good afternoon my pretty //becie//

S: devouring darkness kirken
T: 16.00
O: en prædike skranke lys, bænke og andre kirke remedier
V: regnende
P: et sort jakke sæt med en død rose i lommen

smerten ved at miste nogen man er knyttet til. den følelse var en nær ven af Jacks sammen med hans to andre venner Gin og Vodka. han satte sig foran alle de lys han havde tændt. en præst kom ind mens han sad der "tilgiv mig fader for jeg har syndet" han vendte sig rundt smilende mod præsten "det er kun meningen at du skal tænde et lys for hver synd" præsten så bare på ham og Jack stirrede tilbage "jeg ved det men jeg løb tør for hylder at sætte lysende på" han smilede hult til denne præst "er du klar over hvem jeg er eller hvad" Jack rettede på sit jakke sæt og smed den døde blomst væk. han gik hen til præsten og rakte hånden frem, præsten tog den men trak den igen som fik han et stød "du stak mig" Jack vendte hånden op af "ups undskyld det var bare så fristende at prøve min nye nerve gift. hvad syntes du om den, det er min egen opskrift" i samme øjeblik faldt præsten rallende om på gulvet med skum omkring hans mundvige og sat trådte lidt væk "uhh for meget rabies" han tog en lille blok frem fra en inderlomme og skrev den ned.

Ligesom så mange andre eftermiddage havde Lily ikke rigtig noget at give sig til så hun valgte at gå sig en tur. Hun kom forbi kirkegården, og havde egentlig også tænkt sig at fortsætte, hvis det ikke var fordi, hendes øre havde opfanget en lyd som kom inde fra selve kirken. Det lød lidt som om der var en der var ved at blive kvalt og var ved at gå i panik. Lily valgte derfor at gå op til kirken i ren nysgerrighed og undren. Måske havde denne person brug for hjælp?
Hun åbnede døren ind til kirken og kiggede ind. Det første hendes blik opfangede, var præsten, som lå på gulvet med hvid skum ud ad munden, og som ikke var så meget mere i live. Det næste hun fik øje på var en mand i jakkesæt. En hver anden ville vende om med det samme og lade som om de aldrig ville have været der uden at sætte nogen form for spørgsmålstegn. Men sådan var Lily ikke. Nysgerrighed var hendes drivkraft, det der gav hende mulighed for at lave andet end at sidde på en stub i skoven hele dagen. Det der gav hende spænding i livet.
"Undskyld, har i brug for hjælp?" spurgte hun og trådte ind i kirken og lukkede døren bag sig. Hun tænkte at der nok ikke var så meget hjælp at give, men et eller andet skulle hun jo sige.