Is this a wrong thing or?.. Im so confused.. //Hayley//

O: En gruppe mennesker, som står i en klump hvor en stor ulv er ved at nærme sig.
V: gråt og kedligt.
T: Aften.

Der var noget som ikke stemmede, men han kunne ikke rigtig finde rundt i om det var en del af disse væsners opførelse eller om der rent faktisk var noget i vejen. Væsnerne så godt nok ikke særlige glade ud, de smilede ikke og Kirt kunne ane frygt i deres øjne, imens det skumle dyr langsomt kom nærmere med blottet tænder og gyldne øjne.. Et barn krammede sig ind til sin mors ben og manden ved siden af dem, som var faren, spredte sine arme ud for at være som et skjold for dem.
Kirt bakkede bag ud som dem, længere væk fra dyret, selvom han egentlig ikke var bange for det, et skud fra hans pistol og den ville falde død om, men han vidste ikke om han skulle skyde den..
Han kiggede rundt, trak sin pistol op og sigtede mod ulven, men var i tvivl om han skulle skyde, selvom han havde en trang til det..
Han kiggede rundt og fandt en ung pige i gruppen, ikke så ungt som et barn, hun var mere i teenages gruppen.. han fokuserede på ulven igen.

Dagen havde gået stille og roligt, ingen forstyrelser eller rod i tankerne, nej bare helt afslappende, jagt havde gået perfekt som den skulle, Hayley havde fået den mad som hun havde jagtet og ingen var sluppet væk... Men det var blevet aften og det havde slæbt noget med fra dybet... En stor ulv som kom direkte imod en grubbe af folk som Hayley var en del af, hun stod helt foran, foran alle sammen i den samlede grubbe og så skrækslagen på ulven som kom direkte mod hende med gardinet løftet så man kunne se de skarbe bisser, men... Hvorfor gjorde hun ikke noget hun var dæmon hun var jo stærkere end den ulv... Jo... hayley var dæmon.. Ja men hun var en meget stille og rolig dæmon ikke en af dem som dræbte hist og pist... Men hun havde skam dæmonen i sig...
Hun lukkede øjne da ulven var næsten helt henne ved hende og vende hovedet i en anden retning

Ulven der nærmede sig dæmonen trak sin mundvige tilbage, for at afslører dets perfekte tænder som ikke var hvide som sne, snarer gule da de var slidte og beskidte. Men, nu var det også en ulv og ikke hund som skulle til hunde udstilling. Kirt reagerede hurtigt da den nærmede sig den unge pige, men mest fordi hun vendte hovedet til, som gjorde hun bare klar på at den skulle springe på hende.
ulven skulle lige til at springe på hende, da et skud lød og den faldt om på den kolde jord. Kirt havde sigtet sin pistol imod den og stod nu rank, imens der kom røg ud af pistolen, som et tegn på at den lige var blevet brugt.
Han puttede den i sit bælte igen og kiggede hen på den andre ulve, som pludselig stod tøvende tilbage.

Hayley gav et skrig fra sig og hoppede lidt tilbage da hun hørte et skud lige ved sig, hun åbnede øjne og vende hovedet mod ulven som før havde stået og knurret af hende og villet havde dræbt hende uden tøven... den lå nu ned død på jorden af et enkel skud... hun vende hovedet hvor skudet kom fra eller hvor hun vurderede det kom fra og fik øje på en mand med en pistol i hånden... hun kiggede taknemligt på ham med et bange ansigtsudtryk... hun var virkelig taknemlig for at han havde skudt den ulv.. den ville havde dræbt hende uden tøven... hun var i chok... hun gjorde ikke særlig meget andet end bare og stå og kigge på denne mand som havde redet hende uden at røre på sig eller sige noget... men hvad skulle hun også sige

De andre mennesker skreg så snart de hørte skudet, børnene holdte sig for ørene og forældrene skærpede dem for at kunne se noget, som en hver anden forældre ville gøre for at ens barn ikke skulle se ulven blive skudt, eller et menneske hvis det nu var et menneske han skød. Så snart de så at det var ulven han havde skudt, stoppede de med at holde sig for ørene og børnene fjernede forældrenes hænder. Kirt kiggede rundt, hvor han derefter kiggede hen på pigen og sendte hende et smil, efterfulgt af et høfligt nik. Menneskene begyndte at snakke og kigge på Kirt med store øjne, som ventede de bare på at han skulle skyde alle de andre ulve eller redde dem, som stod de og så på superman. Kirt kiggede hen på de andre ulve, rettede sin pistol imod dem, men nåede ikke at skyde dem, før de flygtede med hyl og halen imellem benene. Efter sekunder sænkede han sin pistol, efterfulgt af en lettede jubel og et bifald..