Luce - Cemetery walk

Dag:irl
DAto:irl
Omgivelser: Gravsten og Gravkammere, katekumber.
Vejr: Der er lidt vind, men det er ikke en direkte kold fornøjelse, vejret er sommerligt.
Sted: Corpsewind Cemetery i midten af kirkegården.
Tid:22.32
Årstid: Forår


Det var som at holde en fest for gamle venner og ikke så gode venner, følte Ribanalon imens hun havde gået her på Kirkegården. De fleste der lå her havde hun engang haft bekendtskaber med eller været ligefrem fjender eller venner med. Tanken om at de havde bukket under for det udødelige liv og det der nu tilsidst eksisterede af dem var aske eller ligefrem kun knogle som lå i deres mørke grav. Hun havde været tavs længe imens hun var gået her, kun enkelte sætninger havde undsluppet de mørkerøde læber som den smukke Ribanalon bar rundt på. Nogle mente at de var farvet op med blod fra hendes ofre, sådan at hun ikke behøvede at bruge sminke til at farve dem op med. De metalliske grå øjne Alle Klusisska'erne havde stirrede længe på de gravsten som hun nu vandrede langsomt fordi. Hun stoppede kun enkelte gange for at se på de gravsten der lå over personer som havde haft stor betydning for hende, både gode betydninger og knap så gode betydninger.

Hun vidste ikke hvad hun rent faktisk lavede der. Hun havde måske bare brug for og få stoppet sin trang til og undersøge stederne? Hendes sorte lange hår flavrede i vinden og månen lyste direkte ned på hendes lilla med blå nuancet farvet hud. Hun havde et sort stof bundet over sit ene øjehul. Hun manglede nemlig det øje. Når børn spurgte sagde hun, at hun havde leget pirat sammen med sin søn på knap de 2 år, men det var jo ikke sandheden hun havde bare ikke lyst til og skræmme livet af folk. Det var ca 3 måneder siden hun havde født sit andet barn. Connor. Hun havde ikke rigtigt noget og gøre med det barn, men det var også forståeligt nok. Hun var blevet ramt af en fødelsdesprition og havde fået nogle anfald som kunnet skade den lille dreng. Sean turde ikke og lade hende være alene med det. Det var nu også ham som fik lov til og passe det allerede inden hun fødte det barn. Nu boede hun der sammen med begge sine sønner og så en slags bekendt som havde passet på hende siden Rafael havde tortureret hende for knap 12 måneder siden. Tiden fløj afsted. Hun gik ind i kirkegården og kiggede undersøgende rundt. Hun havde nemlig aldrig været der før så der skulle undersøges lidt om, hvem der egentlig var blevet begravet på dette sted.

P: