well funny to meet a person here, ( Alex )

det var en grå middag, med grå skyer, dog heldigvis ingen regn, og duften af hjorte blod var i luften.

han stod stille i sin bjørne form og så rundt på de aske grå træer, imens han så på sit bytte, en ung hjort, og kunne knap tro sit held da han var sulten, og roligt skulle til og begynde da han fornemmede en anden i nærheden.

( sorry det ikke blev bedre Alex, det er mit første forsøg med Emne og gjorde mit bedste hehe ^^ håber du kan finde på noget til svar hehe ^^ )

Alex luntede stille og roligt rundt denne triste og grå middag i denne skov, denne skov som hun havde boet i før John kom og tog hende til sig, før Oli havde vist sig, mn hun var lykkelig for det hele, at John havde haft fundet hende hjulpet hende og at Oli faktisk havde været med hende hele hendes liv igennem uden hun havde lagt mærke til ham fordi han havde været gemt væk.
Alex var i sin panther form, sin sorte flotte panther form, kom hun luntende gennem skoven, frisk som aldrig før, glad som en havør.... Nej vent det var omvendt... Frisk som en havørn og glad som aldrig før var hun.

Hun opfangede hurtigt enn lugt, en så velkendt duft at hun savlede allerede inden hun så den, en hjort, blod fra en hjort, hun kunne dufte det, så godt. Hun satte i løb med sin hurtige fart mod færten hun havde fået, men inden hun var nået helt hen til bytted stoppede hun sig selv i tide til at se enn bjørn stå der, hun gemte sig roligt bagved et træ, skuffet over at hun ikke havde nået denne hjort før den dumme bjørn... Ihh altså! Alting var da oss så uretfærdigt nogle gange. Men denne bjørn var nu ikke en helt almindelig bjørn kunne hun lugte, der var noget andet over den, noget specielt, noget... Hende?

//Jeg synes det er rigtig godt af en nybegynder at være xD//

Han så lidt på den lille panter, da han er en unaturlig stor bjørn ( sorry jeg ikke fik tilføjet xD men han er en bjørn på 1300 kilo en sand gigant, og det sku ikke meget fedt da på ham xD ) han snuste så stille ind og han satte sig tungt ned på sin bjørne bagdel, og forvandlede så tilbage så han stod nøgen tilbage så man kunne se han's kræftige muskler og masse ar og tattoveringer og så på panteren og sagde så roligt ''du kan godt skifte form, jeg gør dig ikke noget, men du er velkommen til og dele mad, hvis du har lyst? jeg savner selskab'' han smilede venligt til panteren, og satte sig ned, så han begyndte og tænde et bål for derefter at begynde at partere hjorten, skinne den, og ordne kødet, alt med de bare næver selv om det blev lidt af en svine stig, men det kunne spises når det var stegt.

Det var en ordentlig bjørn hun stod over for, ja den var jo mega stor, i forhold til hende i hvert fald, hun krøb lidt da den kiggede på hende, hendes sorte panther form var intet i forhold til denne gigant. Men da den pludselig bare satte sig ned var den lige pludselig ikke så farlig at se på mere, det var som at kigge på en panda. Hun blev dog noget overrasket da denne bjørn forvandlede sig til et menneske, ikke fordi hun ikke havde regnet med at det var et menneske, nej det var mere fordi at dette menneske var en mand, og han stod så nøgen... Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre, hvis hun forvandlede sig til et menneske igen ville hun ogs miste sit tøj og de ville stå nøgen foran hinanden, hun var forpokker ikke vand til at stå nøgen for nogen som helst andet end John. God dammit. Hun tog dog en dyb indånding da han sagde at han ikke ville gøre hende noget, han havde mon opdaget at hun var shapeshifter... Dammit oss... Hun kiggede lidt på ham men kom så stille og roligt luntende hen til ham med halen i vejret. Hun kiggede lidt på denne hjort han var igang med som han ville dele med hende. Hun sukkede indvendigt og forvandlede sig så om til sig selv. Sit lange sorte hår hængende ned over hendes skuldre, prøvede at dække sine bryster med håret, hendes shorts var nogen som bare nogenlunde stadig var tilbage, lidt af i hvert fald, lige til at dække. Hun kiggede rødmende væk og forblev tavs mens han fik lov til at lave maden. Hun fattede dog ikke hvorfor han ikke bare havde spist det da han var i bjørne form, men det var jo hans egen sag.

han så roligt da panteren forvandlede sig, til en utrolig smuk kvinde, og han rødmede meget svagt da han så opdagede at hun osse var nøgen, han sagde venligt ''er du sulten? tja jeg er hehe, så begynder og stege kødet'' han smilede imens han fandt nogle planter frem som han lagde imellem kødet for og give det en god smag, planter han havde fundet i skoven som han ved ikke er farlige, han satte sig roligt ned og prøvede og dække lidt over sin lille rejsning ved sætte sig helt ned med benene lagt over hinanden ''er ked af jeg ikke har noget at dække os med, men tja det er vel til og leve med, jeg hedder Kuuma, og hva med dig?'' han lød venlig, da han så osse er ægte venligt, han så lidt på hende, ikke på en pervers måde, men en venlig måde ''du er meget smuk må jeg dog sige'' han smilede og blinkede muntert til hende med sine gule øjne.

Hun vendte hovedet svagt mod ham da han spurgte om hun var sulten, det var hun jo, men hun havde ikke lyst til at fjerne sine hænder fra sin bryster, hun ville ikke være blottet over for ham det var simpelthen for pinligt for hende altså. Hun nikkede dog til at hun var sulten og gav en lille kvæk fra sig for at svare ham ordentligt "Ja, lidt" pippede hun og kiggede væk igen, tog sine ben op til sig for at dække sig endnu mere til end hun allerede var.
Hun sukkede da han undskyldte for ikke at have noget at dække dem med, hun vendte hovedet mod ham, med et tyndt og meget svagt smil på læben, hun var ikke vild med det her, slet ikke. Hun var rædselslagen faktisk, hun kendte ikke denne mand, og hun var ikke særlig tryg måtte hun sige. Men stadig, han virkede ikke til at ville gøre hende ondt... Lige foreløbig i hvert fald. "Det skal du ikke undskylde for.... Jeg hedder... Alex" Hun tøvede lidt en gang imellem, ikke helt sikkert på hvad hun skulle sige.
Hun blev dog helt rød i hovedet igen af hans kommentar og hans blink hans sendte hendes vej. Hun vendte igen hovedet væk fra ham, kunne ikke kontrollere sin kraftig rødmen. "T.. Tark" pippede hun svagt og kiggede på ham igen.

han smilede venligt til hende da kød duften begyndte og hænge i luften, han så lidt på hjorte skindet og begyndte roligt at trække lidt i det så det revnede nogle steder, så det blev en slags primativt tæppe, ikke særlig pænt gjort, men det ville dog kunne dække nogen, han kastede det roligt over til hende så hun kunne gribe det, han sagde så venligt ''dæk dig med det her, det ikke meget, men det er nok det bedste jeg kan gøre for dig lige nu Alex, men er da glad for og møde en anden shapeshiter, så føler jeg mig da ikke helt alene hehe'' han smilede kærligt til hende imens han tog noget færdigt kød som nok har fået mest smag og rækte det frem imod Alex ''her, prøv og smag, håber du vil ku lide det, det er det bedste jeg som osse kan fremstille med hvad jeg har ved hænderne, hehe'' han så roligt på hende med sine gule venlige øjne.

Hun betragtede hans venlige smil, og som overraskelse smilede hun venligt tilbage til ham, ja hun var begyndt at løsne lidt op.. Dog ikke helt, skulle man ikke regne med, Alex var meget svær at komme ind på, man skulle virkelig overvejede sine spørgsmål hvis man ville lære mere om hende for at få et indblik af hende og overvejede først der om man overhovedet vil kendes ved hende.
Hun kiggede forbavset på dette skind han kastede over til hende, hun kiggede op på ham og så ned på det igen, kiggede lidt på det. Hun smilede af det han sagde og svang så dette skindtæppe over sig, nok til at kunne dække hendes bare bryster. Hun smilede til ham "Mange tak." Hun holdt en lille pause før hun fortsatte, "du ved, der er massere af shapesifteres der ude et sted, så du er slet ikke alene, tro mig" hun grinte lavmælt af det sidste og pakkede sig godt ind i dette tæppe.
Hun kiggede på det kød han rakte frem mod hende, hun kiggede op på ham med et smil og tog imod det, begyndte roligt at spise af det mens hun sad og betragtede ham, lod sit blik køre op og ned af ham, for lige at finde ud af hvad han var for en, finde hans styrke, for han så virkelig stærk ud, havde muskler, en masse ar og så nogle tatooveringer, altså, hun kunne godt blive lidt skræmt af ham hvis det ikke var fordi at han virkede så venlig over for hende. "Tark" sagde hun blidt og kiggede på ham med et bredt smil på læben.

han smilede glad tilbage da han fornemmede hun tø lidt op, han tog så selv et stykke kød og spiste lidt af det, imens han så på hende da hun tog skindet over sig, og nikkede til hende ved hende's tak og smil ''tja jeg gør da mit bedste, hehe'' og han overvejede lidt sit svar inden han svarede på fortsættelsen ''jeg er bare ikke særlig tryg ved mange folk generalt, da jeg er lidt usikker, fordi jeg ikke har været ude så længe, og nu søger jeg bare nogle at dele min tid med, så ensomhed ikke tager over mig, men er som sagt ret usikker, fordi hvem kan man stole på og hvem kan man ikke stole på? tja Alex, dig kan jeg godt lide, du virker som en rar person, hehe'' han smilede kærligt ved de sidste ord og spiste roligt videre af sit kød, han så roligt på hende da hun betraktede ham og han blinkede til hende for at drille hende og grinte lavt ved hende's tak ''var så lidt, håber det smager godt'' han blinkede muntert til hende og lagde sine kræftige arme over hinanden imens han så på hende med et par kærlige venlige øjne.

Hun smilede til ham og nikkede, "så er dit bedste i hvert fald gjort rigtig godt" svarede hun tilbage med et skævt smil mens hun spiste videre af sit kød, hun var mega sulten, havde ikke fået mad et stykke tid, da hun slet ikke havde følt sig sulten selvom hun inderstinde egentlig godt vidste at hun var sulten. Hun lyttede opmærksomt efter hvad han sagde imens hun spiste, hun betragtede ham med et interessant blik og smilende læber rettet mod ham mens han talte, hun snak sin mad inden hun svarede ham igen. "Jeg kan godt forstå du er usikker, så har vi noget tilfælles der, jeg er næsten oss først lige kommet ud af mit hi. Men folk man kan stole på, handler vel egentlig om at knytte et stærkt bånd til dem, der vil dog altid være dem som stikker en i ryggen. Men du kan roligt være tryg ved mig, jeg har ikke nosser nok til at gå rundt og stikke folk ned." Hun smilede blidt og kærligt til ham, mens hun spiste videre. Han var nu ikke så slem ham her, han var faktisk rigtig sød og venlig, det kunne være det kunne mødes en anden gang osse... Ja og så kunne de holde te selvskab... Mhm... Nah, nok mere jage.
Hun rødmede igen kraftigt da han blinkede til hende efter som hun havde kigget noget på ham, hun sinkede blikket lidt og kiggede ned på sin mad. "Det smager dejligt" svarede hun blidt tilbage mens hun stadig spiste lidt endnu.

han så glad ud for komplimenten ''er jeg rigtig glad for at høre, Alex'' han smilede over hele hovedet, som en glad bamse bjørn, han spiste roligt videre af sit eget og tog noget mere kød da var færdigt og lagde på en sten til Alex, så kødet ikke blev beskidt, imens han så på hende og smilede til hende's svar og svarede kærligt med blid stemme ''jeg har bare svært ved og knytte mig, og føler mig tit rigtig bange, ikke for at dø, men for at være ensom, jeg var ensom da jeg sad inde, hvis du forstår mig, men ikke af de grunde de fleste tror, men det er en anden historie, hehe'' han smilede kærligt til hende, med tanken om han måske har fundet en ven, hvem ved? måske en han kan arbejde for, men han ville lade tiden se det an, men indtil videre syntes han rigtig godt om Alex, da hun virker som en rigtig rar person, han smilede så da hun rødmede ved han's blinken ''du er kær når du rødmer, Alex, hehe og er glad for du kan lide maden'' han så rigtig glad ud i Alex's selskab, hvilket han osse er.

Hun betragtede hans brede smil og hun smilede bredt tilbage til ham, han var virkelig venlig, denne mand, han var overhovedet ikke hvad man ville forvente, hvis man fordømte ham ville man nok sige han var en rigtig bisse og lidt af en skurk, men han var virkelig venlig, i hvert fald over for hende, måske kunne de få et godt venskab ud at dette. Et stærkt venskab, nogen der støtter op om hinanden, lige sådan et venskab hun faktisk godt kunne have brug for lige for tiden.
Hun begyndte dog at kigge lidt på ham da han sagde 'sad inde' når så der var altså noget over ham, mhm, om han så havde fået den rigtige dom vidste hun ikke helt, "jeg forstår. Men hvad sad du så inde for, om jeg må spørger?" hun kiggede spørgende på ham med et smil, håbede på at han ville svare hende, ærligt.
Hun banede af sig selv inde i da han kommenterede hendes rødmen, hun så sød ud, bevares, hun lignede en tomat og var der noget i verden hun hade, så var det tomater. Hun smilede dog blidt til ham da hun vidste at det bare var af ren venlighed han sagde det. "Tark, jeg ligner ellers bare en rød tomat" Hun trak på skulderne og smilede blidt.

han så kærligt på hende og hende's brede smil, røde ansigt, tja han kunne lide det hele ved hende, så han håber de ville kunne udviklet et venskab, da han godt kunne trænge til noget medgang i livet og han overvejede lidt sit spørgsmål og svarede så venligt ''jeg sad inde for mord på en officer i tjeneste, min kaptajn forgreb sig på en lille pige, og jeg slog ham ihjel for at forsvare hende, men sådan så retten ikke på det, og jeg rød ind og sidde i 103 år, for officer mord, det var hårdt, mord og voldtægt var normalt, afpresning, had, overfald, you name it, og så kom jeg ud for lidt siden, for et erfare at alle jeg engang holdte af, er væk, og derfor søger jeg nye folk, dog vagtsomt pga min tid i fængsel'' han bliver så stille, da han har fortalt hende sandheden imens han så venligt smilede til hende, for og lade som om det ikke er noget alvorligt, men sorgen og smerten i han's øjne er tydeligt at se, og han svarede kærligt til hende ''tja hvis du er en rød tomat, så er du en fanden's smuk rød tomat, hehe'' han grinte kærligt og venligt til Alex.

Hun betragtede hans blik, det var dejlig kærligt, vendt mod hende, hun smilede blidt af det mens hun hørte efter hvad han sagde, lidt bange i starten men det fik han så glattet ud til sidst, hun lagde hovedet på skrå og betragtede ham som han sad der, hun kunne høre på ham at han prøvede at gemme alt det inde i ham, men hun kunne se direkte i hans øjne at de sagde noget helt andet, og hun fik ondt af ham, med det samme som hun kiggede ham ind i øjne. Hun prøvede at smile til ham mens hun krøb langsomt hen til ham og satte sig ved siden af ham mens hun kiggede op på ham, "du ved... Dine øjne siger alt" hun smilede til ham og lagde sit hoved mod hans arm, da hun ikke lige havde den rette højde til at kunne nå hans skulder, hun var en lille skid var hun.
Hun smilede af hans kommentar og puffede blidt til hans arm, "jeg kan ikke lide tomater" sagde hun blidt og smilede

han smilede et kærligt smil, dog lidt trist, men et smil er det da, og han så roligt på hende da hun lagde sit hoved på skrå og betragtede ham, og han så ind i hende's smukke øjne med sine gule triste øjne, dog med en smule glæde i ved og se på hende, og han så forsigtigt på hende da hun krøb hen til ham, han så ned på hende da hun kiggede op på ham, han svarede stille ''det ved jeg godt, Alex'' han lød ikke ubehalig, bare lidt trist, dog osse rigtig glad for dit nærvær da du lægger dit hoved på han's arm, og det ser ud til og gøre ham rigtig glad ved berøringen.
og han spruttede så af grin da hun puffede til ham og kom med sit svar ''tja kan da være noget om'' svarede han med et stort bredt grin

Hun smilede op til ham, blidt, hun kunne se at han var trist, og han viste det mere da hun havde afsløret ham, hun krammede ham lidt akavet fra siden, men blidt og kærligt var det. Hun kunne ikke holde ud at se folk kede af det, det gjorde at hun led, hun smilede til ham, betragtede ham som han sad der, "du skal nok finde dig rigtige mange venner, når du er som du er" sagde hun kært til ham og smilede, det skulle han ikke være et sekundt i tvivl om, for han var virkelig venlig.
Hun smilede da han begyndte at grine efter hun havde puffet til ham, hun kiggede op på ham og grinede blidt med ham, "de der røde tingester man kalder for 'grønt' badr!" hun smilede til ham og lagde sit hoved endnu engang mod hans arm.

han smilede blidt tilbage til hende, og blinkede muntert til hende for at vise at hende's omsorg og venlighed er meget værdsat hos ham, han lagde blidt den ene arm om hende og så kærligt på hende imens han tænkte på hvad hun har sagt og svarede så venligt ''er jeg glad for at høre Alex hehe'' han rødmede lidt ved hende's ord og smilede glad til hende.
han så ud til og overveje hvad hun havde sagt og sagde så muntert ''kan det faktisk være noget om, ikke? en tomat er rød men alligevel kalder man den grønt hehe'' han så ud til og more sig ved denne lille tænke ting

Hun smilede blidt af hans munter blink og rystede blidt på hovedet af ham, han var virkelig sød mod hende, en rigtig ven var han, lige sådan en alle burde have, alle burde have sådan en ven som ham, han virkede trofast og meget venlig og samtidig var han ærlig. "Jeg siger bare de ting jeg mener Kuuma" hun smilede blidt af han rødmen og puffede til ham, "denne gang er det dig der er tomaten" hun smilede drilsk.
Hun rystede på hovedet og smilede "Folk nu om dage, de tænker sig bare ikke om.. Altså... Farveblinde hunde" hun smilede blidt og prøvede blidt at tage tæppet om dem begge to.

han smilede kærligt tilbage, da han er begyndt og syntes mega godt om Alex, imens han kærligt så på hende og trykkede hende kærligt og tæt ind til ham, dog med mulighed for at rykke sig hvis det bliver for meget men så hun kan mærke varmen fra han's nøgne krop, dog på en kærlig og tryg måde, og han lyttede roligt til hende's ord og svarede venligt ''tja er jeg glad for, da jeg sætter pris på det'' han smilede kærligt til hende da hun kaldte ham en tomat ''tja kan du da have ret i hehehehe'' han grinte muntert og venligt og svarede roligt ''ja det kan da sku være noget om hahaha'' han smilede kærligt og puttede hende ind til ham, så tæppet bedre dækkede dem begge to, selv om de ligger meget tæt op af hinanden.

Hun smilede kært op til ham da han blev trykket ind til ham, hun rykkede selv samtidig ind til ham hvilket resulterede at de bare kom nærmere hinanden, hvilket Alex intet havde imod over hovedet. Hun kiggede blot kærligt op på ham mens hun sad der i hans arme tæt mod hans krop, "Du virker virkelig som en rigtig flink person" sagde hun blidt til ham med et smil.
Et bredt smil formede sig, og nev ham blidt i kinden og grinte "En sød lille cherrie tomat" sagde hun kækt og smilede skævt til ham.
Hun puffede til ham endnu engang, "især de mennesker der, der er noget helt galt" hun grinte blidt og da hun blev puttet ind til ham kunne hun mærke en vis søvnighed strømme ind over sig, som hun sad der trygt i hans arme, tæt ind til ham, og med det samme kom hun til at tænke på Oli, et smil brede sig. Det var nu egentlig meget rart at ligge hos ham her, ikke noget kærligt ment, for hun havde Oli, men som en bedste ven ting, perle venner og sådan.

han smilede kærligt tilbage og nød blid varmen fra hende's næsten nøgne krop imens han sad og holdte øje med omgivelserne og roligt begynde og ae hende på armen, og roligt så på hende og smilede ad hende's ord ''yea er jeg nok, hehe'' han smilede blid til hende da han havde sagt disse få ord, og han snusede stille til hende's duft imens han grinte ad hende's ord om cherrie tomaten og svarede ''tja så passer vi jo godt sammen som tomater'' sagde han og grinte og smilede kært til hende imens han grinte ad hende's puffen og svarede ''kan da være noget om men hvad kan man gøre? hehehe'' og han fornemmede hende's søvnighed og nussede hende kærligt på armen og lidt på skuldrene imens han holdte blidt om hende, tæt ind til dig og han sad og tænkte på om de måske en dag, tja han vidste det ikke rigtig, han vidste bare at Alex var noget special og han var ikke i sindet på at opgive hende.

Hun smilede til ham da han begyndte at nusse hende op af armen, kiggede ham op i øjne imens han talte, for at være mest høflig som mulig. Hun nikkede og kiggede lidt ned igen, hun så sig lidt omkring og krøb lidt længere ind til ham, mens hun prøvede så vidt som muligt, at få dem til at få tæppe over hele kroppen for at mer varme. Hun kiggede op på ham igen og grinte lavmælt, "ja det gør vi vel.... Tomater... Badr!" Hun smilede mildt op til ham.
Hun trak roligt på skulderne, som 'hvad kan man gøre ved det' "Man kan ikke rigtig gøre noget andet end at håbe de en dag ændre sig" hun trak igen på skulderne og mærkede hans hånd op og ned af hendes arm, hun nød det. det var dejligt beroligende. Hun sad lidt og var ved at falde halvt i søvn.

han smilede blidt til hende imens han nussede hende's arm og hende's skuldere og blidt ned af ryggen og rundt, blidt og kærligt, trods han's enorme størrelse, og puttede hende så tæt ind til sig som muligt imens han så på hende og træk tæppet tæt om dem så Alex sad helt op af han's brystkasse med hovedet ved han's bryst omkring hjertet imens han kærligt nussede hende og så på hende og mumlede til hende ''jeg kan ikke finde ord for, hvor glad jeg er Alex'' han smilede blidt til hende og aede hende på ryggen, med en ru og blid hånd.

Oliver var taget ud i skoven på denne trist dag, den eneste gund til han var taget afsted var for at finde ALex, han havde ikke hørt fra hende i nogen dage og han var ved at blive bange for der var sket hende noget, han gik igennem skoven med et par sorte bukser og en brun bluse hans halv lange hår har lagt sin ned på hans hoved, han var taget ud i skoven for at viste at ALex måtte jage for at overleve, han havde kun en ting i tankerne og det var at finde hende og tage hende med hjem, imens han gik i skoven fik han en tanke han havde fadt i noget tid, tanken og at han havde fået Alex til at ind se at John ikke var den rigtige for hende med at det var Olivr som var hendes eneste ene, lige med et kunne han dyfte en velkendt dyft af Alex, men der var noget andet, eller en der var tre dyfte den ende var Alex det var han sikker på den anden var en ligesom hende og den sidste var noget blod, hvad det var fornoget blod kunne han ikke finde ud ad, han gik vider og dyftede efter om han gi den rigtige vej, han kom frem fra en lilel busk og så en ALex næsten nøgen sidde op af en mand som også næsten var nøgen, en hele masse tanker kørte igennem hans hoved, han kunneikke bevæde sig han kunne ikke noget som helt han kunen ikke engang sig noget for at vise at han stod lige bag dem, havde Alex virkelig fundet en ny, havde hun bare taget vider uden af sige farvel, ligemeget hvad grunden var kunne det syn han fik af de to væsner, han ville ikke slippe hende, han vil kæmpe imod han ville kæmpe for hende, igen, men han havde et problem ham kunne stadig ikke sige eller gøre noget.

Hun kiggede søvnigt op på ham da hun blev næsten hevet helt op hos ham da han fik tæppet om dem begge, hun kunne mærke hans brystkasse mod hendes kind, hun kunne høre hans hjerte slå, hun smilede for sig selv og kiggede så op på ham igen. "Hvad er det du er glad for?" spurgte hun roligt smilende og holdt sig ind til ham, varmen var dejlig, hun havde helt glemt hvor koldt det var ude i skoven.