Fighter ~Kali Blake~

Stille, helt stille.. Til der lød et brag af nogle som væltede et bord fyldt med drinks. Glas faldt til jorden og gik itu, en mand lagde på gulvet oveni glasskårene. Han var død, hans øjne var åbne men man kunne intet liv se i dem. Der kom hun til syne ud af skyggerne og trådte over manden. Hun havde lidt høje sko på, så man kunne hører da hun trådte over ham. Hun havde en hvid top på, med en sort læder jakke over som stod åbent. Et par sorte handsker som machtede jakken og et par slidte cowboy jeans. Alona kastede hendes gyldne hår bagud, og kiggede ligefrem. Til et par unge herre stod foran hende, og inden hun vidste af det var der en næve på vej imod hendes ansigt. Med en volsom ynge, buggede hun sig bagover og undvig næven. Og inden han kunne lave et nyt træk, sparkede hun ham i maven med hendes hæle så ham faldt sammen i smerten. Hun rettede sig op igen og hævede et bryn, et lumsk smil kom frem på de rosa farvede læber. De to sidste unge mænd stod klar, lidt nervøse, men de var også kun nogle sølle mennesker.
Endnu en næve blev rettet imod hende, og hun greb den med den ene hånd og vred den om. Hun smilte stadig så lumsk, hun var dæmon. Og hun havde lige forstærket sig ved at få en sjæl, de var ynkelige at tro de kunne klare hende. Det var næsten til at grine over, og det kunne man se på hende. Hun havde intet imod at dræbe dem og tage deres sjæl. Det ville være med største fornøjelse.
"Sikke nogle ynkelige små mennesker, at tro i kan klare mig med livet i behold." Sagde hun bare med en lumsk stemme og blinkede forsjovt uskyldigt med øjne. Hun kiggede på dem begge to skiftevis og den trejde bror rejste sig. Han var klar igen. Alona slap den næve hun havde vredet om, og hævede et bryn af dem begge to. Så kyssede hun den ene, hvilket gjorde de andre mundlamme. De vidste ikke hvad hun gjorde før hun trak sig væk og deres ene bror faldt død om. Alona trak på skuldren.
"Upsi." Svarede hun og smilte mere lumsk end nogenside.

En stor øl blev sat på bordet foran den mørkhårede kvinde, hvor hun hurtigt lagde nogle penge på disken og vendte sig om, for at gå tilbage til sin plads. Hun masede sig igennem de andre borde og satte sig til sidst ved en bænk omgivet af andre mænd. Deres blikke gled ned over hende, hvor de kort studerede hendes outfit og kom med et smil over det, før de igen vendte tilbage til samtalen med de andre på trods af, at deres tanker stadig kort kredsede tilbage til hende. Et glas gik itu og tankerne på mændene rettede fokus op mod en kvinde, som lige havde taget en mands sjæl. Deres dybe stemmer begyndte at råbe op og heppe på en slåskamp - hvilket de kort efter fik opfyldt. Andre mænd gik op til kvinden og hurtigt var hun omringet af sønner, som ønskede at kæmpe mod hende.
Mændene, som sad ved siden af den mørkhårede kvinde begyndte at banke ned i bordet, for at fremprovokerer en endnu støre kamp. Bordet begyndte langsomt at ryste mere og mere, og til sidst rystede det så meget, at en enkelt dyrebar dråbe faldt ud over kanten på ølglassen, som den mørkhårede kvinde lige havde fået. En sådan akt, som kunne provokerer hende enormt meget, da hun hadede at bruge penge - og især på nyttesløse ting som denne. Endnu mere øl røg over kanten og landede på træbordet, hvor det langsomt blev suget ned. En akt, som hun nær studerede, først da øllen var helt væk rettede hun sit hoved op og så på kampen, som skete foran hende. Den blonde kvinde havde lige taget sjælen fra en anden person, og en mand var på vej hen til hende fra ryggen af med en høj flaske.
Før hun havde tænkt over det havde hun stillet sig op på bordet og var hurtigt og elegant henne ved manden, som styrtede frem imod kvinden. Hun lagde en arm om mandens hals og lænede sig hen imod hans øre. ”Er du ikke klar over, at det er forfærdeligt uhøfligt at angribe bagfra?” Hviskede hun bare ind i hans øre, før hun kort vred hans hals om, og så ham falde ned på jorden, før hun kort stirrede på den blonde kvinde.
”Undskyld, men det var for fristende.” Sagde hun bare, før hun sparkede en af sønnerne i hoved med hendes højhælede sko, så han faldt bagover.

De sidste to sønner var vrede af sorg og hævntørst.
De aflede hende da en mand som snigende bagfra, men en anden kvinde tog sig af ham. Og den mand faldt til jorden, død. Alona var en smule imponeret.
"Ja ikke, problemer er altid fristende." Svarede hun bare og slog ud efter den sidste af sønnerne, men han greb hendes arm og svingede hende ned imode gulvet. Men Alona var hurtig og landede på hug, men svang det ene ben ud af hun spændte ben for ham så han væltede ned ved siden af hende. Alona trak en kniv op af sin sko og stak den i maven på ham og drejede kniven rundt, mens sønnen skreg i volsom smerte. Den søn som var blevet sparket rejste sig op, han blødte ud af læben og havde et hul i panden. Han stønnede ud smerte men gav ikke op ham skulle til at springe på Alona bagfra. Da Alona trak sin pistol og skød ham direkte i hjertet.


//Undskyld kort svar ^^//

Kali rettede sig imod den blonde kvinde for at se, hvordan hun klarede det, da hun troede, at hun bare kunne slappe af nu, da de tre sønner så langsomt var ved at blive færdige. Dog kom afslapningen ikke så let. Stemningen i lokalet var blevet gejlet op, og de andre mænd i lokalet var begyndt at lytte efter blodtrangen i deres næve. Et bord var allerede blevet vældet omkuld, og en mand stormede hen imod den mørkhårede kvinde og greb fat i hende bagfra. Hans arm var fastgjort omkring hendes talje og om hendes hals og var så stramt, at hun havde en smule problemer med at kunne trække vejret. Nemt løftede han hende en smule op, så det er kunne trække vejret helt forsvandt. Panisk baskede hun en albue ind i hans mave og derefter skubbede hun sin røv en smule ind i ham, lænede sig forover og væltede ham over sin egen skulder - et tricks, som hun havde fundet meget nyttigt i løbet af sit liv. Hun drejede sig hurtigt om og smadrede sin høje hæl ned mellem hans skuldreblade midt på rygsøjlen, så hun ikke regnede med at han ville rejse sig op foreløbig.

Hendes blik søgte hen på den blonde pige tidsnok til, at hun kunne se hende skyde en af sønnerne i hjertet. Et imponeret smil ramte hendes læber, da hun altid havde været fascineret af andre folk, som var ligeglad med andre folks liv. Hun gik langsomt hen imod kvinden. ”Med på at blive lidt længere - eller skal vi smutte?” Spurgte hun kvinden, da hun synes at hun var kommet tæt nok på.


//Det gør intet ^^