Into the Wild~Caroline&Nicolas~

Caroline havde i et kort øjeblik glemt Nicolas havde torturet Jacob, hun kiggede lidt efter ham da han gik. Hun rejste sig op og kiggede rundt, hvordan kunne hans søster gå i solen?! Hvad var det som var så specielt ved den tøs. Caroline kunne tydeligt hører deres samtale og kom i tanke om hendes evne hang over hans søster stadigvæk.
Men det var alligevel en smule sjovt at se om hans søster kunne klare hendes evne. Men så på den anden sidde var det måske ikke den bedste ide, men Caroline ville ikke afbryde dem i deres lille familie snak.

Angela rettede ikke øjne væk fra sit eget blod, og da Nicolas kom efter hende kiggede hun næsten ikke på ham. Hun lyttede blot efter, hun rettede øjenkontakten imod ham.
"Jeg ved hvordan det er at forelske dig, jeg ved følelsen alt for godt. Men igen, hun ville ikke sige at hun kendte dig. Og jeg ville jo ikkke dræbe den ene person, som har fået dig til at føle kærlighed." Svarde hun ham med et hævet bryn. Han nævnte at hun skadede sig selv, blev hun opmærksom på sit blod der løb ned af hendes arm.
"Hun har en fin evne, det må man give hende." Hun håbede Nicolas forstod hvad hun hentydede til.


//Omdøbte lige emnet ^^

Nicolas koncentrerede sig om Angela, men bekymrede sig samtidig om Caroline. Han kunne godt følge hende, hvis man ikke fik et svar, måtte man tvinge dem til at svare. "Jeg forstår det. Men det sker ikke igen. Er vi enige?" Han sørgede for at hun var klar over han mente det, ved at se seriøs ud. Han så ned på hendes arm og ud af døråbningen for at se efter Caroline. "Caroline, kære, kan du ikke lige komme herud?" Nicolas signaturnavn til kvinder var kære. Men med Caroline mente han det når han kaldte hende kære. Han holdte utrolig meget af hende. "Jeg skal nok få hende til at fjerne det igen." Han ønskede at Caroline og Angela kunne komme god ud af det med hinanden, men det virkede ikke til at de var bedste venner. Hvis de ikke kunne sammen kunne han godt overleve det.

Caroline skar en smule ansigt over Angelas lille kommentar om hendes evne. Hun kunne hører dem fordi hun stod en anelse tæt på rummet. Hun hørte da Nicolas kaldte på hende, hun rystede kærligt på hovedet. Hendes sår var begyndt at heale langsomt igen, men hun kunne nu godt bruge noget blod. Caroline gik stille ud imod dem, med yndige og flydende bevægelser. Hun lagde armene overkors da hun kom derud, hun stod ved siden af Nicolas og kiggede ham i øjne.
"Hvad så?" Spurgte hun og så helt uskyldig ud, Caroline vidste godt hvad han ville sige og kiggede derfor over på Angela med et hævet bryn. Det var jo på den måde hun havde sluppet for mere tortuer, ved hjælp fra sin evne.

Angela himmlede lidt med øjne.
"Ja fint vi har en aftale." Svarede hun ham så, og pustede ud. Han havde vundet denne omgang, han havde overtalt hende. Angela så på Caroline da hun kom ud, få hende til at fjerne det. Ville han overtale hende eller spørge hende pænt? Det var enlig en lidt led kommentar der kom indeni hendes hovede. Men hun ville bare ikke estattes, måske var det derfor hun blev mindre og mindre glad for Caroline? Angela gik et skridt tættere imod dem, og kiggede på Nicolas. Angela ville have fjernet den tvang Caroline havde sat over hende. Angela bed sig en anelse i læben.

Nicolas så skiftevis på de to, da Caroline var kommet ud i køkkenet. Han forstod dem begge, i Nicolas' familie var man vant til at bruge vold, for at få de oplysninger man ville have. Derfor gjorde Angela det også. Men Caroline forsvarede bare sig selv, hvilket også var forståeligt. Han ville ikke vælge side. Men han måtte indrømme at det meste af hans vrede gik til Angela. "Få din evne fjernet fra hende." Han sagde det meget kommanderende, det var ikke til diskussion. Den evne skulle ikke ligge over Angela.

Caroline holdte øjenkontakten med Angela, også imens Nicolas kiggede på dem. Man kunne mærke stemningen var en anelse anspændt. Caroline hørte Nicolas's ord, og åndede tungt ud. Hun trådte ind foran ham, og kiggede på Angela. Caroline kiggede Angela dybt ind i øjne, og ledte efter tvangen. Og fangede den som var det en lille sten der blot skulle samles op. Caroline tog den tilbage, hun havde aldrig taget en evne tilbage på den måde.. Specielt en som var så voldsom, og imens hun trak den tilbage. Kom de selvskade tanker og mordtanker over hende, hun måtte holde øjne åbne for at få den tilbage. Selvom det tog voldsomt på hendes energi, og kræfter. Caroline bed sig hårdt i læben, så der kom en lille dråbe blod ud. Hun kæmpede for at trække den tilbage, men det virkede som at bruge evnen på sig selv. DErfor da hun havde brugt den susede hun hen til nærmeste spejl og så sig selv i øjne. Selvom hun allermest havde lyst til at tage en af sine knive og stikke i sig selv.
"Fjern tortur trængen." Sagde hun og så sig selv i øjne, hun brugte evnen på sig selv. Men det var som om den ikke ville hjælpe helt, ikke helt hen af vejen.
"Fjern den!" Råbte hun næsten af sig selv, og hun kunne ikke styre den.. Det gjorde hendes øjne blev våde, hun kunne ikke få de tanker ud af hendes hovede.. En bivirkning ved at trække tvangen tilbage fra andre, den kunne påvirke hende selv.. Caroline klemte øjne hårdt sammen og tog sig til hovedet. Hun ville have de tanker ud.

Angela så Caroline i øjne, og mærkede hvordan tortur tankerne.. En fra en forsvandt fra hendes sind. Hun åndede lettet ud, over at de var væk. Men fik et chok over den bivirkning det havde på Caroline, det var vel også ret voldsomt at putte sin evne på en som var så meget ældre end en selv. Angela så på hende, men blev stående. Hun ville lade Nic redde sin lille 'prinsesse'. Angela så på Nic, og kiggede ned på Caroline med et 'skal du ikke redde hende igen' blik. Angela rystede på hovedet.
"Jeg henter nogle gotter til os." Sagde hun stille og tog sine sko på inden hun gik ud af døren. Og ned imord byen for at finde nogle mennesker som var værd at guffe i sig.

Nicolas stod og så til mens Caroline fjernede evnen igen. Han blev dog overrasket, da hun pludselig farede ud til det nærmeste spejl. Han så over på Angela og så hendes blik, han sendte hende et blik der tydeligt sagde, at det ikke var på det tidspunkt man skulle gøre ham vred. Nicolas gik hen til Caroline og lagde en hånd på hver af hendes skuldre. Han så på hende gennem spejlet og gjorde alt han kunne for at berolige hende. "Du kan godt fjerne den. Bare bliv ved, selvom det gør ondt. Du kan godt komme igennem det. Jeg er lige her med dig." Man kunne tydeligt se på hans blik, at han ikke havde tænkt sig at forlade hende, ikke før han var sikker på hun var okay. Nicolas hørte godt Angelas ord, men reagerede ikke voldsomt meget på dem, han gav et lille nik fra sig. Han blev nød til at fokusere på Caroline, indtil hun havde det bedre.

Caroline vidste hun nok skulle kunne få det væk, hun skulle bare finde ud af hvordan. Men så huskede hun at det engang skete for en som hed ISobel, hende som Caroline 'fik' evnen af. Hun kunne huske at Isobel havde tvunget Caroline til at skade sig selv, men Caroline havde sagt imod. Og evnen havde reflekteret lidt som et spejl, og var havnet på Isobel selv.. Og Caroline vidste nu der kunne gå op til en halvtime inden det ville stoppe.. Det kunne ikke bare tvinges væk som andre gange. Caroline tog nogle dybe indåndinger, det gjorde ikke ondt som sådan.. Det var bare de tanker om at skade sig selv, der voldsomt gik hende på.. Hun var bevæbnet det var nok det som bekymrede hende mest, hun havde en kniv i hver støvle.. Og en pistol gemt ind under hendes trøje, væk ved shorts kanten fuldt ladet.. Og hendes mords og selvskade tanker hjalp ikke på den bedste plan.. Hun måtte bide tænderne sammen.. Hvis man kendte hende nok ville man vide at hun altid var bevæbnet, og man kunne se hun havde blod ned af benet imod støvlen, ikke fra Angelas angreb. Men fra da Caroline forsvarede sig selv imod Angela ved at stikke en kniv i maven på hende.

Angela løb ned imod byen, hun kunne gå ude i solen. Uden at tage nogen form for skade af det, hun kiggede rundt omking sig.. Menneskene så virkelig glade ud, for de regnede jo ikke med at frygte vampyrer.. Sandt nok.. De skulle bare frygte blandingen! Angela gik hen til en gruppe på 5 to unge fyrer og tre unge kvinder 19 år cirka. Angela snakkede sig lidt ind på livet af dem, hun kunne virke ret tillids fuld nogle gange. Angela fik dem overtalt med sig, da hun jo ikke så specielt farlig ud med det mørke hår og uskyldige ansigt. Da hun havde fået dem med sig lidt af vejen, opfangede hun dog at der var noget galt med en af dem. Hun kunnne lugte noget lusket, og blev opmærksom. Det var den ene af de unge piger, som pludselig kastede en trædolk i retning af hjertet på hende. Angela greb den dog og sendte den retur. Og spiddede menneskepigens hjerte. Angela kiggede på de sidste 4, med et alvorligt blik.
"I går imod det hus, ellers ender i som hende." Hendes tone var kommenderende, hun var ikke altid så høflig som Nic kunne være. Og det var hun også ligeglad med.

Nicolas blev stående ved Caroline, han lagde ikke så meget mærke til Angela. En hver distraktion, kunne få Caroline til at gå amok. Han var dog godt klar over, hun havde mere selvkontrol end det. Men evner var ikke til at regne med. De kunne forvandle, selv den mest selvglade, egoistiske mand i verden, til en lille hundehvalp. Man skulle passe på. Nicolas så på Caroline, gennem spejlet. "Giv mig alle dine våben." Han var ikke helt sikker på om hun havde nogen, men det havde hun højst sandsynligt. Hun behøvede dog ikke nogle, hun kunne sagtens forsvare sig selv, med hendes bare hænder. Hvis hun nu havde nogen, var det bedst at hun gav ham dem. Så ville hun være mere sikker, han turde ikke stole på hende. Ikke når der var brugt en evne på hende, eller hvordan man nu kunne forklare det. Nicolas lagde hans hænder, så der var en på hendes ryg og en anden på hendes side.

Caroline så Nicolas i øjne igennem spejlet, hun prøvede at kæmpe imod de tanker som fløj igennem hendes hovede. Hun måtte huske på hvem Isobel var, og derved være stærkere end hende. Hun måtte forsvarer sig selv.. Imod sig selv.. Imod hendes egen evne, som hun havde gjort for nogle år tilbage.. Caroline lukkede øjne hårdt i og fokuserede på lyden af sit bankende hjerte intet andet.. Hun blev ledt en smule ud af sine egne tanker, men så sagde Nicolas noget til hende.. Hendes våben, selvfølgelig vidste han at hun havde dem på sig... Men hun stolede ikke nok på sig selv til at tage dem.. Hun tog en dyb indånding da hun mærkede hans berøring. Hun åbnede ud og bukkede sig ned og tog den ene kniv op.. Den med hans søsters blod, hun lagde den på disken foran dem. Hun kiggede på sig selv i spejlet imens hun fandt sin pistol.. Der var en kniv tilbage, og Caroline bukkede sig ned for at tage den op.. Hun stod og kiggede på dem, som om det var hendes eneste vej til frihed. Hun var i sin egen kamp.. Hun klemte dog øjnene sammen, og smed den fra sig. Hun for hurtigere end nogensinde over i den anden ene af rummet. Og lod sig selv glide ned af muren, hun havde stoppet sig selv.. Caroline gemte hænderne i ansigtet, hun ville bare have det overstået.

Angelas menneske ofre gik i en række imod hendes hus ved gyderne. De var bange og de rystede vildt, og Angela nød det en smule.. Bare det at de var bange. Angela havde selv været forelsket to store gange Jacob og Kani.. MEn det var ovre nu.. Hun rystede tanken ud af hovedet, forelskelse var spild af hendes tid.. Var den ikke? Hun trak på skuldrene og Angela kom op til døren og lavede en bevægelse til at et af offrene skulle åbne døren. Der var to unge mænd og to kvinder tilbage.
"Så der mad." Sagde hun og lukkede døren efter sig. Ofrene kiggede på hinanden og satte i løb.. De panikkede rundt i helle huset.

Nicolas tog hurtigt våbene, som de blev lagt på bordet. Han så hen imod Caroline da hun for hen til den anden side af rummet, han vendte dog hurtigt opmærksomheden mod Angela der kom ind med maden. Han kunne ikke undgå, at smile da de begyndte at løbe rundt. Han brugte sin overnaturlige fart og fangede hurtigt den ene mand og en af kvinderne. Han tog manden med hen til Caroline og smed ham ned foran hende. "Spis, så kan du måske tænke på noget andet." Han tog fat i kvindens hals og fik sine tænder til at vokse frem, før han stak tænderne i hende.

Caroline rettede øjnene imod Angela som kom ind med de panikslagende mennesker. Hun kiggede ned på den unge mand som Nicolas smed ned foran hende. Han kiggde hende bange ind i øjnene, som om han bad til at hun ikke skulle gøre ham noget. Men Nicolas havde ret hun måtte tænke på noget andet. Og hun kiggede ham i øjnene.
"Du skal ikke være bange, og lad venligt vær med at skrige." Sagde hun med en hvisken i brug af hendes evne. Inden hun gik to skridt imod ham selvom hun sad på hug. Hun lagde en hånd på hans kind, og lod sine tænder glide ud.. Og satte dem så i hans hals, og sugede det lækre blod til sig.

Angela fangede de sidste to, og holdte dem op imod muren. Og tømte begge kroppe ret hurtigt, hendes sår healede når hun fik blod. Så det var det helle værd. Angela gik tilbage og så på Nic og Caroline. Hun lænede sig lidt op af køkkendisken.
"Nå hvor langtid bliver i, til aften. Til når solen går ned. For hvis din lille prinsesse ikke passer på, så bliver hun stregt. Solen er virkelig dejlig udenfor, rigtig strand vejr. Hvilket miner mig om, at jeg måske skulle få lidt lys indenfor." Angela nød at provokere Nic nogle gange, især fordi hun ikke var den vildeste fan af Caroline ligenu. Hun kiggede på Nic, og smilte lumsk og en anelse drilsk. "Noglegange skal man passe på personen bag smilet, hun kan være en bitch." Tilføjede hun og vendede ryggen til ham for at vaske de blod belagte knive af.

//Siger Out, vi ved jo enden. Og Nic du er fraværende, desuden er der sket VIRKELIG meget siden Så out//

//Så outer jeg også xD//

//Sidst men ikke mindst outer jeg også så ^^ Out//

//Vigtigt emne! HAPS!