Hvad er det du vil have mig til at gøre (Bartel)

S: Gaderne hjemme hos hende
T: 16:30
V: solen viser stadig sit ansigt
P:http://dca66yp48f7bk.cloudfront.net/upimg/l/67/a7/64da861029ebae97040a981d203767a7.jpg

Solen havde skinnet hele dagen, Bethany var bekymret, hun gik frem tilbage hun havde mærket noget forfærdeligt Arason var fare heldigvis for hende havde hun fundet ud af hvem det var de havde aftalt at de skulle mødes Bartel. Hun anede ikke meget om ham hun vidste bare at han vidst nok var en stor kanon. Hun rynkede brynene det ville ikke vare længe før hun skulle afsted. Hun kiggede ganske kort over på klædeskab, hun anede ikke hvad hun skulle tage på. Hun var den der gik mest op i tøj, selvom hun havde meget. Hun havde ventet hele dagen og tiden havde gået så langsomt at man næsten skulle tro den gået stå, men nu havde hun altså ikke så lang tid, hun kiggede stykke tid før en sort kjole af silke på kjolen var der sløjfe. Hun tog den på og forsatte ned den ældre dame hun kyssede hende kinden inden hun gik. Damen havde taget sig af hende den gang hun var blevet angrebet af vampyr og havde mistet hukomelsen. Hun skyndte sig det aften køllige vejr, men måtte tilbage da hun havde glemt sin jakke indenfor tog den begav frem, rundt omkring var der faktisk rimelig mange mennesker, der masede og skubbede for at komme frem. Hun ville normalt ikke være den der skubbede og masede, hun typen som holdte sig bagrunden og helst ville være usynlig, men fordi den hun skulle beskytte var i fare skyndte hun sig afsted.

Inde på en af de rimlig dyre resturaner sad en høj skikkelse ved et bord i hjørnet, hans nøddebrune øjne der lyste svagt op så utålmodigt på døren der førte ud til gaden.
Han sukke irretred og kiggede kort ned på sit dyre guld armbåndsur"forinket"mumlede han letter surt før han så tog en tår af den rødvin der stod i glasset foran ham.
Han var en pæn herre med en lys hud, brunt kort hår samt skæg der dækkede hagen samt over munden og hele vejen op til ørene, dog kunne man tydligt se det var trimmet. Den krogede næse og et dybt ar lige mellem øjnbryne gav ham et magtfuldt udtryk.
Han var iført et pænt jakkesæt i sort med en hvid skjorte og et grønt slips, på fødderne bar han et par dyre forneme lædersko, og under bukserne skjult sad et par knive fastgjordt med bånd, udover det var der skjult en pistol i hans jakkes inderlomme.

Dette var Bartel byens nye store boss, som båede ejede et herretøjs firma samt at han i smug solgte alt fra slaver til stoffer, han sad her på grund af et eller andet han enligt ikke var helt sikker på, men han holdt altid sine aftaler så derfor var han mødt op.

Klar over at hun var sent på den satte hun farten op, men det var vel sådan kvinder var bedst, en ældre herre mumlede vredt i det skubbede ham til side, hendes kinder glødede i en rosa farve. Hun stod udenfor den dyre restaurant, det var ikke sted hun kom normalt hun betragtede den udseende helt klart et rigmands restaurant. Hun trak vejret dybt inden gik. Hendes blik lyste nervøst idet tjeneren kom hen imod hende, hun ventede med blikket fæstnet til jorden ” søger de nogen?” spurgte han afsky i stemmen, hun følte overhovedet ikke velkomme. Hun følte sig heller ikke som den der tihørte sådan rigmands sted. Hun forsatte stirre i et stykke tid inden vendte sin grå øjne imod tjeneren ” jeg søger en Bartel” svarede hun stille inden manden forsatte hen imod hjørnet hvor han sad. Hun fumlede svagt med sin kjole. Han var mand der helt klart havde magt og penge han var hvad hun forstillede sig folk ville se altså dem ko, her. Hun betragtede svagt kiggede væk idet han kiggede over imod døren. Hun kunne fornemme at han var hel del ældre end hun var. Dog virkede han ikke farlig, men det skulle man ikke lade sig nare af. Hun havde hørt fra nogle at han søgte Arason for hvad det vidste hun ikke, men vidst rigtigt ville hun havde det til stoppe. Hun trak vejret tungt der var noget ved ham bekymrede hende, hun kunne ikke sætte en finger på hvad det var.
Hun blev forstyrret i sine tanker tjeneren spurgte manden, som så måtte være Bartel om han ventede gæster. Hun vendte først nu blikket imod ham sådan rigtigt ” Jeg er Bethany Henson vi havde aftale” sagde hun vidste ikke rigtigt om hun ville give ham hånd, hun rakte til sidst hånden frem imod ham.

Hun havde også hørt fra fremmede at han havde sit eget tøj firma som han åbenbart tjente store summer af penge på. Bethany var sikker på der også forgik noget som man ikke rigtigt sådan fortalte alle en vær. Hun kneb svagt øjnene sammmen for at understrege at hun havde mistanke om. Hun stolede ikke på ham, der skulle sikkert være en modhage, noget han forlangte, men hun villig til at gøre alt bar så længe at ville lade Arason vær. Hun trak vejret tungt, hun smilede til tjeneren derefter til Bertel igen. Han ville nemt kunne fornemme at hun var engel og hun lagde engentlig heller skjul på at det var det hun var, vis de havde været alene ville hun også havde foldet vingerne ud så han helt sikker på hvad det var hun var. Hun lidt og kom så tanke om faktisk var kommet forsent hun havde ikke ur på så hun vidst ikke med hvor meget, men undskylde det måtte hun og det villehun gøre så snart de var alene.

Bartel var ved at blive godt og grudtigt sur, han hade når folk ikke kom til tiden, især når det ikke var ham der ønskede et møde.
Han trommede utålmodigt med fingerne på bordkandten, imens han stirrede på døren og da deb endelig gik op stirrerede han køligt på kvinden der kom ind.
Bartel betragtede hende da tjenern viste hende hen til hans bord, han nikkede kort til tjenern som hurtigt forsvandt fra bordet, hvorefter han nikkede mod den ledige plads"tag plads"sage han køligt med en dyb kølig stemme.

Han løftede let et øjnbryn af hendes hånd, men tog den dog ikke"Bartel Teo Fernando"svarede han let og nikkede kort, før han løftede vinglasset og tog en tår imens de nøddebrune øjne så ind i hendes"hvad er det for en tid at komme på? når man aftaler at mødes skal man være der til tiden"sagde han så ret koldt og hårdt, men kunne se på ham at han var utilfreds med hendes opførelse og at hun nok skulle passe på.
Han tog endnu en tår før han rømmede sig let"kan jeg byde på noget at drikke?"spurgt han let, imens han kløede sig svagt i skæget og tog så endnu en tår af den dyb røde væske der flød rundt i det smukke glas.

Hun stirrede på 10 sek mere inden hun fjerned sit blik " det må de undskylde" mumlede hun mærkede hvordan spændningerne imellem dem blev større. Hun vidste godt hun var kommet forsent, men dukkede da op " et glas vand vil være fint" svarede lige så kølligt tilbage ind hun satte ned på stolen med benene lette over kors så ikke kom afsløre noget. Hun sad lidt og tænkte hvordan skulle hun få startet dette emme som hun havde hun blive vred. Arason havde ganteret ikke gjort ham noget hun betragtede ham, det kunne vel kun blive bedre. Hun kunne svagt fornemme at dette her ville blive aften som hun sent ville glemme. Da var noget ved ham hun ikke brød sig om. Der var noget ved ham som bare gav hende lyst til råbe skrige. Hun ingengang sikker på at det var pågrund af Arason at sur mere. Godt nok forsent, men hun sikker på at det 5- 10 minutter. Hun sad og rodede ved sin kjol kant, hun måtte heller lade hans konglig højhed få ordet først. Hun plejede at gernerte pige, Bartel gav lyst til at ja det kunne ikke sige og der aldrig få selv til at gøre det. Hun følte sig stadig ikke tilpas og det hjalp heller at hans konglig højhed var sur og tvær.

Bartel kiggede indgående på hende, før han vendte blikket mod tjenern da han kom hen til deres bord, han trak svagt på skuldrene"den unge dame vil gerne bestille et glas vand"sagde han så let, hvorefter tjenern nikkede og forsvandt.
Da tjenern var væk så han igen på hende, han afvendte lidt at hun ville starte ud, men det så dog ikke ud til hun ville starte, faktisk kunne han ved hjælp af sin evne høre i hendes hoved at hun ikke var tryg ved ham.

Et køligt smil gled over hans læber"jeg modtog dit brev, men hvad mente du med at jeg ikke måtte gøre den unge fyr noget?"spurgt han i en tænksom tone, imens hans øjne betragtede hende grundigt. Havde hun forventet at han var en rar, smilende person? når man ejede så mange penge og man sælger de ting som han gør, kan man ikke være smilende og åhhe så sød, det var også det han ville vise hende.

Da han nævnte den unge fyr som måtte være Arason trak hun vejret tungt var det ikke indlysende hun var hans skyts engel, det var meningen hun skulle beskytte Arason hun betragtede ham kort og hendes blik var beslutsomt og hun rømmede ” du skal lade være, jeg er hans skyts engel, jeg vil lave en handle med dig” svarede hun anede ikke helt hvad det var, skulle handle med, men hun ville give alt bare han lod Arason være i fred. Hun bed sig svagt i læben, han kunne vælge alt de ting han ønskede sig hun skulle nok skaffe det også hvis det kostede hendes liv, frihed jeg hun villig til give alt for redde ham. Hun fumlede stadig ved sin kjole kant ” jeg gør alting” mumlede hun til sidst og fjernede blikket. Hun sukkede igen man kunne vidst høre at hun ikke var den store forretnings kvinde. Hun var stadig vred og kæmpede virkelig med at holde den venlige tone, hun smilede igen inden rettede sit blik imod tjeneren idet Bartel bestilte hendes glas vand, hun kunne godt finde sig kølligheden i hans stemme, men det med at han sur over kom for sent fyldte stadig. Hun gav sig betragte de andre som sad omkring ved de fine borde, imens han besluttede sig for hvad det var, ville kunne lige så godt se de andre an. Hun vidste ikke hvad han udover sit tøj firma, hun troede i hvert fald de andre rygter som hun havde hørt usande, men nu hvor hun mødt hamn kunne godt have sin tivil. Hun betragtede igen nogle mennesker som kom det bekræftede hende i at det ikke sted hun kom ofte. Hun havde mest alt vis kunne lyst forsvinde ned i det nærmeste hul.