Long time since last time? //Alane//

Han indså efter lidt tid at det ikke gik at han forsøgte at skjule ting, han havde jo set nu at det hele måske havde været bedre hvis han havde fortalt sine følelser for hende den første dag de var mødtes, eller ihvertfald så snart han havde opdaget han havde følelser for hende. Han så på hende roligt, og kunne ikke lide at hun var så langt væk så fraværende.

''Alane... jeg elsker dig.''

Han havde hvisket det i hendes øre varmt og kærligt. Noget i ham fik hans mave til at lave en knude, hun ville sikkert synes det var for hurtigt han sagde noget af den type, men stille løsnede han sit greb og satte sig op. han så på hende roligt. Han vidste ikke hvad hun tænkte fordi hun sikkert som ham var nervøs for at sige noget. Han så på hende roligt.

Lige nu forstod hun ham ikke, hvorfor havde han sagt det hvis han alligevel bare prøvede at skjule det, det gav da absolut ingen Mening mere. Stille lukkede hun sine øjne og slappede af. Let ved hun sig i læben men åbnede så øjnene og så på ham med et lille smil. Roligt strøg hun sit hår ud af øjnene igen og kørte så sine fingre igennem det for at tæmme det bare en smule mere. Hun blev overrasket men kunne ikke lade være med at smile over det. Hun følte sig helt speciel.

"Sajro, jeg er ikke sikker på mine følelser for dig udover at jeg virkelig holder af dig. Jeg vil gerne give det et skud med at se dig som et romantisk emne hvis man kan sige det sådan".

Hun lod sin ene hånd kærtegne hans kind mens hun så ham i øjnene mens hun stille nussede ham. Da han satte sig op fulgte hun efter ham. Hun lagde armene om ham og lænede sig mod hans ryg mens hun lukkede sine øjne. Stille hviskede hun.

"Du skal ikke skjule det her for mig. Vis mig det"

''Forstår dig godt søde... Det kommer så pludseligt, har jo også haft det skjult for dig længe... burde have sagt det til dig den dag jeg fandt ud af jeg var vild med dig...''

Han så på hende, trods at det her var noget han var ked af, var det et smil der sad på hans læber, og hans øjne var ikke våde nej blikket i dem var så varmt som man kunne forvente det af ham. Han smilede bare og så hende i øjnene. Han havde ikke meget mere at skjule for hende. Han elskede hende og havde ikke meget mere at sige end det.

''tro mig Alane, jeg har heller ikke lyst til at skjule noget for dig, og jeg har ikke noget jeg skjuler mere, og det sidste jeg vil skjule for dig er mine følelser.''

Han så på hende roligt. Han sendte hende et varmt og kærligt smil, mens han så på hende han flettede sine fingre ind i hendes, og vendte sig så rundt så han havde front imod hende.

''Du giver mig en følelser jeg ikke har haft længe... En følelse jeg ikke engang havde med Lyssa''

"Ja og jeg har virkelig ikke lagt mærke til noget af det her så derfor kommer det som et større chok da jeg kun så dig som min bror men som jeg siger er jeg villig til at ville prøve at lade det udvikle sig til noget mere"

Hun forstod stadig ikke hvorfor han holdt igen. Han kunne ikke skræmme hende væk. Ikke engang rovdyret i hende havde jo kunne gøre det så hvorfor skulle hun dog pludselig frygte ham eller for den sags skyld flygte fra ham. Det ville hun aldrig gøre, uanset hvad. De grønne øjne kiggede på ham, forvirringen var klar i dem. Hun ville ikke have han holdt igen, hverken fysisk eller psykisk. Hvordan skulle han ellers få fejet benene væk under hende eller hvad man nu end kalder det.

"Det er jeg glad for at høre"

Stille smilede hun til ham og betragtede ham mens han fortalte det med lyssa. Hvorfor helvede holdte han sig så tilbage. Det frustrerede hende. Hun ville så gerne bare have en der rent faktisk viste hvordan hans følelser var for hende.

"Så lad være med at holde igen"

Hendes stemme var ikke mere end en hvisken.

''Det lover jeg Alane... jeg vil ikke holde igen, det er lige netop en af de ting du giver mig lyst til... at åbne op.''

Han sendte ehnde et stille smil. Han lagde bare armene tæt om hende og holdte hende tæt ind imod sig. han følte at jo mere han åbnede op jo mere kunne han faktisk sige til hende. han smilede bare roligt til hende. Hun gav jo ham lyst til bare at have hende tæt på men uden der skulle være sex...

''Du giver mig en følelse af at jeg elsker dig, virkelig elsker dig, ikke for din krop eller dyriske instinkter... Men virkeligt elsker dig... Selvfølgelig kan jeg lide din krop og den er atraktiv, men det er ikke det jeg virkeligt elsker.''

Han så på hende roligt. Han var ikke engang bange for at have lyst til hende heller ikke, fordi hun gav ham også styrken og troen på at han kunne holde sig igen hvis det ikke var passende.

"Godt, du må være som du er fordi det er ham jeg holder af"

Hun sendte ham et roligt smil mens hun så ham i øjnene, hun var så glad for at han endelig var begyndt at åbne sig helt for hende i stedet for at han holdt sig tilbage og lod som om intet var hendt eller hvad man nu end kunne kalde det. Hun nød at være så tæt på. At mærke en solid brystkasse mod hendes hænder. Det føltes som en klippe som sikkert holdt hende oppe i stedet for at falde ned i afgrunden som hun ellers følte hun var ved at glide ud over. Måske det her var godt for hende? Hun vidste jo at Sajro aldri ville gøre hende fortræd eller svigte hende.

"Det er jeg rigtig glad for at høre og jeg er glad for du ikke bare forventer kegler det samme kan sige til di jeg elsker dig. Men jeg er stadig ikke kommet mig helt over Sean og så er det her simpelthen så nyt og kom som et rigtig stort chok for mig"

Let lod hun sine negle glide ned over hans ar, det føltes så glat og blødt i forhold til så meget andet. Det var en rar fornemmelse og så vidt huskede hun også at det var rigtig rart for ham.

''Awww...''

Han smilede bare varmt til ham, et varmt smil der virkeligt viste at han syntes det var sødt sagt. Han så bare på hende med varme kærlige øjne og han nikkede til hende, at hun ikke var kommet sig over Sean havde han lidt regnet med og derfor var han også forsigtig for at hun ikke dummede sig fordi hun ville flygte fra Sean. Han så ned på hende og talte så alngsomt...

''Det ved jeg søde... Derfor må du love mig at det her ikke er for at flygte fra Sean? Men ved du hvad jeg tror dig alligevel blindt... Du har aldrig løget for mig, og jeg elsker dig, hvilket er det vigtigeste.''

Han sagde det med en varm og kærlig stemme han ville ikke såres af hende, og opdagde at det hele havde været løgn når det kom til stykket i sidste ende, det ville virkeligt slå ham helt ud af den, og det syntes han ville være virkeligt synd. Han smilede roligt til hende...

''Mmmhhh...''

Han holdte hende tæt, hans hlnder lagde på siden af hendes talje med den ene hånd og den anden på hendes ene skulder. Han så ned på hende og mærkede hende nærmest kærtegne hans ar...

''DU husker stadig første møde?''

Hun lod let sine øjne glide i men efter et kort øjeblik åbnede hun dem igen. Alane kunne godt forstå han blev nødt til at sikre sig om at det her ikke var fordi hun var ked af det. Men det var det virkelig ikke. Hun kunne aldrig finde på at udnytte ham, bare fordi hun var ked af at hun ikke længere kunne være sammen med ham. Let lod hun sin ene hånd glide over hans kind.

"Sajro, jeg lover dig at det her ikke er fordi jeg er ked af det med Sean. Faktisk så er jeg slet ikke ked af det lige nu og Sajro jeg ville virkelig aldrig lyve overfor dig"

Alane lod et dejligt varmt, fortryllende og charmerende smil glide over hendes læber og det var tydeligt at det var henrettet mod ham. Kort borede hun sine negle lettere dybt ned i hans ar, bare for at vise ham hun sagtens kunne huske deres første møde.

"Sagtens, det er et møde jeg aldrig vil glemme"

''Tak Alane det er jeg virkeligt glad for...''

han så på hende og kom så i tanke om noget han skulle sige, og noget andet han skulle spørge om... Han syntes bare det var vigtigt at hun vidste de ting, og han havde brug for at vide noget, Han havde jo en hel del at fortælle hende specielt det med at hans klan var gået i opløsning og der ikke længere var nogen der forsøgte at stoppe slavehandelen sådan rigtigt... han så på hende.

''Alane, jeg synes du skal vide at anarchical er gået ned... Jeg kunne ikke styre dem folk hadede mig som leder så den gik i stykker...''

Han så på hende roligt han havde en ny klan men den skulle han have på rette køl inden den var noget værd overhovedet. Han så på hende helt roligt. han smilede kæreligt til hende og sukkede lettere nydende over hendes negle..

''Kan jeg se du kan...''

Han smilede flabet til hende inden han stillede hende spørgsmålet med det samme.

''Jeg har en anden klan der er lidt i kaos grundet opstart... Men vil du gerne vide hvad der sker i den? Altså vide hvad vi laver og sådan, vide hvad jeg skal vi jeg skal noget med klanen?''

Alane så stille på ham. Der kørte så meget rundt i hendes hoved. I sær den sidste samtale hende og Sean havde haft. Det var jo kun et spørgsmål før klappen gik ned for hende igen og så var det sket, hun ville sikkert prøve at slå ham ihjel, hun kunne ikke styre det, uanset hvor meget hun prøvede på det så var det som om det ikke var hendes krop mere når det skete men det kunne hun ikke fortælle ham. Hun var jo ved at blive godt og grundigt sindsyg, hvordan fortælle man folk det. Går man hen og siger, hey jeg er forresten ved at blive sindsyg, nej det gør man vist ikke lige. Han fik hende revet ud af den tankestrøm hun ellers havde været i.

"Hvordan skete det? Men det er jeg da ked af at høre"

Hun sukkede stille, hun havde indtil videre heller ikke været den bedste leder måtte man sige men det skulle være slut, det ville hun ændre på. Hun ville sørge for de ting hun havde lovet de andre Shapeshifters og længere var den ikke. Hun sendte ham et bidt smil og lod så hans ar være med begyndte i stedet for at tegne usynlige mønstre på hans brystkasse med hendes fingerspids. Alane smilede skævt og stak så tungen ud af ham stadig med det skæve smil.

"Ja det vil jeg meget gerne Sajro men du skal ikke gøre det hvis det strider imod jeres codex eller noget"

''De andre blev uenige med mig, og det skabte kaos, det var nogle der ville være ledere, men da jeg aldrig havde stolet på dem, endte det med at de tog den med magt og det knuste det hele..''

Han så roligt på hende, og han smilede bare over det med at hun stod der og blidt berørte hans bryst mens hun tegnede på den, nogle mønstre som godt nok ikke kunne ses men som uden problemer kunne mærkes og behages. Han smilede roligt til hende, og gav hende et kort og kærligt kys.

''Vi har intet endnu, men uanset hvad vil du få det at vide.''

Han smilede blidt til hende, og han lod stadig armene hvile om hende. Han stod faktisk rigtigt godt sammen med den pige, den kvinde han nu havde været vild med i så lang tid men havde været for bange til at konfrontere.

''Hvad med dig søde, noget nyt der er sket?''

Hun bed sig let i læben og nikkede stille. Alane var så forfærdelig bange for hun ikke ville kunne holde sig fra Sean, det ville være så svært. Han havde været hendes første kærlighed og egentlig også endnu. Alane sukkede stille og så op på ham. Roligt vendte hun kinden til da han ville kysse hende. Hun så forsigtigt op på ham. Hun var så bange.

"Sajro, jeg er så bange for jeg ikke kan holde mig fra Sean hvis jeg møder ham igen og jeg vil altså ikke såre dig eller holde dig for nar det må du endelig ikke tro"

Nøj hvor følte hun sig dum, kunne hun ikke bare komme over den mand. Nej det kunne hun åbenbart ikke! Let så hun på ham, havde hun ødelagt det hele mellem dem, det håbede hun ikke. Hun ville jo ikke såre ham og det var derforhun sagde som hun gjorde. Hun pressede dig ind til ham og gemte hovedet i hans brystkasse. Et par små våde dråber formede sig på hans brystkasse. Hun kunne ikke lade være. Stille snøftede hun og så op på ham. Lige nu følte hun sig ikke i stand til at svare på hans spørgsmål.

''Alane lyt til mig.''

Han satte sig ned på hug foran hende, og sørgede for at han kunne kigge hende i øjnene. Han sendte hende et varmt smil. Han var klar på at give hende tid og ro til at komme over Sean, men han ville også gerne have at hun ville binde sig til ham. Sige hun ville være hans. Det ønskede han så inderligt.

''Alane selv hvis du gør det vil jeg stadig elske dig, hvis du mener at du har brug for tid så okay, men stadig vil jeg gøre hvad jeg kan for at du vil se dig selv som min.''

Han smilede roligt til hende og han rejste sig roligt op og kyssede hende blidt på kinden og halsen. Han så på hende roligt, og gemte hende bare ind imod hans bryst igen. Han smilede stille til hende og han stod der bare. Snusede blidt ind med hans ansigt halvt begravet i hendes hår... Han smilede roligt.

''Jeg ved dog ikke om jeg ville kunne tilgive dig, eller mig selv hvis du var sammen med Sean igen.''

Hun havde ikke lyst til at kigge op men hun gjorde det alligevel. Hvordan kunne hun byde ham det her, han fortjente langt mere end hende i hvert fald i denne tilstand som hun var i lige her for tiden. Hun kunne ikke engang love ham hun ikke ville løbe tilbage og tigge og bede Sean om at tage hende tilbage. Dog ville hun dog ikke gøre det, hun følte hun var mere værd end det. Hun lod sit blik falde men kiggede ham så i øjnene, det var ikke fordi hun planlagde at gøre det men hun var bare så bange for det skete.

"Det er ikke fordi jeg planlægger at gøre det men jeg frygter for det sker fordi jeg er i denne tilstand".

Et svagt men oprigtig smil blev sendt hans vej. Let strøg hun noget hår ud af øjnene mens hun bed sig i læben. Hun lod ham kysse hende på kinden og halsen. Det var jo egentlig rart. Hun klemte sig ind til ham og lukkede sine øjne mens hun lod sit hoved hvile mod hans brystkasse. Hun kiggede op på ham og så skræmt og bedrøvet ud.

"Hvad mener du Sajro"

''Jamen så har jeg kun en ting at sige, så må jeg vel bare bevise for dig at jeg er mindst lige så god for dig som han er.''

Han smilede roligt til hende, og han havde ikke lyst til at tale om det med at han ikke lige ville tilgive hende, fordi han vidste egentligt at han ville tilgive hende, men det ville ikke være okay og det var derfor. Hun skulle ikke tro det var okay fordi så ville der vel bare være større chance for at hun ikke ville kunne holde sig fra ham.

''At jeg ikke ville kunne tilgive mig selv for ikke at kunne holde på en pige så skøn som dig.''

Han smilede roligt til hende, og han så ned på hende så bange skulle hun altså heller ikke være for at han blev ond ved hende. HAn havde nok fået det sagt på en ond måde som han ville rede.

''Jeg mener jo ikke at jeg vil hade dig, du vil altid være noget specielt for mig.''

"Det må du jo nok hellere så"

Hun kunne ikke lade være med at smile lidt over det han sagde. Det ville hun gerne have han gjorde. Men hun vidste jo godt det ikke var okay men desværre kunne hun ikke gøre for det hvis det skete. Han vidste jo selv hvordan man gjorde dumme ting mens man var virkelig forelsket. Han skulle ikke se på det sådan der. Hun havde ingen planer om at det skulle være hende og Sean igen.

"Sajro sådan må du ikke se på det.. Du ved selv hvor svært det er når man er så forelsket, man gør så mange dumme ting når man er forelsket som man ikke kan styre"

Alane var så bange, alt dette her var så skræmmende. Hun sukkede stille mens hun lukkede sine øjne blidt i og lagde hovedet mod hans brystkasse igen. Hun løftede dog hovedet og så op på ham da han begyndte at snakke.

"Okay men Sajro jeg vil gøre hvad jeg kan for at der ikke sker noget men du må vide hvor svært det er at skulle stoppe sig selv når man er så forelsket"

''Ja det kunne du lide hva?''

Han smilede flabet til hende og gav hende et kort og blidt kys. Han nikkede bare i første omgang til at han forstod hende, men han vidste også godt at den bedste måde at slå en forelske var med en ny en, så det var det han ville satsa på han kunne gøre. Han smilede roligt til hende.

''jeg ved det. Men ved også at den bedste måde at klare det er med en ny.''

Han smilede roligt til hende og kyssede hende igen blidt. Han forstod hende godt, det regnede han også med at hun vidste han gjorde. Han betragtede hende helt roligt. Han så ned på hende. HAn ville kunne tilgive ehnde for alt, det var han dum nok til at kunne.

''Elsker dig Alane...''

Hun puffede blidt til ham, ikke så det gjorde ondt eller noget bare sådan så han blev skubbet lidt tilbage. Det var tydeligt det kun var for sjov, det kunne man se på det drillende smil hun bar og det legende glimt i hendes øjne. Men indeni var det langt fra hvordan hun følte det. Hun vidste jo ikke engang om hun ville kunne falde for ham, hvis hun ikke kunne ville det jo ødelægge alt! Hun gik mere eller mindre i panik indeni men man kunne ikke se det udenpå, hun var mester i sine masker og det havde hun altid været. Hvis hun ikke ønskede folk skulle se hendes rigtige følelser så fik de dem heller ikke at se.

"Det ved jeg ikke... Måske har jeg bare brug for tid..."

Roligt gengældte hun kysset men det blev ikke til mere end det uskyldige kys. Hun var så usikker, hun var så meget i tvivl, hvordan fanden skulle det her nogensinde gå godt? Hun havde lyst til at løbe, løbe og aldrig nogensinde komme tilbage igen og dog, der var folk her hun holdte af, Sajro inkluderet men hun følte sig presset. Umådeligt presset. Hun kiggede blidt op på ham og anede ikke hvordan hun skulle reagere på det han sagde.

Han så på hende og egentligt overraskede hendes ord ham ikke. Han smilede roligt til hende. Hvis hun havde brug for tid skulle hun få det. Han havde bare en lille idiotisk stemme der sagde han ikke kunne lade hende få tid. Fordi hver gang han havde givet Lyssa tid havde hun gjort dumme ting, forkerte ting, ting der sårede ham, og var drevet længere væk fra ham.

''Selvfølgelig søde.''

Han smilede roligt til hende, og gav hende et kram. Han tænkte at så var det nok bedste hvis han gik. Han smilede roligt til hende og gav hende et kys på kinden. At han havde håbet hun ville se ham som andet end bror var nok også lidt for langt ude. Han var jo en idiot.

''Men ja, så vil jeg lade dig få den tid, du ved jo selv hvor du kan finde mig henne.''

Han sendte hende et stille smil. Dog trods det var så stille var det stadig varmt og kærligt som hans smil altid var.

Det var jo ikke dumt, det kom bare så pludseligt og hun var i så meget vildrede og samtidig ville hun ikke lede ham på vej hvis hun ikke viste nu med sikkerhed at det ville være dem i fremtiden. Alane kunne jo desværre ikke love at hun ikke ville dumme sig men uanset hvad så var det ikke for at såre ham. Han havde jo lovet at dette ikke ville ændre noget mellem dem og det samme havde hun. Gjaldt det overhovedet mere.

"Du og jeg lovede fra starten af at dette ikke ville ændre noget mellem os. Men det ser ikke ud til at det kan gå sådan"

Hun så væk fra ham. Hvordan kunne han sige det ikke ville ændre noget hvis det ikke gik mellem dem. han ville jo blive sur på hende hvis hun gik tilbage til Sean. Hvad så hvis det var ham hun elskede, så skulle hun vælge imellem de to. Det kunne hun ikke, det ville hun ikke. Tåre løb ned af hendes kinder, det hele væltede ned over hende så pludseligt. Alane kiggede stille op på ham og slap ham så.
Hun trak sig langsomt væk fra ham.

"Du siger du vil blive sur, aldrig ville kunne tilgive mig hvis jeg skulle falde for Sean igen... Hvordan kan du sige sådan noget. Jeg ve udemærket godt du er forelsket i mig men jeg troede først og fremmest jeg var din ven, din søster men hvis det ikke går efter dit hoved og jeg falder for dig så er det ikke i orden"

Hendes stemme var ikke sur, nej den var grådet og oprevet. Med et vendte hun bare rundt og løb ud af teltet. Stadig kun iført sit undertøj. Regnen silede stadig ned derude men hun var ligeglad.

Han lyttede til hende, og han havde vel egentligt regnet med det her. Han så på hende roligt vidste ikke om han skulle kramme hende eller lade være. Han blev chokeret og overrasket over hendes ord. Det havde han aldrig sagt, tværtimod han havde jo lige netop sagt det modsatte af hvad hun påstod han havde sagt...

''Alane, jeg har sagt det modsatte, jeg har sagt jeg aldrig vil hade dig, og at du for altid vil være noget specielt for mig.''

Han så efter hende da hun stak af fra ham. Han vidste ikke hvordan han skulle reagere. Han så efter hende da hun bare løb hvad fanden skulle han gøre. Han orkede ikke at løbe efter hende fordi for en gangs skyld var hun ikke fair overfor ham... Han så efter hende roligt.

''Alane! Du skal ikke bare løbe fra mig! Det løser jo intet!''

Han sukkede og hans stemme var prydet svagt af gråd, men ikke stærkt. Han satte sig på hendes seng.

''jeg forlader ikke dit telt før vi har snakket det her igennem!''

Hun hørte intet, hendes hjerte som hamrede i hendes øre mens hun løb. Mudrede plaskede op af hendes ben men hun var bedøvende ligeglad.


~4 timer senere~

Endelig, endelig nåede hun tilbage, hun havde ikke stået stille siden hun var løbet herfra, hendes krop var kold, mudret og blodig en smule steder på grund af diverse rifter og fordi hun var faldet et par gange. Hun stoppede op udenfor teltet og sukkede stille, hun hev efter vejret. Hun anede ikke hvad hun skulle stille op med sig selv, hun var så følsom og forvirret omkring alting lige nu.

Roligt lod hun regnen vaske det værste mudder af sin krop inden hun gik ind i teltet igen, hun gik direkte hen bag den skærm hvor hun også havde sit tøj. Hun smed tøjet og viklede så et håndklæde omkring sig. Hun havde ikke lagt mærke til han sad inde i teltet stadigvæk.

Han sad bare og ventede på hende han endte med at falde i søvn, men da hun kom tilbage til ham vågnede han efter lidt tid. Han så over imod hende, og fik sig sat bedre op fra jorden. Han kiggede imod hende og hostede så et par gange inden han talte til hende.

''Alane, jeg har da kun sagt jeg ikke vil hade dig... at jeg altid vil se dig som noget specielt.''

han så på hende med lettere triste øjne. Han kunne klare hun blev sur over noget der var sandt, men at hun var blevet sur, eller trist over noget som ikke var sandt det kunne han et eller andet sted bare ikke have. Han så på hende roligt. han vidste ikke hvad han lige skulle sige eller gøre mere.

''Jeg ved ikke hvorfra du fik at jeg ville hade dig...''

Hun vendte sig om og så forskrækket hen mod ham da han hostede. Han havde virkelig forskrækket hende, hun havde ikke regnet med at finde ham her, især ikke efter den afsked de havde haft. Alane vidste ikke helt om hun var glad for han var her endnu eller om hun egentlig gerne ville have ham ud. Roligt gik hun dog over mod ham, hun tænkte ikke over at hun ikke bar andet end håndklædet omkring sig.

"Du sagde jo selv at du aldrig ville kunne tilgive mig hvis jeg nu gik hen og var sammen med Sean. Hvis det ikke betyder i en grad du vil hade mig så ved jeg ikke hvad gør"

Alane kiggede på ham med et trist blik og ventede nu på hans svar. Hun ønskede ikke de var uvenner, det ønskede hun aldrig de var. Det gjorde ondt på hende, helt ind til knoglen, helt ind i hendes hjerte. Han betød jo så meget for hende. Hun satte sig foran ham på sengen og kiggede forsigtigt på ham, hun kiggede ham i øjnene, hendes grønne øjne som ellers plejede at være så glade og så smukke var bedrøvet og holdt ellers ingen glød i sig.

''Nej selvfølgelig ville jeg ikke kunne tilgive dig for det.''

Han så på hende roligt. Han sank en klump han regnede da heller ikke med at hun ville tilgive nogen helt hvis de var hende utro ville hun? Han vidste ikke det men han håbede det var nok til at hun ville forstå

''Ville du, hvis vi var sammen, kunne tilgive mig hvis jeg var utro?''

Han så på hende roligt. Han lagde en hånd mod hendes kind og han aede hendes kind ganske ganske blidt med hans tommelfinger inden han sagde det sidste han følte var vigtigt at få sagt i denne sammenhæng.

''Men selvom jeg ikke tilgiver dig for det, har du så meget andet jeg holder af og elsker til at jeg ville kunne hade dig.''

Han smilede roligt.