angel... ~ Sean

Hun smilede og flettede det røde hår i en fletning ned langs hendes skulder.
Hun smilede undskyldende til Sean, inden hun fandt en kanyle, med en ampul til.
Hun vidste at han ikke kunne lide den del af hende, og det måtte hun leve med.

Stille gik hun hen til badeværelset, med lukkede ikke døren helt. Han var velkommen til at se på, hvis han ville.

Hun fandt en pose blod frem, fra skabet under vasken.
Hun satte sig på badekarrets kant, og fyldte ampullen. Den var ikke større end 3,15 mL, men det var nok til at hun ikke skulle jage levende væsner og være et frådende monster.
Hun så ned på sin hånd, den der ikke holdte kanylen, og bed sammen mens hun stak kanylen ind i den største blodårer.

Hun bed sig i læben, og havde Sean stået der, havde hun næppe set det.

han viste ikke hvorfor, men kanylen gjorde ham usikker. Da Neph gik ud på badeværelset med den, blev han ikke almindeligt nysgerrig, men også bekymret. Hvad havde hun tænkt sig?
Han rejste sig op og gik hen til badeværelses døren...Og skubbede den op. Det han så gjorde ham vred. så det var sådan hun havde tænkt sig at leve...At overleve...Han gad ikke engang sige noget, han lukkede døren bag sig og stod et øjeblik og stirrede frem foran sig. Han måtte finde den vampyr der havde gjort det her. Finde ham...og dræbe ham. Ikke bare dræbe ham. Torturere ham. Pine ham.
Lidt efter havde han sine støvler på. han måtte vel gå i bar overkrop, men det overlevede folk vel nok. Han ville ikke være her længere...Dette var forkert...At Neph så gerne ville være en vampyr, men ikke kunne leve med deres natur. Med at leve, at overleve, som det væsen hun så gerne ville være. At hun ikke kunne dræbe...Det var hun nød til. Det andet var forkert. Det ville være ligesom...Ja, han viste ikke hvad, der fandtes jo ikke sjæle i flydende form.
han skrev en hastig note.
"Er på jagt. Tak for en fantastisk aften. Elsker dig"
Ikke mere. Intet om hvem han var på jagt efter. han viste bare at han ville pine hver en vampyr han kom i nærheden af, til han fandt ham...For at ødelægge Neph, give hende noget hun alligevel ikke kunne acceptere...
han forlod værelset.

//typisk sean, ikke at snakke med hende først XD //

Hun trak vejret dybt, og lod blodet trænge ind, inden hun rejste sig igen, og lagde tingene væk igen.
Hun kom ud igen, og så at Sean var gået. Først så hun ned, ned af sig selv. Opgivende.
Hvorfor var han bare gået? Hvorfor var han... Vent. Der lå en seddel.
Jagt? For pokker da, han var da ikke dum nok til at...?
Hun knappede skjorten helt, selvom den var for stor, og man kunne se at bh var en mangel i påklædningen. Så tog hun et par jeans på, og et par støvler. og så satte hun ellers i løb efter Sean.

Han kunne ikk være nået langt, for fem minutters løb senere havde hun grebet fat i hans overarm.
''Hey, vi to har vidst noget at tale om? Man går ikke bare, selvom man skriver en besked. Fy skamme.'' sagde hun, og prøvede at lyde nogenlunde glad.

''jeg må vel hellere forklare dig hvad du så.'' sagde hun, og prøvede at se ham direkte i øjnene.
''Sean, jeg drikker blod. Jeg jager, og jeg slår ihjel for blod. Men jeg tager ikke kun hvad jeg har brug for og så går. Jeg har ikke brug for at slå et menneske ihjel flere gange om måneden, når jeg gør sådan her. Jeg gør det kun, fordi jeg ikke vil skade når det er unødvendigt.'' hun så ham stadig i øjnene.

//Ja, hvad ellers? han er selvstændig //

Han følte vreden i sit blod, men var ikke i stand til at kontrollere den. Det var han sjældent...Efter ritualet. Som om skyggerne forfulgte ham hele tiden...Bedømte hans handlinger...
Han ville ned i kloakkerne og bede alle sine mænd og at finde og fange alle vampyrer de kunne. Han ville bure dem inde, udsulte dem, pine dem, til de fortalte ham de ting han ville vide. Og når han så endelig fandt den rigtige, skulle han pines til døde. Han tænkte på det igen og igen. Neph havde jo ikke ønsket at blive vampyr! hun havde i hvert fald ikke tænkt over det særlig godt...
Lige pludselig greb nogen fat i hans arm. Hans første tanke var en fjende, nogen der ville ham noget, og han blev anspændt, som skulle han til at angribe eller beskytte sig selv...Da han så forundret på Neph.
Og de ting hun sagde gav ingen mening...Hvordan kunne hun jage for blod og stadig stadig have brug for at stikke sig selv som en eller anden...syg person? Det var jo en fornærmelse for den ædle jagt...
"Det forstår jeg ikke Neph..." sagde han kort og rystede på hovedet. Det at hun havde set ham i øjnene, havde kun gjort at han blev stående foran hende. men det havde ikke hjulpet ham i at kode hendes sætninger.

''jeg tømmer ligene, gemmer blodet til resten af måneden. Jeg har ikke lyst til at slå andre ihjel.''
Hun så roligt på ham.
''Sean, jeg ved godt hvad du prøver på, men jeg beder dig, som den ven du er, om at lade ham være. Jeg bad om at blive sådan her. Og jeg har det fint med det her. Jeg skal bare vænne mig til at jeg skal slå ihjel. det er så længe siden, og når jeg ikke kan jage som ulv, er det næsten for svært.'' sagde hun roligt.

''kom nu med tilbage, så forklarer jeg det.'' bad hun, og så bedende i øjnene på ham

"Så du jager og slår ihjel...Men gør nytte af hvert eneste dråbe blod du kan få ud af dem?" han så lidt på hende. det var vel smart. Det var vel overlevelse. Men det lød stadig sært.
Neph, som ikke havde noget problem i at myrde tidligere, så vidt han huskede...Dog ikke så ekstremt som ham selv. til sidst sukkede han og holdt kun lige en himlen med øjnene tilbage.
"Venner? Er det det, vi stadig er?" det i sig selv var mere forvirrende. han troede en kvinde ville føle eneret til den eller de mænd hun nu engang var seksuel aktiv med.
"lad os gå tilbage inden solen brænder dig..." heldigvis var det en overskyet dag.

''jeg ved ikke hvad du ellers ville kalde os? Jeg tør jo ikke kalde dig min kæreste, når jeg ikke ved at det er det vi er?'' hun smilede undskyldende.
''og det med solen, skal du ikke bekymre dig om. jeg bliver bare dårlig i starten.'' sagde hun roligt.

Hun smilede roligt til ham inden hun tog hans hånd og begyndte at gå tilbage til kroen.

//mor skælder ud. Skal bærer ting ind fra bilen. svarer senere //

Han rystede på hovedet. han overvejede at komme med det lille foredrag om hvor farligt det enlig var at være tæt på, som han havde advaret Alane engang, men viste det ville være ligegyldigt. For det første viste hun det godt, for det andet ville det ikke stoppe hende.
Alane...Det var længe siden han havde set hende. De havde aftalt bare at være venner. Men han forstod hende godt. Det gjorde det nok lettere.
han klemte kort om hendes hånd, da han mærkede hun tog hans hånd. Nej. Han viste ikke hvad de var. Venner med fordele?

Hun så roligt på ham, smilende.
''jeg ved ikke hvad vi er, men hold kæft hvor jeg elsker dig..'' hviskede hun roligt.
Da de nåede tilbage til kroen, smilede hun roligt til ham
''Her.'' sagde hun roligt, efter hun havde lukket døren. Hun knappede skjorten op, og rakte ham den, mens hun skimmede efter værelset efter en bh.

//mor kræver babysitter -.- svarer når jeg kan..//

//Okay...er forvirret her...smider hun skjorten lige som de træder ind på kroen og viser sin nøgne overkrop for alle - eller er de nået til værelset? Oo//

//på værelset XD Lol, lige gået op for mig, at jeg har slettet halvdelen af indlægget XD Men skal ud og handle ind... svarer senere darling//

//Ok^^ God tur da//

Tilbage til kroen. Tilbage til værelset. Tilbage til de to, og han viste ikke hvad han skulle stille op med det hele.
"Jeg er ikke god til at sidde stille så længe" smilte han og tog imod sin skjorte, selv om han nød at se Neph have den på. han tog den dog på og knappede knapperne. Han gik over til vinduet og kiggede lidt ud af det.
"Og hvad nu med os?" spurgte han og vendte sig om mod hende.
"Du var jeg er dårlig til faste og frihedsberøvende ting og at jeg er en dæmon, der spiser andre kvinders sjæle gennem sex. Men jeg vil stadig gerne vide om eller hvad du forventer"

''jeg forventer ikke at du opgiver alt hvad du er, bare fordi jeg har følelser for dig Sean.'' Hun gik hen til ham, roligt.
Hun fandt en bh, og tog den på hurtigt.
''Jeg ved ikke hvad jeg forventer. Du er en incubus. Du lever af samkvem med andre kvinder. Det kan jeg jo ikke forhindre.'' hun smilede roligt til ham. Hun kyssede ham kort på hagen.

''hvad forventer du?...'' spurgte hun roligt

Han så lidt på hende med et lille smil.
"Jeg har ingen forventninger" svarede han lidt kort. Det havde han ikke. Et eller andet sted håbede han på de kunne opholde et frit forhold, også fordi det var svært for de fleste at acceptere hans måde at spise på og fordi han var dårlig til mere "faste" forhold. Men han viste ikke hvad Neph var til, hvad hun håbede på, hvad hun tænkte...Og han ville ikke såre hende. Ikke mere end højst nødvendigt og faktisk helst slet ikke.

''det lyder ret fair.'' smilede hun. Intet. Hun vidste jo godt hvordan han levede. Hvordan han overlevede...
''Sean, jeg beder dig ikke om noget. Slet intet. Udover at når vi to er sammen, så stønner du ikke andres navn i mit øre. Okay?'' grinte hun roligt.
Hun smilede og lod roligt sine fingre vandre op af hans arm, og op af hans nakke.

''så... åbent forhold, eller venner med fordele?'' spurgte hun med et lille smil

han grinte.
"Neph...Alane var en oplevelse, Julia var..." han stoppede pludselig op midt i det hele. Han havde virkelig talt over sig denne gang...Slemt endda. Lidt for meget. Julia...Det var flere hundred år siden han havde været sammen med hende, i bogstavlig talt en helt anden verden...
"..Jeg mener. Resten spiser jeg jo bare. Ofte husker jeg ikke længere deres navne" han skyndte sig at smile, i håb om det ville være helt normalt og Neph ikke ville begynde på en masse spørgsmål.
"jeg stønner kun navne når jeg vil drille folk" han kyssede Neph ned af halsen et øjeblik.
"Et åbent forhold lyder godt" nikkede han.

Hun smilede lidt, og ignorerede at han talte om en kvinde hun slet ikke kendte. Selvom.... Han lod nu til at mene mere end hvad han sagde.
Hvis han ville tale om hende, ville han nok gøre det på et tidspunkt.

''Åbent forhold, that is then'' smilede hun og kyssede ham kort på kinden.
Hun smilede varmt, og lod sine læber vandre fra hans kind, stille og roligt ned til hans læber.
''jeg ville med glæde stønne dit navn, hver eneste nat, hvis det gjorde dig glad..'' hviskede hun inden hun kyssede ham blidt.

//Okay...helt fint. har jeg også. Ved ikke hvad jeg skal svare...^^//

Han rystede let på hovedet. Hun lod det være. Hun var bedre end Cam, Cam ville gå direkte efter struben for at høre sandheden!
"Neph..." grinte han kort, kyssede hende oven på hovedet og holdt hende lidt ud fra sig.
"Ikke nu...Jeg skal faktisk videre. jeg skal faktisk arbejde" smilte han let...

Hun smilede roligt.
''arbejde kan da vente? Du tog med herover igen - og før havde du da travlt nok med at klare mine kampe?'' hun prikkede ham med vilje drilsk på næsen inden hun så ham i øjnene.

''nu til noget andet, hvilket arbejde?'' smilede hun, inden hun grinte lidt.
''hvis du skal ud og finde en vis vampyr, så kan det vel vente?'' smilede hun

Han så lidt på hende med et smil, men rystede svagt på hovedet.
"Du prøver at få mig til at blive her. Men uanset om jeg selv ønsker at være her eller ej, har jeg andre ting at lave også. Ting jeg ikke kan fortælle dig om" sagde han og kyssede hende på panden.
"Og nu vil jeg gå...Vi ses senere..." han var allerede ovre ved døren

Hun trak på skuldrene af ham, mens hun småmumlede 'lyseslukker'. Hun havde et lille drilsk grin på læben.
''vi ses senere. Jeg har nogle rapporter at skrive, så jeg bliver bare her.'' sagde hun roligt inden hun grinte.

Hun fandt et håndklæde frem, og hendes toiletgrej inden hun gik mod badeværelset

Rapporter? om hvad? hvad arbejdede hun med? Det kunne han finde ud af næste gang.
Han nikkede som hilsen og forlod så rummet.

//Sorry...Mit hoved dræber mig...-.-//

//hmm, skal vi springe til de ses igen, eller stoppe emnet her?//

Hun fandt sine papirer frem, og begyndte at sammenligne noter.
Hun sukkede stille, opgivende

//Nyt emne...det her er dødt for mit vedkommende - en grund til jeg prøvede at slutte det//