i dont know you how can i trust you// Ettina//

S skoven
V sol
O ingen andre ende få dyr
T 12 om efter midagen
P 2 kig på profil
Arason gik ignem skoven hans sværd hangt i siden på ham han havde brug får husly
virklige meget og mad og et bad han sukket og gik vidre ignemskoven mens han tænket på et bad noget varmt vand og noget mad han sukket og gik vidre hans hår var helt vildt tøret hans ansigt var meget beskidt og selve hans øjne var så trætte at man kunne se hans øjne der så ud som om de næsten var lukket han forsætte med og vidre ind i skoven da han var halvvejs faldt han og sætte sig op af et træ imens han vente på hvad der ville ske nu får ham han ville garangteerte mødet døden her eller det der var være

Ettina hoppede fra træ til træ og hold udkig efter føde. Hun opdagede en skikkelse i sin skov. Hendes hvide hår sad i en hestehale hen over hendes ene skulder og fulgte efter den fremmede som gik rundt i hendes skov. Hun stoppede oppe på en tyk gren, hvor skikkelsen satte sig ned. Hun Satte sig ned, nogle blade fra grenen dryssede ned over skikkelsen som havde sat sig under træet. Hendes røde øjne næsten bordede sig mod skikkelsen. Hun hoppede ned og landede foran den fremmede. Hun kiggede bare koldt på ham i lidt tid. Hun gik videre hen ad skovstien og nynnede en sød melodi som hun plejede for, at lokke føden frem.

(hendes påklædning kan ses for neden)

han så en skiklse komme gående efter hun havde landet på jorden han rejste sig op får at gå med hende måske kunne hun hjælppe ham måske havde hun et sted han kunne overnatte han nikkede til hans egne tænker og fulgte så efter hende i det han stoppet og ved hendes side og spurgte "kan du godt gi husly til mig jeg ved ikke hvor jeg er og jeg har ikke nogen penge han kkiget pån hende og vente på hendes svar

Hun mærkede noget forfølge hende og stoppede op* Hun vendte sig langsomt og faretruende om på den fremmede "Hvem er du og hvad laver du i min skov?" Hendes røde øjne stirrede på ham som ville de brænde ham. Hun kiggede rundt og brød sig ikke om, at folk bare listede sig ind på hende. Hun kiggede rundt i skoven efter føde, der var bare for fredeligt på denne tid af dagen. Hun så på den fremmede igen og ventede utålmodigt på et svar. Hun lænede sig op af et træ og så roligt, men koldt på den fremmede der havde trådt sig ind i hendes skov og samtidig havde forfulgt hende.

han bakkede lidt bage ud og svarde "jeg er Arason og jeg leder efter husly"
svarde han og bakkede væk fra hende hun var åbenbart ikke så glad får at møde ham eller snakke med ham han sank en klump han var virklige bange får hende her men hvis det skulle ske var han klar til kamp men noget sagde han ikke skulle fortage sig noget som helst og uden varsel træk han hans sværd frem "gi mig bare mad og husly jeg ber ikke om andet"

Hun holdt godt øje med ham som var han et usselt dyr der bare skulle blive på sin plads. Hun holdt øje med hver en bevægelse han tog sig "Har du ikke et hjem?" Hendes stemme var kold. Hun fuldte hans arm med øjnene og sorang bag ham og tog fat i hans arm bagfra og holdt den imod hans strube "Hvad skal du med det sværd?" hendes stemme var kold, men alligevel meget rolig og amtidig var der en snært af kold dræber i hendes stemme og fortsatte "Hvad får jeg ud af at give dig mad og husly?"

han mærket hende komme frem bage ham og hendes hånd presde hans hånd med sværdet op foår hans strube han forstod ikke du hun lige havde gjordet 2hvad vil du da ha ud af det mange folk gir det jo gratis men hva vil du så ha får at gi mig husly og mad" svarde han og kiget om på hende med hans øjne han forstod ikke hvad hun kunne eller ville finde ud af "hva vil du ha får det" sagde han igem og kiget om på hende

Hun holdt bare uden tøven eller uden at slippe hans arm for hans strube med sværdet. Han skulle ikke regne med at han bare kunne komme og bede og mad og husly uden hun selv skulle have noget ud af det "Hvad kan en usling som dig give for noget der er så vigtigt som mad og drikke?" hun var ikke blevet roligere og der bredte sig et smil på hendes. Hun kiggede ham koldt i øjnene og hendes røde øjne kiggede ind i hans som om de borede sig ind i hans sjæl.

han prøvede og undgå hendes blik "jeg kan nej jeg har ikke en ide jo
hvad sigde du til og får et sværd alleså mit sværd og så får jeg mad og husly og hvis ikke det så sigde til hvis du har en anden ide så kan vi se om jeg vil ellers kan jeg vel bare gå ud af skoven igen ikke" svarde han og hans øjne var stadig fanget af hendes blik nu håbede han bare hun ville sigde ja så han kunne komme vidre væk det var nok ikke den i beste ide og være gåede her inde idag

Hun holdt hans blik fanget og begyndte at grine, ikke fordi det var for sjov hun sagde det, men fordi det var den meste dummeste ide hun nogensinde i sit liv havde hørt "Et sværd? Hvor dum tror du lige jeg er?" Hun stirrede ham koldt i øjnene som var de knive hun kiggede med og ikke øjne "Sig mig står der idiot på panden af mig?" hun ventede på hans svar og det skulle gå stærkt for hendes sult begyndte, at røre på sig og hun havde allerede brugt alt for meget tid på ham her.

"nej der står da ikke idiot på panden af dig men hva vil du ha sværd tøj et eller andet hva vil du ha"svarde han det var som om hendes øjne skar ham i hovedet han sukkede "hva viil du da ha slave tjener et dyr" sagde han og kiget stadig på hende "bare sigde din pris og hvis ikke går jeg bare ud af skoven igen han kiget på hende og vente på hendes svar han kløede sig ikke det kunnne han jo ikke han mærket stadig stålen af hans eget våben mod halsen

Hun lyttede stille til ham "Godt så er vi enige i at du er idioten her ikke?" Hun fortsatte med at lytte til hans tilbud og hun nød at se ham lide på den måde. Hun rent faktisk elskede at se folk lide. Det var en del af hende "Du får mad og husly hvis du bliver min slave og gør ALT det jeg siger!" Hun lagde extra tryk på alt så det kunne trænge ind i hans lille hjerne. Hun stirrede bare koldt på ham og ventede på han svar.

"og hva hvis jeg sigde nej får jeg lov til og gå ud af skoven så"
svarde han og kiget i skoven han kunne ikke gøre sig usynlig fordi han ikke kun kunne koncentreare sig om ham selv han sukket imens han vente på hendes svar hvis han fik lov til og gå ud af skoven ville han gøre det men ellers havde han jo kun døden eller at være hendes slave han vente spændt på hvad hun ville svare ham lige nu

Hun begyndte igen at grine pga det var et så laterligt spørgsmål "Du kommer og spilder min tid om at få mad og husly og så vil du ikke betale prisen for det? Og til med stikke halen mellem benene som en køter?" hun rystede på hovedet og hendes mave rumlede "Se nu! Nu er jeg sulten fordi jeg ikke fik ledt efter min mad men i stedet skulle holde sådan en lille unge som dig" hun blev meget muggen når hun var sulten, faktisk meget mere end hun normalt var.

han ville ikke opgi det her "vi tag en slåse kamp vinderne hvis du vindere er jeg din slave og hvis det er omvendt gir du mig gratis husly og mad men jeg kan også godt sigde ja til og blive din slave hvis det skulle være men skal jeg helle tiden være ved dig og opføre mig som en hund eller hvad" svarde han og kiget på hende han sank en ny klump imens han kiget på hende eller da han kiget hende i øjne "hvor lang tid handle det om og være din slave så" sagde han og kiget på hende

Hun smilte ret lumsk "Vil du virkelig slås mod mig?" Hun pressede hans egen arm med sværdet tættere imod hans strube "Tænk dig godt om inden du svare" hun smilte koldt til ham "Hvis du blir min slave så skal du være der på sekundet jeg råber efter dig og du skal gøre alt jeg siger og det vare så længe jeg vil havde det forstået?" der var ingen latter eller noget i hendes stemme der viste tegn på, at hun lavede fis med ham. Hendes stemme var kold og alvorlig. Hun kiggede bare på ham og ventede på et svar som hun regnede med sikkert var et eller andet åndsvagt bemærkning.

"og den enste måde jeg kan komme ud af det på er døden eller hvad" sagde han svagt da hans sværd blive presset mod hans hals hun kunne bare ikke mene det han sukkede og vente på hendes svar imens han kiget ind i hendes øjne igen "jeg skal nok være din slave" sagde han med en hæs stemme i det han vente på hendes svar til det han lige havde sagt til hende

"Jep, døden eller jeg selv lader dig gå" hun smilte for sig selv og fortsatte "Som er en meget lille chance for at jeg gør" hun viste at han ville bukke under på det ene eller det andet tidspunkt, men hvornår viste hun ikke. Men hun havde ikke i tankerne, at stoppe nu hun elskede at se folk lide og høre deres små stemmer jamre efter nåde. Hun smilte stille og løsnede lidt for grebet ved hans arm, hvor hans sværd var i, sværdet blev taget lidt væk fra hans hals, men det var ikke meget "Nå du kunne ikke mere var supermand?" hun grinte af det sidste og fortsatte "Kan du selv huske i din lille hjerne at jeg bestemer over dig eller er vi nød til at bruge hårde metoder i brug så du husker det?" Hun kiggede stadig ham i øjnene som var hendes øjne som knive.

"du bliver nød til og bruge hårde metoder fordi jeg ikke mene det selv at du eje mig"
Svarde han og kiget koldt og kynisk på hende "ingen ejere mig ingen og sådan skal det blive ved med og være ellers skal jeg nok vise at jeg kan smadre dig du har ingen ide om hvor stor min smerte tærskel er" sagde han og kiget på hende igen med en genemborende blik imens han kiget på hende men han var lette over at hun ikke havde hans sværd op af hans hals igen men det var ikke det beste da den hang lidt fra hans side "jeg har akdrig sagt jeg er supermand vel og dit naven er" sagde han

Hun begyndte at smile stort ikke et af de der glade smil, men det smil hun plejede når hun ville skramme livet af folk. Troede han virkelig, at hun bare ville være sød ved ham? "Du er stædig men tager det der som en udfordring så enten overlever du eller også ligger du og er ved at dø" i hendes øre var hans stemme bare som en mus's fordi den ikke skræmte hende og hans syn for hende rørte hende ikke en millimeter. Hun pressede hans arm med sværdet i op mod hans hals igen og trykkede lidt til så der kom en lille rift ved hans hals. Hun lod den sidde der og var rimeligt ligeglad med om han ville prøve at smadre hende. "Lille usle hvalp vil du leve eller vil du dø?" hun havde ignoreret hans spørgsmål om hvad hun hed for det var ikke det rette tidspunkt at fortælle ham det.

han mærket hans klinge mod hans hals hold kæft hvor var det pinliget hans egne våben havde påførte ham den skade han mærkede den rift hun lavet på hans hals og sagde så med en hæs stemme på grund af blodet han havde mistede "jeg vil leve og jeg er ikke en hvalp hvorfor ser i andre væsner os som dyr" svarde han og kiget på hende mens han stod med sværdet foran halsen han viste ikke hvad hun ellers ville ha ud af det her men hold da kæft han ville ønske han ikke var gåede her ind

Hun Holdt hans sværd stramt mod hans hals, hun viste godt at han bed smerten i sig, men det at skade ham lidt efter lidt elskede hun. "Nåh hvad vælger du min slave eller døden?" hendes stemme var meget kold og hun kiggede på ham med bordende røde øjne "Men du spurgte om hvad jeg hed for lidt siden og nu skal jeg nok være lidt sød og fortælle dig det" Hun grinte kort og fortsatte "Jeg er Ettina og er nok den forkerte du har lagt dig ud med lille ven" Hun kørte hendes kolde hånd en gang hen over hans kind og smilte dystert til ham.

"fingerne væk fra min kind du røre ikke mit ar" nærmest råbte han da hun strejfede hans kind med hendes hånd han stod nu og tænket sig godt om han ville være båndet af og være hendes slave eller døden "det vil sigde jeg har forspildt min chance får at gå herfra så vælger jeg allevså og blive slave hvis jeg ikke har andre valg ende de her så er det slave jeg vælge" svarde han og kiget på hende mens han vente på hvad der ville ske nu

Hun trykkede hans sværd mere mod hans hals, så det trykkede længere ind mod hans hals så riften blev større "Du skal ikke råbe af mig! Forstået?" Hendes stemme skar og var blevet meget vred i toneleget. Hun så på ham med et borende blik "Du kommer ihvertfald ikke væk herfra bare sådan så godt valg du har taget" hun klappede ham lidt hårdt på kinden "Men husk jeg holder voldsomt meget øje med dig indtil du er begyndt at indordne dig efter mine regler!" hun lagde et ekstra tryk under mine og løsnede lidt sit greb om hans arm så sværdet kom lidt væk fra hans hals.

Arason kiget på hende da hun presede den ende på hans hals igen "jeg råber ikke af dig med mindre du rør et sted jeg ikke vil ha det og mit ansigt er et af stederene ettina" svarde han og kiget bestemt på hende han mærkde at riften bliv støre men han kunne ikke gøre noget så han holde smerten inden igen "fint så sigde vi det men du rør ikke min kind og mit ar ellers skal jeg nok finde en måde og dræbe dig på ettina" sagde han