Dont ever hit a girl again are you okay Starling

Starling så ud af vinduet og så regnen falde udenfor. Skyerne var mørke og hele landet lå i en svag form for tusmørke. Hun hørte at Lancelot bevægede sig i sengen og da hun så ned på ham, sad han op med et ansigtsudtryk der viste at han havde ondt.
"Nej, blive liggende" sagde hun mens hun rettede sig op fra bordet. Men han lyttede selvfølgelig ik. *Hvorfor skal mænd altid være så tykpandet?* spurgte hun sig selv. Hun så ham rejse sig op fra sengen og begynde at gå mod hende. Hun blev bare stående og løftede det ene øjenbryn mens han snakkede til hende. *Giver han nu mig ordre? Hvad bilder han sig ind, det er ham der er såret.* Hun klikkede kort med tungen og så direkte på ham.
Han blev ved med at komme tættere og tættere på. Hun begyndte at mærke noget i kroppen, men hun viste ik hvad det var, og det forvirrede hende meget. Så hun trådte lidt tilbage og blev stoppet af bordet. Hun følte at hun ik kunne styre sin krop med ham så tæt på, men hun kunne ik komme længere tilbage og han kom tættere på.
"Hør her, du er såret, hvis nogen har brug for hvile så er det dig. Gå hen og læg dig i sengen, jeg skal nok klare mig." Sagde hun lidt åndeløst, mens hun så på ham. Hun hadede sin stemme for det, hun ville gerne have lydt lidt mere sikker, men nu lyd hun som om hun var bange eller noget. *Damn you krop* tænkte hun for sig selv.

Han kigget på hende mens hun talte til ham og sagde han trængte til hvile "det gør du også selv Starling" hans stemme var ikke lige frem sikker. Men han kunne klare sig han kigget på hende og sukket "jeg ligge mig ikke ned du har hold øje med mig i en dag så du trænger til det ikke mig" sagde han og sukket imens han stillet sig op af vægen "gå nu hen og lig dig jeg kan ikke sove så jeg miste ikke noget" lød det fra ham idet han lagde sig op af vægen "gud hvor jeg trænge til noget mjød" udbryde han og smile til hende "jeg går ned og hente skal jeg ha noget med til dig" sagde han og sendte Starling et smil. Idet han rejste sig op og smile til hende mens han vente på hendes svar lytte han til vandet der ramte ruden han kunne ikke lade være med og smile han kigget på hende og vente på hendes svar. Han kunne ikke forstå hvorfor hun ikke lagde sig ned og slappede af hvorfor havde alle Kvinde den til dens at de ikke ville ligge sig ned når man enlig spurgte dem om det hvad var der med hende hun virket nemlig sød og hun så også godt ud han kigget stadig afventen på hende. Mens der var en stikken smerte i hans side og kigget ned mens han ømede sig men håbet ikke hun lagde mærke til det.

Starling gik over mod ham, inden han kunne gå nogen steder og tog blidt omkring hans arm og trak ham roligt over mod sengen. Hun gik baglæns så hun havde et stærkere greb om hans arm, mens hun trak ham over til sengen.
"Jeg har fået sovet i løbet af natten, du behøver slet ik at bekymre dig om det." sagde hun i et roligt og tålmodigt tone fald, mens hun så ham i øjnene med et ærligt blik. Hun håbede virkeligt at han ville stoppe med at spille helt og så bare lægge sig ned og slappe af. Hun fnøs kort til hans anden kommentar.
"Selvom jeg er meget glad for at du også tænkte på mig, så tror jeg ik at mjød er det bedste for dig lige nu. Læg dig ned og slap af, og når du er helet, så kan du drikke alt det mjød du vil. Oka?" Hun sendte ham et forsigtet smil og håbede virkelig på at hun havde overbevist ham nu.
De stod ved siden af sengen, og hun havde fået dem vendt sådan at Lancelot stod med ryggen mod sengen og fronten mod hende, så det krævede ingen kræfter, at puffe ham ned på sengen.

Lancelot lod sig blive trækket med af hende uden og gøre modstand. Fordi han var alt for smadret til sige hende imod men han havde dog en plan som han ville bruge nu da hun tale til ham. Han høre efter hvad hun sagde og da han stod med fronten mod hende og så hun bare kunne skubbe ham ned. Imens overveje Lancelot sine muligheder han kunne kun se en udvej få ikke og tabe af dem to. Han kunne ikke skjule et grin og kigget uskyldigt på hende "fint fint jeg gir op jeg skal nok ligge mig ned" sagde han. Mens han kigget på hende men idet hun så ud til og være glad og alt det lod han sig falde ned men trække hende med ned så hun lande på hans mave mens han kigget uskyldig på hende "jeg sagde ikke noget om at jeg ikke ville tag nogen med "sagde han. Drillende og grinte til hende mens han vente på og se hvad hun ville kunne gøre for han havde en ide om at en lussing til var på vej. Han grinte stadig til hende og kigget hende i øjne med et smil på læberne mens han vente på hvad hun ville gøre.

Hun smilede selvtilfreds. Hun havde fået sin vilje. Hun skulle til at trække sig væk, men inden hun nåede at tænke tanken færdig, kunne hun mærke hans hænder om livet omkring hende og han hev hende med sig. Hun hvinede i overraskelse. Det havde hun ikke regnet med. Hun lukkede kort øjnene og det næste hun mærkede var, at hun landte oven på ham. Det var på en og samme måde hårdt og blødt. Selvom hun landte oven på ham, så synes hun at hun lå godt.
Hun åbnede øjnene og så ned på ham, og hans fjollede grin. *Han gjorde det med vilje?* tænkte hun for sig selv, nu gav hele seancen mening. * Udspilkullerede rad.* tænkte hun og så ned på ham. Hans selvsikre smil og den udstråling af at han var tilfreds med sig selv, irriterede Starling på det groveste, og hun fik en stor lyst til at slå ham. Bare for at fjerne det smil fra hans ansigt.
Hun løftede sin højre hånd og arm op over hovedet Og slog det så ned mod hans brystkasse, men vinklen gjorde at hun ramte skulderen, og at hendes slag ik blev særlig hårdt. Nu blev hun irriteret på sig selv og prøvede så igen, men det blev ik bedre end sidste gang. Hun kunne pludselig mærke udmattelsen i sin krop og hun begyndte med at have problemer med at holde øjnene åbne.

Han smile til hende og fulgte hendes hånd der hamret ham på hans skulder han grinte til hende og kunne ikke lade være med og smile men han var også selv ved og være meget træt nu. Men han ville ikke ligge sig til og sove fordi han havde brug for og tænke lidt omkring det der var sket. Han sukket lavet mens han Nusset hende på kinden mens han holde sig vågne, Han smil og så på hende mens hun sov hun så enlig meget sød ud nærmest som en engel. Han smile og kigget op på lofte mens han havde sin varme hånd på hendes kind. Mens han havde et lille smil på sig han kigget nu og da ned på hende og op på loft igen han var stadig glad for at hun havde passede ham efter det slag han ville ikke kunne sove idag det var han helt sikker på. Han kigget stadig på hende og lofte engang i mellem

Starling havde svære og svære ved at holde øjnene åbne. På en måde følte hun sig tryg, ved at ligge oven på Lancelot, en tryghed hun ik havde følt længe. Søvnen endte med at tage over til sidst og det sidste hun mærkede var hans hånd mod sin kind, og hun kunne mærke at han så på hende. Hun faldte i søvn med et smil.
Hun havde underlige drømme, som hun alligevel ik kunne huske da hun vågnede op. Det første hun lagde mærke til, var bevægelserne under sig og varmen omkring hende. Hun åbnede langsomt og blinkende sine øjne. Hun havde helt glemt hvad der var sket dagen før, så da hun vågende op og opdagede at hun havde sovet ovenpå en fyr rystede hendes krop svagt.
Det var lang tid siden at hun bare havde lagt i samme seng med en fyr, og nu havde hun sovet OVEN PÅ en. Hun var virkelig forvirret og lagde slet ik mærke til det han gjorde, så optaget var hun i sine egne tanker. Hun løftede sin hånd til sin kind, pga erindringen om at han havde lagt sin hånd på den kind.

Han smil til hende da hun vågnet og kigget på ham mens hans vejr træknig var meget normal han smil og kigget på hende han havde nemlig ikke selv sovet. Den her nat han smil til hende og lod hans hånd blive liggende hun ville jo fjerne den hvis hun ikke ville ha den der han sukket og smil til hende mens han prøvet og få øjne kontakt med hende "godmorgen" sagde han og sendte hende et normal smil mens han selv gabte man kunne høre på ham at han ikke havde sovet. Han kigget på hende med et smil på munden mens han lytte til hans hjerte og hendes hjerte. Han kunne ikke lade være med og smile hun så jo godt ud og hun virket også som en sød person. "sovet godt starling" sagde han bagefter mens han kigget på hende hun så godt ud og var sød og hjælpsom det var sådan en kvinde han havde ledt efter længe.

Starling lagde sin hånd min sin kind, og blev lidt forskrækket over at mærke at hans hånd stadig lå på hendes kind. Hun havde faktisk troet at det bare var en erindring fra natten, hun kunne mærke, men det var altså hans hånd hun havde mærket. Hun glippede lidt med øjnene mod lyset, mens hun så ned på ham. Han lå bare og smilede til hende, hvilket gjorde at hun selv begyndte at smile.
Det var først senere at hun opdagede, de mørke rander han havde under øjnene. Hun flyttede sin vægt over på armene og rettede sig lidt op, så ik al hendes vægt lå oven på ham, mens hun så ned på hans ansigt.
"Sig ik at du har været vågen helle natten?" Hun rystede kort på hovedet og så ned på ham igen, "Det er altså dig der har brug for søvnen, din krop har brug for energien for at hele." Hun rettede sig lidt højere op, med hensigt at kravle ud af sengen, og drejede hovedet mod rummet og væk fra ham.

/Endnu en gang åben, så du har frit spil til dit træk Og undskyld det er så kort/

Han kigget på hende og tog fat i hende da det så ud til hun ville rejse sig fra sengen. Han sank en klump og kigget på hende "jeg kunne bare ikke sove" sagde han og kigget undskylden på hende. Han ville ikke fortælle hende at det var fordi han havde haft problemere med søvn det havde han haft den seneste tid og det gjorde det ikke bedre af at hun ville gå fra ham nu da det var meget dejligt for ham han var nemlig begynde med og kunne falde i søvn ign. Han smil lidt undskylden til hende og håbet hun forstod det mens han lagde hans varme hånd på hendes kind igen han smil beroligende til hende så hun viste det ikke betød det store for ham han kunne godt lige at hun lagde på ham og havde sæt sig lidt op igen. Han smil til hende "jeg skal nok for sovet jeg tænket bare på en massede ting star" sagde han og smil charmerne til hende så hun viste det ikke betød det store for ham. Han smil stadig til hende og håbet hun ikke ville rejse sig op.

Starling mærkede hans hænder på sig, i det han roligt, men bestemt trak hende ned til sig. Hun så ned på ham og valgte så at lægge sig til rette, istedet for at komme ud af sengen. Hun endte med at ligge sådan lidt hen ad siden på ham, med sit hoved på hans bryst. Hun lå rimelig godt og smilede tilfreds for sig selv, inden hun løftede hovedet en smule så hun kunne se på ham.
Hun mærkede svagt at han lagde sin hånd mod hendes kind og hun kunne ikke lade være med at læne dig ind til berøringen og endnu en gang, kunne hun mærke at hun smilte. *Hvad sker der med mig?* tænkte hendes forskrækkede. Hun følte trygheden og varmen og det var som om hendes hjerne ville have hende til at flygte, men hendes krop havde sit eget liv og blev liggende. Hun åbnede langsomt sine øjne, *hvornår lukkede jeg mine øjne?* og så over på ham.
"Hvad er det der har holdt dig vågen Lancelot?" Hun så nysgerrigt på ham mens hun lagde sin højre hånd mod hans bryst kasse. Der gik lidt tid inden det han havde sagt, trængte ind til hendes omtågede hjerne. "Hvad var det du lige kaldte mig?" sagde hun så lidt forbavset. Det var noget hun ik var van til og hun havde aldrig hørt nogen kalde hende det før.

Han kigget på hende med et lille smil og ryste på hoved "det vil du ikke vide star" sagde han. Mens han smil venliget til hende og forsætte med og nusse hende på kinden mens han kigget på dem to han smil til hende da hun spurgte om hvad han kalde hende. Han smil og nusse stadig hende på kinden mens han lukket øjne. Han kigget ind i hendes øjne og smil så "star passe da godt på dig" sagde han og smil charmerne til hende mens han lod hende blive liggende på ham for han kunne godt lige den måde hun lå på ham. Han kigget på hende igen "og forkortles af dit navn er også star" sagde han drillende og smil også til hende. Han mærket selv at søvn var ved og overmande ham men han ville ikke sove. Han smil til hende på den mest nice måde jo han elsket hende på en måde men de kendte jo ikke hinaden han sukket og smil til hende. Han ville senere finde ud af mere om hende hvis hun ville åben sig for ham men ellers ikke. Han lod stadig hans hånd nusse hendes kind mens han nød hendes varme på ham den var virklig dejlig
//krea /nat svigt//

Hun så op på ham med et smil. Der var noget over den måde han smilede på, der gjorde at hun ik kunne lade være med at smile tilbage. Hun kravlede lidt tættere ind til ham og sukkede lettet. Hun følte sig rigtig tryg her, hos ham. Hun løftede sin arm og lagde den på brystet af ham, og begyndte at nysse ham ved nakken.
"Jeg siger heller ik at jeg ik kan lide det," sagde hun med et smil. Hun lagde sin kind mod hans bryst og kunne svagt høre hans hjerte slå, og lukkede så sine øjne i velbehag. "Der har bare aldrig været nogen som har kaldt mig det før, så det var lidt overvældende."
Hendes fingre fandt noget hår, som hun begyndte svagt at lege med det, inden hun løftede hovedet og så op på ham. Hun sendte ham et skævt smil, men hun kunne også se at han så træt ud.
Hun lagde vægten på sin arm så hun løftede overkroppen fra sengen så hun så ned på ham. "Du burde virkelig prøve på at sove nu," sagde hun med blid stemme, mens hun løftede sin højre hånd og kod den køre gennem hans hår. Hun lænede sig frem og gav ham et hurtigt kys på kinden.

/Sorry kreasvigt

Han smil og mærkede så hendes hånd der nussede ham i nakken han brummet svagt og prøvet og holde øjne åben. Han begynde og ha svært med og ha åbent øjne da hun klikket på de rigtig knappe han lukket øjne lige så stille da hun begynde og nusede hans hår. Han smil bredt og brummet af velbehave. Han smil til hende og begynde lige så stille og falde i søvn. Men han bekæmpet stadig trangen og fald så ikke i søvn men han var meget tæt på. Han smil med hans halv åben øjne og så på starling. "du vil ha mig til og sove var" sagde han og smil til hende. Mens han mærket hendes hænder i hans hår "du ved lige hvordan man får en person som mig til og slappe af" sagde han og smil til hende. Han gabet lidt og kigget smilene på hende. Mens han stadig nydt hendes nusende på ham han havde glemt for en stund at han jo ikke skulle sove før han havde fundet hende vampyren der slagte hans forældre. Han kysset hende på panden og nydt stadig hendes kærtegne og lidt efter lidt faldt han i søvn. //krea svigt//

Starling lå stille og nussede ham i håret. Det var beroligende, selv for hende, og hun elskede følelsen af hans hår mellem hendes fingre. Hendes smil blev bredere da han begyndte at brumme, for det minde hende faktisk om en lille kat, hvilket fik hende til at tænke på hendes barndom, kort.
Hun blev dog hurtigt revet ud, da han begyndte at snakke og hun kom med en lille latter da han beskyldte hende for at ville ham til at sove.
"Ja, jeg vil gerne have at du sover, fordi det har din krop brug for. Du burde snart være frisk nok til at bevæge dig rundt igen. Men ik endnu." Hun fortsatte med at nusse ham i håret, da hun kunne se at det virkede, og inden længe sov han. Hun smilede selvtilfreds og så på ham, da han var faldet i søvn. Han så meget rolig ud nu, mens han lå og sov og hun fik et ømt glimt i øjet, mens hun så på ham. Hun fortsatte med at nusse ham i håret, selv efter han var faldet i søvn inden hun lænede sig op og kyssede ham på kinden, endnu en gang.
Hun overvejede at rejse sig op, så han fik mere plads på sengen, men valgte så at blive liggende. Hun lagde sit hoved på hans bryst og kunne høre hans hjerte. Det var beroligende og hun fik et varmt smil på læberne. Hun lukkede øjnene, uden at falde i søvn. Hun var stadig vågen, hun havde bare øjnene lukket.

Lancelot sov fredligt og uden tegn på han vil vågene. De første par minuter mens han sove begynde han og kaste med hans hoved og råbet i søvne det var mere fordi han havde maridt. Sveden faldt ned over hans ansigt men imens han mærket varmen var hende. Men hans drømme var stadig så virklig at han fik anfald med hans hoved han kaste med hans hoved og resten af hans krop ryste mere og mere han kunne ikke klare det det var som om hans krop ville ha at han sov men resten af hans krop ville ikke lystre. Han gispet og råbet lidt mens han svedte i hele hans krop om det var såret eller hvad det var viste han ikke måske var det bare fordi han ikke sov særlig længe og hans krop var helt imod ham på alle punkter nu flere gange var han lige ved og vågene op. Han kaste stadig med sit hoved og råbet til det der sket i drømmen "nej lad være ikke mine forældre" råbet han og gav så et smertfuldskrig fra sig da blodet i drømmen rammet ham det var den tortur han havde prøvet da han var lille og hans forældre bliv slagte foran ham sådan var hans drøm nogen gange. Han mærket hele hans krop skrige i smerte mens han puste ud og åbent øjne med et sæt. "det det" han kunne ikke få ord ud men han viste godt hvad det var.

Det første tegn Starling mærkede, som fortalte hende at der var noget galt, var at hans krop blev meget anspændt. Det var noget hun sjældent oplevede, især når mennesket sov. Hun lagde vægten på sin arm og så så på hans ansigt, med undren. *Han bliver ik afslappet, hvis han sover så anspændt!* Hun nåede lige at tænke, før at han begyndte at kaste med hovedet og råbe. Hun satte sig hurtigt op i sengen, og sagde 'shy' lyde til ham, men det virkede ik. Der kom en mand brasende ind på værelset, da han jo havde hørt råbene, og så fra Starling til Lancelot.
"Bare rolig jeg har styr på det." sagde hun med det samme, mens hun så på manden. Han vrissede lidt inden han smuttede ud af døren igen. Starling vendte hovedet ned mod Lancelot igen og så sveden der begyndte piple frem på hans pande. Hun skyndte sig ud af sengen og fandt en klud, og tog den samt baljen med det vand hun havde fået tidligere, over til sengen hvor hun satte sig på kanten.
Hun lagde kluden ned i vandet og begyndte så at tørre sveden af hans pande mens hun begyndte at snakke til ham. Hun tog hans hånd og gav det et lille klem, mens hun stadig prøvede på at køle ham ned. Hun begyndte at kalde stille på ham, og hun var meget splittet. På den ene side, så vil hun gerne have at han fik sovet, på den anden, så hjalp det ik noget hvis han fik mareridt. Hun puttede kort kluden ned i vandet og vred den op, inden hun lagde den tilbage på hans pande.
"Kom nu Lance, vågn op" sagde hun, mens hun gav hans hånd et lidt hårdere klem, end før. Hun vidste ik om det havde hjulpet, eller ik, men han åbende ihvertfald sine øjne, og Starling åndede lettet op. Hun fortsatte dog med at tørre sveden af hans pande, men nu lod hun sin tommelfinger glide hen over hans håndryg, mens hun gjorde det.
"Hey det er oka, der sker dig ik noget. Det var bare et mareridt." Sagde hun blidt, mens hun dubbede kluden rundt på hans pande og kinder.

Han kigget på hende overvejet og fortælle hende om hans evne men lod vær. Han smil til hende og prøvet og få det til og være overbevisende mens han i sig selv tænkte * er den drøm noget der sker eller vil ske*hans hoved var helt i tåge mens han mumlet det til Star. "ja du har ret" løg han for star og kigget hende i øjne mens han kigget på sig selv og den måde hendes øjne nærmest viste hvad hans tænker var på. Han sank en klump og lige så stille på grund af det hun gjorde ved hans hånd fik ham til og slappe meget af hele hans krop begynde med og være normal igen. Han kigget på hende og fremtvang et smil "tak star og det er jo kun en drøm" løg han og rejste sig for og gi hende et kys på kinden da han ikke viste med munden i nu de kendte jo hinaden meget lidt. Han kysset ud efter hendes kind men hvem viste om hun ville vende ansigt og modtage det på kinden eller om hun blive stående og ville kysse med. Han håbet enlig på det første.

Starling så med det samme at hans smil var falskt og hun kunne se at han skjulte noget for hende. Hun sendte ham et strengt blik, men valgte så at lægge det til siden, da hun regnede med at hvis det var vigtigt ville han fortælle hende om det. Hun fjernede kluden fra hans pande, da hun kunne se at han var ved at få det lidt bedre, men selv med siden til, kunne hun fornemme at han ik var helt ærlig i sin tone og i det han sagde. I sin foroverbøjet stilling drejede hun hovedet og så op på ham. Hun kunne godt se at der var noget der og hun rettede sig op med rynket pande.
*Hvad er det han skjuler fra mig?* Hun var lige pludselig glad for al den træning hun havde i at læse mennesker, da det hjalp hende til at se igennem hans løgne. Hun ville dog ik tvinge eller presse ham, så hun lukkede roligt øjnene og tog en dyb indånding.
Hun kunne dog stadig mærke at han var ved at falde til ro, hvilket fik et smil frem på sin læber og hun drejede hovedet for at sige at hun gerne ville se hans sår. Den kunne jo være gået op efter hans mareridt, men hun nåede knap nok at åbne munden. Hun blev rimeligt overrasket, da hun ik havde regnet med kysset hun nu fik af Lance, men det var til gengæld noget hun gerne ville gøre igen. Hun ville gerne læne sig ind kysset, men hun var stadig i tvivl om det var et uheld og at Lance ik selv ville det. Hun valgte at sidde stille og se hvordan han reagerede.

Han skulle lige til og kysse hende, på kinden men det der skete nu kunne han ikke sige hva han mente med. Men han gengælde bare kysset, og lænde sig tilbage så hun nu lå oven på ham. Han kysse stadig med hende, mens han begynde og kigge på hende. Det var en god følse det var det her virkelig, det her  var bare det beste. Han kysse videre med hende, mens han begynde og nusse hendes kind. Imens han slap kysse. Hans smil var flabet til hende Han kunne meget godt lige den her måde hun var på, for ham lige nu.  Han syndes det var sødt af hende alt hvad hun havde gjorde for ham og at hun ville kysse gjorde det bare bedre. Han smil selv tilfreds af at hun lå på ham. Gjorde det bedre han grinte lidt og kyssede hende igen. Han nusse hende på kinden og smile så glad nok til at han ikke kunne tænke over det her mere. Alle hans tænker var på hende og kun hende, han havde et mål I sit liv nu. Men ville hun være sammen med ham, eller ville hun ikke. Han sank en klump, det var han skide bange for og hvordan hun ville reagere. Han lukke kort øjne og nød deres kys. Som forsætte. Han ville aldrig ha det her stoppe det ville han bare ikke han smil og kysse videre med hende. Mens han smile for sig selv det her var så fantstisk som om det ville forsætte for eviget. Han var forelsket nu det var sikkert.
//håber det kan bruges//

Da hun mærkede at han kyssede igen lukkede hun øjnene og lænede sig frem, for at være tættere på ham. Hun lod ham trække hende med ned så hun lå oven på ham på sengen. På en måde var hun overrasket med sig selv at hun bare kyssede en fremmed fyr, men hun var endnu mere overrasket over hvor rigtigt det føltes, at have ham så tæt på sig. Hun elskede følelsen af hans læber mod sine og hun kunne ik lade være med at smile ind i kysset.
Hun mærkede hans hånd mod sin kind, og hun løftede selv en hånd op og lod den glide igennem hans ureegelige hår og elskede følelsen af hans hår under hendes fingre. Hun havde ik lyst til at det skulle ende, men hun kunne godt mærke at hun snart havde brug for mere luft, så da han slap kysset, hev hun en smule efter vejret, mens hendes øjne stadig var lukkede. Hun lod sin pande hvile mod hans, mens hun trak vejret og hun var omringet af hans duft. Hun åbnede øjnene og så ned på ham med et sødt smil, inden han fangede hendes læber igen.
Hun lagde sin venstre hånd mod hans bryst, mens den højre legede med håret omkring hans venstre øre. Hun lod den glide ned af siden på hans hals mens hun kyssede tilbage, og ned af hans side, mens hun var forsigtig med hans sår. Hun havde nemlig ik glemt alt om det.

/Håber det kan bruges, skal lige ind i skrivningen igen /