Pas på frøken, du er ikke sikker her, lad mig hjælpe dig. //Luce//

Hun holdt sig ind til ham imens de fløj. Hun forstod ikke helt hvad der var sket imellem dem, men hun kunne ihvertfald godt lide og flyve med ham. Hun følte sig endda i sikkerhed og i trygge arme imens de fløj og i hans arme. Hun trak let på skuldrene og smilede "Det er noget jeg gætter mig til og det lyder sådan når du taler om det" hun smilede venligt til ham og kiggede op på ham imens de fløj. Hun smilede stille og nikkede "Det vil jeg meget gerne en dag. Hvis jeg altså må for dig" hun smilede venligt og lod sit hoved ligge imod hans skulder. Hun begyndte og spekulere på, hvor længe siden det var han havde givet hende synet tilbage igen. Hun håbede ihvertfald inderligt, at der ville gå noget tid inden for hun ville nyde og se verdenen under hende og se hamher Kani noget mere end de allerede har. Hun var lidt fraværende og rystede lidt på hovedet for og komme tilbage til sig selv igen da hun hørte Kanis stemme. Hun sukkede lidt og nikkede "Ja jeg er hans slave. Jeg gør alt hvad han siger. Lige fra og tilfredstille hans kældedyr....til og skade folk" hun bed sig lidt i læben og kiggede trist ned i vandet under dem.

Kani mærkede hvordan hun lade sig ind til ham, han smilede for sig selv og tænke over om de skulle tage ned til vandet så hun kunne se det på sådan en smuk aften, "Hør Luce jeg har levet det meste af mit liv alene, mest på grund af alle de ting jeg har gjort i min fortid" han så ned på hende da un snakkede om at hun gerne ville møde den lille tiger, "Hmm den glæder sig allerede til at møde dig" han kunne mærke hvad den føleler han kunne mærke at den savnede Kani mere end den har gjort for, han så trist ned men smilede til hende igen, der var sket noget i mellem dem som han ikke kunne forklar, om det var kærlighed viste han ikke, "Luce hør på mine ord, jeg vil gøre sådan at du ikke længer er en slave for en idiot, du skal havde lov til at se verden, havde lov til at være dig selv og mærke den kærlighed som jeg er sikker på du ikke har følet" han så væk og valgt at fluve lidt ned så de kunne lande i det lysegrå snad under dem.

Hun var blevet glad for, at han havde reddet hende ude i byen for nogle timer siden eller var det blot minutter? Hun vidste det ikke helt, men hun var glad for det og det at han nu viste hende verdenen imens hun havde sine øjne igen gjorde hende mere og mere glad for ham. Hun fik dog ondt af ham da han fortalte, at han havde lavet ensomt det meste af hans liv "Det er jeg ked af og høre" hun spekulerede lidt på, hvad hun kunne gøre for, at han ikke følte sådan for hun skyldte ham ihvertfald en masse allerede. Han havde reddet hendes liv og samtidig givet hende synet tilbage. Nok var det blot i en time, men det var en fantastisk time de havde fået ud af det som sikkert snart var ovre. Hendes smil var forsvundet imens hun tænkte over det, men det blev dog hurtigt godt igen da han sagde, at den lille tigerunge glædet sig til og møde hende, men det undrede hende dog også lidt hvordan den kunne det for ungen var her jo ikke "Det lyder nok lidt dumt, men hvordan kan den det når den ikke en gang ved, at jeg gerne vil møde den?" der var en stor undren i hendes stemme, men samtidig var hun også meget nysgerrig over og finde ud af det. Hun kiggede ned på havet og det grå sand under dem imens hun lyttede til det han sagde til hende. Det varmede hende rent faktisk helt ind i hjertet det han sagde "Du kan dsv ike gøre så jeg kan komme ud af hans magt..." hendes stemme knækkede midt over og hun mærkede de fløj ned af "Men hvordan vil du sørge for, at jeg får den kærlighed jeg mangler?" der var undren i hendes stemmen og da de engang landede stod hun med ryggen presset ind mod hans brystkasse.

Kani så ned på Luce og hørte at hun var ked af at han har levet det meste af sit lev ensomt, "Det er ikke din skyld Luce, du kunne nok ikke lave om på det alligevel." Han så bare på hende og opdage meget hurtig at hendes smil var væk, han blev selv trist over det, for selv om de kun lige er blevet venner eller hvad de nu var blevet, holdte han allerede meget af hende, og ville hjælpe hende til hver en tid, hun skulle bare klade op ham, men han ville ikke sige at hun bare skulle kalde for hun ville nok ikke se ham, efter denne vidunderlige aften, han så igen ned på hende og opdagede at hendes mil var kommet tilbage, glæden inde i ham blev stor igen han sagde med en glad stemme, "Lad os bare sige den kan se alt hvad jeg laver og den kan mærke det samme som jeg kan" Han synes selv dt lyd dumt men sådan var det, hans tiger inge kunne mærke det samme som han selv kunne, så hvis han var glad var den glad og hvis han glæder sig til at se Luce ville den nok også glæde sig, for den ved hvor meget Kani har været igennem, "Luce jeg kender flok som kan hjælpe dig med at slippe væk, bare vent og se" man kunne godt se på Kani at han virkelig mente det, han smilede til hende da hun spurgte om hvordan han ville så kærligheden til hende igen, "Luce jeg er mere en bare en engen med en evne som du vlle få brug for, jeg ved at vi ville mødes igen i fremtiden, også selv om du ikke vil ønske det, men skal jeg ikke flyve dig hjem, eller bare noget af vejen, hvid jeg er hurtig nok kan du se det sidste stykke vej" Han slå et par slag med sine vinger igen så de kom hurtigere frem.

Hun havde det fint med og være i hans arme imens de fløj. Hun var glad for, at hun havde fået en god oplevelse af og flyve og samtidig bare komme væk fra alt der var på jorden under dem. Hun vidste ikke helt, hvordan hun skulle takke ham for alt det han havde gjort for hende denne aften. Hun kiggede hen på månen der lyste så klart. Hun smilte kort til det han sagde "Det må være en meget speciel tigerunge du har anskaffet dig så" hendes stemme var rolig og mild. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle kunne være glad på sådan en situation som hun sad i. Hun var blind og var slave for Rafael. Den værste dæmon hun overhovedet kendte. Det var svært for hende. Hun kiggede op på ham da han snakkede om, at han kendte nogen som ville kunne hjælpe hende "Ingen kan hjælpe mig Kani...Der er en kontrakt mellem mig og Rafael." hun sukkede opgivende og kiggede ned i vandet. Hendes smil var forsvundet. Hun havde det skidt med, at hun hele tiden skuffede folk når hun sagde, at de ikke kunne hjælpe hende. Men det var jo Sandheden! Ingen kunne bryde kontrakten for og få hende fri. De kunne købe hende fra ham, men hun troede simpelthen ikke på, at han ville sælge hende godvilligt. Hun kiggede op på ham og smilte "Det finder vi ud af. En dag så mødes vi sikkert igen. Bare flyv mig halvvejen resten klarer jeg nok selv" hendes stemme var blevet roligere og hun puttede sig tættere ind til ham for, at han havde bedre fat i hende imens de fløj.

Kani smiled til hende af hun puttede sig længer ind, "Den er lige så speciel som dig Luce" Han viste ikke hvad der var gået af ham, hvordan kunne han dov sige at hun var lige så speciel som hans tiger unge, indest inde viste han godt at ingen er som den men måske tog han felj, måske var Luce noget andet, måske var hun den Kani havde ledt efter, han rystede vagt på hovedet, det kunne ikke passe hvordan kunne Luce være den person som Kani har led efter, efter noget tid kunne Kani godt mærke at Luce var trist, Kani viste at hun havde redt ingen kunne hjælpe hende, men han vil alligevel prøve, han vil ikke give op ikke så let, han vil finde denne person og så Luce fri, hun har brug for et rigtig liv, et liv uden for slaverrig, er liv med kærlighed og venner og familie hvis hun havde sådan en, Kani kan ikke helt huske om hun havde fortalt han det, men det kunne også vlre lige meget lige nu, hun galdte det om at få hende godt på vej, så hun kunne finde hjem imens hun kunne i denne smukke nat, han fjøl måske ikke mere end 10 imuntter for han stoppede at med slå med sine kæmpe store vinger, og stod på jorden, han satte stilel og rolig luce ned så hun lige kunne komme tilbage til jorden, "Luce høre hvad jeg siger en dag, en dag er du fri, du får alt hvad du ønsker dig familie venner og kærligheden, det lover jeg dig" Han kyssede hende svagt på panden og nussede hende kind for han gik nogen skrigt tilbage, "Bare kald hvis du får brug for mig Luce, jeg er lige ved siden af dig" han smilede lidt mere og slå med sine vinger så han forsvandt op i den mørke himel.

Hun slappede af ind til ham. Hun var stadig lidt rørt over, at han havde sagt at hun var lige så speciel som hans tiger unge. Det var ret underligt og få, at vide. Alt var svært for hende og finde hoved og hale i. Hun havde det som om, at han havde ret og alligevel ikke. Det var svært og finde hoved og hale i. Hun kunne mærke, at de så småt begyndte og flyve ned mod jorden igen. Hun sukkede kort trist. Nu skulle hun snart på arbejde igen hos Rafael. Hun vidste hvad hans ordre ville være når hun kom derhen. Det var altid det samme når han tilkaldte hende om natten eller om aftenen. Der var aldrig noget nyt i det udover, at han blev hårdere og hårdere og samtidig ondere og ondere imod hende hvis hun ikke gjorde som der blev sagt. Hun kunne også godt mærke, at synet var ved og forsvinde igen. Alt var bare lort for hende på dette tidspunkt. Hun holdt fast i hans arme da de landede. Det var svært for hende og tro på, at hun en dag ville være fri "Håber du har ret" der var ikke det store håb i hendes stemme længere. Hun smilte kort til ham og lukkede sine øjne da hun mærkede hans læber imod hendes pande. Hun åbnede dem igen da hun mærkede at han bakkede væk fra hende. Hun slap ham og så ham ham "Skal jeg nok og tak for alt" hun kiggede på ham som han fløj væk fra hende. Hun sukkede og med et havde hun intet syn tilbage. Hun hang lidt med hovedet og begyndte og gå hen imod Rafaels hjem.

//out//

//out//