En enøjet forfatter - Lynie

tid: sen aften
vejr: irl
sted: Gågaden
omgivelser: Mange

Kaname sad ved et bord, ved en cafe i gågaden. han havde brugt sine sidste penge på at købe nyt blæk og papir. Han skrev sine tekster med blæk og fjerpen. han havde en nydelig håndskrift. Han var startet på en bog som skulle hedde The Love happens to All of Us. han tog en blyant og begyndte at tegne forsiden til bogen. han havde trænet sine sanser meget, så selvom han manglede det ene øje. så tegnede han og skrev han nydeligt som han altid havde gjort. han vidste bare ikke om nogen af hans bøger ville blive solgt. han havde allerede udgivet 4, men ikke en eneste af dem var blevet solgt

Lynie kom gående ned af gågaden, hun havde ingen jakke på kun et par shorts og en blå t-shirt, hun var helt bleg i huden og hendes læber var lilla, det var koldt og hun frøs som bar pokker.
Det var aften og hun var ikke alene, der gik to unge mænd bag hende hende, på hver hendes side og havde armene liggende over hende mens de gik og talte og grinte til hinanden, dette havde stået på i noget tid.. hun vidste ikke hvem det var... de var bare lige pludselig kommet hen til hende, hun havde prøvet at få dem væk... men det ville de ikke... de havde truet hende... og hun ville ikke udsættes for noget som helst her på det seneste.
Hun sukkede tungt og mændene blev bare ved med at tale, Lynie fik øje på Kaname... hun smilede stort, han sad ved en cafe, ved et bord. Hun kiggede over på ham, prøvede på at få øjenkontakt med ham.

kaname så hende, og lagde sin fjer pen og gik hen og tog hende ind i sine arme og tog hende med hen til cafeen og gav hende hans varme kakao. "Drik søde" sagde han og lagde sin jakke om hende. han gik der efter hen og tog fat i kraven på en af de mænd der var fulgt efter hende. "Hvorfor følger i efter min kæreste" sagde han vredt. han havde trænet, så hans sanser var meget skarpe lige nu

Lynie sukkede lettet da han kom hen og tog hende ind i sine arme og hen til cafen han sad ved, hun tog hans kakao men drak den ikke, hun lagde hænderne om dem og varmede dem på den måde, hun sukkede tungt da han lagde sin jakke om hende og varme blev hende givet.
Hun kiggede sig over skulderen da han gik hen til en af mændene og tog fat om kraven på ham, hun smilede roligt for sig selv.
Manden kiggede overrasket på Kaname og kunne ikke helt sige noget... "øh.. jeg.. jeg vidste ikke hun havde en kæreste.."

rør I hende igen, så knækker jeg halsen på jer!" sagde han vredt og klemte om mandens hals. Ingen skulle røre hans elskede. Han så med et en lille pige gå rundt med en bog, som virkede meget ny. han fik med et et slag i maven og kastede blod op. han slog manden og gik tilbage til lynie

Manden fik et skræmt blik i øjet "Ok.. okay.." han gispede da Kaname klemte om hans hals, men manden tog sit snit til at slå André i maven, manden grinede hånligt da han kastede blod op men gispede så da André slog ham og han faldt på knæ..
Lynie kiggede på André og gispede da han blev slået i maven og kastede blod op, hun løb hen til ham da han kom hen til hende, "André.. har du det godt?" hun kiggede spørgende på ham

jeg erokay søde, jeg har klaret værre idioter end ham der" sagde han og tørrede blod af sin mund. "Hvorfor tror sådan en idiot at han kan hvad som helst" sagde han og gik med lynie hen til bordet. han så at flere læste i en bog, en han ikke havde set før. "Boghandleren må have fået nye bøger" sagde han

Hun smilede til ham og strøg hans kind, hun trak på skulderen.. "fordi os kvinder ikke siger noget... fordi vi er bange" hun gik med hen til bordet med André og satte sig. Hun kiggede undrende på André, nye bøger.. hun kiggede rundt, hun læste ikke så meget, "læser du meget" spurgte hun med et smil

jeg skriver selv,men den bog folk går rundt med har jeg ikke set før" sagde han og stivnede da han så billedet på en af bøgerne. "DET BARE LØGN!" udbrød han og faldt af sin stol. på bøgerne var der et billede af André i militær tøj. han håbede virkelig ingen, spurgte ham om navnet

Hun kiggede på ham og så rundt på bøgerne, "skriver... du mener... er du forfatter?" hun smilede til ham med et blidt smil.
Hun fik sig lidt af et chok da han råbte og faldt af sin stol, hun rejste sig op og gik hen til ham, hun satte sig på hug ved ham og kiggede ned på ham.
Hun kiggede op på en person der kom forbi med en bog... og uden personen opdagede det tog Lynie den, hun kiggede på den og så billedet af André på den, hun smilede, "det er jo dig" hun kiggede på den og holde den op foran ham

arg hvor har de det billede fra, jeg har ikke set sådan ud, siden jeg kunne se på begge øjne, og det er snart et år siden søde" sagde han flovt. han så så åndsvag ud med helt langt hår. han havde jo bare for sjov for længe siden prøvet en militær uniform, så hvem havde dog taget det billede. bare ingen af dem der læse bogen, kendte til hvordan han så ud idag

Hun smilede og kigget på billedet, hun rødmede let.. han så nu meget sød ud og.. lækker "jeg synes nu du ser ret godt ud" hun smilede til ham og rak ham bogen, "er det din bog" hun kiggede spørgende på ham, det var da ret så sejt vis han var forfatter, det var ret sødt og han var sikkert rigtig god

ja det er min bog.. jeg sendte den til forlag for snart mange år siden.. jeg var vist ti eller 11 da jeg skrev den her, jeg tænkte det ville væresjovt, men den gang afviste hvert et forlag bogen, så hvorfor mon den er ude nu" sagde han og smilede. han så en lille pige der var ved at tage sin bog. han gik hen og hjalp hende. han smilede blidt og gik hen til lynie igen

Hun smilede stort.. 10, 11 år, hun tænkte på André som lille, en lille sød dreng, hun rødmede ved tanken og kiggede på André og trak på skulderne "Måske fortrød de det og synes den var nu ret så god" hun smilede til ham og kiggede efter ham da han rejste sig hen for at hjælpe en pige, hun rystede blidt på hovedet, André altid så hjælpsom, hun smilede da han kom hen igen og kyssede ham på kinden, "jamen i hvert fald... tillykke med din bog søde"

jeg tjener sikkert ikke noget på den" sagde han og satte sig på sin stol. han smilede, og såmed et at pigen stod ved ham og rakte sin bog imod ham. "Lynie hvad er det hun vil have mig til" sagde han lidt nervøst, for pigen stod rimelig tæt på ham. han rykkede stolen lidt tilbage, for ikke at blive væltet af pigen

Hun trak på skulderne "du kan jo sige at et var dig som skrev den" hun smilede og satte sig på stolen overfor ham, hun kiggede på pigen som rakte André hendes bog, "hun vil have din underskrift søde... hun kan vist godt lide din bog" hun smilede til pigen og så til André "tag i mod bogen, ikke vær nervøs"

andré tog imod togen og tog sin fjerpen og dyppede den i blæk og underskrev bogen og gav pigen bogen igen. den lille pige jublede og for hen til en kvinde som vist var pigens mor. "Okay det var...kært..." sagde andré og tørrede fjer pennen af i et lommetørklæde, som han så smed ud

Hun betragtede pigen store øjne da han underskrev bogen og hendes jublen da han gav hende bogen igen, hun kiggede bagud da pigen løb hen til en kvinde... hendes mor, hun smilede og hendes blik var på moren og barnet, hun sukkede tungt, der gik lidt tid før hun kiggede på André igen, "ja.. meget" hun smilede skævt til ham

*en dag vil jeg måske have sådan en lille pige* tænkte han og smilede og så på hende. han sagde intet om det, men han ville gerne have familie. han tog sine papire og samlede dem. han maglede kun et kapitel, så ville hans næste bog være færdig. han smilede. "Har du fået varmen søde" sagde han

Hun sukkede tungt endnu engang... hun kunne godt tænke sig en eller anden da at der måske løb en lille pige eller dreng hen til hende, det ville hun virkelig gerne, hun kiggedde på André og nikkede roligt, "Ja det har jeg" hendes stemme var lidt halv kvalt men hun rømmede sig bare lidt og så var den på plads igen, hun kiggede lige en ekstra gang på pigen... og så på André igen, hun kom til at tænke på sin mor.. men hun rystede tanken af sig

hvad tænker du på elskede, du blev med et lidt trist" sagde han og tog hendes hånd og kyssede den. "Drømmer du om familie og den slags søde, det vil jo nok ske en dag" sagde han, men en lidt halv kvalt stemme. ham vidste at når han engang ville blive far, så skulle hans børn hverfald aldrig efterlades, ligesom han selv blev

Hun rystede på hovedet, "det var ikke noget" hun tvang et smil frem da han kyssede hendes hånd og rødmede da han spurgte om hun drømte om familie.. hun nikkede let og kiggede på ham med nogle blide øjne, hun lagde hovedet på skrå og prøvede ihærdigt at få de røde kinder til at forsvinde

så er vi to elskede, så er vi to" sagde han blidt og tog om hendes hånd. med begge sine. "En dag vil vi få os en familie, du og jeg" sagde han. "Hvad med vi to fandt os et hus i nærheden, så kan vi få os et hjem.. jeg skal bare lige finde ud af hvor mange af mine bøger der enlig er solgt" sagde han

Hun smilede skævt til ham og kiggede ned på deres hænder, hun kiggede dog hurtigt op igen, "vil vi virkelig" hun smilede stort til ham og tænkte lidt om hvordan hun ville være som mor... hun smilede ved tanken.
Hun nikkede roligt, "det lyder.. som en god ide" hun smilede til ham og lænede hovedet frem mod ham og stjal et lille kys fra ham

han smilede og kyssede igen. han tog hendes hånd og tog hende med hen i boghandleren, for at høre hvor mange af hans bøger der enlig var solgt. han smilede lidt over at han ikke lignede det gamle billede mere. han tog sin bog ned fra en hylde og gik hen til ejeren af butikken. "Sir hvor mange af den her bog har du solgt på det sidste" sagde han