We meet again, this time with a BIG change - Assorian

Tid - Ud på eftermiddagen
Sted - Parken
Vejr - Koldt, men solen skinner og gør det bare en smule varmt, til at kunne nyde at sidde i parken.
Omgivelser - Nogle få folk rundt omkring.
Påklædning - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Selvom vinden var kold og det blæste lidt, så hjalp solen med at varme Lynies krop. Ellers ville hun ikke havde kunnet holde ud at sidde på bænken, i mere end et minut, før hendes numse ville fryse til is.
Hun sad med en bog i hånden og læste flittigt, hun havde valgt at gå en tur i parken, for at få noget tid væk fra familien, ikke fordi hun ikke kunne lide at være sammen med dem, hun elskede dem mere end noget andet, de betød meget for hende, men nogen gange kunne man godt bruge en pause, især hvis man havde løbet efter Lucy, Lynies datter, en hel dag, hun var noget af en vildbasse, der var ingen der kunne holde hende et sted flere minutter af gangen, undtagen Anca's mor.
Se, det var et problem for Lynie, fordi hun ville selv gerne have kontrol over sin egen datter, men den eneste der kunne det var Flemeth, Lynie kendte ikke engang Flemeth særlig godt, og det irriterede Lynie, at hun bare kunne poppe ind i deres liv og bare have kontrollen over Lucy, som gik efter hende med logrende hale.
Lynie lukkede bogen sammen og smed den nærmest ned på bænken, inden hun lagde armene over kors, lagde hovedet tilbage, lukkede øjne og tog en dyb indånding, før hun blev sur over det.
Anca var hjemme sammen med hans gruppe, og passede børnene, der var ikke meget at passe i forhold til Azgon, da han næsten ikke fortog sig noget, men Lucy talte nærmest også for to, måske hundrede mænd, når nu hun tænkte over det.
Lynie sukkede tungt og åbnede så sine øjne igen, hun fik solen i øjne, da hun havde lagt hovedet tilbage, hvilket gjord at hun gav et ryk i sig og hurtigt kiggede væk fra solen, det var ret så ubehageligt at få solen i øjne, hendes specielle drage øjne...
Det var mærkeligt for hende, at skulle se sig selv som en drage, men hun havde gjort det for Ancas skyld, for at kunne være sammen med ham i så lang tid det var muligt, hun elskede virkelig Anca, han betød meget for hende, alt hvad han havde bragt ind i hendes liv, betød meget for hende.
Hun kiggede på sine hænder, som for ikke så lang tid siden, faktisk var store dragefødder, med kæmpe klør, til at flænse sit bytte, hun var et stort rovdyr, men ikke så stor som Anca, som var gigantisk.
Der var sket mange ændringer for hende, siden hun havde mødt Anca, men hun klagede ikke, tvært imod.
Hun kiggede ned på bogen igen, og tog den op, før hun begyndte at læse lidt mere i den, da hun efterhånden var hidset ned. Det var svært at blive så hurtigt sur, hendes indre drage, gjorde at det var svært at kontrollere, hun kunne blive sur over ingenting, de fleste ville sige at det var hormoner som kvinder havde, men det var det bestemt ikke, det var en vrede som intet kunne måle sig med, måske andet end et skyggevæsen...

Kulde Asso's bedsteven da mange hader kulde så kan han suge deres vrede og had til kulde til sig og det gjorde han ret meget når det var koldt fordi folk hadet det, det var en.. okay dag, han vidste dog ikke hvad han skulle gør eller lave, han skal mødes med Sean snart for at lægge de helt store planer på plads inden.. overtagelsen.. hver gang den tanke strøg forbi ham, blev han altid glad, underligt nok, det gjorde det.
Han var taget ned til parken for at kigge sig lidt omkring, men der var ikke det helt store, han havde dog to andre skyggevæsener med fordi han følte han var et stort mål af både snigemordere og.. måske Sakref's hær, hvem ved om han nu havde fundet ud af Sean og Asso's planer? det var heller med at være på den sikre side. Han havde sine to bedste snigemordere og livsvagter med, han kom et stykke hen igennem parken da han så kunne fornemme en race, en race han ikke har kunne fornemme før.. det var ikke en vampyr, dæmon osv.. nej det her var en anden race, nysgerrig blev han men valgte så og komme videre igen da han gerne ville hjem igen. Han så dog et par stykker i parken men ignorerede dem og gik videre.

Lynie kiggede op fra sin bog, da hun så noget ud af øjenkrogen, gå forbi hende. Hun kunne ikke lige med det samme, se hvem det egentlig var, men da hun kiggede nærmere, var det en ret så bekendt skikkelse, der var gået forbi, med nogle to komplet fremmede skikkelser.
Men den bekendte, det var helt klart Asso, det skyggevæsen der havde hjulpet hende ud af den krise de var havnet i, hos en mere eller mindre, amatør bande, som havde planer om at slå dem ihjel.
Hun lagde sin bog ned på bænken, og rejste sig op, om det var en god ide, det vidste hun ikke helt, at gå op til ham, hun havde jo kun mødt ham en gang, men hun syntes nu han virkede interessant og en god nok fyr...
Hun gik roligt mod ham, hun kom bagfra uden rigtig at sige noget, før hun kom rigtig tæt på ham og prikkede ham meget blidt på skulderen.
"Hei Asso" sagde hun med et smil på læben og en lettere blid stemme, i forhold til hendes humør.
Hun havde ikke lige overvejet reaktionen der ville komme ud af, at hun havde sneget sig op på ham, og så bare prikkede ham på skulderen, uden nogen form for advarsel.
Hun havde slet ikke tænkt så langt, hun havde bare tænkt at hun ville sige hej til ham, og spørger hvordan det gik, siden det var lang tid siden at de havde set hinanden.

Asso fik følelsen af han blev forfulgt, og det gjorde hans vagter også så de alle tre vendte sig om på samme tid, men inden hans vagter kunne nå og gøre noget "hun er okay henne her, ingen grund til bekymring sagde han til vagterne som straks tog det rolige og stillede sig bag Asso "hvad er det for en måde og snige dig op på mig på" sagde han med et smil på læben, men så.. kunne han godt fornemme noget, Lynie, det kom fra hende og så lagde han mærke til det "må jeg lige spørge dig om noget.. skal du til et fastelavns fest eller hvad med de der horn?" sagde han meget seriøst men også ret.. nysgerrig, for hvis de var rigtige.. så var der noget helt galt her for Lynie havde ikke den duft som et menneske mere, nej, hun havde noget helt helt andet.

Hun smilede stort til ham, lagde armene over kors og kiggede meget roligt på ham. "Well, havde ikke lige lyst til at råbe efter dig" hun havde jo ikke ligefrem lyst til at få opmærksomheden fra at råbe ud i det offentlige.
Hun blev dog lidt usikker, da han spurgte til hendes horn, hun skævede lidt op til dem og kiggede så tilbage på Asso, med et usikkert blik.
"Øhm... efter vi gik hvert til sit, er der ligesom sket nogle ret store ændringer... hornene er en af de ting der er ændret" sagde hun og grinede svagt, mens hun ventede på hans reaktion.
Hun var spændt på hvad han ville sige til det, han kunne tydeligvis fornemme at der var noget forandret, det var ikke blot hornene, der gav hende væk, der var meget der var ændret  ved hende, hendes øjne, horn, længere fingre negle, og ikke mindst... hendes drage personlighed.

Asso kiggede på hende og fik et ret stramt ansigtsudtryk, han knipsede så på hornene og de var sgu ikke af plastic eller noget, nej gu fanden nej, de var ægte, han fik et meget surt ansigt nu og var allerede klar til at råbe og bande "hvad i hele fucking hulen.. er der sket med dig? du er i hvert fald ikke det menneske jeg husker dig som" sagde han med en ret sur og irriteret stemme, han tog sin lommelærke frem og drak lidt fra den, han havde brug for noget til at rense hovedet med så han kunne blive mere rolig "du har noget og forklar til mig, og det kan kun gå for langsomt" sagde han ironisk til hende og begyndte og gå over mod en bænk, han sagde så til sine vagter, at han skulle lige være i fred med hende nu indtil han kalder dem tilbage igen, nu var han sur da hans vagter gik, hvad fuck er der sket med hende? hvad kan der være sket? hvem kan have ændret hvem? hvem hvad hvornår? så mange tanker var i hans hoved nu, og det eneste han bare ville have nu, var en kæmpe forklaring fra Lynie.

Hun blev nervøs af hans stramme ansigtsudtryk, men lod ham bare røre hendes horn, hun havde ikke lyst til at sige ham imod, selvom at hun ikke kunne lide at folk rørte de horn. Hun bed sig i læben, da han begyndte at se ret så sur på hende og talte meget surt til hende.
"Øhm... det er en lang historie" sagde hun bare kort, som om hun ikke havde tid til at fortælle ham det.
Hendes drage jeg følte sig truet af hans sure mine, mens hendes menneske jeg blev en anelse bange over hans reaktion.
Hun kiggede lidt forvirret, da han tog noget at drikke, før han talte igen.
Hun nikkede bare til det han sagde, hun skulle nok forklare hvad der var sket, men det var godt nok en længere historie, han nok ikke ville synes om.
Hun gik sammen med Asso, over og satte sig på en bænk, før hun begyndte at fortælle ham om hvad der helt præcist var sket.
"Well, det startede med at jeg blev kidnappet af denne mand, ved navn Ancalagon, fordi jeg havde en dusør på mig, vi kom ud på noget af en lang tur, hvor vi ligesom... knyttede et bånd og han fik mig så hjem efter han havde afleveret mig, ved at få mig ud af byen igen...
Øhm Ancalagon var så det der hedder en Drakûa, som jeg lærte en hel del op, da jeg sad på ryggen af ham...
øhm.. jeg kom så sammen med Ancalagon, og jeg fik to børn med ham, inden hans mor så tilbød mig at blive en Drakûa ligesom ham, så jeg kunne leve med ham i længere tid, jeg takkede ja, og ja... her er jeg" sagde hun og trak lidt på skulderne, med et skævt smil og ventede på Assos reaktion.

Han lyttede til hende og blev lidt mere rolig da han fik af vide hvad fuck der havde været sket, dog, så havde han en stor vrede til ham Anca eller som han lige fandt på imens hun snakkede "Ham der gav Lynie de forpulet horn". Han var stadig ret sur på hende og ville ikke "bare have den korte version, nej, han ville have den helt store version "okay det giver nogen svar.. men ikke nok.. jeg vil vide hvad i hele hulen fik dig til det" hvorfor Asso var så glad for hende ved han ikke, måske fordi hun "var" det første menneske han faktisk begyndte at synes godt om det var det der gjorde, at han var så sur, der var noget over hende da hun var menneske noget.. sødt men det er der ikke mere, nej, nu er hun en eller anden Drakûa noget med en drage sikkert.. og så er hun ikke den som han husker hende, dog, var han også glad på hendes vegne fordi som menneske er du en svag lille rotte rent ud sagt.. men, at have styrke som en drager (som han gættede sig frem til hun har) er.. en stor forandring på den gode måde så han valgte, fordi det er hende, at tage det roligt og være glad på hendes vegne, men, han skulle først have den helt store forklaring først, ikke den helt store på den måde men nok til, at han er tilfreds og han har fået svaret på sine spørgsmål "jeg beklager jeg reageret sådan, du var.. bare det første menneske jeg syntes godt om, jeg har aldrig kunne lide mennesker, no offence, og du var det første menneske jeg begyndte og synes godt om.. men ja sket er sket, hvis du ikke skal noget vil jeg gerne invitere dig hjem til mig hvor vi får lidt at spise, hvor jeg også kan en lidt større forklaring, har du noget der skal ordnes? eller skal det blive en anden dag? frøken "jeg er ikke menneske mere men en ildspydende drage" sagde han lidt sarkastisk, men med et smil på læben, han vidste dog ikke om hun kunne spytte ild, det var et skud ud af tågen, men hvem ved? han håber hun fortæller alt, om den såkaldte Drakûa race.

Hun nikkede til det han sagde, han ville selvfølgelig vide hvad der fik det til hende, og det kunne hun sagtens forstå, hun ville gerne fortælle ham alt, nogen detaljer hun måske havde efterladt ude af den korte forklaring. "Skal nok fortælle dig det hele" sagde hun forsikrende
Hun var stadig en anelse menneske, hun havde sit menneskelige jeg tilbage, som for det meste overtog hendes sind og tanker, som gjorde at hun stadig var meget sig selv og ikke en koldblodig dræber.
Den Lynie hun var, var ikke just forsvundet fra jordens overflade, hun var der stadig.
Hun smilede af hans forklaring og nikkede bare. "det er okay, men... jeg har stadig noget menneskeligt tilbage i mig, hvis det kan gøre tingene bedre. Men jeg takker ja tak til en tur hjem til dig, kom her til at komme lidt væk fra min familie... så det ville være rart med noget andet selvskab nu" sagde hun til ham med et blidt grin, af det sidste han havde sagt. "Det kan være at jeg kan vise dig min drageform" sagde hun og grinede lidt, hun var ikke sikker på at han helt ville se den, men hun kunne altid prøve at få humøret op.

De gik sammen hen mod Asso's hus, det lå et godt stykke hen fra parken af, da de så endeligt ankom lagde Asso sin jakke på plads og gik ud i køkkenet, han var stadig ret irriteret over Lynie's transformation men på den anden side var hun stærkere end før jo som han gentaget sig selv igen, han tog lidt og drikke og gik så tilbage og viste Lynie hen til en sofa hvor de kunne sidde og snakke imens han gik ud og hentet nogen forskellige drinks, når man er i Asso's hus så kan man godt regne med, at han altid har drinks klar - han gik tilbage og satte sig ved siden af hende "nå du.. er du klar til, at fortælle mig hvordan din transformation fandt sted og hvorfor du valgte det?" sagde han med en ret nysgerrig og stille stemme, han overvejet om han ikke måtte tage en lille prøve fra hende som han kunne studere, det var jo en race han aldrig havde kendt før, men han ventet høfligt med at spørge til senere.

Hun fulgte roligt med Asso, til hans hjem, hun var på en måde spændt på at se hvordan han boede.
Da de ankom til hans hus, begyndte hun med det samme at kigge sig rundt, hun tog dog sine sko af, da hun selv gjorde det derhjemme, det havde hun en streng regel om... selvom det ikke altid var at hele familien eller Ancas drengegruppe overholdte den regel.
Hun gik lidt efter Asso, for ikke at snuse for meget rundt i huset, som jo egentlig var ret så personligt, så hun tog hensyn til det hvis han ikke kunne lide det.
Hun fulgte efter ham, da han viste hende hen til en sofa, som hun afslappet satte sig på.
Hun satte sig godt til rette, for hun havde på fornemmelsen at det kom til at blive en lang samtale mellem Asso og hende.
Da han så kom tilbage og satte sig, og ville høre det hele, tog hun et dybt suk for at samle tankerne, og tænke hele scenariet igennem.
"Jov... Øhm, Ancalagon's mor, Flemeth, kom en dag og gav mig tilbudet om at blive Drakûa som hende og Ancalagon, jeg var overrasket, fordi jeg ikke troede at det var muligt at blive det, medmindre man blev født som en, men der var åbenbart også en anden vej, og det var så et ritual. Et ret så smertefuldt ritual, der krævede at ens egen sjæl blev revet ud af en.." startede hun med at fortælle, hun kunne sagtens gå i detaljer, men det ventede med, hun ville se hans reaktion. "og jeg valgte det fordi, at jeg elsker Ancalagon, vi har to børn sammen, og jeg ville ikke ende med at... udvikle mig til en gammel kone, som skulle stå ved siden af sin noget yngre ligne mage, og jeg ville ikke ende med at dø fra ham, langt tid før han selv skulle dø..." sagde hun lidt halv trist og trak på skulderne, hun gav Asso et blidt smil, hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige.

De fik sat sig ned og han lyttede til hende, han vidste ikke hvad han skulle forvente men han var stadig ret skuffet over hende men også ret spændt på, at se hende som en drage en gang, han lyttede til hendes historie men.. det var ret sygt at kunne blive forvandlet fra et lille synde menneske.. til en ildsprydende drage hvordan det skete gjorde ham en anelse nysgerrig men også nervøs.. hvad hvis der var bivirkninger? måske endte hun med at dø pga en bivirkning? hvem ved? han blev dog mere rolig nu mere hun fortalte "det er forståeligt.. okay.. undskyld jeg blev så sur før jeg.. vel.. du var det første menneske jeg faktisk synes var ret okay og så bliver du til en drage.. okay jeg har to krav til dig hvis jeg skal kunne leve med det! det første.. jeg skal bruge et drageskæl fra dig så næste gang du er i din drageform og et falder af.. så må du meget gerne tage det med til mig, og det andet.. jeg skal møde ham Anca en gang kan du gå med til det?" sagde han og kiggede på hende og smilede til hende, det var det eneste han krævet fra hende hvis han skulle komme over det uden at være skide sur.

Hun studerede Asso lidt, hans reaktion, hans kropsprog, han så ud til at være hisset lidt ned efter at han havde fundet ud af hvad hun var blevet til.
Hun forstod ham nu godt, at han reagerede sådan som han gjorde. Hun ville nok reagere mere eller mindre som Asso gjorde.
Hun smilede af det Asso sagde, at hun egentlig var det første menneske han syntes om. "Tolro sent" sagde hun på drage sprog... hun havde ikke overvejet at Asso selvfølgelig ikke kendte til det. "Oh undskyld... mente bare at det var en deal" sagde hun grinende.
Hun kiggede sig lidt rundt, men hendes blik lande hurtigt på Asso igen med et smil.
"Så... Asso, hvem er du, det eneste jeg ved om dig, er at du er et skyggevæsen og du hedder Assorian, jeg ved ikke mere, så fortæl" sagde hun og lænede sig lidt tilbage.