Home But Not Alone.~Nille~

Byen lå i mørke, og det samme gjorde et af de største huse i Firewood Village. Der var lys tændt ude ved hovede døren, så man ikke faldt på trapperne. Caroline havde fået Leah til at rydde op, så der var klart til når Nille kom. Hvis hun altså gjorde, Caroline havde blot sendt en invitaion. Addressen havde hun fået via Jacob, fordi Caroline tænkte de snart skulle slappe af og snakke sammen igen. Uden alt den stress og farer, som de begge havde med at rode sig ud i.
Caroline havde fyldt den store stue med en masse puder og madresser, hun havde bundet drikkelse frem fra sodavand til alkohol. Chips, slik og popcorn. Hun havde sørget for deet ville være maks hyggeligt, på bordene stod der sterinlys og vaser med røde roser.
Nille havde aldrig været her i dette hus, Caroline var flyttet her til med sin søster. Det var deres familie hus, deres forældre var døde her. Caroline gik med en blodpose, imens hun satte det sidste på plads. Hun ville bare have noget frisk blod inden Nille kom, og gik derfor og små dansede for sig selv. Carolines hud var blevet en del blegere end den plagede at være, hun var mere dyrisk. Ligesom da hun havde været varulv, derfor var hun lidt van til det. Leah smed blodposen ud da Caroline havde drukket den, og det bankede enlig på døren. Caroline gik hen og åbnede døren.

Påklædning; Sort skjorte, sorte jeans, sorte converse. Håret løst med en hvid fjer i.
Tobys påkædning; Sort t-shirt, cowboy bukser, og sorte sko.

Toby var blevet højere, og klogere. Men man skulle stadig ikke se ham i øjnene. Toby løb glad hen imod huset da det kom til syne. Nille grinede kærligt over sin hyperaktive søn. Toby kunne i hvert fald godt gå selv nu. Der var ingen problemer omkring det. Nille sukkede svagt, og lagde armene voer kors. Hun havde modtaget brevet fra Caroline, men Nille undrede sig en del over hvordan Caroline vidste hvor hun boede. Men ak ja, alle var mystiske i dette land. Alt var et mysterium. Fornylig havde Gabriel vidst fået et barn, en blanding, åbenbart. En blanding hvis svaghed var at han ikke var stærk fysisk, så Nille skulle hjælpe Romeo, som blandingen hed, med at blive trænet mentalt. Og hvilken lærer var dog bedre end en Skammer som var meget stærk ren mentalt? Og fysisk? Nille vidste at hun kunne lære Romeo en hel del. Mange ville sikkert tro at Nilles liv var ren lykke, men der tog de fejl. Selvom hun boede i ren luksus, og havdeen perfekt kæreste, og gode venner... Så var hendes liv langt fra perfekt. Dusørjægerne var kommet frem fra deres skjul igen. Nille havde også fået en søster, og fundet ud af at hendes mormor faktisk havde været hendes mor. At Toby, Isobel, og Nille faktisk var de sidste rigtige skammere. Men der var et problem angående det. Toby skulle dø. Men Nille kunne ikke nænne at slå den søde dreng ihjel. Toby havde mørkebrunt hår, og blå øjne. Hans hud var lidt brun. Hans træk var indianske. Skønt han lignede sin mor så meget.
Toby bankede på døren, og så på sin mor med et stort smil. Toby kunne ikke blive derhjemme alene, ikke lige for tiden. Han skulle være tæt på Nille nu. Det var nu evnen snart ville gå amok, men hvis den var ved at gå amok kunne Nille se det. Så Nille kunne skynde sig at se ind i sin søns øjne for at forhindre at andre skulle falde på knæ over det. Hvis Toby så en person i øjnene ville han mære triumfen ved det. Han ville blive et monster. Det ville Nille forhindre.
Nille bankede selv på døren, og smilede skævt til Toby. Hun så på Caroline og gav hende et hurtigt kram.
"Hej." Hun så ned på Toby der gloede på Caroline. "Pæææn!" Grinede Toby, og blev ved med at se på Caroline. Nille grinede lidt. "Ja, undskyld... Jeg kan ikke forlade ham for tiden..." Hun så undskyldende på Caroline. "Hvad så?" Der var i hvert fald sket et eller andet ved Caroline.

Caroline var glad for at se Nille igen, idag var det stress af dag. For dem be.. alle tre. Caroline var lidt overrasket over Toby var med, men ja hun kunne godt overleve det. Hun krammede Nille tilbage, og grinte kærligt over Tobys kommentar.. Nille havde nævnt ham ved deres sidste møde, og at man ikke måtte kigge ham i øjne. Hun kiggede Nille i øjne istedet.
"Det helt okay." Svarede Caroline med et oprindeligt smil, som kun Nille, Jacob, Eliza og Nicoolas fik af hende. Caroline var ret glad for tiden, hun havde Nicolas som hendes kæreste.. Og var ligeglad med hvis Nille og co. ikke kunne lide ham. Hvis hun var lyhkkelig fandt hun det vigtigst, man skulle være egoistisk nogle gange. Caroline smilede til Nille.
"Alt er helt perfekt." Svarede Caroline kærligt og gjorde tegn til de bare kunne komme ind. Nille havde måske bemærket Caroline var meget kold i huden, næsten som hvis man rørte en der var død. Hendes hud blegere end nogensinde før, men stadigvæk kun til det smukkere. Caroline lukkede døren efter de var kommet ind.
"Nille det her er Leah." Sagde Caroline hurtigt dengang da Leah kom imod dem med et smil. Men Leah var hjernevasket, ikke Carolines mening faktisk.. Hun ville bare have reddet denne pige fra døden, men døden havde måske været bedre for hende. Leah havde ikke sine egne meninger eller holdninger.. Hun gjorde hvad Caroline sagde, uden at sige imod eller blinke.
Leah smilte til Nille.
"Jeg forklarer senere," Sagde Caroline med et skævt smil. "kom og sæt jer." Sagde Caroline og pegede imod stuen som var legnet helt op med pyder og snacks.

Toby blev ved med at se op på Caroline med sine blå øjne som han også havde arvet fra Nille... Som Nille kunne de blå øjne blive sorte, og hvis man så ind i dem ville man føle helvede. Helvede ved at se det man skammede sig over. Den der var værst at se i øjnene af Nille og Toby, var Nille. Hun havde haft evnen i lang tid, og trænet den. Hun kunne flå en sjæl itu med sit blik. Hun kunne mange ting med sin evne. Ting som Toby ikke kunne, men hvis Toby så en i øjnene, som ikke var Nille, eller Isobel... Ville han blive stærkere.
Nille smilede skævt. Alt var helt perfekt? Uhadada.. Der var vidst sket noget godt ved Caroline for tiden. Nille havde lagt mærke til at Caroline var kold i huden, men havde intet sagt om det. Den var også blevet blegere kunne Nille se.. Men der var noget forandret ved dem begge. Men det havde ikke skilt dem ad. Nille gik indenfor, og det samme gjorde Toby. Toby så sig lidt omkring, men havde lært at han ikke måtte storme rundt eller gøre noget som ikke ville være særlig høfligt.
Nille så lidt spørgende på Leah.. Nille så på Caroline, og nikkede høfligt til Leah. Hun smilede skævt. "Hej." Nille smilede høfligt til Leah. Toby så bare skiftevis på dem.
"Samme her." Mumlede Nille, og nikkede. Hun gik hen, og satte sig ned i en af sofaerne(regner da med at der er sofaer). Toby satte sig på gulvet, og så på dem. "Hvordan vidste du hvor jeg boede?" Nille så spørgende på Caroline.

Samme her... mumlede Nille, men Carolines hørelse opfangede det hurtigt. Men lod det ligge de kunne tale om det senere. Caroline satte sig ved siden af Nille, og smilte til hende.
"Altså det ikke så svært, når man ved hvilket navn man skal søge under. Og hvis man har de rette forbindelser, og jeg snakker om din lille truntemus til Jacob. Så er det ikke så svært, selvom jeg ikke har set meget til jer det sidste år tid." Svarede Caroline Nille og lænede sig tilbage i sofaen.
"Vi skal bare slappe af og ikke tænke på alt det stress udenfor. Vi er bare os selv i aften, og der ingen søskende eller kærester tilstede." Sagde hun så, og hun sagde kærester fordi hun ville se om Nille kunne regne ud, at Caroline ikke var singel mere. Dog havde der været meget op og ned ture, men i sidste ende havde de fundet ud af det helle. Caroline sendte Nille et udfrorende blik, kunne hun regne ud at Caroline måske havde fået noget seriøst med Nicolas.. Eller troede Nille måske at Caroline havde fundet en andet et eller andet sted?

Toby så nysgerrigt op på dem. Han så dog mest på Caroline med store øjne. Måske fordi han gerne ville se ind hendes øjne? Hendes minder? Det fik han bare ikke lov til. Nille så på Caroline og lagde hovedet lidt på skrå.
Nille grinede lavt og rystede på hovedet. "Jeg tænkte nok at du havde spurgt Jacob." Hun smilede skævt. "Jeg har gemt mig... Jeg blev jo nød til at passe på Toby. Det er ikke nemt at være skammer og mor på samme tid." Og så have oplevet så meget. Nille så kort på Toby.
Søskende? Nille stivnede. Isobel. Nille lukkede kort øjnene. Hun sukkede lavt, og nikkede. "Kærester...?" Hun så på Caroline. Hun smilede skævt. "Tillykke Caroline. Jeg er glad på dine vegne, selvom det er Nicolas..." TJa, Nille måtte vel bare klare at det var Nicolas. Hvis Caroline elskede ham så var det sådan det skulle være.
"Jeg har også nyheder... Og en tilståelse." Nille så på Caroline. "Jeg er censor for Rafael, dæmonernes leder. Jeg er ikke den eneste skammer. Jeg har åbenbart en søster..." Nu ventede hun på Carolines reaktion.

Caroline fnøs kærligt.
"Ja men når du gemmer dig, er det ikke så nemt at finde dig. Gud du må have været god til gemmeleg." Svarede Caroline kærligt med et drilsk tone. Caroline bemærkede at Nille stivnede, men så alligevel sagde hun tillykke. Selvom det var Nicolas.
"Tak, jeg ved du ikke kan lide ham.. Men, ja.." Svarede hun og bed sig lidt i læben. Hun lyttede til Nilles tilståelse, Sean havde fortalt hende at Nille var censor for Rafael. Så hun vidste det godt. Caroline kiggede på sine hænder, hun havde det sorte skinvanter på for ikke at skade nogen til hun styrede den nye evne bedre. Caroline kiggede op på Nille.
"Jeg har også en søster, Eliza." Svarede Caroline. "Og jeg ved du censor, Sean fortalte mig det." Alle kort skulle på bordet, de var bedste veninder. Alle sandheder skulle ud, om man blev vred eller ej. Caroline gad ikke side inde med løgne.
Caroline tænkte kort på Kukiu og rynkede på næsten, det blev hendes næste stop på at tale om. Kukiu, Caroline ville have et råd af Nille..

Nille grinede kort.
"Det er meningen, Caroline. Jeg vil ikke findes." Sandt. Om man kunne lide det eller ej, Nille gemte sig af mange grunde. Man skulle kunne klare det, acceptere hvad hun gjorde, ellers kunne man bare gå. Sådan var det.
Selvom Nille ikke brød sig om Nicolas, var det der skete jo fortid. Hun var stærkere nu.. Og vidste at hvis Nicolas gjorde Nille noget, kunne Nille da bare tyre ham væk med vinden. Selvfølgelig ikke dræbe ham, det kunne Nille ikke finde på når hun nu vidste at Caroline elskede ham. Men hvis Nicolas overhovedet tænkte på at bruge Nille som sit våben... Carolines kæreste eller ej, Nille ville angribe!
"Han ville bruge mig som våben..." Hun trak på den ene skulder. "Men, ved han at.. Du kender mig?" Hun så spørgende på Caroline.
Nille så lidt på skindhandskerne, men sagde intet. Caroline måtte selv bestemme hvad hun fortalte Nille.
"Eliza.. Aldrig mødt hende. Hvordan er hun?" Nille lagde hovedet lidt på skrå. "Sean?" Nille stivnede. "Har du snakket med ham?" Hendes stemme var blevet kold.

Caroline grinte kærligt.
"Det finder man jo ud af, når man ikke kan finde dig. Og er nød til at spørge din lille kæreste om hvor du befinder dig." Svarede hun med et kærligt rul med øjnene.
Måske var Nille stærkere, men det var Nicolas også. Caroline havde set hans vrede, hørt hvad han kunne gøre. Måske var Nille stærk, men man skulle ikke undervudere. Caroline undervuderede ingen, hun var selv blevet stærkere. Hun var stærkere end en normal vampyr nu, hun måtte indrømme det var fedt.
"Det gør han ikke, ikke hvis jeg siger han ikke må. Hvis han ved du betyder noget for mig, så gør han ikke noget. Kun hvis du angriber ham." Svarede Caroline og så på Nille, og var ikke et øjeblik i tvivl om at hun ville kunne finde på at angribe.
"Eliza, hun er sød, sjov.. Kærlig. Andre punkter ligesom mig da jeg var menneske." Svarede hun og trak kort på skuldren.
Sean, ja måske var det ikke det bedste at nævne.
"Ja ikke andet end jeg ville være sikker på at han ikke var på sporet af dig. Og han ved stadigvæk ikke at jeg kender dig." Svarede hun, Caroline var skam meget forsigtig, kløgtig. Hun vidste hva hun lavede.
"Tag dig ikke af mine handsker, jeg har fået en eller anden ny evne.. Som jeg ikke helt kan styre." Svarede hun stille og kiggede på sine hænder.

Nille smilede skævt.
"Jeg har gode grunde til at forsvinde, det ved du." Hun smilede skævt. Hun vidste at Caroline ville forstå. Det var ikke nemt at være Skammer, eller bare i det hele taget, at være Nille.
Hun sukkede svagt.
"Jeg angriber ikke uden grund. For det meste. Men jeg angriber kun dem der betyder noget for mine venner, hvis de angriber mig først. Jeg forsvarer bare mig selv." Sagde hun, og trak på den ene skulder.
Nogle gange kunne Nille blive irriteret over at man bare troede man kunne bruge hende som våben, uden videre. "Men, desuden.. Han ville sikkert ikke vide det er mig, medmindre du har fortalt ham om min død. Han mødte mig da jeg var i mørke, og dæmonen havde kontrol." Nilles stemme var svag. Hun havde mørkeræd efter det med døden. Hun frygtede mørket mere end nogensinde før.
Hun smilede skævt.
"Hun lyder rar... Og hun er også vampyr?" Hun så spørgende på Caroline.
Hun nikkede langsomt.
"Og det skal han heller ikke have at vide." Hun så lidt bestemt på Caroline.
Nille var lidt... Æhm.. 'Rør dem jeg holder af, og jeg flår dig levende.' Hun reagerede voldsomt hvis det virkelig var nogen hun holdte af. Men hun ville aldrig aldrig aldrig nogensinde bringe dem hun holdte af i fare, med vilje.
"Virkelig? Hvilken evne er det?" Hun smilede skævt.

Caroline lavede en bestemt hovede bevægelse.
"Ja det ved jeg godt.. Ville bare ønske du havde været der for nogle uger siden stadigvæk..." Sagde hun lidt trist.. Kukiu.. Hun havde haft brug for nogle at tale med.. Men havde ingen haft, hun havde siddet alene.. Som dengang den dæmon ødelagde hendes liv.. Caroline kiggede op og skubbede tanken lidt til siden da hun nævnte Eliza.
"Ja Eliza er vampyr." Svarede Caroline med et stille smil.

"Sean ville ikke vide noget, og han ved ikke jeg kender dig." Sagde hun så var den på plads.. Hun smilte igen da de snakkede om hendes nye evne.
"Altså jeg kan ikke styre den endnu, men når jeg hører ved andre med mine fingre sætter jeg den i en indre smertefuld brænd." Svarede hun kort og præcist. "Plus at jeg er i vampyr eliten nu."

Nille rynkede lidt på panden og lagde hovedet lidt på skrå.
"Hvad skete der da der?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun lagde en hånd på Carolines skulder, og så lidt alvorligt på hende. Hun smilede skævt for at opmuntre.
"Hm... Hvem forvandlede hende?" Nille smilede høfligt og lagde hovedet lidt på skrå.
Hun var faktisk meget nysgerrig omkring Caroline nogle gange, hun ville så gerne vide hvad der skete omkring hendes veninde.

"Godt." Nille nikkede bekræftende.
Hun smilede, og så lidt alvorligt på hende.
"Okay... Det lyder lidt som da jeg var yngre."Hun grinede lavt. "Jo mere træning, jo bedre bliver man, som du ved." Hun rynkede på panden. "Vampyr eliten?"

Caroline holdte vejret lidt, at tænke tilbage for at fortælle.. Det gjorde ligeså ondt, men man havde brug for at så det ud. Selvom hun havde sagt det kort til Jacob, og Eliza.. Men Eliza elskede jo Kukiu, det var det som gjorde det helle så forvirrende.. Heldigvis havde Nicolas reddet hende den dag.. Heldigvis..
"Jeg var ude og gå da en varulv, overfaldte mig.." Hendes blik var stivnet ligeud.. "Han torturede mig, satte knive i mig så jeg ikke kunne besvæge mig.. Til sidst.." Caroline sank en klump, og hun holdte vejret i et stykke tid.. "Voldtog han mig.. Så hårdt han kunne.." Hun kom ud med det men kiggede stadigvæk stift ud i luften, mest fordi det var en af hedes frygte voldtægt.. Hun rystede det af sig igen. "Nicolas kom tilfædigvis forbi og reddede mig.. Og vampyrer har stor smertetæskel, det vil sige det havde gjort mere ondt på dig som eks.. Hvis det havde været dig.." Svarede hun stille og tænkte på Eliza..
"Jeg haar ingen anelse, det har hun vist ikke engang selv." Svarede Caroline og trak lidt på skuldren.
Sean vidste ingen ting.. Omkring Nille og Caroline kendte hinanden. Det var en sandhed, selvom Caroline havde sagt at han skulle lade hende være ellers ville det blive værst for ham selv. Den trusel var hun ikke kommet langt ind på ham med, men hun var ikke i tvivl. Hun ville flå ham hvis han forsøgte igen.
"Ja men det som om den er uhånterelig. Men ja øvelse gør mester." Sagde hun med et skævt smil.. "Ja en vampyr opgradering, jeg er stærkere nu. Hurtigere.. Sejere."

Nille så bekymret på Caroline. Hun ville gerne vide hvad der var galt, så hun kunne hjælpe Caroline. Selvfølgelig kunne Nille forstå at Caroline havde brug for at snakke med en eller anden om det. Toby sad stadigvæk, og så skiftevis på dem. Han forstod ikke meget af det der blev sagt, men følte alligevel han skulle følge med.
Nille så på Caroline med medlidenhed. Hun kendte til Carolines fortid, og kunne forstå hvordan det påvirkede hende at hun var blevet voldtaget. Nille lagde en arm om Carolines skuldre. Det sidste Caroline sagde fik Nille til at tænke at det var godt Caroline havde en som Nicolas. Men igen, hvis Nicolas angreb Nille, så ville Nille forsvare sig. Det kunne vel alle da forstå.
"Hvad er varulvens navn?" Som skammer var det på en måde Nilles pligt at se den varulv i øjnene med evnen. Men det var også fordi at Caroline var Nilles gode veninde, og lige nu havde Caroline brug for hende. "Jeg er glad for du har Ncolas." Sagde hun. Hun nikkede blot til det sidste med smertetærsklen.
"Sært... Måske bare en aften hvor Eliza drak sig fuld, og blev forvandlet?" Nille elskede mysterier! Hun elskede at prøve at hitte rede i hvordan det kunne være sket.
"Det samme ved min evne, uhåndterlig. Men se hvordan jeg håndtere den nu. Du skal bare koncentrere dig, og øve dig. Du vil blive overrasket over resultatet." Hun smilede skævt. "Undskyld, jeg er lidt lost her... Hvad mener du helt nøjagtigt?"

Caroline åndede ud..
"Hans navn er Kukiu.. Men jeg kan ikke gør ham noget, det er det som irritere mig så meget. Eliza elsker ham." Sluttede Caroline af med at knytte sine næver for ikke at få et vredes udflip. Hun kunne ikke forstå at Eliza kunne elske Kukiu efter hvad han havde gjort. "Det var det samme hvis Jacob havde voldtaget din søster, ville du kunne elske ham for det?" Spurgte hun Carooline havde små anfaldt af fortvivelse og det kunne hørers.
"Eliza sagde hun blev overfaldet, tydeligvis en vampyr som fandt det sjovt at forvandle folk for sjov." Svarede Caroline og åndede ud for at slappe lidt af. "Men ja jeg er også glad for jeg har ham, man skulle tro at jeg ville være bange for at være sammen med en mand. Men jeg var ikke bange for at være sammen med ham." Sagde hun stille og tænkte lidt tilbage på den nat han sagde han elskede hende, og tingene gik ldit vildt for sig. Caroline grinte kort kærligt, overfor Nille blev alle kort lagt på bordet.
"Det svært at øve sig på sin evne, når at den bringer folk smertefuld smerte." Svarede hun og bed sig lidt i læben. "Det dog kun mindre fingre, de bringer brændende smerte inden i folk. Jeg kom endda til at slå nogle ihjel med den.." Sagde Caroline og skar lidt tænder.
"Jeg er ikke alm vampyr, jeg er noget.. jeg tror det hedder en vampyros."

Kukiu? Som Cookie? Heh..
"Eliza elsker ham?" Hun hævede et øjnebryn. "Caroline, du kan ikke gøre ham noget... Men det kan jeg." Kort blev Nilles øjne sorte, men hurtigt blå inden der skete noget. Det var for at vise at hun kunne se ham i øjnene, hvis det endelig var. "Jeg ville stadig elske ham, men.. Jeg ville nok forlade ham. Efter at have brugt min evne på ham, og skældt ham godt og grundigt ud." Sagde hun. Hun så blidt på Caroline. Hun havde helt ondt af Caroline. Selvfølgelig havde hun det, CAroline var jo hendes veninde.
"Hm.. Det faktisk lidt sjovt at tænke på... I er søskende og begge vampyrer." Nille prøvede at løfte stemningen lidt. Hun smilede skævt. "Det er godt at høre, Caroline." Hun lagde hovedet lidt på skrå. Hun mente det faktisk. Det var dejligt at høre Caroline havde fundet en som Nicolas der var der for hende, tog sig af hende, og behandlede hende godt. "Ellers andet jeg skal vide?" Nille spurgte smilende.
"Hm.. Du må prøve den på nogen der godt kan lide smerte.. Jeg kender en." Ramiel. Hun smilede skævt. "Vampyros? Det... Hvordan blev du det?"

//Btw; Toby bliver ikke dræbt i emnet ^^//

Caroline tyggede lidt på den.
"Ja hun elsker ham. Men jeg har ikke tænkt mig at være okay med den." Svarede hun selvsikkert, og havde ikke tænkt sig at godkende ham. Eller acceptere Elizas valg, hvad hvis han bare ville udnytte hende?.. Det kunne Caroline ikke leve med. "Jeg kan godt, og jeg har lyst til at slå ham ihjel." Svarede hun og åndede forsigtigt ud for at bevarer roen.
"Jacob sagde noget lignende." Svarede hun for hun havde også taget denne snak med Jacob. Hun havde brug for nogle at tale med, og kunne ikke finde Nille. Så måtte Jacob tage snakken.
"Ja hun var så vampyr før mig. Jeg har jo også haft min varulvetid." Sagde Caroline som en drilsk side bemærkning. Hun smilede hun kunne mærke Nille mente det, så det var bare dejligt at hun mente det. Caroline var lykkelig med Nicolas.
"Det ved jeg ikke, men jeg er lidt nysgerrig og drilsk. Har du enlig været sammen med Jacob?" Spurgte hun drilsk og rækkede tunge.
"En vampyr som er efter mig, troede jeg døde ved at drikke af Leahs blod. Men jeg blev bare stærkere end nogensinde." Svarede Caroline og smilte skævt.

//Oki^^

//^^

Nille nikkede langsomt.
"Men du må acceptere at hvis du sårer ham, vil Eliza nok ikke være... Så lykkelig mere." Sagde hun, og så alvorligt på Caroline. "Men du må ikke. Eliza ville nok hade dig for det, eller.. I hvert fald ignorere dig i et stykke tid.Sådan ville jeg i hvert fald reagere. Men hvis du gerne vil have hævn på en eller anden måde, kan jeg sagtens bruge min evne på ham." Hun trak på den ene skulder.
Nille kunne sagtens hævne sig på Kukiu, hvis det endelig skulle være, uden at få yderligere ballade. Hun havde sin ret til at bruge sin evne mod Kukiu, specielt nu. Tortur, voldtagelse, osv, det var hvad Skammerne altid havde stået for at forhindre.
"Sandt." Nille smilede skævt. Sargonis havde hun ikke set længe, og det var en skam.
"Sammen?" Nilles kinder blev let rosarøde. "Æh.." Hvad svarede man på det spørgsmål? "Ja.." Nille så væk. Mest fordi hun syntes det var pinligt.
"Sejt" Nille smilede skævt.

//Bare vægle Jacob frem for mig XD

Caroline sukkede tungt.
"Det er ikke det, det er bare tanken om at hun elsker ham. Den gør mig vred, jeg forstår virkelig ikke at hun kan elske ham. Efter hvad han har gjort mig.. Jeg ved du kan gøre det, men jeg er ligeglad. Hvis han nogensinde rør mig igen, så dræber jeg ham. Eller skader ham på livstid!" Svarede hun og man kunne tydeligt hører at hun mente det, men skulle ikke prøve at tale hende fra det.
Caroline kunne ikke lade hver med at grine kærligt, over Nilles reagtion. Hun kiggede på hende med et stort ægte smil.
"Det dejligt når man gør det med en man elsker. Syntes du ikke?" Spurgte hun så, med et lille strejf af hentydning. Hun kiggede på Nille. "Hvor hurtige var i så til at komme til den fase?" Spurgte hun og var bare ret nyserrig i hendes bedste venners kærlighedsliv. Samtidigt fandt hun det ret så sjovt.
"Ja det syntes jeg også."

Nille forstod hende godt. Hvis det havde været Nilles søster, selvom de ikke havde kendt hinanden så længe, ville hun også være temmelig pissed.
"Det er forståeligt, men du skal også tænke på konsekvenserne. Hvis du rør ham, jeg kender ikke Eliza men sådan ville jeg have det, så ville hun sikkert føle sig alene og skuffet. Samt ked af det. At han torturerede dig, og voldtog dig, er slet ikke i orden. Men du må og skal tænke på konsekvenserne før du gør noget." Lige den fejl hun mente hun selv havde begået så mange gange. "Det er nok bedst du skader ham på livstid end dræber ham." Et skævt smil spillede om Nilles læber.
Nille nærmest gemte sig bag sine arme, da hun havde trukket knæene op til hagen, og hvilede hagen på knæene. Hun havde armene om benene.
"Jeg har prøvet det to gange nu, Caroline. Jeg fortryder den første, men fortryder ikke Jacob. Det er ikke altid rart." Hun talte om Markulius. Hun fortrød hun ikke havde gjort mere for at stoppe dæmonen. Hun kunne og ville ikke fortryde det med Jacob. Det havde været en af de lykkeligste øjeblikke i hendes liv. "Tidspunktet kom først herefter min død. Og jeg var lige ved at stoppe det." Hvorfor hun havde været ved at stoppe det, var ikke på grund af Jacob. Men på grund af hende selv.
"Hvad er forskellen så på Vampyros og normal vampyr, udover man er stærkere og hurtigere? Oh hey! Er du så ikke også stærkere end Nicolas?"

//Haha! Hvis du vil kan du hjælpe med at få Nille til at blive sig selv igen, selvom det bliver svært? xD Men sorry dear.

Caroline var enig, Jacob havde sagt det samme.. Pas på konsevenserne, tænkt over det inden du gør noget dumt. Caroline handlede tit meget hurtigt, og specielt hvis det var vrede. Caroline kiggede på Nille, og nikkede kort med hovedet.
"Jeg skal nok prøve at tænke mig om." Svarede hun, hun lovede ikke at hun kunne holde sit ord. Derfor sagde hun prøve.
"Eliza er meget naiv, og følsom." Svarede hun og kiggede lidt ned..
"Jeg mener med en man virkelig elsker, ligesom du virkelig elsker Jacob. Markus tingen der, minder mig lidt om Christian. Selvom jeg ikke havde sex med Christian. Men de er bare nogle som skal gemmes ud af vores hoveder, og så må vi stå sammen. Forevigt og altid." Caroline smilede stort og kærligt til Nille. Hun nikkede til LEah, som kom med et kobberfad med tre glas. To med champangde og et med lidt sodavand. Hun serverede for dem alle sammen.
"Skål."

Caroline nikkede lidt.
"Jo hvis jeg kan styre min styrke rigtigt, der kan gå mange år. Men min vrede gør jeg er stærkere end jeg kan håntere, Nille jeg er farlig for verden." Sagde hun lidt bange.. "Jeg var vred, og en uskyldig varulv kom ind.. Jeg.." Hun lavede nogle tegn Toby ikke forstod. Men Nille kunne forstå som 'dræbte på stedet'..

//hvor føler jeg mig dog heldig

Nille nikkede langsomt.
"Det var godt." Hun lænede sig tilbage i sofaen.
"Det kan jeg forstille mig." Sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå.

"Jeg elskede ikke Mark, men det gjorde Rebecca, dæmonen. Derfor var det noget vidunderligt for hende. Ligesom det var paradis for mig ved Jacob." Hun sukkede lavt. Christian... "Har du set noget til ham egentlig?" Hun så spørgende på Caroline..
"Skål" Nille tog et glas med champagne, og tog en tår. Hun havde fået champagne før, hendes familie havde jo været rige, og holdt mange selskaber.
Toby tog glasset med colaet, og tog meget forsigtigt en tår for ikke at spilde.

Hun rynkede på panden.
"Caroline, jeg er også farlig for verden, det ved du. Det ændrer ikke det faktum at verdenen har brug for en som dig." Nille smilede skævt. "Du skal ikke være ked af det over det."

"Nej jeg ser intet til Christian, jeg tror jeg så ham. Men jeg gjorde intet ved det, og jeg er også ligeglad med ham." Svarede Caroline og trak lidt på skuldern.
Glassene klingede imod hinanden, og Caroline tog en slurk af hendes glas.
"Jeg ved det, jeg skal bare lærer at styre den styrke. TRods alt min vrede, men ligenu har jeg også Nicolas' vrede. Fordi jeg fjernede den fra ham, så hvis man pisser mig af. Så blusser den op, sammentidig med min egen.." Svarede Caroline og så advarende på Nille, det var ikke små ting.. Der skulle meget til at gøre hende sur, men næsten intet til at gøre hende irriteret. Caroline så på Nille.

Christian havde været Nilles ven, men efter det at han ved et uheld havde kysset hende, havde hun været tøvende. Derefter havde hun fået det at vide med Caroline, Ophelia, og Christian at vide... Og dermed havde hun holdt sig ved Caroline.
"Forståeligt. Det han gjorde var ikke fair." Sagde hun, og nikkede langsomt.
Hun tog en tår mere af champagnen, og smilede svagt.
"Nicolas's vrede? Så den har han ikke længere?" Hun så spørgende på Caroline. "Det må være et helvede at være i nærheden af dig når du er sur så," grinede Nille. Hun mente det skam kærligt. Hun smilede skævt.

Det var ikke fair, rettere sagt var det første gang Caroline havde følt sådan.. Og så var hun bare blevet kasseret..
"Nej det var det ikke.." Svarede hun og kiggede på Nille.
"Nicolas' vrede har aldrig værete større end min, men min er blevet større efter jeg tog hans. Min evne har lidt bivirkninger noglegange." Svarede Caroline og himmlede lidt med øjnene. Hun andede ikke helt hvorfor, men hun ville stadigvæk dræbe denne Julianne..