Oh and who do you think you are? //Ettina//

Tid	Sted	Omgivelser	Påklædning	Vejr
21:20	En lysning	Det store dyr(bliver veskrevet)	Skjorte og bukser af hør, forstærket med læder	Det hagler

Sajro stod inde i en lysning. At det var ham var kun nogle der vidste selvfølgelig men han var oppe at slås med en af skovens større væsner. Den havde størrelsen som en vjørn men lignede mere en ulv, dog var den mere kraftigt bygget og det fik den til at se ud som om den var farligere, hvilket den også var.

Sajro sloges med den, man kunne bare se hvordan poter blev slynget rundt i luften mellem dem, og engang imellem hørtes der et hyl eller knurren når det store dyr blev ramt. Man kunne se at manden også havde fået sig nogle skader men han virkede mere upåvirket af dem end dyret gjorde. En pote kom farende ned mod mandens hoved, hvilket blev fejet væk af en pote der der slog den væk. Hvis man fik set hans krop, var det en stor mand men hans fødder og hænder var erstattet med poter fra et monster.
Dyret hylede af smerte da dens ene pote blev flået op, for nogle ville dette se ud som om manden var ved at tabe hvis man så på hvordan hans tøj var revet i stykker, men han legede bare.

Ettina sprang fra træ til træ og ledte efter et dyr der kunne blive til en fantastisk bøf til aftensmad. Hun hadet vejret mere end pesten, men mad skulle hun have for hun havde spist det sidste kød hun havde gemt. Hun havde taget nogle varme tætsiddende bukser på som hun sjællendt gik i og en varm tyk hættetrøje, hvor hætten var slynget op over hendes hoved. Man kunne se noget af hendes kridhvide hår som stak ud fra hættens sider.

Hun hørte noget der hyllede og knurrede og tænkte at så var der nok af mad for det lød fra hendes afstand til lydene, at det var mellem nogle dyr der var oppe og slås. Hun sprang oppe i trækronerne hen imod lyden og stoppede op i et træ bag en fremmed der lignte en blanding af menneske og dyr. Hun stod og kiggede lidt på kampen og rystede på hovedet. Hun tog sin bue fra hendes ryg og en pil. Hun satte pilen på buens stræng og spændte den. Hun sigtede over den fremmedes hoved og ned mod dyrets hals. Hun ventede i noget tid og skød pilen afsted. Pilen fløj 10 cm over den fremmeds hoved og ramte dyrets hals. Pilen havde sat sig igennem dyrets hals, det hyllede højt en sidste gang inden den faldt til jorden og var død.
Hun stod bare stille og kiggede ned på den fremmede, man kunne ikke så godt se hendes ansigt, men hendes røde øjne kunne man sagtens se uden nogen problemer.

Han opdagede pilen allerede inden den havde ramt og han lod dyret falde om, før han vendte sig om imod hende der havde affyret pilen. Han kiggede derop, og rev bare pilen ud af dyrets hals, og kastede den efter hende, cirka en fod ved siden af hende så den ville sætte sig fast i træet.

''Hvad fanden bilder du dig ind? Kommer og blander sig i andres folk jagt?''

Han blev helt normal igen. Han var ligeglad med om hun havde en bue og var på afstand. Han var ikke langsom eller uadræt. Han havde ingen problemer med at undvige hendes pile hvis det kom dertil. Han kiggede bare stille op på hende...

''Hvad med at du skrider hjem, eller smutter videre og finder dit eget bytte?''

Han hoppede op på det døde dyr, og med hans fødder som blev til poter begyndte han at flå den op ned langs dens rygrad mens han stadig holdt øje med alt omkring ham.

Hun bukkede sig ned og tog sin pil og holdt øje med den fremmede. Som var gået ind i hendes skov. Hun hadet folk der kom på hendes steder. Hun sprang ned fra træet og landte perfekt på jorden som var det ikke andet end fra en lille kasse hun hoppede ned fra. Hun tog sin hætte ned, så man kunne se hele hendes ansigt. Hendes kridhvide hår flavrede i vinden "Jeg gør hvad der passer mig. Du jager i min skov ergo jeg har ret til at blande mig! Og desuden så du ud til at have brug for lidt hjælp" hun grinte lidt ikke et af de der glade grin, men et grin der nærmest var håndende. Hun satte sin bye fast på ryggen igen som den sad inden hun tog den og smed pilen ned til de andre pile selvom der var blod på den. Hun kiggede undersøgende på den fremmede, hun kunne allerede se at han var en der ville skabe problemer og tænkte på, hvordan hun kunne udnytte ham til hendes egen fordel. "Jeg synes eller det virker ret intressandt at studere nye folk" Hun smilte et smil man ikke kunne se om var det et lumsk smil, et af hendes forførende smil eller om hun bare var glad. Hun gik hen imod dyret og så lidt på det "Stakkels dyr men nok af kør er på det" hun stilte sig op af et træ og betragtede den fremmede fyr. Grim var han nu ikke, men hans race brød hun sig ikke om "Hvem er du egentlig?" Hun havde ændret sin stemme fra at være kold og kynisk til en sød piges stemme.

*Du jager i min skov... Sagde hun virkelig lige det? Sagde hun at dette var hendes skov?*

Han lo hjerteligt af hende, mens han sprang ned fra dyret og han gik frem imod hende. Han var på ingen måde bange det kunne man se på ham. Hans pande var højt løftet og hans holdning var rank. Han kiggede bare på hende, mens hun grinede af ham. Han lod hendes ord være lidt endnu.

''Hjælp? enten er du dum eller blind, men okay hvad kan man forvente når du siger dette er din skov...''

Han rystede bare på hovedet af hende. Han så på hende, og han kiggede rundt kort, trods at hans blik ikke længere var på hende havde hun stadig hans opmærksomhed.

''Jeg er manden du skal passe på med, mere behøver du ikke at vide.''

Hun kiggede bare dumt på ham og smilte stille sit smil man ikke kunne regne ud. Hun stod bare afslappet og grinte lidt håndligt ad, at han lignte en der ville skramme livet af hende, men det ku han godt glemme. Hun rettede sig op da han var få meter væk fra hende "Du må lære at tage en lille spøg søde" hun så bare på ham og lyttede til hver en lyd der kom fra skoven. Hun kiggede op og ned af ham og smilte roligt "Passe på med? Hvorfor det? Hvilken type er du da?" hun ville lyde lidt intresseret for, at finde ud af mere om ham og hans udseende fejlede intet. Hun gik et skridt tættere på ham og så op på ham. Det at han lige var 11 cm højere end hende irriterede hun sig lidt over, men det var så det. Hun fjernede et tot hår fra hendes ene øje om bag hendes øre. Hun satte sine hænder ved hendes hofter ventede på et svar fra ham.

''Det er svært at tage en spøg når det er fra en sortelver i er jo kendt for at være lige så alvorlige som graven.''

Han så bare stille på hende. Hun var en høj kvinde det var der ingen tvivl om overhovedet, han skulle stadig kigge ned af, men stadig ikke så meget som han skulle med nogle kvinder. Han kiggede bare på hende da hun stillede spørgsmål.

''Jeg er en varulv...''

Han trak på skuldrende. han fortalte ikke hvad han virkeligt var men det var fordi det altså var hans hemmelighed at han ikke var blot en ganske almindelig varulv. Det behøvede hun ikke at vide.

''og du er hvad? En dominatrix på tur i skoven?''

"Er ikke en helt normal sortelver at du ved det" Hun så op på ham og lyttede til det han sagde "Du kan ikke være en helt normal varulv" hun kunne se på ham, at han ikke var en normal varulv, men han virkede nu også en af de sære fyre. Hun grinte af ham og rystede på hovedet "Nej det er jeg ikke, bor her i skoven og har jeg stort set altid gjort...Og var faktisk ud og jage indtil jeg hørte dig slås mod dyret der" Hun nikkede hen mod det døde dyr og så op på ham igen. Hun havde ikke boet i skoven hele sit liv, men det ragede ikke ham hvor hun har boet det meste af sit liv. Hun havde ingen skam over, at blive opfostret af en dæmon der trænede hende til at kunne dræbe uden nåde. Men han passede også på hende og sørgede for at hun klarede sin barndom og han havde jo reddet hendes liv og var som en far for hende. Hendes ansigteudtryk havde ikke ændret sig overhovedet selvom hun havde tænkt tilbage til sin barndom.

''Det siger du jo, men hvorfor skulle jeg kunne vide det uden at kende dig? Du lugter som og ligner en normal sortelver.''

Han så bare stille på hende, lidt ligeglad og han vendte hende bare ryggen og gik over til dyret, som han gik om på den anden side af så den var imellem dem, hvor han så begyndte at flå skindet af dyret. Han kiggede bare på hende med et roligt blik.

''Nå, men der tager de fejl jeg er en ganske almindelig varulv... Og efter hvad jeg ved findes der ikke nogle unormale varulve.''

Han så bare stille på hende, og grundet hun var sortelver var han sikker på hun var dominatrix, det var de jo næsten alle sammen fordi så var de skabt.

''Okay så du er en dominatrix der bor i skoven?''

"Nok ligner jeg en og lugter som en sortelver, men det gør mig ikke til en ligesom alle andre sortelvere vel?"

Hun så efter ham og betragtede hans muskler som spændtes da han flåede skindet dyret. Hun gik langsomt hen imod ham og slappede af imens hun gik. Hun anede ikke hvilke fordele hun kunne have ved ham, men et eller andet kunne han sikkert bruges til, til hendes fordel.

"Måske, det ved man aldrig, men du virker ikke til at være som de andre varulve jeg har mødt, du virker meget mere anderledes end andre og jeg har mødt en del igennem mit liv. Og nej jeg er ikke en dominatrix som du påstår, som sagt jeg er ikke som de andre sortelvere"

Hun rullede med øjnene og stoppede nogle meter væk fra ham. og kiggede ned på ham med et roligt blik. Hun smilte roligt men alligevel det smil som man ikke kunne regne ud om var forførende eller lumsk.

''Tror du jeg er dum? Din holdning, din højde, din selvsikkerhed og din arrogance, det er typiske træk for en sortelver så du er som dem alle sammen hvilket også er grunden til at jeg er sikker på du er en dominatrix.''

Han så stille på hende. Hvis hun ikke var en direkte dominatrix så var hun uden tvivl typen der elskede at se mænd lide mens hun havde sex med dem, det var han helt sikker på. Det fik hun ham ikke til at tr andet end.

''Men det er jeg, vi er begge præcis som man skulle tro udfra vores racer. Er vi ikke dejligt sterotype?''

Han sendte hende et sagte smil.

"Nej faktisk synes jeg du virker til at være klog nok. Men jeg er ikke som andre sortelvere, så må du tro det eller ej"

Hun var ligeglad med om han troede på det hun sagde eller ej. Hun kiggede rundt i skoven og lyttede til de små lyde der kom fra dyrene der var ude i skoven. Hun var ved at blive små sulten og det gjorde hendes humør noget dårligere. Hun så ned på ham og smilte.

"Det gør man jo atid ved første øjekast" hun trak på skuldrende og fortsatte "jojo da"

Han rev den ene side af dyret som et enkelt stort stykke skind, det var stort nok til at kunne sidde rundt om ham som en kåbe, og endnu bedre på ehnde. Han smilede stille mens han gik over til hende. Han så på hende med et roligt blik.

''Nå men ville den her så ikke lige vær en smuk pelskåbe til dig?''

Han havde en hvis afslappet tilgang til hende hun var jo elver og derfor havde hun nok en nogenlunde respekt for skoven som han også havde. Han gik bare lidt tættere på hende, og smed så skindet på hende, og gik tilbage hvor han med klør skar store stykker kød af.

''Vil du nu også forlange noget af kødet for at have taget drabet fra mig?''

Hun lænede sig op af et træ og så roligt på på ham. Hun så på pelsen han havde revet af dyret og lagde sit hoved lidt på skrå på en sød måde, da han gik imod hende med pelsen i hånden.
"Vil da ikke tage pelsen eller noget fra dyret fra dig"
Hun smilte roligt til ham og fik pelsen hen over hovedet da han kastede det over hende. Hun begyndte at grine, faktisk et af hendes glade grin som hun ikke havde haft før hendes plejefader døde for nogle år tilbage. Hun tog pelsen af hovedet og så lidt på det. Hendes hår sad nu til alle sider som var hun lige stået op efter en urolig nat.
"Tusind tak, men du kunne lige haft vasket det først" Hun grinte stadig lidt og fortsatte "Som sagt vil jeg ikke tage noget af dyret fra dig"
Hun smilte roligt til ham og betragtede ham "Hvad hedder du egentlig?"

''Hvis du kan bruge pelsen til noget må du med glæde få det, og det samme med noget af kødet, måske jeg er stor og kan spise meget, men så meget der kan jeg ikke spise før dyr er over mig.''

Han grinede med hende, lidt underligt og det varmede ham lidt op at høre hende grine mere oprigtigt, men stadig var han varsom. Han tog et stykke kød og delte det i lidt mindre stykker og smed så et stykke hen til hende som vejede cirka et pund.

''Tag nu noget af det, og behold skindet, det klæder dig.''

Han så på hende, og han vidste ikke hvad han skulle sige eller om han skulle sige sit navn overhovedet.

''Jeg siger mit hvis jeg får dit først.''

Hun så lidt undrende på ham "Kan sikkert godt bruge det til de kolde vinteraftener" og var stadig ikke kommet helt over sit grin "Du kan vel altid gemme det til de dage, hvor der ikke er så meget at jage" hun var blevet lidt flov over at hun var begyndt at grine, samtidig med at det kom helt bag på hende. Hun viste ikke hvad det var, men denne fremmede fyr havde forpuret hendes planer helt om at nare ham. Hun så ned på kødet han kastede til hende og undrede sig lidt over hvorfor han gav hende det. Hun så hen på ham og blev ret overrasket da han gav hende en komplimang. Hun havde aldrig fået en komplimang før af en fyr, eller jo af hendes plejefar da hun var blevet ældre og ændrede sig helt. Hun anede ikke hvor hun skulle se hen eller gøre eller sige, alt var vendt op og ned i hendes hoved lige pludselig i dette øjeblik. Som hun håbede kun var nu. "Øhm tak" hun var stadig meget flov og kiggede på ham "Hedder Ettina" hun hadet sit navn, det passede ikke rigtigt til hende "Hvad hedder du så?"

''Jeg ved ikke om du kender til det, men du ved kød det rådner jo på et tidspunkt, og skovens dyr vil jo også gerne have det... Jeg har ikke noget hus, så kan ikke rigtigt gemme det et sted så det ikke rådner... Så derfor må du godt få det jeg ikke kan bruge.''

Han så bare stille på hende, og han gik roligt over til hende, og hev hendes hætte op over hendes hoved igen, dog mens han gjorde det var han meget varsom, og han så hende i øjnene...

''Ettina... Hmmm, ikke et navn jeg havde forventet... Men dog stadig emmer det af en hvis magt? Jeg hedder Sargonis''

Han så stille på hende, og han stillede sig op af det samme træ som hende, sådan at de stod som vinkler mod hinanden.

"Gør jeg ikke lige for har det med, at jeg spiser mere end jeg har godt af."
Hun så på ham roligt og lod ham trække sin hætte hen over hendes hoved igen. Hun undrede sig lidt over hvorfor han gjorde det, men hun gjorde heller ikke nogle tegn på, at han ikke skulle gøre det. Hendes blik fangede hans og hun kiggede ham stille i øjnene. Hun kiggede hurtigt væk igen. Hun trak på skuldrene da han begyndte at snakke om hendes navn "Ved det ikke...Ved bare jeg ikke bryder mig om det. Men det er et ret flot navn du har" hun så lidt på ham og kiggede så ned i jorden. Hun tænkte tilbage på hvem der egentlig var der gav hende det navn og fik det ret dårligt med sig selv. Ham der havde givet hende navnet var også ham der havde taget sig af hende som en slags far.

''Hvad siger du? Burde du så ikke have en mindre smuk krop hvis du spiser for meget?''

Han så undrende på hende. Han kunne ikke lade være med at lægge mærke til det. Hun lignede ikke nogen der var for tyk, nej hun så faktisk utroligt slank ud når det kom til stykket han kiggede stille rundt, og gik så tilbage til dyret.

''Du skulle vel ikke have en kniv eller noget med? Kunne godt bruge lidt hjælp med at få kødet skåret frit og i stykker.''

Han var allerede godt i gang, med at patere dyret og han smed det bare på skindet som han havde taget af dyrets anden side, og det gik raskt frem ad med det store dyr.

''Et smukt navn? Det er du lige godt den første der har sagt andre plejer nu at sige de blot er specielt.''

Hun trak lidt på skuldrene "Er ikke en af dem der kan holde mig i ro i for lang tid af gangen, det er vel det der gør det" hun så forlegent på ham. Var hun virkelig så smuk som han sagde hun var? Hun så lidt ned på jorden og så over på ham efter noget tid "Kan nu godt lide at se mænd arbejde" Hun grinte lidt og så på ham. Hun kiggede på alt det kød han havde skåret i stykker og lagt på skindet. Hun satte sig op af træet og så på ham. "Jeg synes det er et smukt navn og meget mere specielt. Kan ihvertfald godt lide dit navn" hun smilte kort og fortsatte "Det er ihvertfald pænere end mit..."
Hun følte sig på en måde tæt knyttet til ham uden nogen rigtig grund. De kendte ikke hinanden overhoveder og var 2 vidt forskellige personer. Men sådan var verdenen vel bare. Underlig og uforudsigelig.

Han forstod hende på ingen måde. hvad var der sket? denne kolde kyniske kvinde han først havde mødt hvor var hun blevet af, og hvorfor var denne venlige kvinde pludseligt dukket op? Han kiggede over på hende, og efter en del tid var han færdig med at patere kødet.

''Altså mit navn er specielt, men smukt mener jeg ikke...''

han så på hende og fik bundet skindet sammen sådan at det var en bylt, og han kunne mærke at han ikke ville kunne løfte det selv, men måske med hendes hjælpe var det muligt.

''Vil du så også bare gerne se på mig bære denne?''

Han kiggede på hende og sagde hun ja så måtte han jo skifte form for at kunne gøre det hvilket jo egentligt ikke ville være det smarteste.

Hun havde bare løst til at gå eller skære halsen over på sig selv. Hun anede virkelig ikke hvad der var gået af hende. Hun måtte blive normal igen. Sit normale jeg. Hun så hen på ham efter noget tid. Hun trak på skuldrende "Synes jeg ellers men det er så det" hun betragtede ham i noget tid "Det lyder nærmest som du vil bede om hjælp til at bære tingene?" Hun grinte lidt og rejste sig og gik hen til ham "Hvor skal du hen?" hun stoppede op da hun var kommet ved siden af ham og kiggede på ham.

''Ja hver person sin mening ikke sandt?''

han nikkede stille til hende om at han gerne ville have hjælpe, det andet ville nemlig ende med at han sikkert stod nøgen foran hende når han engang blev sig selv igen, og det var ikke det han lige ville der. Han kiggede roligt på hende.

''Ja jeg vil gerne have din hjælpe, og jeg tænkte på at gå hjem til dig med kødet så du kan få din andel?''

han så stille på hende, og han fik med en smule besvær bakset bylten op på hans ryg, hvis hun bare kunne støtte den, skulle det nok gå alt sammen. han kiggede efter hende.

''Bare støt den?''

"Jep, hvis alle folk havde samme mening var verdenen kedelig er det ikke det man siger?"
Hun stod og tænkte lidt over hvilken fordel det ville være for hende hvis hun Hjalp ham med det. Hun så lidt på ham og lyttede til hans forslag og nikkede så kort.
"Vil godt hjælpe dig, men der er bare lidt langt til min hytte herfra på gå ben når det ikke er igennem træerne" Hun nikkede op mod trækronerne.
Hun tog skindet hun havde fået af ham over hendes ene arm. Derefter lade hun sin frie hånd på bylten for at støtte den. "Lad os smutte"
De begyndte at gå imens hun prøvede at forklare ham vejen hen imod hendes hytte, det var bare ikke særligt nemt eftersom hun var van til, at springe fra træ til træ og ikke gå på jorden for at tage hen til sin hytte. Det var en meget lang og ret kedelig tur, at gå. Hun lod helst være med, at snakke om andet end om vejen til hendes hytte. Efter ca en times gågang kom de endelig til en hytte der så lidt forfaldent ud som lå ved en lysning og ved siden af en sø hvor man kunne se ned til bunden, så rent var det. Der var et bålsted tæt på søen "Ja her bor så jeg"

''Ja jeg må sige jeg er overrasket, jeg havde alligevel troet at dit hus ville ahve set mere passet ud, som om du faktisk plejede det.''

Han så bare roligt på hende, og samlede bylten lidt bedre op over hans ryg, og han var begyndt at svede en smule. Man kunne også se hvis man kiggede på ham at hans muskler alle var spændte og nogle steder kunne de ses gennem hans trøje. Han kiggede på hende.

''Hvor kan jeg smide den her henne?''

Han så ned på hende, men inden hun svarede smed han den bare henne ved døren, og han vendte sig så om imod hende. egentligt vidste han ikke at hun var slavejer eller i virkeligheden ond. Han var ligeglad.

''Nå Ettina... Ville det så ikke være på sin plads hvis du inviterede mig indenfor til lidt at drikke?''