Callie - en anden som mig?

Dag:irl
Dato:irl
Omgivelser: Natur
Vejr: solen skinner og varmer huden
Tid:12.23
Årstid: forår snart sommer.
Sted midt i en stor dal

Ferde havde valgt at ´komme lidt væk fra sine 5 brødre som var taget med ud og se hvad der skete i de dybe dale i Oasis. Hans brødre var godt igang med at pisse den næst yngste bror Yefeal godt af ved at tage hans bukser og rande rundt med den og kaste til hinanden så han ikke kunne få dem tilbage igen. Ferde havde hele dagen hørt på sine ældre brødre som foralte historier om pigerne der var i byerne og om hvordan de havde charmeret dem og også om hvordan de havde været i kamp med forskellige folk som dæmoner og vampyrer. Han havde bare brug for fred nu! Han brødre viste hvor han var på vej hen. Ned til et vandhul som Ferde altid gik til når de var i denne dal. Vandhullet var et roligt sted og til tider var der dyr der drak af det friske vand. En lille kilde gjorder der altid frisk vand i vandhullet. Det måtte være under jordisk. Men her var Ferde aíhvertfald på vej væk fra hans hovedpinegivende brødre.

Den ung pige ved navn Callie tog en går tur igennem den smukke dal, hun havde vandre støbler på samt sine bukser det sad løst på hendes ben for at hun beder kunne vandre, hun havde sin trøje på og en jakke, hun smilede for sig selv, hun lod sit blik glide rundt g så så en ung fyr nede ved vand hullet hun gik der ned og satte sig, hun nød solen der skinnede mod hendes hud hun smilede og lod sit lyse hår sidde om sit hovede...

En duft af pige/kvinde fangede hurtigt hans opmærksomhed. Hun var ung og lyshåret og lignede virkelig en som nød livet, han kunne også dufte at hun var varulv som ham selv og det forbløffede ham helt. Det var sjældent man så kvindelige varulve, normalt var det for det meste menneskepiger som blev varule hanners udkårne. Han så længe på siden uden at trække en eneste mine. Men nysgerrigheden overvældede ham og han begyndte straks at gå over imod hende. Hvis hans brødre så hende, ville de gå helt amok, ikke på den dårlige måde. og igen de ville omsværme hende og vise sig over for hende, måske endda konkurrere bare for at få hendes opmærksomhed. Da han stod ca. 5 meter fra hende stoppede han op og stirrede bare på hende. "He...hej?" sagde han og forstod ikke helt hvad en pige lavede her alene.

Pigen sad og slappede af, da hun hørte fodtrin der kom gående mod hende, hun så op og smilede ''hej,'' sagde hun og rejste sig op og så på ham.. og rakte ham sin hånd blidt og roligt hun havde godt kunne lugte der var en del varulve ''mit navn er callie, hvad er dit?'' spurte hun blidt og roligt og slapper af og tog en dybindåning da der var så smuk og luften var så ren..

Pigen opdagede også Ferde efter at han havde sagt hej, hun havde roligt rejst sig fra sin plads hvorefter hun rakte ham sin hånd og hilste på ham. Han tog blidt hendes og gav den en fast glem. "Ferde" han så dog stadig undrende på hende. Det var sjældent han møde hunkønsvæsner her ude. "Du burde ikke være så langt væk fra byerne eller din flok?" sagde han og så bestemt men roligt på hende. Der kunne ske slemme ting her. Han slap hendes hånd og kløede sig i venstre side af håret. "Du kan komme til skade her ude." Det værste der kunne ske lige nu var at hans brødre kom og ødelagde dette møde, hvilket de helt sikkert snart ville gøre hvis ikke Ferde snart gik videre, eller også ville andre væsner kunne dufte at der var varulve i området. Han så hende roligt i øjnene imens han ventede på svar fra hende. Hun var nu alligevel en yndig pige.

Callie smielde mod ham ''frede tak for din bekymring, men jeg klare mig... kender du de andre ulve jeg kan lugte'' sagde hun blidt,
hun ville gerne lære flere varulv at kende, hun slapper af og smiler for sig selv og tænker på en masse og slapper af...

Han smilte skævt da hun sagde Frede istedet fr Ferde. "Ferde, ikke Frede" han lagde hoved på skrå og så væk fra hende da hun spurgte til hans brødre. Han nikkede langsomt og lod igen sine øjne vandre op på Callie. "Det er mine såkaldte ældre brødre" han holdte en kort pause, "Selvom de mentalt er yngre end mig" sagde han med en komisk stemme. Han kunne være lige så barnlig som dem hvis det skulel være, dog var han bare mere kuet fordi han var den yngste i flokken.

Callie rødmer ''det jeg alså ked af undskyld jeg er ikke god til det med navne'' sagde hun blidt og roligt og kom med t sødt grin og så på ham, ''okay hehe du har i det mindste din flok tæt.. min... er der ikke så mange tilbage i'' sagde hun trist og så på ham hun havde sin bror sin onkel det var alt og hendes onkel var ikke engang varulv mere...

Han trak på skulderne og kunne selv lade være med at grine da hun grinte. Hans flok... Ja Hans flok. " Tja sådan er det når man er født ind i en varulve familie" han grinte igen go lagde nu mærke til at hun havde sagt der ikke var mange tilbage i hendes flok. "HVa... hvad der sket med din folk da?" han så spørgernde på hende med hans øjne som viste at han ikke ville være fjendtelig. Han brødre var så småt begyndte at trække mod vandhullet for at få fat i Ferde, da de ville videre omkring for at se om alt åndede fred og harmoni her i dalen, naturen og dens væsner skulle beskyttes fra folk der ikke forstod at naturen var til for at hjælpe væsner og ikke til for at sprede død og ødelæggelse.

Callie havde næste lige fået nyheden om sine forældre... de var døde.. hun tog en dyb indånding ''de er døde'' sagde hun trist ''jeg har kun min bror og onkel'' sagde hun blidt og roligt og slapper af og ser nogle drenge komme gående ''er det der dine brøder?'' spurte hun og pagede mod dem og smielde mod ham han virkede sød...

Han mærkede hvordan det føltes at få en lussing da hun sagde at hendes forældre var borte og oppe hos guderne. Men han blev hurtigt forstyrret i sin overbærenhed da hun pegede mod det hun spugrte var hans brødre. Han lukkede kort øjenne og vendte sig så imens han åbnede sine øjne igen. Han nikkede imens han så væk fra Callie. "Yes, det er mine brødre" De 5 ungre mænd stoppede kort op da de Så Callie men begyndte så at vandre med hurtige skridt imod dem. Keran begyndte at grine og lagde en arm om Ferdes skulder, "hvad har vi her Ferde? En smuk ung dame?" Corno og Lerien, begyndte at gå rundt om Callie og studere hende, "Hun er meget yndig" sagde Corno med et stort smil på hans læber, "hvad laver en dame som dig her" sagde Lerien afslapped imens han studerede hende nøje, faktisk gav han hende flere gange elevator blik. Den der ikke sgade noget Var Melton som man tydeligt kunne se var den ældste og stærkerste og var derfor Lederen, han stod bare og så Callie imens at den sidste bror Yefeal gik over og stod ved hans bror Ferdes sidem imens han sendte et anerkendende nik til Callie

/du kan se mine brødre på min profil//

Callie så på alle de fyre der pludselig var rundt omkring hende, ''øm.. hej mit navn er callie goddag'' sagde hun blidt og roligt og slapper af og tænker på en masse og smiler for sig selv.....hun syns de var underlive men se på den yngste bror og smilede til ham, ''jeg snakkede med jeres bror og var taget lidt her ud'' sagde hun blidt..

Corno så stadig på Callie imens hun stod der og lignede en der ikke viste hvad hun skulle gøre. Ferde rømmede sig tilsidst da han syntes hans brødre begyndte at blive for meget. "Hey lad hende nu være!?" Han skubbede Keran væk fra sig med et skævt smil, "gå nu væk man" sagde han grinene, med en undertone af at han faktisk gerne ville have de skred. Melton gik nu frem imod Callie og sagde, "Det sjældent vi ser varulve hunner" sagde han med en rolig og meget dyb stemme. Han øjnene kørte langsomt ned af hende hvorefter de så kørte op igen til hendes øjne. Ferde saa nu på Melton som tydeligt var intresseret i Callie. Yefeal og Lerien var allerede ved at tage lidt afstand for at give Melton og Callie alene rum da de viste hvordan Melton var med piger der fangede hans interresse. Ferde rømmede sig igen og gik imod melton og Callie. "Skulle vi til at komme hjem Melton?" sagde han med en svagt rungende stemme der lød usikker.

Callie så på ham og gik hen til Ferde ''okay, men jeg snakkede faktisk med ferde og ikke jer'' sagde hun høfligt og sødt til dem og smilede for sig selv og så på ferde da hun syns han var sæd det var sket ikke det, hun smilede mod ham hun var glad for at hun da kunne tiltrække varulve fyrs opmærksomhed... men hun var lidt nervøs over de var så mange..

Melton så længe på Callie før han vendte blikket mod Ferde... Melton: "Joh... det skulle vi vel" Melton vendte nu blikket mod Callie igen. "Jamen så mødes vi vel en anden gang?" sagde Melton og vendte sig så om.... Lerien og Yafeal var nu igen med at provokere hinanden i leg igen. Melton vendte sig om og be´gyndte så at vandre mod sine brødre mod en retning som de også lige var kommet fra. Ferde stod stiv da Melton gik forbi imens han bare så Callie ind i øjenene. Hans øjne viste at han havde været lidt nervøs over at Melton havde fundet Callie så interresant. Ferde nikkede endelig til Callie da han nu hørte Lerien kalde på sig. Lerien "Hey Lover boy.. kommer du?" Ferde sank en klump. "jaja jeg kommer om lidt" Ferde så imod sien brødre hvorefetr han så på CAllie igen. "Jamen vi ses nok en anden gang, Callie?" sagde han roligt men blev ved med at stå og se på hende.