So you're her sister? - Eliza.

Tid: 19:24
Omgivelser: Der er ingen lyde, helt stille.
Vejr: Solen er lige bag træerne og kan stadig brænde nogle uheldige vampyrer.
Sted: The Shadow Peaks.

Nicolas stod ved kanten af grøften med et lig over hans skuldre og et liggende ved hans fødder. Begge ligene havde to små blødende mærker ved halsen. Nicolas havde været ude for at få noget at drikke, de her to var det gået udover. Det betød ikke noget for Nicolas, det var bare mennesker. Hvorfor skulle han bekymre sig om dem? Han sparkede til liget der lå ved hans fødder så det faldt udover kanten. Han kastedet det andet lig udover og børstede sine hænder af ved at klappe dem sammen. Han vendte om og begyndte at gå igen.

Det var i minden af The Shadow Peaks. der var en ung vampyr hun havde været ude og løb en tur bare løbet nogle gange stoppet for at tale med mennesker eller væsner, hun vidsste ikke hvorfor lige nettop idag at hun ville ud og løbe, hun var stoppe i midten af The Shadow Peaks for at tage en slapper der, hun syns dog der var stille, måske for stille...
lidt efter kunne hun lugte noget, det var ikke en vampyr, eller en varulv... men....... en dæmon hun så rundt for at finde ud af hvor denne dæmon befandt sig, men inden hun vindste af det mærkede hun en smerte i sin mave, dæmonene stod nu foran hende med en kniv stukket i maven på hende.. hun faldt på knæ, dæmonen greb fat i halsen på hende, ''du er svager end jeg havde regnede liza'' sagde han... der var kun en der kaldte hende det.. en hun havde ville dræbe længe men ikke havde haft krafter til..

Nicolas kunne godt opfange duften af vampyren og dæmonen der nærmede sig. Han var ligeglad med hvad de to lavede, men ikke så ligeglad at han ikke kiggede derover. Vampyren var en af dem der var sammen med Caroline. Han havde set dem sammen nogle gange og Caroline virkede glad for hende. Så måtte Nicolas stoppe hvad der foregik. Han var hurtigt over ved dæmonen og vampyren. Nicolas tog fat i hånden han havde om hendes hals og tog med hans anden hånd fast i halsen på dæmonen. Nicolas brugte sin ene fod til at brække dæmonens arm så han automatisk slap hendes hals. Dernæst smed Nicolas dæmonen ned på jorden, selvom dæmonen kæmpede imod, var det ikke svært for ham at klare ham. Nicolas gik hen til dæmonen der havde rejst sig op. Dæmonen tog fat om Nicolas' hals, hvilket var som at tigge om at blive dræbt. Han lagde en på dæmonens bryst og lod sine fingre bore ind i brystet på ham. Det fik dæmonen til at gå tilbage og lige da dæmonen stod ved kanten slap Nicolas ham og lod ham falde ned i afgrunden. Nicolas gik hen til vampyren og satte sig på hug foran hende. Han rev hurtigt kniven ud.

da hun så en hånd gribe fat i dæmnenes arm, også bag efter i halsen på dæmonene, hun blev lettet da hun kom fri... dog faldt hun til jorden og hostede, hun så på det manden foran hende gjorder, men hvorfor reddet han hende hun kendte ham jo ikke engang, det var da pænt af ham at redde hende selv om de ikke kendte hinanden hun skreg da han tog lniven ud hunhostede blod ud af munden og så på ham.. ''tak.. men hvem er du?'' spurte hun og så på ham...

Nicolas kunne godt forstå forvirringen. Han kendte hende ikke, så hvorfor overhovedet redde hende. Det lignede ham heller ikke, men fordi hun betød noget for Caroline var hun off limit, for alle. Nicolas så på hendes sår der ganske rigtigt lappede sig selv ret hurtigt. Han rejste sig op og lagde armene over kors. "Du kender Caroline." Nicolas svarede ikke på hendes spørgsmål endnu. Han ville se om hun selv kunne regne ud hvem han var. Det ville bestemt gøre det sjovere for ham, hvis Nicolas vidste at Caroline havde fortalt hende her om ham. "Jeg er sikker på hun har fortalt om mig."

hun rejste sig og så på manden og tænkte sig om og smielde. ''hm.. Caroline Thunder? tjo hende kender jeg, hun er min storesøster'' sagde hun og da han sagde at hun nok havde fortalt om ham vidste hun med det samme det var nicolas. hun smilede bare og ville drille ham lidt.. ''hm.. lad mig se, hun har fortalt om bores døde familie... også kom der noget om en flot ung vampyr, men jeg tror ik det var dig'' sagde hun og tænkte sig om..

Nicolas så skeptisk på vampyren. Han kunne ikke ligefrem se ligheden mellem dem. De var nærmest modsætninger. Nicolas nikkede, selvom de ikke lignende hinanden, så han ingen grund til ikke at tro hende. "Så har du grunden til hvorfor jeg reddede dig. Du kender Caroline." Han lagde en hånd på brystet som om hendes kommentar virkelig sårede ham. Men han var ligeglad, hun kunne ikke sige noget for at gøre ham ondt. "Men det er det. Jeg er ham. Han er mig." Nicolas kunne godt spille i samme dur. Hvis det var sådan hun ville have det, var det sådan hun skulle få det. "Jeg må sige, ligheden mellem dig og Caroline er gemt langt væk. Hun ligner en gudinde og du.. Ja, ikke så meget."

hun så på ham, ''så du er ham... jeg må sige hun er en heldig pige'' sagde hun venligt ikke for at score ham eller noget det var bare for at sige noget pænt, ''ja min storesøster er langt smukker end jeg det ved jeg godt.. det nok derfor hun har n der elsker hende og jeg ikke har nogle'' sagde hun med en lidt alvorlig tone hun tog det nogle gange for personligt at folk kaldt hende grim for det var jo endelig det han havde gjort men hun bad vel endelig selv om det. så det var ham der reddet hende fra kuki...

Nicolas var ikke typen der drillede andre. Når han prøvede, blev han direkte ondskabsfuld. Men han mente sjældent hvad han sagde. Hun var en flot pige, det var hun. Nicolas kunne ikke undgå at smile for sig selv. "Det er mig der er den heldige. Hun har givet mig utallige chancer, men jeg bliver ved med at dumme mig, og hun bliver ved med at tilgive mig. Så jeg er den heldige." Nicolas indså at han havde været grov over for hende, da han hørte hendes ord og den alvorlige tone de blev sagt i. Nicolas satte sig ned ved siden af hende og lagde akavet en hånd på hendes. Han var ikke den bedste til undskyldninger, men han burde undskylde over for hende. Han anede bare ikke hvordan. "Hør.. Du.. Jeg mente det ikke. Du er flot. Jeg er ikke så god til at være venlig, så det kom ud helt forkert." Han prøvede at undgå ordet undskyld, det lå bare ikke til ham. Faktisk lå det heller ikke til ham at trække sine ord tilbage, men det havde han gjort.

hun så på ham, ''i det mindste har du en der elsker dig'' sagde hun blidt og sukkede. ''det okay jeg tager det alt for personligt når folk taler grimer om mit udsende'' sagde hun og sukkede hun skulle lige komme ned igen, hun tog nogle dybe indåndinger, hun smilede mod ham, ''du hedder nicolas ikke?'' spurte hun for hun kunne ikke huske det. hun smilede ''mit navn er Eliza Thunder'' sagde hun blidt og så på ham

Nicolas nikkede svagt. Han havde godt nok en der elskede ham, men han havde lavet over 1000 år uden en der gjorde. "Ja, men jeg har levet over 1000 år uden en der gjorde. Det er ikke umuligt at leve uden kærlighed. Du skal nok finde en, det vil alle gøre." Nicolas var normalt ikke så venlig, men der var noget over Eliza der fik ham til at være sådan. Hun virkede så skrøblig, på sin vis. "Men det burde man heller ikke gøre. Du er smuk." Nicolas lænede sig en anelse ind mod hende, som om han ville fortælle hende en hemmelighed. "Hvis jeg ikke kendte Caroline ville du helt sikkert være en jeg satsede på." Han lænede sig tilbage igen, så han sad som før. "Jo. Nicolas." Han fjernede sin hånd fra hende og tog den i stedet i hans, så de kunne ryste hånd. "Goddag Eliza." Han slap hendes hånd igen.

Eliza så overraskende på ham da han sagde det, ''det.. øm.. tak.. tror jg nok'' sagde hun med et smil hun var da smirede men det med at caroline og ham var en for for par gjoder det mærkeligt for hende, hun så på ham da han flyttede sig igen hun smilede o rystede hans hånd for at sige goddag. ''rart at møde dig nicolas'' sagde hun blidt hun tog blidt hånden til sig og satte sit hår op og smilede for sig selv..

Det havde ikke helt fungeret som han ønskede. Han ville muntre hende op, ikke få hende til at tro han ikke elskede Caroline. For det gjorde han. Nicolas blev en anelse utilpas ved at hun troede han lagde an på hende. "Jeg elsker Caroline. Men det var bare for at vise dig der nok skal komme en. Det er dem går glip af noget." Han prøvede at smile, men det kom til at se akavet ud. Han kunne ikke ligefrem kalde sig ekspert i hvordan man muntre andre op. Men han gjorde sit bedste.

hun smielde sødt til ham, ''det jeg glad for, for hun elsker også dig så meget ved jeg'' sagde hun blidt. ''jeg er da glad for du syns det og jeg har en i kikkerten men han har svært ved at vise følser'' sagde hun og grinede lidt akavet.. hvorfor fortalte hun sin søster fyr om det her det var jo hendes problemer ikke han.. og han ville nok ikke ligefrem høre om lige nettop denne fyr..

Nicolas var godt klar over Caroline elskede ham. Men det var rart at høre det fra andre, så var han mere sikker i sin sag. "Det er underligt, men Caroline er bare anderledes. Hun var anderledes før, og er det nu." Nicolas havde utrolig svært ved at vise følelser. Han viste dem så sjældent at man til tider kunne blive i tvivl om, han overhovedet havde nogen. "Jeg ved hvordan det er. Men det er værd at springe ud i det. Det kan blive godt, men det kan også godt blive noget dårligt. Så det er vigtigt at være sikker i sin sag." Nicolas slog det akavede grin hen, det var sikkert bare fordi hun fandt det underligt at snakke med ham om det.

hun smilede ''hun er anderledes ja men hun er sød sjov og kærlig, jg er glad for at være hendes lillesøster'' sagde hun blidt. hun var virkelig glad for sin søster, og nicolas virkede som en fink fyr, hun kunne godt lide ham as som i hun godkendte ham som god nok til sin søster, indtil vider i hver til fald. hun smielde over hun blev forvirrede af sig selv hun så på ham, ''hvor længe har du kendt min søster?'' spurte hun blidt og roligt..

Nicolas kunne ikke være mere enig i hvad Eliza sagde. Men hun var på mange punkter også lige som ham. Den største forskel var, at han ikke var den der knyttede sig specielt meget til folk. Han havde ikke lyst til at have folk for tæt på ham. Sådan var Caroline ikke. Nicolas lod kort et skævt smil passere hans læber. Nicolas så tænksom ud i luften. Han blev nød til at tænke tilbage, før han var sikker på hvor lang tid de havde kendt hinanden. "Det må være omkring et år." Han kunne ikke selv fatte at tiden var gået så hurtigt.

hun smilede mod ham og var overraskede over de havde kendt hinanden i et år Eliza havde kun kendt sin søster nogle måneder, hun smilede hun så meget op til sin søster mere med hvor stærk hun var Eliza var slet ikke så stærk hun var svag syns hun selv, hun smilede for sig selv og slappede af... hun kom til at tænke på den fyr hun kunne lide men slog tanken ud af hovede..

Nicolas var en stor tilhænger af mørket. Han mente at stilhed og mystik var en del af det at være vampyr. Det var kedeligt hvis en vampyr gik rundt og fortalte alle og enhver sine inderste tanker. Det ville ikke passe til ordet vampyr. Ordet vampyr medbragte ordene mystik, drab, blod og lyster. Det var naturligvis kun et af mange. "Så hvem er den mystiske fyr?"

''tro mig du af alle vil ikke vide det'' sagde hun og så ned hun var sur over det lige skulle gå ud over hendes søster også at Nicolas skulle være den der var Caroline's ven som beskyttede hende, hun ville ikke fortælle det,, ''du vil hade mig for at vælge ham... Caroline har dog sagt okay selv om det var hende det hele gik ud over'' sagde hun trist

Nicolas var ikke dum. Han kunne godt regne ud, at det var en der havde gjort Caroline ondt. Hans bedste gæt var den pokkers varulv. Han så på hende med et strengt blik. Hvis Elizas kæreste, eller hvad de var, nogensinde rørte Caroline, skulle han nok sørge for det gik udover både Eliza og varulven. Nicolas rejste sig op og tog fat i hendes arm og fik hende med op at stå. Han kastede hende uden videre hen imod et træ og var hurtigt henne ved hende. "Hvis han nogensinde rører Caroline igen skal jeg nok sørge for, at skade ham hvor det slår hårdest. Gennem dig." Nicolas vendte om og begyndte at gå væk. Han havde gået fra at være venlig til at være ondskabsfuld på ingen ting. Men sådan var han, utilregnelig.

''tro mig hvis du skader min søster bliver jeg ransedene'' sagde hun vredt og hostede op og rejste sig og så vredt på ham.. hun gik den modsatte vej af hvad han gjorder. og var på vej hjem og så ned i jorden og slapper af, hun var vredt hun gik sin vej... hun kunne ikke lide Nicolas mere det ville skade caroline hvis han sårede hende og alleigevel havde kuki hjulpet dem begge...

Nicolas kunne aldrig drømme om at skade Caroline, han ville skade dem der skadede hende. Det kunne meget muligt være Elizas nye fyr. Nicolas vendte sig om mod hende og så undrende på. "Hvis din kæreste skader din søster, vil jeg blive rasende. Det er ikke et flot syn. Så jeg foreslår at du får ham til at holde sig langt væk fra hende." Nicolas vendte om igen og gik sin vej.

//out//

hun stoppede bredt op, ''han har hjulet os begge'' sagde hun o så på ham.. og hvæsede hun gik sin vej og forsvandt..

//out//