I miss you "dad" //Sean//

Han så bare lidt på hende. At hun ikke havde hørt om ham, beviste bare hun åbenbart ikke fulgte så godt med alligevel. Men okay, det var også meget at forlange...Han blev kendt under mange navne og holdt mest til i bestemte byer. Han havde mange fjender, men det betød ikke særlig meget. Ettina. en lydløs, usynlig morder. dem syntes han godt nok der var mange af, men nu arbejdede han jo også med det. Helt tæt på. Han var ret ligeglad med hvordan hun undgik det. Han viste selv hvordan han skulle undgå det, men efter nogle år fandt han det kedelig og begyndte at placere små spor. Samt rygterne der gik gennem byen...åh han havde meget mere spænding nu end tidligere i sit liv.
"Jamen så kan man jo sige han har brugt sit liv på noget fornuftigt" svarede han bare og rettede sig op fra den gravsten han stod op af, strakte sig så der lød lette knæk gennem hans ryg og skuldre, lod skuldrene køre lidt rundt og lod blikket glide rundt i omgivelserne. Han måtte se at komme videre. Han havde arbejde at lave. han viste ikke om han stolede nok på sortelveren foran sig, hun havde endnu ikke bevist at hun kunne gøre krav på hans respekt. Men måske ville de mødes igen.
"Jamen jeg vil trække mig tilbage. Jeg har intet mere at spørge om...For denne gang" niveau et var altid at kende folk. Finde ud af hvad de var for nogen. Niveau to var at finde ud af hvor meget de viste og kunne. Ettina var stadig et sted mellem de to.

Hun kiggede roligt på ham. Hun var faktisk temmelig ligeglad med, hvad han mente om hende. For hun så ikke op til ham, han vare bare en fremmed der troede, at han var noget i hendes øjne. Ikke ligefrem en hun gad, at spilde sin tid på længere, men så let skulle han nu ikke slippe af med hende. For det kunne jo være, at der kom noget frem senere i ham som hun kunne bruge til noget. Men som var det nu var det kun lige hans navn som havde noget vigtigt i sig. Hun tænkte stadig lidt over det for hun havde sikkert hørt det før. Sean? Der var et eller andet hun ikke helt kunne huske hvad var, men det var nok ikke så vigtigt. For så lidt som han viste om det hun viste og jo mindre han viste om hende ville alt være fint for hende. Hun smilte roligt til ham "Tja det kan man vel godt sige" hvis han mente, at bruge tiden fornuftigt på og sørge for de fleste ikke turde og se på hende fra hendes fortid, så var det sikkert rigtigt nok det han sagde.
Hun så roligt på ham da han rettede sig op og strækte kroppen. Hun kunne høre hans skuldre og ryg sige knæk som stod han alt for tæt på hende da det skete. Der var fordele og ulemper ved og have en så god hørelse som hun havde. Hun så roligt på ham med et drilsk smil på læberne "Nå fik man pludselig hurtigt travlt med og komme væk herfra?" man kunne høre klangen af drilleri i hendes stemme. Hun syntes det var ret underligt, at han pludselig fik så travlt sådan uden videre.

Han så ligegyldigt på hende og løftede et øjenbryn, som tegn på let undren.
"jeg er en travl mand. At være samme sted i længere tid betyder ofte problemer for mig. Hvis du tager det, som i at jeg har en del travlt, så ja" han smilte let tilbage, som om det hele var ligegyldigt, som om intet af det betød noget.
"Jeg har intet mere at gøre her" afsluttede han det så. Han bevægede sig over nogle tilfældige grave uden rigtig at tage sig af, at der var begravede folk under ham. Dem man normalt skulle vise respekt. Han vadede over deres grave uden at vise dem den mindste opmærksomhed. for ham var det bare tilfældige skeletter nede i jorden.
Han lod kort blikket glide over sin vens grav, da han var gået helt op til den. og den lille grav ved siden af, som han kun gav et kort blik. Ettina ville stadig være tæt på, så langt væk fra hinanden havde de heller ikke været.
Han rystede let på hovedet. Og lignede mest en der allerede var på vej væk...