A walk in the woods //Julia//

Solen stod mat på vinterhimlen, den var utrolig skrab og næsten ikke til og hold ud hvis man altså kiggede op på dem.
På en af de mange små stiger gik hun, hun var iført det der engang havde været en hospitalsuniform men den var efterhånden ret så laset i det for hun havde gået omkring i den i to uger eller mere, hendes muligheder havde været ret små og derfor måttet hun nøjes med og gå omkring det sammen for tøj var ikke en mulighed da det betød at hun skulle komme i nærheden af byen.
Kiggede man mere på hende ville man se at hun havde ganske bleg hud mens håret var klippet utroligt kort og et par brune øjne stirret diskrat ned i sneen, hun var utrolig tynd af kropsbygning og det var nemt af se at det snart var et god stykke tid siden at hun sidste havde haft en mulighed for at spise som et normalt menneske. Hvem var denne sjæl? Jo hendes navn var Kasdeya og hun var en kvinde som kom fra den lukket afdeling hvor hun havde været lukket ind i omkring 25 år, men det var dog ikke til og se på hende for hun så stadig ud som en kvinde der ret så ung når det kom til udsende men hendes sande alder sagde dog noget helt andet..

Som altid løb Lazy rundt, og ignorerer Julia der sagde han skulle vente på hende. Hans tykke pels beskyttede ham fra kulden, hvor derimod Julia frøs som bare pokker. Hun havde en tynd hvid jakke på, samt en blå sweatshirt, hendes yndlings. Hun havde samtidig nogle blå jeans på, og sorte støvler.
"Lazy, kom nu her!" Pustede hun, og løb efter ham. Hvorfor løb han så pokkers hurtigt?! Det var ikke fair! Lazy var en pæn rød panda, og var ikke særlig stor, og vejede skam heller ikke så meget. Så Julia på tretten år kunne sagtens bære ham.
Lazy stoppede op, noget væk, foran en kvinde med kort sort hår, og hospital... Tøj? Lazy satte sig ned, og kiggede på kvinden. Han rejste sig så op, og gik hen til kvinden, der var nemlig noget ved den kvinde...
Julias hår var løst, og flagrede i vinden mens hun løb. Hun fik endelig øje på Lazy. Som var igang med at snuse en kvindes ben.
"Undskyld..." Hun løb hen til dem, og tog Lazy op.

Små varme pust kom nede ned ende af hendes venstre ben og Kasdeya tanker blev afbrudt af dem, hun kiggede stille ned mod sit ben og hun fik øje på et lille væsen som snuset til hende mens hun havde sået der i hendes egen lille verden, en pige stemme lod der efter og hun vendt sig langsomt om i mens at hun kiggede på den sjæl som var kommet alt for tæt på hende.
Det var en ung pige eller kun kun maks være omkring de 15 år hvis Kasdeya skulle skyde på en alder men hvad lavet det væsen så sammen med hende? Kasdeya overvejet stille om det et kæledyr men nu synes stadig at der lå mere til det end sådan hvad øjet lige så "Hvem er du?" sagde hun kort mens han kiggede på pigen og hun lavet en smule store øjne i mens hun kiggede på pigen, men det blev hurtig afbryd af kulden som igen gik igennem hendes tyde uniform, det var på de tidspunktet af hun var glad for at hun var elver for de havde tit svært ved og blive ramt af normal menneske sygdomme..

Julia gik baglæns væk fra kvinden, som ærlig talt skræmte hende lidt. Hun knugede Lazy ind til sig, og stoppede så op. Lazys varme tykke pels varmede hende lidt.
"Jeg... Er Julia. Og dig? Hvem er du?" Som altid kom den venlige side frem Julia. "Du fryser jo! Hvorfor har du ingen jakke på?"
Lazy så på kvinden igen, og lagde en pote på Julias kind, og gemte så sit ansigt ved hendes hals. Det varmede hende dejligt.

//Kort svar, sorry.

"navnet er Kasdeya" sagde hun kort mens hun kiggede på Julia, igen flyttet hendes øjne sig på det lille kær væsen som var sammen med hende "en smule men jeg har ikke haft adgang til normalt tøj i omkring... En eller anden evighed" sagde Kasdeya kort mens hun kiggede på hende for det var jo sandheden, alt hendes tøj lå låst væk på hospitalet og der var nok ikke en mulighed for hun nogle siden ville få det igen da hospitalet elsket hende for meget til og slip hende ud der fra, men så igen. Den uniform som hun havde på var langt bedre end den spændetrøje som hun havde på til hverdag for der var altid stor sikkerhed omkring hende når hun skulle ud i gården eller ned i det social lokal som hospitalet tilbød, et suk gik gennem hendes tanker og hun overvejet om tyveri måske kun være en mulighed for få noget mere normalt..