Lonely out here //Luce//

Hun så på pigen "Det er faktisk fantastisk, at have nogen, men det er ikke ligefrem ens forældre...mine forældre kort sagt frygter mig så..." Hun så på pigen at der var noget galt. Hun lagde en arm hen over pigens skulder "Hvad er der nu søde?" hun så på pigen og troede, at det var noget hun havde sagt der gjorde, at pigen reagerede sådan her som hun gjorde.

Hun nikkede stille, og så på pigen da hun lagde armen om hende. "Jeg kom bare til at tænke på noget. Det var ikke din skyld, bare rolig." Hun vidste ikke helt hvorfor hun sagde det sidste. Hun tørrede tårerne væk og smilede svagt, mens hun tænkte på om hun skulle forklare det eller ej.

Hun så på pigen "Vil du tale om det eller?" hun viste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre for hun var selv meget forvirret og havde selv meget, at tænke over, men hun ville gerne hjælpe denne pige videre hvis det var det hun havde brug for. Hun smilte roligt til pigen og tørrede de sidse tårer af sine kinder og så ned i vandet.

Hun tænkte lidt, og besluttede sig så. "Er bare så forvirret, er o sorg over at have mistet min elskede, men samtidigt har jeg næsten lige opdaget det jeg tror bliver den største lykke i mit liv. Er virkelig forvirret over mine følelser for tiden..." Hun så ud over søen, og sukkede kort inden hun så på pigen igen.

Hun så roligt på hende og lyttede stille til det hun fortalte "Må jeg spørge hvilken slags lykke du snakker om? Altså hvis du vil snakke om det selvfølgelig" hun var blevet meget nysgerrig, men hun ville heller ikke virke for påtrængende og virke en der bare ville vide alt og alle. For det ville hun faktisk ikke hun var bare venlig og ville hjælpe en pige så godt som hun nu kunne.

Hun så lidt på pigen. Hun havde selv et barn, så hun ville nok ikke dømme hende pga. det. "Efter han forsvandt, fandt jeg ud af at jeg var gravid. Så nu venter jeg altså et lille stakkels faderløst barn." Hun grinede lidt af det sidste hun sagde. Det var hendes måde at tackle modgang på, at lave lidt sjov med det. Det hjalp altid.

Hun så roligt på pigen "Det er da godt for dig, at nu har du noget at leve for" hun lagde kort en hånd på hendes mave og fortsatte "Men det vil nok alligevel være hårdt, at passe barnet alene og svært at takle det når barnet spørger efter sin far" hun så roligt på pigen med blide øjne "Men jeg tror på, at du sagtens ville kunne klare at passe det barn med støtte fra nogen du stoler på. Kan se på dig at du er en stærk person." Hun tog sin hånd til sig og så på pigen.

Hun blev utroligt overrasket over pigens reaktion. Godt nok havde hun håbet på en positiv reaktion, og også regnet med det, men ligefrem det her? "Til den tid er jeg jo nok selv kommet mig over at have mistet Johan, som faderen hed. Men ja jeg får nok brug for et godt netværk." Hun smilede, og lod bare pigen lægge hånden på maven af hende, det var faktisk rart, og hun var den første der havde gjort det indtil nu.

Hun så roligt på pigen og smilte "Det har du forhåbentlig og jeg vil gerne støtte dig ligesom John støttede mig imens jeg var gravid og som han har gjort siden jeg mødte ham fra dag 1 af" Hun så roligt på pigen og pjaskede for sjov lidt vand på hende for, at ændre den triste stemning til noget positivt.

Hun smilede og lyste op. "Mange tak, det betyder virkelig me-" Mere nåede hun ikke at sige, før hun fik plasket vand på sig. "Nåh, så det mener du? Det skal du ikke slippe godt fra!" Sagde hun, og grinede da hun plaskede en ordentlig gang vand på pigen.

Hun begyndte a grinne og skreg af grin da hun fik vand over sig "Det skal du få betalt" hun grinte meget og tog fat i pigens arm og puffede hende ud i vandet. Hun puffede vand på hende og grinte så meget. Hun kunne ikke huske hvor længe siden hun havde haft det så sjovt som hun havde det nu.

"Nå så det-" Igen nåede hun ikke at sige mere, men skreg, og holdt fast i pigen så hun røg med ud i vandet. Hun grinede højt, og puffede en masse vand tilbage på pigen, inden hun kastede sig ned i vandet og dykkede ned under vandet. Hun havde ikke været ude og svømme længe, og det var ikke lige årstiden til det, men hun var ligeglad lige nu.

Hun grinte og begyndte at skrige da hun mærkede, at nogen tog fat i hendes arm og trak hende med ned i vandet. Hun grinte og pjaskede vand på pigen. Hun havde savnet at svømme. Hun kom til at tænke på dengang hun og hendes gamle bedsteveninde svømmede rundt i dagevis uden noget som helt overhovedet. Det var inden hendes veninde nægtede alt kontakt til hende.

Hun dukkede op ved siden af pigen, og fik plasket vand på sig, som hun straks gengældte med et ordentligt plask. "Jeg fik vist aldrig fat i dit navn. Jeg hedder Kairi" Hun smilede, og svømmede længere ud, og så drillende på pigen. "Hah, du kan ikke fange mig!" Hun var klar på at flygte ligeså snart pigen satte efter hende, og lå bare og ventede på det.

Hun grinte og plaskede vand på pigen "Rart at møde dig Kairi jeg hedder Luce" hun smilede venligt og så efter pigen der svømmede længere og længere væk. Hun grinte "Nå så det tror du?!?" Hun dykkede og svømmede en stor bue udenom pigen så det ikke så ud som om hun ville svømme efter hende, men bare ville svømme rundt.

Lige så snart pigen gav sig til at svømme, stak Kairi af. Hun kunne ikke se pigen, men hun svømmede ned i den anden ende af søen, og så sig så tilbage for at se efter pigen.

Hun smilte imens hun svømmede rundt på søens bund og pludselig sprang hun op af vandet lige for øjnene af Kairi. Hun plaskede vand lige i hovedet på hende og hoppede op på skuldrende af Kairi "Hejsa!" hun grinte og brugte Kairis hoved som trommer.

Hun blev forskrækket da Luce sprang op lige foran hende. "Iiih, hold op, hold op hold op!" Hun skreg, men ikke på en dårlig måde, mere så man kunne høre at hun havde det sjovt. Hun baskede med armene og prøvede at få Luce væk.

Hun grinte højt og holdt sig fast oppe på hendes skulder "Sig bebe så hopper jeg af!" man kunne sagtes høre i hendes stemme at hun havde det sjovt. Hun trommede videre på hendes hoved og grinte højt.

"Aldrig!" Hun grinede, og vred sig under hende for at komme fri. Da intet andet virkede, dykkede hun pludselig ned på bunden, stadig med Luce over sig. Det var hårdt at svømme rundt med en anden på sig, men det var forsøget værd. Hun dukkede op til overfladen igen og trak vejret. "Det er hårdt!"

Hun grinte og tog fat i Kairis hår og brugte det som tømre "Hyp mig hest" hun grinte. Hun holdt fast i hende. Hun klamrede sig til Kairi for, at gøre det tungere for hende, at svømme under vand. Hun lagde sit hoved tilbage så hendes lange sorte hår slod som en pisk ned af hendes ryg. Hun så ned på hende.

Hun vred sig og lagde alle kræfter i for at komme fri nu, og til sidst lykkedes det hende at få løsnet Luces greb om hende og kæmpet sig fri. Det var vidst også nok med svømningen for idag, så hun svømmede ind mod bredden igen, og rystede det værste vand af sig. Hun havde ikke lyst til at løbe rundt og være våd, så hun overvejede at smide tøjet og skifte form. "Puha, jeg bliver da syg hvis jeg skal løbe hele vejen ind til byen i det her tøj. Ville du have noget imod hvis jeg skiftede form?" Hun så smilende på Luce og afventede hendes svar.

Hun sad fast men som Kairi vred så mere og mere så løsnede hun sit greb om hende og til sidst faldt hun baglænds af og dykkede ned på bunden igen. Hun svømmede ind mod bredden ig hoppede op og rystede vandet af sig. Hun kiggede lidt på Kairi "Det er helt i orden med mig" hun smilte roligt og så rundt. Hun ville ikke skifte form til drage for har var for lidt plads til hende for det første og for det andet ville hun ikke kunne komme ud af skoven igen og for det tredje nægtede hun at skifte form bare generalt.

Hun smilede, og så sig om efter flokken. De plejede at holde til her omkring, og i det hun tænkte på dem kom der 2 gående hen mod hende, de havde været gemt bag nogle træer. "Nåh i kunne mærke jeg tænkte på jer hva?" Hun så på Luce og forklarede. "De her er 2 af mine søskende, altså fra min anden familie." Hun aede de 2 ulve over hovederne, og kiggede på den ene af dem. "Kan du hente min taske Silver?" Et kort øjeblik så det ud til at ulven nikkede, og så vendte den om og løb. Kairi gik hen bag et træ, og da hun gav sig til at få det våde tøj af kom ulven tilbage med noget i munden, der lignede en taske. Kairi tog den, lagde tøjet ned i den og forvandlede sig så. Derefter gik hun hen til Luce igen, med tasken i munden

Hun kiggede på Kaire og så rundt. Hun opdagede nogle ulve komme hen imod Kairi. Hun lagde hovedet lidt på skrå og så på Kairi. "Nåh de er faktisk ret pæne" hun så på ulvene og smilede roligt til dem. Hun så skiftevis på dem. Hun så den ene ulv som åbenbart hed Silver løbe væk Hun kiggede efter den. Hun så efter Kairi der gik om bag et træ. Hun så på ulven Silver som kom tilbage med tasken i munden. Hun stod lidt og kiggede rundt. Hun så på Kairi der kom hen til hende med tasken i munden. Hun var faktisk virkelig pæn i ulveform. Hun klappede Kairi blidt på hovedet "Tak for en hyggelig Kairi"