First time I meet another person.. who are you? ~Hope~

Solen strålede højt på den lyseblå himmel, skovens træer var grønne vinunderlige lysegrønne som de kun kunne være når det var sommer. Sommer den bedste årstid, Lovely løb rundt for sig selv, idag måtte hun igen komme ud og trække noget frisk luft ind. Men kun i lidt tid ellers ville hun få sin straf, Lovely havde aldrig fået sin straf. For hun turde ikke at få den, derfor gjorde hun som altid blev sagt. Hun kendte ikke reglerne i landet, kun Liams regler som hun fulgte som sagt. Lovely kom hen til den smukke flod som opdelede området som var det to stammer. Lovely satte sig på hug ved floden, havde det en smule dårligt med ikke at have taget Rosey med sig. Dagen var jo så smuk og lige startet.
Lovely kastede et øjeblik blikket over imod den anden side af floden, hvad mon der var derover. Bagved hende var der et stort palæ med grå mursten, og over 12 værelser. Lovely vidste at hun skulle giftes med Liam snart, men inderst inde ville hun ikke. Men det kunne hun blive nød til.. Sådan var reglerne..
Nogle grene knækkede overpå den anden side af floden, hvilket fik Lovely til at resje sig hurtigt op og holde sit blik stift der hen imod.

Det var et deligt vejr, solen skinnede endnu engang, hvilket fik et smil frem på den unge Hopes læber. Han kunne ikke lade være med at smile, det var jo så dejligt et vejr og hvem fik ikke lysten til at smile, så snart de mærkede solens varme stråler prikke på ens hud. Han lukkede kort sine øjne i, imens han gik langs floden og for engans skyld bare nød hver og en af sine omgivelser. Der var ikke noget at gemme sig for, intet at være bange for, så hvorfor ikke bare nyde det hele og slappe af.
Pludselig blev freden brudt af en som gispede, så han åbnede sine øjne og kiggede over på den anden side af floden, hvor han med det samme fik øje på en kvinde sidde og stirre på ham, som var han et spøgelse i det fjerne, som langsomt kom nærmere. Han lagde hovedet på skrå, imens han kort betragtede hende..
En masse spørgsmål gik igennem ham, et af dem var: Hvem var hun og hvorfor var det som om at hun ikke havde set et andet menneske før?

Lovely blev ved med at stirre på ham, hun havde aldrig set andre mennesker før. Så hvordan havde han fundet her hen, hun måtte ikke tale med fremmede men alligevel var hun nysgerrig over hvem han var. Lovely hævede lidt et bryn kiggede bag sig.
"Hvem er du?" Spurgte hun da hun kiggede på ham igen, der var fribane til at spørge. Liam var ikke ude, hun lagde hovedet lidt på skrå. Og gik et skridt tilbage men holdte blikket fast på ham, inden hun snublede over en sten og faldt bagover og slog hovedet på en helt anden sten så deet blødte en smule ud af siden på hovedet. Lovely tog sig til hovedet.