Vent... Dig? (Neal)

________________________________________

Duften af blod brede sig i luften som Aramantha slæbte sit sidste nye ofre igennem den mørke skov, Ashen Wood, perfekt sted, Aramantha elskede dette sted, der var så dejligt og om aften et perfekt sted at jage da nogle var så dumme at gå en lille aften tur i denne mørke, modbydelige skov. Dette ofre som Aramantha slæbte rundt på var denne gang en mand, ikke at det var sjælendt at hun havde mænd som ofre, slet ikke, men de sidste ofre hun havde haft havde dog været kvinder som hun slet ikke syntes om at smage blod fra, de var så sure.
Mænd derimod, de smagte herligt, især denne mand, intet alkohol i blodet, han var simpelt hent perfekt. Han var allerede tømt for blod, uheldigvis, da Aramantha sagtens kunne tømme flere kroppe fra blod, nu var der dog bare ikke flere i skoven som hun lige kunne få fat i, hun havde gennemsøgt det meste af skoven, denne mand var den eneste hun havde stødt på efter 10 kilometer.

Aramantha lod kroppen falde til jorden som hun slap taget, hun stod nu helt stille og bare kiggede direkte ud i luften, der var et par enkelte stråler som kom igennem de tæt groede træer, dog var de meget små og lette at undgå. Denne lette brise kom imod hende og løftede en smule op i hendes sort hvide kjole som sad pænt på hende, hun syntes i hvert fald den sad godt på hende. Hun kiggede lidt ned af sig selv... "Jaer... Den sidder fint nok" sagde hun til sig selv og kiggede så bare direkte ud i luften igen. Hun havde intet at tage så til, hun prøvede egentlig bare at nyde den rolige stilhed omkring hende i skoven.

Påklædning: en sort skjorte med opsmøgede ærmer, en grå vest, et par sorte bukser og sko.

når man først lagde sine øjne på Neal, ville man tro at han ikke direkte passede ind i et sted som en skov, men sandheden var at han til tider løb ude i skoven, endda var der tider hvor han skydetrænede her ude. Det var et godt sted, stille og fri fra alle mulige personer man bare helst ikke gad snakke med. Selvom han var vokset op i en villa, faktisk den villa han boede i nu havde været hans barndoms hjem og nu også hans eget hjem den dag i dag...og de ting der var sket der...ja dem skulle man helst ikke snakke om.
men sagen var også at selvom hans forældre var højtstående lejemordere og denne tradition og at blive lejemorder ligesom løb igennem familien...havde han altid elsket naturen...dog ændrede det sig da hans søster gik fuldkommen agurk og slog hans forældre ihjel...da hun ville have pengene og hjemmet. Hun havde endda prøvet at slå ham ihjel, men havde ikke lykkedes, som senere hen resulterede i at han både slog hende og hendes hjælpere ihjel.
I det han gjorde det, satte han sin indre morder løs...for han havde aldrig før hen været en stor fan af at skulle slå folk ihjel, men man kunne sige at det hans søster var skyld i mordet på deres forældre og det at han blev nød til at slå hende og medhjælperne ihjel...det vidste ham ligesom en masse i at dræbe og han kunne i sidste ende ikke få nok.
Dog ærede han til tider stadig skoven som han i dag gjorde ved at tage ud og nyde dagen, glemme alt det dårlige og bare...slappe af.

Lugten af vampyr ramte ham dog hurtigt som han vandrede rundt...bare lugten fik ham til at rynke brynet, men dog gjorde han intet ved det, fortsatte bare sin tur, uden at fortrække så meget som en eneste mine. Hans smil fra tidligere, var desuden også forsvundet, havde trykket sig ind, til en kold og tom grimasse

Noget fanget hendes opmærksomhed, noget som ikke var langt fra hende, lugten af mand, lugten af dæmon... En hurtigt bevægelse og hendes hoved var rettet i den retning hun kunne lugte, lugten... Et bredt smil brede sig på hendes læber, dæmoner smagte ikke godt... Men de var altid sjove at lege med, især mændene... Mhmhm.... Hun satte i løb mod lugten, ikke en lugt hun syntes om.. Men what the hell...
Med hendes vampyr hastighed nåede hun hurtigt hen til denne dæmon mand. Hun hoppede hurtigt op i et træ for at han ikke skulle opdage hende med det samme, hun ville hoppe ned bagved ham. Som han var gået forbi det træ hun var i sprang hun ned bagved ham, lydløst og elegant lande hun. Hun gik roligt efter ham, sneg sig lige så stille ind på ham og hun kom tættere og tættere på ham... Til sidst var hun helt oppe ved ham.. Et let prik ramte hans skulder og et bredt smil brede sig på hendes læber.

Med et koldt blik og fuldkommen tomt ansigt fortsatte han sin gang ned af stien, lyttede opmærksom på hver enkel lyd, dog vidste han at en vampyr meget vel kunne være ufattelig lydløs, så nu skulle han bare lytte til et hvert tegn på at der skulle være nogen.
Måske var han ikke en vampyr, men i gennem sin tid havde han kæmpet mod mange vampyrer, hvis man kunne håndtere det godt nok, kunne det være meget lette at nedlægge, af med hoved eller hjertet...eller den sjove, man fangede dem, spændte dem fast ved en solopgang og ventede på at solen gjorde sit arbejde med at grille dem.
Lige i det sekund, han følte prikket mod sin skulder, trak han hurtigt sin pistol, vendte sig om og rettede den mod kvindens pande, lige mellem øjnene. Dog stivnede han da han så hvem det var "Ara...hvad fuck laver du her ude" spurte han og overraskede alle ved at bande...en ting han aldrig sådan rigtig gik op i, medmindre han blev virkelig vred eller som i dette tilfælde overrasket. Han sænkede langsomt pistolen, så overrasket på hende. Hun var da i sandhed ikke den han forestillede sig var her ude, ikke det gjorde ham noget, men det var da længe siden de to sidst havde set hinanden

//havde forstillet mig at han havde et kælenavn til hende

Et gisp kom fra Aramantha da dæmonen vende sig mod hende lidt mere forberedt end hun havde forventet, med en pistol rettet direkte mellem hendes øjne... Hun sank en klump... Men i det samme denne mand sagde noget til hende... Kunne hun ikke andet end at se overrasket ud da hun så hvem det var der stod foran hende med en pistol rettet mod hende... Neal... Men... Det var så lang tid siden, hvad var chancen lige for at de skulle mødes ude i denne skov... Hun tog sig ikke så meget af at han havde bandet, det rørte hende ikke spor at han gjorde det, det var der så mange der gjorde og kom til nogle gange. Hendes øjne fulgte pistolen som langsomt blev sænket ned igen.. Hun tog en dyb indånding og kiggede så op på Neal med et roligt blik, men intet smil... "Neal... Jeg kan kun spørger dig om det samme" hun lagde armene over kors og betragtede ham lidt.

//Ja.. Ara er helt fint xD Ved bare ikke helt om hun skal have et kælenavn til ham da Neal i forvejen er et ret kort navn xD//

Han fjernede pistolen fuldkommen og smilede stoerre til hende, et af de smil man meget sjaeldet saa paa hans laeber, mest fordi det rent faktisk var oprigtigt og endda varmt, to ting han ikke gik ind for, at vaere varm eller blid omkring folk ogsaa lade dem se hans inderste person.
Han lagde hoved paa skraa "det er da virkelig lang tid siden og du har jo ikke forandret dig det mindste" selvfoelgelig havde hun ikke det, hun var en vampyr og ville derfor ikke forandre sig det mindste, ikke engang var der lignede det, det var det samme med ham selv. Han havde ikke forandret sig en smule, jo hans oejne var blevet mere intense og lignede nu flydende soelv

// hun kunne kalde ham cross ?

Hun betragtede pistolen som han fjernede helt, hun sukkede lidt da hun så hans smil på hans læber, hun gav ham et smil tilbage. Hun stod lidt uroligt, vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv. Det var så langtid siden hun havde set ham. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige. Og hende som ellers ikke løb tør for ting at sige lige med det samme.
Hun små grinede af det han sagde og rystede på hovedet. "Nej, det er vel nok fordi jeg er vampyr"
hun trak på skulderne og kiggede lidt ned. "hvad laver du egentlig her?" hun vidste ikke hvad andet hun skulle sige.