Living Nightmare. ~Sean~

Solen var lige gået ned, og lod månen begynde at rejse sig op imod den mørke og dystre himmel. Lette regndråber faldt ned fra himlen, og gjorde omgivelserne en anelse tågede. Der var en smal gade, folk søgte i ly for regnen. Rundt omkring i de små tætpakkede huse var der enkle lys i vinduerne. Caroline gik rundt, hvert skridt hun tog fik hun mere og mere lyst til at løbe væk. Ikke fordi hun var bange af sig, men lige det lille sted hun passede var der Kukiu havde torturet hende og voldtaget hende.. Caroline åndede ud og rystede tanken af sig, hun måtte simpelthen komme sig over det.. Caroline kiggede kort op på himlen, hendes hår var mere gyldentmørkt på grund af regnen gjorde vådt. Det klamrede sig til hendes ansigt, hun havde mørkeblå jeans på og en råhvid top med en sort jakke over. Hun havde de lange støvler på som gik til knæene, samt med en smule hæl. Hendes hænder var dækket til med sorte handsker så hendes berøringer med hendes fingre ikke ville skade nogle. Ellers var hun stærk nok til at klarer sig selv nu! Caroline kiggede rundt, og stoppede op da hun hørte en stemme.. Selvom stemmen var dæmpet af regnen hørte hun Seans navn, hun havde ønsket at se ham i noget tid nu.. Han havde jo sådan set dræbt Nille, selvom hun på magiskvis var kommet tilbage.. Caroline gik over imod stemmen som snakkede om Sean.. Hun smilte falsk, men manden troede det var ægte.
"Hvor har du set Sean?" Spurgte hun stille og høfligt. Men manden thi og lod sin intet. "Hvor har du set ham? Svar mig!" Sagde hun og viste tænder imens hun løftede manden op i sin krage. Caroline satte ham fra sig og hodlte ham op imod en mur. Hun rullede øjne.Manden så bange på hende, han var ikke andet end et sølle menneske. Han pegede ind imod en lille 'kro' eller hvad man ville kalde det. Caroline klappede manden på kinden.
"Du husker ikke at jeg snakkede med dig." Sagde hun med sin evne, og forsvandt ind i mørket. Hun gik imod stedet manden pegede på og slog dørene op. Hun kiggede rundt og hang sin jakke på en stumtjener. Hun kørte en hånd igennem sit hår, og fik det til at sidde pænt igen, vådt men stadigvæk pænt. Hun kiggede rundt i helle det lille samfund. En lille kro måtte man sige, der var nogle borde.. en bar.. og lugten af alkohol var ikke til at tage fejl af.. Der var mange i hjørnerne, det vil sige at der kunne forgå mange former for samtaler herinde.. Måde forhandlinger men også udspørgninger. Caroline fik øje på noget bekendt, og gik imod det. Med yndefulde og faste bevægelser. Hun satte sig ved et bord foran ham, hun havde fundet Sean. Hun smilte til ham, ikke sådan virkelig ægte men heller ikke helt falsk.
"Godaften Sean, vil det gøre dig noget hvis jeg satte mig her?" Spurgte hun, men gav ham enlig ikke noget valg. Caroline havde været såret da de mødtes sidst, ligenu var hun ikke den samme ikke helt. Man kunne sige meget, men det var den samme Caroline.. Hun var bare blevet en meget stærkere person.
"Lad os tale."

Aftenen var ellers ganske rolig. Han var klædt i mørke jeans, en sort trøje og en mørk kappe, som lige nu lå hen over stoleryggen på den stol han sad på. Foran ham stod et halv tomt krus med øl. Han havde siddet i nogle møder, dette var et sted han ofte kom og holdt små, knap så vigtige, møder om visse ting. lavede forretningsaftaler. Folk havde vænnet sig til ham, at de var der, selv om der nogen gange godt kunne være problemer alligevel. han lod hånden glide gennem det mørke, strittende hår og lukkedes øjnene et øjeblik. Han var udmattet, det havde været en lang dag og nu ville han bare gerne drikke ud og komme hjem. Hjem til det finere kvarter, hvor han havde lavet sig et hjem.
Lugten af vampyr sneg sig ind...en bevægelse i luften ved siden af ham...Han åbnede øjnene netop som Caroline satte sig, velvidende en fjende hurtigt havde kunne gøre skade i hans lille øjeblik af svaghed. Han greb dog hurtigt situationen og sendte hende et roligt smil.
"Caroline. Længe siden" Hun havde forandret sig. Hun havde før været rystende, tøvende og usikker - Okay, hendes forældre var døde. Men stadig. Nu var hun vist kommet sig og lignede nu mere en stærk kvinde. Han lod kort blikket glide over hende og lagde mærke til den alvorlighed hun serverede for ham. Havde hun nu problemer igen?
"ja, lad os endelig. Kan jeg byde på noget at drikke?" smilte han galant.

Caroline lænede sig lidt frem og støttede sig med armene. Hun kiggede Sean i øjne, hun havde ikke hørt meget til ham. Men hun havde også kun været vampyr i et år cirka. Tiden var gået hurtigt, og hun ville ikke være svag mere.
"Ja det længe siden." Svarede hun hurtigt og smilte stille til ham. Hun i hendes havde lyst til at rive hans hjerte ud på stedet, hvor at tanken om at han faktisk havde hjulpet hende.. det gjorde at hun ikke kunne dræbe ham.. Han havde jo ikke ville have penge for at hjælpe hende, de havde fundet dæmonerne og dræbt dem. Det var enden på den historie. Caroline havde fundet sin søster.. Men det var ikke på grund af hendes søster hun var kommet til Sean. Det var omkring Nille.
"Ja tak," Svarede hun høfligt, og satte sig så tilbage med ryggen mod ryglænet. Hun lagde hovedet en anelse på skrå, og så på Sean stadigvæk. Hun var ligeglad omkring Nille holdte dem hun ahvde kær skjult, fordi Caroline ville ikke afsløre Jacob.. Hun ville prøve at undgå at afsløre sig selv, men hun ville gøre det om nødvendigt. Hun vidste ikke hvad han ville gøre, men hun håbede lidt at de bare kunne tale uden den store krig. Dog var krig ikke altid umuligt. Caroline åndede lettet ud.
"Jeg hører omkring at du efter skammeren Nille?" Startede hun stille ud, og kiggede på ham. Hendes ansigt sagde ikke at hun kendte Nille, men at hun havde oplysninger. For det kunne være at det ville få ham til at lytte, hun havde lært at styre sit kropssprog og bruge det rigtigt. I nogle situtrationer meget smart.

han rakte en hånd ud i luften og vinkede efter en tjener, som kom hen for at modtage deres bestillinger. Eller i dette tilfælde, Carolines.
"En selvvalgt drik til kvinden. på min regning, 'Tilde" kvinden nikkede og så afventede på Caroline. efter bestillingen, gik hun hen for at hente det bestilte. Sean kendte allerede Jacob, trods det var længe siden han havde mødt ham. Og han brød sig om drengen, han var god. Tanken om deres aktivitet fik ham stadig til at smile for sig selv. Men desværre havde han ikke set ham siden. Dog anede han intet om hans og Nilles venskab.
Han så over på Caroline med en tænksom mine. Hun måtte have øvet sig siden sidst, på at skjule ting og kun vise det ønskede. en ting han selv havde lært at mestre til fulde, efter flere års træning, faktisk mange år. Han viste næsten altid kun det han ville vise. Men den måde hun var reserveret og lød lokkende, som om hun havde noget hun ville sige...hun skjulte noget. hun ville vide noget, have noget ud af det. Et trick han selv brugte ofte. Desværre havde hun valgt den forkerte at lege med. Men han var interesseret, det ville han ikke modsige.
"Flere rygter. Det er aldrig til at vide hvilke der er sande" smilte han roligt, det var ikke til at se på ham om han skjulte noget eller om han faktisk kendte Nille.
"De siger mange ting. i går mente de jeg var far til 3 forskellige horeunger! Men det kan jeg love, det er jeg ikke. Jeg rydder op efter mig" han blinkede afslappet.
"Hvorfor spørger du?" et henkastet spørgsmål...

Caroline tog imod glasset da det kom, og tog en slurk. Hun satte det fra sig, men lod sin hånd holde om det stadigvæk. Hun holdte blikket på ham, og holdte sig afslappet. Rygter selvfølgelig var der rygter, men Caroline havde selv hørt det fra Nille. Og Nille ville aldrig lyve for Caroline, det var noget hun vidste helt sikkert. Men alligvel lyttede hun til hvert et ord, hun læste hans kropsprog.. Selvom det var meget svært.. Hun åndede lettet ud.
"Jeg læser ikke så meget artikler, jeg lytter mere i krogene.. Finder de personer som ved noget, og ja.. opsøger dem indtil at jeg ved jeg har fundet den rette." Sagde hun og tog endnu en slurk, og atter satte hun glasset fra sig. Caroline lagde hænderne på bordet overkryds, imens hun lænede sig lidt frem.
"Det gode penge der er på den tøs, så jeg tænkte hvis jeg skulle finde en som vidste noget. Så måtte det være dig, jeg har nemlig hørt fra en i Firewood Village at hun er en dæmon nu. Og du sagde til mig at du kunne udspørge alle dæmoner om hvad du ville vide, eller noget i den stil." Tilføjede Caroline, og havde helle sin historie i kontrol. Hun havde planlagt et møde med Sean i længere tid, og selvom han havde 'dræbt' Nille. Så betød det ikke at han var ond, for Caroline dræbte selv. Ikke kun for at slukke tørsten, men fordi nogle simpelthen bare var fødte dræbere. Født som et monster inden i som bare ventede på at springe ud.
"Desuden kender jeg nogle som kender hende." Sagde hun stille og kiggede lidt ned i bordpladen inden hun rettede sit blik op imod ham. Hun havde en hel historie dækket op, falsk men stadigvæk. Hun ville bare have ham til at indrømme det.
"Så hvad ved du?" Spurgte hun enlig, for han havde jo ikke sagt "Nej jeg kender hende ikke." Eller noget i form af det. Det gjorde ham derfor ikke uskyldig, selvom han var skyldig.. Så skulle han først indrømme det.

Han lod blikket glide over hende. Det var et spil de var i gang med, hun studerede ham og ville vide noget. Noget med Nille...Ville hun selv finde hende, opnå dusøren? Eller kendte hun Nille, måske en ven der søgte hævn over fortiden? Eller måske...havde hun bare hørt om hende og ville vide mere. Måske selv søgte hævn over noget...Der var mange muligheder. Men hendes så velrettede spørgsmål beviste hun kendte noget til Nille. åh ja, han havde magt. Men Nille havde vist opnået en anden titel, en der gjorde han havde svære ved at gøre hende noget ved hjælp af sin egen titel. Var hun ikke blevet censor eller noget i den stil?
Der ud over var der deres personlige forhold, som komplicerede det at han kom gående og kommanderede med hende. Hun ville sikkert bare sætte sig til at grine.
Han så lidt på hende, hans ansigt var neutralt. Hans hånd legede om hans eget glas, før han til sidst sagde noget.
"Det er rigtigt. Jeg har en vis magt over de forskellige dæmoner, dem der vel at mærke ikke har en rang selv, som gør jeg faktisk ingen magt har over dem" han trak let på skuldrene og sendte hende et lille smil.
"Har du da et problem med hende? så kan jeg da finde hende. dine målrettede spørgsmål afsløre en vist form...viden"

Der var noget som Caroline så ikke vidste, det slog hende faktisk lidt at Nille íkke havde fortalt hende at hun havde en rang ved dæmonerne. Caroline var en smule skuffet men viste det ikke, hun kiggede på Sean stadigvæk med et fast blik.
"Så hun har en rang, spændende." Sagde Caroline stille og lænede sig tilbage i ryglænet. Caroline lagde hovedet lidt på skrå, men tog ikke øjnene fra Sean.
"Jeg er bare nysgerrig, man ved aldrig med rygter jo. Der nogle siger hun var shapeshifter først, så blev hun myrtet.. Og hendes sjæl kom over i en dæmonkrop. Det nogle vilde rygter må man sige, nu siges det at hun gemmer sig." Sagde Caroline så og så lidt mistroisk på SEan.
"Og nogle siger at du ved noget omkring det 'rygte'." Spurgte hun og slappede mere eller mindre af, man kunne ikke se på hende hvad hun dykkede ned efter. Måske var hun i tvivl omkring det selv, ellers ville hun bare vide hvorfor han gjorde det. Desuden havde hun altid tiltrukket sig af mørket, at dræbe andre.. Sjældent helt uskyldige men det skete engang imellem. Hun blev tit tiltrukket af mørket, hvilket nok var en forklaring på hvorfor hun var faldet for Nicolas i begyndelsen. Caroline kiggede dybt ind i Seans øjne, hun søgte efter viden og måske også lidt selvskab. Hun gik for det meste alene, når hun ikke var sammen med familien eller andet, hvilket var ret tit hun gik rundt alene så. Måske var hun bare ensom nok til at opsøge selvskab, med en som vist også var lidt mørk person.. Men hvem vidste noget? Caroline ville lærer Sean lidt at kende..

Han så lidt på hende med et underholdende smil. han hyggede sig faktisk, overraskende nok. Caroline kunne næsten lige så godt have spurgt direkte. Havde han dræbt hende eller viste han hvem?
"Du er blevet god til at skjule ting. Men dine sætninger kræver lidt arbejde. de bore så dybt, at det næsten er umuligt ikke at gætte hvad" blinkede han roligt og tog en tår af sin øl.
"Du har ikke bestilt andet end at snakke om Nille og spørge ind til hende. Du må et eller andet sted tro jeg ved noget og du prøver at få mig til at fortælle hvad jeg ved. Den episode du snakker om, giver mig en ide om at du enden ønsker at vide hvordan hun døde eller hvordan hun stadig kan være i live" ganske rigtigt, han virkede ikke ligefrem overrasket over at nogen pludselig var stået op fra de døde.
"Så hvorfor spørger du ikke bare direkte?" smilte han roligt og lænte sig godt tilbage i stolen.

Caroline åndede ud og rullede lidt med øjne. Hun fnøs mere kærligt end koldt, og kiggede så på ham igen.
"Okay." Sagde hun så og åndede forsigtigt ud inden hun, blev lidt mere alvolig.
"Dræbte hende eller gjorde du ikek. OG hvis det ikke var dig hvem var det så?`" Spurgte hun direkte, og hævede lidt på et bryn. Hun gik ingen steder uden et svar, og ville have det svar ud ligenu. Hun tog en slurk til at sit glas, og satte det fra sig. Hun så afventende på ham. Carolines temprament skulle man ikke sætte på prøve, det var ikke en klog beslutning.

Han smilte roligt og nikkede let.
"Så gættede jeg rigtigt..." faktisk havde han flere gæt, men dette var jo en af dem. så næsten rigtigt.
Han så direkte på hende.
"du vil sikkert fordømme mig. Du kender tydeligvis Nille på en eller anden måde. Ja, jeg slog hende ihjel. Jeg stak en kniv i hende, i håb om hun døde. For at få dusøren, men også for at slippe af med en personlig plage. Hun er ikke en ren engel" han så lidt på hende med et svagt smil.
"Jeg dræber ikke personligt, uden en god grund"

Hun sank en klump imens hun lyttede til hvad han sagde.. Om mordet på Nille, han svarede rent faktisk på det. Caroline nåede forsigtigt ud, og så på ham.
"Jeg ved du dræbte hende.." Sagde hun så, men alligevel kunne hun ikke så sig selv til at være ordenlig vred. For hun var jo langtfra selv uskyldig, hun dræbte jo selv.. Både skyldige og uskyldige.. Også alligevel var hun en anselse vred fordi at han havde dræbt hendes bedste veninde. Men Nille var tilbage, og Caroline var ikke typen som overreagerede. Hun ville bare hører det fra hans læber.
"Jeg ved i havde har jeg stridigheder. OG jeg vil ikke rodes ind i dem, men hun er i live. Og det ved du godt, men du skal ikke forsøge at dræbe hende igen? Okay." Sagde Caroline med en alvorlig tone, mere end nogensinde. Hun mente hvad hun sagde, og han skulle ikke være i tvivl. Hun tømte glasset, det var helt tydeligt at hun vidste noget omkring Nille, den havde hun selv lukket ud og hun var klar over det.
Hun havde lyst til at rive hovedet af ham eller noget, men igen igen.. Så kunne hun ikke! Fordi han havde hjulpet hende den gang.

Hans smil voksede lidt, ikke fordi han ikke respekterede hende og accepterede det hun sagde, men mere fordi tanken om en trussel var morsom.
"Caroline. Jeg nød dit selskab sidst, trods omstændighederne. Vi nåede til bunds i sagen og afsluttede som bekendte. Jeg finder dit selskab meget mere underholdende, end Nilles. Det indrømmer jeg gerne. men jeg har aldrig og vil aldrig reagere godt på trusler. Jeg reagere på aftaler, forhandlinger. Har du noget du kan give til gengæld for hendes liv? Noget stort nok til jeg ikke personligt vil jage hende for resten af hendes liv? Ud over at jeg selvfølgelig også har andre ting at lave..." smilte han afslappet.

Hun vidste Sean var en forhandlings mand..
"Hvad vil du have?" Spurgte hun så og hævede lidt mere på et bryn. Hun var da glad for at hendes selvskab var bedre end Nilles. Men Caroline og Nille var også ret forskellige når det kom til stykket.
"Ved du hvad tøsen kan jo passe på sig selv ikke? Så hvorfor ikke bare lade den ligge? Hun ville sikkert heller ikke have mig indover jeres lille slagsmål. Desuden er de jeres kamp ikke min." Sagde hun så, i det hun valgte at være den kloge. Han havde hjulpet hende før, og hun gad ikke være hans fjende. Derfor gjorde hun ikke mere ved det, hun ville lade Nille passe på sig selv, som Nille selv sagde. Så kunne hun passe på sig selv. Caroline grinte kærligt lige pludseligt.
"Ja enlig jeg husker tydeligt vores sidste møde. Firewood village, jeg havde lige fundet mine forældre døde. Jeg fik hævn, jeg var varulv dengang. Og nu.. Jamen der er forskellen jeg er ikke den samme pige mere Sean. Jeg er ikke helt den samme, den her tøs er meget bedre selvskab tro mig." Det sidste blev sagt lidt mere morsomt, og fik hende til at smile skævt. Ikke falsk og heller ikke super venligt.

Han tog en tår af sin øl med et fornøjet glimt i øjet.
"så hun betyder ikke mere end det. At hun kan klare sig selv" nikkede han.
"Klog beslutning. Det er ikke altid en god ting at forhandle med andre, ofte ender man i gæld af en slags og så står man pludselig selv i en masse bekymringer for en person" han trak let på skuldrene. Det var hans teori i hvert fald: de fleste var til besvær når de kom for tæt på.
I stedet kom han med et svagt, næsten oprigtigt smil.
"Jamen så må jeg hellere lære den kvinde at kende" han løftede sit ellers næsten tomme glas som til en skål for en hyggelig aften. Nat. Hvad det nu enlig var.

Nille kunne klarer sig selv, og hvis Nille fandt ud af hvad Caroline havde været tæt på.. Så havde Nille forsøgt at slå hende 'ihjel'. Caroline lyttede til Sean, det var rigtigt nok. Hvis det skulle komme der til så tvivlede Caroline ikke på at rykke hjertet ud på dem som stod i vejen for hende. Caroline smilte let.
"Ja det må du hellere." Svarede hun til at han måtte lærer den 'bedre' hende at kende. Caroline smilte næsten oprindeligt, men det helt sjældne smil viste sig dog ikke. For at finde det smil, skulle man gøre sig fortjent til det og vise hende at man kunne have tillid til personen. Sean havde hjulpet hende før, det vil sige at han havde fortjent det på sin vis. Men hun vidste ikke om hun helt kunne stole på ham, men det kunne måske være en god aften at finde ud af. Caroline åndede lettet ud, og kiggede på Sean igen med det samme smil som før. Bortset fra hendes holdning var mere afslappet i det, men sidste møde de havde var hun varulv. Nu var hun ikke bare en vampyr men en vampyros.. Men apropo anderledes, virkede Sean nu heller ikke til at have den samme lugt som en normal dæmon.. Som Jacob og Nille, eller Noah.. Han virkede selv lidt anderledes.
"Nu når vi taler om anderledes, du virker også til at have ændret dig?" Sagde hun og så lidt mere nysgerrigt på ham.

han rakte en hånd op i luften og fik vinket tjeneren hen til dem. Han viste ham glasset.
"En ny af disse, tak" tjeneren nikkede og forsvandt igen for at finde det bestilte. Der gik kun et øjeblik før ham kom tilbage med et fyldt glas og tog det tomme med sig.
Sean lænte sig frem over bordet og tog en lille tår af den, fjernede skummet fra sin overlæbe med tungen i en hurtig bevægelse. Han så lidt på hende.
"Forandring. ja, jeg har forandret mig. En slags...opgradering, kan man vel kalde det. Og du har også forandret dig. Sidst vi mødtes var du da ikke...Var det en varulv?" spurgte han afslappet.
"Og et andet spørgsmål der interessere mig. Hvordan fandt du mig enlig?"

Caroline tog en skurk af hendes glas, en lille enkelt ship. Hun kiggede roligt på ham.
"Opgradering spændende.. Og ja jeg var varulv sidst vi mødtes, og jeg har ingen anelse men jeg var heldig at blive vampyr kunne redde mit liv på det tidspunkt." Svarede Caroline og smilte stadigvæk som før.. Men næsten oprindeligt.
"Hvordan jeg fandt dig Sean, det er faktisk ikke så svært.. Bare man ved hvordan det skal gøres." Sagde hun roligt, hun havde fundet mange på den måde.
"Enlig var jeg bare ude og gå lidt. Sidst jeg var her, så var jeg lidt i problemer med en varulv. Imens jeg var vampyr og det ikke en ret god kompination." Det sidste stoppede hun lidt op, det havde ikke været en god oplevelse.. Voldtægt var trods alt en af de ting hun frygtede. Hun blinkede lidt og rystede det af sig. "MEn jeg hørte nogle nævne dit navn, og tvang dem til at sige hvor du befandt dig. Og så gik det så let som det kunne gå." Svarede hun med et smil, og kørte en hånd igennem sit hår med et elegant bevægelse.

Han smilte lidt og lod blikket glide over en kvinde som netop gik forbi deres bord, dog med en anden mand om armen. Det betød dog ikke noget for Sean, han kunne stadig tjekke menukortet, når det selv kom gående.
Han så over på Caroline igen.
det tryk hun lagde på tvang måtte næsten betyde hun kunne noget specielt...måske ren faktisk tvinge folk til noget? Men det kunne alle. spørgsmålet var mere om det var gennem en evne eller ved at flå personen fra hinanden. I begge tilfælde ville de fleste nok sige det.
"Jeg skjuler mig nu heller ikke" smilte han roligt, indrømmende. Det gjorde han ikke, han ønskede folk skulle finde ham og komme til ham, værende for hjælp eller for at slå ham. Hvilket aldrig ville ske, for han ville dræbe dem inden de nåede at røre ham.
"Så fra varulv til vampyr...Det må give nogle moralske komplikationer. Jeg mener, de fleste hunde bryder sig jo ikke om de blodsugende væsner og omvendt" spurgte han indirekte.

Hendes øjne fuldte Seans blik hen på den kvinde og den mand, som kom gående forbi dem. Caroline kiggede lidt på menneske mandens hals, og lod sin tunge glide hen over læberne i en yndefuld og ganske hurtig bevægelse. Hun rettede dog opmærksomheden imod Sean igen, og kiggede ham igen i øjnene.
"Godt at vide." Svarede hun med et skævt smil, hun kastede en af de gyldne krøller ud til siden så den sad perfekt.
"De giver visse problemer må jeg nok sige, man er varulv og bliver næsten dræbt af vampyrer.. Reddet af en vampyr.. Bliver vampyr.. Torturert af en varulv på noget af de groveste.." Svarede hun og kiggede ham stadigvæk lige i øjnene. "Men ja verden er jo så forvirrende, der sker noget helle tiden."

hun ville ikke rigtig ud med det. Eller også var det et punkt hun ikke havde haft lyst, tid til eller ville tænke over. Personligt fandt han det interessant. Tænk hvis en dæmon kunne blive lavet om til en engel, hvilke problemer der så ville være? Måske flere morderiske engler, men altså...
Han havde set hendes blik og en lille ide sprang frem i hans hoved, men han afslog den straks. Og dog...Han kunne jo stadig få det sjovt, selv om han ikke ligefrem ville spise foran Caroline.
"Du ser sulten ud. Jeg så netop to menuer gå ud af døren. De er gratis for dem der fanger den først...?" smilte han roligt og håbede hun opfangede hans ide: At jage det par der lige var gået forbi. Hvordan kunne tiden ellers gå bedre mellem to morderiske væsner?

Caroline så lidt på Sean inden hun kiggede lidt ned.. MEn blikket blev hurtigt hævet igen, og sendte ham et lille udfordrende smil. Men kun fordi han nævnte de kunne 'jage' det var god tidfordriv og en god måde at lærer andre måder at jage på. Caroline nikkede til ham, og smilede frisk.
"Uhh, det lyder som en god ide." Svarede hun og rejste sig elegant op, hun kiggede lidt rundt i rummet. Og lyttede da døren blev åbnet og lukkede efter dem, regnen var stoppet. Hun så ned på Sean, med et halv lumsk smil på læben. Nu skulle der jages, men ikke bare jages det skulle også være lidt sjov.. En smule panik og skrig.. Caroline begyndte at gå ud imod døren, med nydelige bevægelser. Hun stoppede dog op og kiggede tilbage på Sean, hun hævede lidt på et bryn kommer-du-eller-ej agtigt. Hun rystede kærligt på hovdet og kunne føle at han var med.. Hun gik ud af døren, nattens kulde kunne hun ikke mærke men hun kunne se sin ånde når hun åndede ud. Caroline fik øje på menuen, men ventede lidt på Sean. Selvom hun havde lyst til at tage for sig. Caroline valgte at skabe lidt panik, og trak en af sine knive op af støvlen. Hun kiggede lidt på bladet og kastede den så afsted, så ramte lige præcis ved mandens skulder så noget af stoffet hang fast ved muren. Caroline fik et lumsk smil på læben, og gik derovre imod. Lyden af hendes hæle der ramte asfalten gav en uhyggelig klag af ekko.. Og panikken begyndte at sprede sig ved de to mennesker...

Han tog hurtigt en god tår af sin øl og rejste sig op, han efterlod nogle mønter til tjeneren, som betaling for drikkevarerne, og fulgte afslappet efter Caroline, efter at have taget sin kappe og slynget den om skuldrene. Folk kiggede kort efter ham, de nærmeste i hvert fald, men ingen virkede synderlig interesseret i hvad de havde af planer. Dumme mennesker.
Han lod døren glide i bag dem og fandt det allerede ganske underholdende, den måde Caroline styrede situationen og skabte sig lidt opmærksomhed. Parret havde selvfølgelig ikke forventet at blive stoppede på den måde og de var stoppet op, overrasket, over kniven der pludselig var kommet flyvende. Manden kiggede lidt ned på sin skulder, før de begge vendte sig om for at finde kasteren og se hvad der skete...
Carolines målbevidste skridt overbeviste dem om det ikke bare var et uheld og kvinden blev bange før manden, som lagde en beskyttende arm om sin kvinde, mens de begyndte at gå baglæns. Dog løb de ikke endnu.
"Hvem er du...i?" Manden fik øje på Sean nogenlunde samtidig, da han kom roligt gående, ca. et par meter bag Caroline. Top.
"Hvad vil i? Vi har intet i kan stjæle!" mandens stemme steg lidt.

Vi har intete at stjæle. Den sætning fik et lille koldt grin frem, og Caroline kiggede på ham med at hævet bryn. Hun gik et skridt tættere på dem, hun kiggede lidt tilbage på Sean og så på parret igen. Kvinden var bange, og selvom manden prøvede at beskytte hende koste hvad det ville. Så ville det ikke virke i denne her situtrasion de havde bragt sig, de var ude på et helt forkert tidspunkt. Caroline gik hen til en mur ikke langt fra dem, og lænede sig lidt op af den.
"Hvem sagde at vi ville stjæle noget? Og hvem ved måske har i lige hvad vi har brug for?" Svarede hun med et skævt smil, hendes smil var en smule skræmmende. Caroline gik imod dem, og lagde en hånd på kvindens skulder. En iskold hånd, Caroline kiggede tilbage på Sean. Hvis manden rørte Caroline en hånd ville han personligt fortryde det, men ja. Der skulle jo lidt gang i aftenen.

Sean smilte svagt og lod Caroline gøre som hun havde lyst til. Han blev selv stående lidt væk fra dem, personligt skulle han ikke opnå noget andet end lidt sjov. Selvfølgelig, hvis han endelig skulle drille disse dumme mennesker lidt...
"Åh, Caroline..." smilte han og trådte nærmere. Menneskerne trådte baglæns, næsten synkront. Bortset fra damen, der nu havde en caroline om sig.
"Må jeg ikke nok få kvinden? Jeg har nogle helt specielle evner der vil virke på hende..." til stor fortrydelse for manden. Kvinden så hen på ham med en bange mine, Sean gengældte hendes syn og brugte sin medfødte evne til at manipulere med kvinders følelser. Kvinden så forvirret ud et øjeblik, men så var det som om hun slappede mere af.
"Hvad hedder du?" spurgte Sean.
"Juliet."
"Juliet...Kom over til mig. Lad os have det sjovt sammen, du gider vel ikke en nar som ham der?" han smilte lumsk til manden, der så endnu mere bange ud nu og tydeligvis ikke viste hvad han skulle gøre.
"Nej, han betyder intet for mig, det gør du..." kvinden smilte og slap mandens arm for at gå over til Sean, hvis Caroline slap hende.

Caroline smilte lumsk til kvinden, og slap hende så hun kunne gå over til Sean. Caroline så på den bange mand, der kiggede på Sean. Caroline tog kniven som holdte ham fast ud, og holdte den godt fast i sin hånd.
"Bare rolig jeg skal nok lege lidt med dig." Hviskede hun lumsk i hans øre, inden hun lod sin kniv gøre ned over hans bryst. Så det skarpe blad skar sig igennem hans hud. Hun kiggede op på ham.
"Stik ikke af." Sagde hun med din evne, og smilte lumsk. Han ville ikke kunne rokke sig ud af stedet. Hun tørte kniven af i hans trøje og satte den i sin støvle igen. Hun kiggede ham stadigvæk i øjne og kiggede over på Sean da kvinden var kommet derover. Caroline tog sin ene handske af, hvilket godt kunne se lidt mærkeligt ud. Men så satte hun en finger på mandens brystkasse, bare en finger var nok til at hans ansigt strak sig ud i stor smerte. Hun fnøs hånligt, og satte endnu en finger på som gjorde at han jammrede sig mere af smerte.