Meeting of old rivals

Sted: Kroen det vilde svin
Tid: sent aften 21:00-22:00
Vejre: meget tåge, tyk tåge, og en let støvregn,
----------------------------------------------------------------

Det var en sent aften, på den lille og beskidte kro, man kunne høre, de hvileløse hunde, der gøede udenfor og deres endeløse jamrende i gaderne som et spøgelse, for man kunne ej benægte den skræmmende og navepirende effekt, disse hundelyde havde på stemningen, men det var ikke kun på lydene og hundene, der dominerede denne aften , for som altid på disse fattige distrikter, var lysten for fuldhed, og forglemmelse af hverdagen stor, så det var ikke unormal at høre, fulde og voldlige mennesker og væsner, der gav byen sin helt egen charme af utryghed, og forbrydelse, for selv om at der fandtes helte blandt de fattige, var dette ej stedet at finde dem, og meget lidelse og sorg var forbundet med stedet her, man kunne høre regndråber falde fra hus tagende i den tykke tåge, det regnede ikke meget, men som man siger '' lidt har også ret'' og når man taler om vejret i en af de fattigeste distrikter i verden, så kunne selv de mindste dråber havde betydning for de mennesker, der levede under naturens race, og hvis man var uheldig, ej havde tag over hovedet, drikke til halsen, mad til maven, venner at føle tryghed ved, eller forelskelse at finde håb i, så kunne som sagt selv den mindste dråbe vaske det liv væk som du troede du havde, for enten blev du syg og måtte leve uden medicin, hvis du altså kunne leve uden din medicin, ellers risikerende du at opdage i denne mørke nat, hvor lidt dit liv har vægt i denne verden, hvor ynkelig du er, hvor ligegyldig dine handlinger er, og hvor meget du kommer til at dø alene. . . så ja lidt har også ret.

i den mørke kro, hvor man tydelig kunne se menneskes fordav, der gjorde luften tyk og nærmest kvalmene, for der var ikke meget hæder blandt disse mennesker, ej regnede man nogle sinde med at finde sådan nogle, ikke her, og slet ikke på denne nat, hvor kvinder bliver delt rundt som var de øl, og hvor øl er så dyrebart som var det diamanter, man kunne se de sidste skumle handler blive gjort i kroen, man kunne se hvor usle folk var.
Bæres i kroen sidder der en mand, afsporet fra resten, han havde en lang brun kutte på, der dækkede hele hans krop, og en grå hætte som dækkede hans korte pæne hår, man havde svært ved at se hans ansigt, hvis man overhovedet kunne det, han sad og spiste et gammelt brød det var tørt og så ud til at ligged på gulvet op til flere gange.
Manden kiggede rundt i kroen, og så en lille gruppe på 3 fulde folk der var meget optaget af et eller andet kortspil, manden med hætten kiggede nu væk igen og drejede mod en smuk ung kvinde, som i forhold til andre i kroen havde ejendele på sig, hun havde en sød lille halskæde på sig, og manden med hætten var i starten meget optaget i hendes halskæde men besluttet sig at den var irrelevant og kiggede ned i bordet for at samle tankerne, han viste ikke helt, hvor det han ledte efter var men om guderne selv stod ham i vejen skulle han nok finde det, han var en jager af det overnaturlige og i denne verden, som ikke var hans egen hvor det mere naturligt at være væsen end menneske, manglede han lysten til at fortsætte, hans koncept og mening var begyndt at svække, og nu hvor han var et sted hvor det som han kæmpede imod var lige så godt som alt andet havde han kun en ting i hovedet, at finde hans mål og tag hjem.

Det regnede igen.. Det synes det altid at gøre når man kom ned i denne del af byen. Lugten af våd asfalt blandet med fordærv.. Det var ikke rart. Det var i denne del af byen man kunne risikere at miste hvad man havde. Af spil, af tyveri, eller af en slåskamp.
Det var ikke hver dag man bevægede sig her ud. Medmindre man levede og åndede i det.. Men på denne gudsforladte aften, der havde Tristan alligevel valgt at tage herhen. Ikke af lyst, ikke af vilje, men simpelt fordi den gamle nar til Asmodues havde sendt ham i byen for at finde en ingrediens til noget trylle tam tam, som kun kunne købes her.
Han trådte ind i kroen nu. Det vilde svin, kaldte de den. Ikke det mest tiltalende navn, men det var her det skulle findes. Han bar en lang lys kappe Asmodues havde lånt ud og under det havde han et par lyseblå slidte Jeans og en sort frakke. Over skulderen havde han en brun lædertaske med diverse penge og andet der skulle bruges. At han skildte sig ud var tydeligt, på grund af hans tøj.. men mest på grund af det strittende orange hår der stod fra hans hoved.
Han kiggede sig rundt i kroen... Nogen kiggede tilbage imens andre bare grinede og drak videre.
Han bevægede sig over til et nord lidt væk.. Der sad nogle mænd og kvinder og spillede kort. Eller mændene spillede kort, kvinderne sad mere som deres vedhæng.
"Undskyld mig mine herre og damer.. Mit navn er Tristan Wonder.. Jeg leder efter en fyr ved navn Fritzel.. En i kender" Sagde han så høfligt han kunne.. en af mændene grinede og pegede på værten bag ved baren.
Tristan rettede sig op og gik derhen imod. Den mand skulle gerne have det kryderi der skulle bruges... for den rigtige pris.