Just torture me so much you want! Im not gonna let you win! -Nicolas og Caroline-

Helt knust.. Var nået så langt.. nå.. men her er hun igen ^^//

Nicolas havde tænkt sig at bruge sin overnaturlige fart for at få dem begge tilbage så hurtigt som muligt. Det ville være det logiske. Caroline kunne muligvis selv bruge sin fart, men når hun var såret ville det højst sandsynligt tage en masse af hendes energi. Så han skulle bruge en hel del energi på at få dem begge hjem til ham så hurtigt som muligt. Men det ville være det værd, hvis han ikke sørgede for at Jacob var sikker ville Caroline ikke hade Nicolas mere end hun allerede gjorde. Det ville være det værd at skåne en person til eller fra hvis det betød at Caroline ikke hadede ham. Nicolas så først på Caroline, men så over på Jacob. "Det går hurtigere hvis jeg bruger vampyr fart. Så du kan finde ud af hvordan du vil hænge, sidde, ligge så varer det ikke længe før du er i sikkerhed." Nicolas stemme havde ændret sig en del fra da Jacob stod op af et træ og Nicolas truede ham. Den var stadig ikke helt venlig og blød, men en mellemting. Man kunne høre at han ikke var vildt begejstret for Jacob, men at han heller ikke ville skade ham. Han ville sørge for han var sikker og så prøve aldrig at se ham igen, selvom det ville blive svært hvis han stadig ville se Caroline. Nicolas så afventende på Jacob for at se hvordan han ville blive 'transporteret.'

Caroline blev ved med at kigge skiftevis på dem, men kiggede længere tid på Jacob da han snakkede til hende. Caroline nikkede.
"Det gør jeg altid." Svarede hun ham med et skævt smil, og prøvede at bide smerten i sig. Men masken var noget af det Caroline også kunne holde inde, det var en kvindes mest dyrebare eje. Masken til at skjule hvad de virkelig tænkte og følte. Caroline smilte bare stille til dem, og lod dem ikke vise at hun enlig følte smerte af hendes sår. Hun kiggede overpå Nicolas da hun kunne mærke at han kiggede på hende. Hvad var der galt med hende, hun kunne da ikke føle noget for en som næsten havde slået en af hendes nærmeste ihjel.. Heldigvis havde hun stoppet det.. Så skaden var alligevel ikke så slem, Jacob var i live. Caroline kiggede på himlen, månen gik snart ned og solen ville stråle og brænde hende og Nicolas som ild hvis de ikke fik fart på.
"Eller måske skal vi bare løbe og satse." Sagde hun stille og kiggede op på dem, hun vidste at hun ikke kunne løbe helle vejen. Men måske var det en chance at tage? Caroline kiggede stille på Nicolas, og nikkede kort.. Måske.. Måske ville det være dumt.. Men farer var noget Caroline altid søgte uden at hun enlig var klar over det.

Jacob var ikke meget for at skulle blive `transporteret´, bestemt ikke af en vampyr som Nicolas, der blot for lidt siden havde i sinde at toturer ham bare fordi han kunne. Men, Jacob kunne fornemme på Caroline at hun nok helst ville have at han gjorde det, så han måtte tage nej hatten af og finde en måde at hænge fast i Nicolas på. Jacob stod bare med stiv ryg og sendte et ubegejstret blik til Nicolas, imens han kort lagde armene på kors, inden han kiggede hen på Caroline med et skævt smil, for at vise hende at det nok skulle gå. Indtil videre. Han kiggede hen på Nicolas igen og gik langsomt hen imod ham, som var han stadig i tvivl om han skulle følge med ham, men for ham at se var der ikke andre muligheder. Det med at blive transporteret var en anden sag, men han kom hurtigt i tanke om dengang han mødte Christian, hvor han var hoppet op på hans ryg for sjov og det havde været muligt for Christian at løbe af sted med ham sådan. Så mon ikke Nicolas også kunne det, hvis Jacob selv sørgede for at holde fast.
"Jeg kan sidde på din ryg," sagde han med den tonelege som Nicolas selv havde brugt overfor ham, en tone der fortalte at man ikke var helt begejstret for personen, men ikke ønskede at skade dem. Han stillede sig om bag Nicolas og ventede på et svar om det var godt nok.

Nicolas var fuldstændig ligeglad med hvordan Jacob ville bruge ham som transportmiddel, bare at han fik ham i sikkerhed og så kunne bringe Caroline i sikkerhed bagefter. Det var hende der betød noget, så for at gøre hende glad måtte han beskytte dem hun havde kært, selvom det var imod hans moral. Nicolas nikkede til Jacob som tegn på han bare kunne springe op. Da Jacob hang ordentlig begyndte han at løbe i så høj fart at omgivelserne ikke var andet end en sløret masse. Han vidste at det ville gøre ham langt mere udmattet at løbe med en anden, men det var det værd. Det varede ikke mange minutter før de var fremme ved hans hus. Da de var nået hans ejendom satte han farten ned og satte over i gang. Inde i entréen bukkede han sig ned så Jacob kunne stille sig på gulvet. Nicolas lod sig fjerne fra ham og vendte fronten mod ham. "Linetth. Jeg har gæster, tag dig godt af ham. Han er såret."

En mørkeblond ung kvinde kom gående ned af trappen. Hun stillede sig ved Jacobs side klar til at følge ham op på et værelse så han kunne få noget ro og hvile."Følg med mig. Jeg vil vise dig et værelse."

Nicolas forlod dem begge for at hente Caroline. Han satte igen i løb og var hurtigt oppe i overnaturlig fart. Efter et par minutter var han igen henne ved Caroline. Han stod et øjeblik og samlede kræfter igen, men det tog ham ikke mere end 30 sekunder før han samlede hende op som han altid gjorde. Med en arm rundt om hendes ryg og en anden under hendes knæ. Han gav sig til at løbe, hans kræfter blev mindre og mindre, men han ville ikke stoppe før Caroline var i sikkerhed, ligemeget hvad det krævede.

Caroline så dem forlade stedet, da de var ude af syne gav hun sig til at kigge rundt. Hun holdte mest sit blik der hvor solen sikkert ville stå op, om måske nogle timer.. Caroline sukkede lidt halvt af smerte, men vidste det snart ville gå over. Det var begyndt at heale en smule, heldigvis. Caroline kunne skimte ham i horisonten, og smilte imens hun rystede på hovedet. Det var overraskende for hende at hun smilte, selvom det hurtigt slap da han kom derhen. Han stoppede op, hun kunne se det var hårdt for ham. Og fik en anelse skyldfølelse som hurtigt blev kastet væk med vinden igen, da han løftede hende op, hun kiggede op på ham da han sattte i løb. Hun kunne mærke på ham at det krævede en del kræfter. Hun blev ved med at kigge op på ham.
"Lad hver med at udmatte dig selv, jeg kan selv løbe." Sagde hun stille, og smilte en smule. Hun vidste at hun ikke selv havde mange kræfter, men hun kunne da tage chancen. Solen var ved at stå op, og snart ville den nå dem.. Hvis de ikke skyndte sig noget mere..

Det føltes mærkeligt for ham, sådan at blive løftet og at han skulle holde fast i en som han egentlig ikke rigtig brød sig om som sådan.. Men, det gjorde vel heller ikke noget, for det virkede heller ikke til at Nicolas brød sig om ham. Men, de havde desværre en ting tilfæles.. Caroline.. Selvom Jacob ikke rigtig forstod hvor de kendte hinanden fra, så var han sikker på at det nok var noget som de skulle fortælle ham på et eller andet tidspunkt.. Forhåbenlig.. Hvis ikke, så.. Ja, det måtte tiden jo vise.
Jacob hoppede af hans ryg, så snart han kunne fornemme på det hele at de var noget frem, selvom Jacob var sikker på at han nok selv kunne have klaret turen.. Men Ja.. Nicolas tilbød jo selv at hjælpe pga. Caroline.. Et kort øjeblik kiggede han rundt med stor nysgerrighed, men lod den ligge for at smile venligt til Linetth som kom hen for at hjælpe ham.. Nicolas måtte være rig, siden han havde råd til en hushjælp eller hvad man nu kaldte det.. Han nikkede høfligt til hende og fulgte med hende ind på værelset, inden han kort kiggede sig over skulderen for at se Nicolas forsvinde ud af døren for at hente Caroline..

Nicolas havde ikke tænkt sig at give op, om han ønskede det eller ej, at få Caroline i sikkerhed betød mere end at han selv kom i sikkerhed. Selvom det ville kræve alle hans kræfter skulle han nok sørge for det skete. Hendes ord fik ham til at kæmpe endnu mere for at komme hjem. Han bed tænderne sammen og fik alle hans sidste kræfter ud til overfladen, selv dem der var gemt væk som han skulle bruge hvis han - eller Caroline, blev angrebet. Han prøvede ihærdigt på at få endnu mere fart på, han kunne se hans hus forme sig foran dem. Ikke langt til de var der. Omgivelserne omkring dem var en sløret masse. Huset blev større i takt med de kom tættere på. Nicolas åbnede døren og var på vej ind da han mærkede nogen tage fat i hans arme. Han blev tvunget til at slippe Caroline. Han forsøgte forgæves at kæmpe imod, mens han blev slæbt væk af to mænd. Den ene var et menneske, men et muskelløst et, den anden var en dæmon, men ikke ligefrem den stærkeste dæmon der var at finde. Tilsammen udgjorde de nok til at overmande Nicolas når han var udmattet. Dæmonen slog en enkelt gang i Nicolas' baghoved og han gik ud som et lys.

[i]Linetth gik op af en trappe og viste Jacob ind på et af de mange værelser der var at finde i overetagen. Linetth gik hen og sørgede for at sengen var redt flot op til Nicolas' gæst. "Hvis der er noget du mangler kan du bare kalde hr." Linetth vendte om og var på vej til at forlade rummet, da hun kom i tanke om et spørgsmål, hun ønskede at stille alle Nicolas tog med hjem. Hun vendte sig om mod Jacob igen. "Hvad er grunden til Nicolas ikke har gjort det af med dig?"

Caroline blev opmærksom men landede på benene da han slap hende, hun kastede sit hår tilbage. Hun spærrede øjne op da hun fik øje på dæmonen og mennesket. De overmandede ham, Caroline var selv såret. Men hun ville ikke give op så let!
"Hey!" Råbte hun til dem, og var hurtigt oppe ved mennesket selvom han var muskuløs så Caroline godt at hun havde en chance. Såret var ikke i hendes tanker mere, hun snerrede af både mennesket og dæmonen. Hun løb dog hen til dæmonen og brækkede hans arm om og knækkede nakken over på ham som var det en lille gren. Hun kiggede på mennesket med et lumsk smil, det mordiske tanker var kommet over hende. Men hun kunne se solens stråler snart ville nå dem, hun snerrede af mennesket og løb op foran det og kiggede ham i øjne.
"Gå væk fra os, og næste gang du ser et glimt af en kniv dræber du dig selv." Sagde hun med brug af sin evne, og manden gik sin vej. Caroline ændrede dog mening og sprang på manden og drak hans krop tom for blod. Hun tørrede sig for munden og efterlod kroppen livløs. Hun kiggede på Nicolas, og begyndte at se om hun kunne løfte ham lidt op.. Men uden held.. Hun fandt en nydelig ung engel der kom gående forbi dem, Caroline løb op foran hende og tvang hende til at forholde sig roligt. Hun bed hul på kvinden, og uden selv at drikke for meget. Så stak hun kvindens blodige arm på Nicolases løber så blodet ville rande ned og måske forny hans energi.. Inden solen kom op. Caroline mærkede smerten fra hendes sår igen, og ømmede sig.. Dog healede det hurtigere efter hun havde fået blod..

Jacob fulgte med Linetth ind på værelset, halvt haltende og halvt gående.. Benene sved under ham og han havde det som om at han kunne kolampse hvert øjeblik det skulle være.. Men, han holdte sin ryg ret og kiggede nysgerrigt rundt, imens Linetth red sengen op for ham, selvom han egentlig ikke var træt.. Men ja, det ville være uhøfligt bare at sige hun skulle lade være.. Så han smilte venligt til hende og puttede sine rystende hænder i sin lomme, for at skjule de var dækket af tørt blod..
"Åh, det skal jeg da nok," sagde han med et venligt smil, efterfulgt af et høfligt nik. "Men.. Nej, ikke noget," han rystede på hovedet og kiggede kort ned i jorden, inden han kiggede op igen og hen på hende. "Fordi jeg er bedste venner med Caroline tror jeg.. Jeg er ikke sikker.." han løftede på sine skuldre. "Men, jeg gider ikke at gøre mig klog på ham,"

Nicolas var slået helt ud. Det skete ikke særlig tit, men når det skete var han som regel også let at håndtere. Det krævede bare at man havde en smule muskler. Nicolas opfangede ikke hvad der skete omkring ham, men da han fik noget blod fra englen begyndte han at vise tegn på liv igen. Han lod først sine tænder vokse ud og suge alt blodet fra englen til sig, indtil han var helt frisk igen. Han rejste sig og så sig omkring for at få et overblik. Da han så solens første stråle dukke frem oppe over træernes toppe. Han tog fat i Carolines hånd og satte i løb. Først skubbe han hende ind af døren, og trådte dernæst selv ind. Men solen havde nået at få fat i ham og små brændmærker var til at finde overalt på hans krop. Nicolas lukkede døren i og tog en dyb indånding.

[i]Linetth så på Jacob med et undrende blik. Hun hadede når nogle var ved at sige noget, men så lod vær. Det var dog skjult godt, da hun bare så undrende ud. "Sig det bare. Det er meningen jeg skal tage godt imod hr. Nicolas' gæster. Du er hans gæst." Hun havde lagt mærke til at han var såret, men fordi han tydeligvis ikke var ligegyldig for Nicolas, sagde noget hende at Nicolas ville sørge for han var okay. "Nårh.. Ja. Caroline betyder meget for hr. Nicolas. Han vil gøre alt for at hun er sikkerhed. Tror jeg." Hun smilede kort, men lod hendes ansigt blive en neutral mine igen kort efter. "Det er også svært. Jeg har prøvet i årevis."

Caroline sank en klump og håbede på han kom sig hurtigt.. Hun smilte lidt da hans tænder kom frem og sugede denne engel tom for blod. Hun nåede ikke rigtigt at gøre noget, før han havde fat i hendes hånd og var i fuldfart. Hun blev nærmest skubbet ind af døren, og var lige ved at få overbalance. Men hurtige reflekter fik hende til at holde balancen. Hun kiggede på ham, og tog en hånd op foran sin mund. Hun gik hen til ham, og rørte ham blidt på brystkassen. Uden at det ville gøre ondt. Hun kiggede ham i øjne, og bed sig lidt i læben. Hun kyssede hans kind, inden hun var sat i fart op til Jacob. Hun havde så overset en lille ting som hed gardinerne var ikke rullet for, så hun fik sig skoldet lidt. Og halv skreg kort inden hun kæmpede imod smerten og rullede for. Hun pustede lettet ud, og smilte til Jacob.
"Klare du dig?"

//Går ud fra at det er et Out? Kan fornemme på det hele at der er sket meget siden sidst ^^ Beklager at jeg ikke svarede.. Jeg er et stor bøvle hovede.. Håber i kan tilgive mig og hvis i syndes at vi skal fortsætte kan vi også det, men det er op til jer ^^ Endnu engang.. Undskyld :3//

//Vi alle sammen har krea tab engang imellem, eller orker ikke at svarer Så det er iorden Du tilgivet af mig ihvertfalde ^^ Lad os sige Out hvis Nic er med på den //

//Out i bare løs:)//

//Okay Out, out,out XD Ej skal nok stoppe OUT//

//Vigtigt emne, haps.//