Sig frem, jeg gør alt hvad du ber' mig om. Næsten alt. //Bartel//

Sted: Jo's værelse
Omgivelser: En seng, et sminkebord, et skrivebord og en reol med et par forskellige ting på.
Tid: 17.42
Vejr: skyet, lidt blæsvejr.


Jo trådte ind på sit værelse og lukkede døren. Hun kiggede rundt og sukkede. Denne aften så ud til at blive meget kedelig. Mael var hjemme hos kæresten og der skulle han nok være lang tid endnu, Tyler var taget ud for at score damer og Alvaro sad på sit kontor og ville absolut ikke forstyrres.
Jo var ikke så meget i humør til at tage ud og score så hun havde valgt at blive derhjemme. Hun havde brugt hele dagen på at tumle lidt med Tyler og give hinanden gode råd og alt sådan noget venskabs noget, men nu var han altså taget i byen og Jo måtte selv finde på et eller andet at lave.
Hun traskede hen til sin seng og satte sig, hvorefter hun fandt nogle dartpile på sengebordet som hun begyndte at kaste mod dartskiven, som hang på væggen. Da hun havde kastet alle pilene var hun for doven til at hente dem igen og lagde sig i stedet tilbage i sengen og så op i loftet.

Der var gået et par dage siden, han sidste havde givet en opgave til sin spion men nu var det på tide at hun skulle vise sit værd. Dog var hun ikke til at spore i hans hus så han var derfor dukket op udenfor deres hus.
Bartel stod iført en sort skjorte og bukser samt skå, på hans ryg hang et sværd af en fornem slags nok lavet af dværge samt graveret af både elver og dværge.
Han betragtede døren lidt men fik så banket på, kort tid efter stod han foran hendes dør med et koldt blik, han bankede hårdt på døren"luk op spion"brummede han køligt.

Jo hørte en banken på hoveddøren, så hun rejste sig hurtigt fra sengen og skyndte sig ned ad trappen og hen til døren. Hun åbnede døren og der stod hendes chef, boss eller hvad man nu ellers kaldte det i spionbranchen. Hun smilede stort og trådte et skridt til siden, så der var plads til at han kunne komme forbi hende og ind i huset hvis det var det han ville.
"Du har reddet min dag. Jeg troede jeg skulle dø af kedsomhed," sagde hun lettet og slap dørhåndtaget. "Hvad bringer dig hertil?" spurgte hun og ventede spændt på at høre hvad han nu havde fundet på, at hun skulle gøre for ham.

"Vil du have noget at drikke eller er det en hastesag, eller kommer du bare for at sludre?" Jo kiggede ned ad sig selv. Hun var iført et par sorte trænings-shorts og en løs hvid top. Det var måske ikke det mest præsentable tøj at have på, men hun havde ikke regnet med at få besøg, så hun havde jo bare valgt det mest afslappende tøj hun kunne finde i sit walk-in-closet.