Family needs family - Caroline

S: deres hjem i firewood village.
T: kl 22:30..
V: stille aften men kold..
O: møbler og de slags..
P: nattøj..

Eliza så på ham hun smilede for sig selv og slappede af, hun savnede sin søster og var endelig på vej i seng da hun så døren gå op og en skikkelse komme ind hun kunne ikke se hvem det var men ville faktisk gerne vide det men tur ikke gå tætter på hvis det nu var roses...

Caroline havde taget sig sammen, hun var taget hjem.. Måske var det i virkeligheden det bedste sted at være..? Hun åbnede døren og træssede indenforr, hun lukkede den bag sig.. Og slæbte nærmest sig selv indenfor, hendes hår sad bare løst og normalt.. Hendes ansigt var tydeligt at se at hun havde grædt, og hun ikke var færdig med det enddnu.. Nicolas var forsvundet, i troen om hun sikkert aldrig ville få sine følelser frem igen.. Men hun græd, hun havde følelser.. De var fremme.. Hun ville finde ham og overbesvise ham.. Men hun anede ikke hvor at han var.. Eller kunne være. Caroline smed sig på sofaen, med hovedet ned i en pude, hvor hun græd videre.

Eliza så på sin søster og gik hen til hende og tændt en lampe og satte sig på knæ foran hende og lagd en blid hånd på hendes ryg ''jamen caroline hvorfor græder du hvad er der dog sket?'' spurte hun bekymrede for hun var knust over nicolas, hun ville ikke hendes søster var ked af det... hun satte sit vand på bordet og så på hende og slapper af...

Caroline satte sig op og kiggede ned på Eliza.
"Han er væk.. Je.. Jeg tror at han blev vred på mig eller fortvivlet.. Og nu er han helt væk.. Jeg kan ikke finde ham.." Fik hun sagt med en meget forvrænget stemme, det var næsten ikke til at tyde hvad hun sagde.. Caroline kunne slet ikke styre sin sorg ligenu, for de havde jo ikke slået op.. Nicolas var bare væk. Som forsvundet fra jordens overflade..

Eliza holdte for sin mund og fik sin søster op og sidde og tog om hende og kysser hende kærligt og nusser hendes kind blidt og roligt og slapper af med et kærligt smil for at op mundre hende, hun kyssede sin søsters kind og tog om hende og trøstede hende ''det jeg virkelig ked af caroline jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig med hvor han var henne'' sagde hun trist og kunne virkelig se hvor sårede hendes elskede søster var..

Caroline hullede..
"Men det min skyld at Han er væk.. det min skyld.. hvorfor kan jeg ikke gøre noget rigtigt?" Sagde Caroline og græd endnu mere.. Caroline kiggede på Eliza..
"Hvorfor kan jeg ikke gøre noget rigtigt mere?.."

Eliza lod sine arme ligge om sin søster ''caroline du er god du gør ikke noget galt du gør alt du kan for at gøre alle glad''' sagde hun blidt og roligt og slapper af med et smil på sne læber... hun smiler for sig selv..

Hun var god.. Nej hun var ikke.. Ellers havde hun ikke gjort det hun havde gjort.. det var selvfølgligt ikke ikke hendes skyld for den tøs Jullianne havde fjernet følelserne fra hende, og gemt dem væk så hun ikke kunne finde dem.. Hun havde dræbt en far til to børn, hun havde dræbt og myrtet fordi hun ikke følte.
"Jeg ikke god.."

eliza tog om hende og trøster hende blidt og roligt og smielr for sig selv ''det skal nok gå smukke'' sagde hun blidt og roligt og slapper af med et smil.. hun var glad for sin søster, hun holdte meget af, lige meget hvad ville caroline altid være den hun elskede højest..

"Hvordan? Hvordan skal det gå?.." Spurgte hun og rejste sig op, hun gik rundt frem og tilbage. Med hænderne til hovedet, tydeligt at se følelserne var overvældende.. Caroline var i halv panik.. "Hvordan.. Hvordan skal nået nogensinde blive okay?.."

Eliza satte hende ned ''caroline tag nogle dybe indåninger og se på mig, vi klare os gennem det her sammen jeg er her for dig det skal nok gå du kan altid regne med mig det lover jeg dig'' sagde hun kærligt og smelr blidt og roligt og slapper af..

Caroline blev sat ned, hun græd og rystede på hovedet.
"Jeg har såret ham.. Han er væk.." Græd hun og kunne slet ikke få styr på alle de følelser... Caroline hulkede en del, hun var helt tudefærdig.

hun tog om sin søster og var der ivrkelig for hende og ville holder om hende og nusser hende i nakken og slaper af og tænker på hende og er ked af det... hun elskede sin søster højer end noget andet og vlle gøre alt for hun var okay..

Caroline lukkede øjnene i, hun havde kæmpet sig igennem andre hårde tider. Så kunne hun vel også klarer dette.. Men tanken om at en som elskede hende og en hun elskede var forsvundet.. Det var ikke til at tage, Caroline tog nogle dybe indåndinger.. Hun prøvede at slappe så godt af som hun kunne, selvom det pludselig føltes så svært..

Eliza sad hos sin søster og trøster hende hun elskede sin søster, hun betød virkelig meget for mig og smiler for sig selv og tænkter på en masse og slapper af...

Caroline måtte tænke på noget andet, komme på andre tanker..
"Hvornår skulle vi enlig have den der virkelig klamme tøseaften?"Spurgte hun og prøvede at udvikle et smil på hendes læber.

hun så på sin søster og grinede ''lad mig se du har nok meget brug for det i aften så hvad siger du til det søs'' sagde hun og krammede sin søster glad og ville gøre hende glad.. hun havde kigget på nogl gaver til sin søster mens hun var ude og gå...

Caroline fik kæmpet et smil på sine læber.
"Så, hvad har vi brug for jeg kan indrette stuen rigtig hyggeligt, men vi her ingenting i skabene. Så jeg indretter og du køber aften ind?" Spurgte Caroline stille og kiggede spøgende på Eliza.

hun nikkede og så på hende og slapper af hun lod et smil brede sig på læben hun så på dem og slapper af og smiler for sig selv og tænker på en masse mest af alt på hvordan hun skulle gøre hende glad hun smielde ''ja jeg henter det'' sagde hun blidt og roligt og slapper af med et smil..

"Super" Svarede hun og smilte stille.. Da Eliza gik af sted begyndte Caroline.
Caroline havde fyldt den store stue med en masse puder og madrasser, hun havde fundet drikkelse frem fra sodavand til alkohol. Der var sækkepuder, puder overalt, lækre bløde tæpper. Caroline tændte for noget festligt musik.

eliza hentede de ting de skulle bruge hun smilede hun ville ønske hun kunne fnde nicolas for sin søster, han havde sårede hendes søster det var hun vred over og ville hævne sig på ham af en eller anden grund var hun rasende men hun vidste jo godt hvorfor hun var vred...

Deet var jo ikke Nicolas' skyld at han var gået, Caroline havde jo rent faktisk ikke været sig selv sidste gang at de mødtes. Hun havde ikke haft sine følelser og havde gjort mange ting som hun havde fortrut.. Caroline satte det sidste på plads, og dansede lidt for sig selv. Hun hentede to blodposer som hun hælte i to vinglas og satte på det lille sofabord.

eliza kommer hjem med det hun skulle hente og stiller tingene og smielr for sig selv og slapper af og ser på hende med et smil og overfalder hende og krammer hende og kilder hnde kærligt med et smil på sine læber og nusser hende å kinden blidt og roligt....

Caroline skreg kærligt da Eliza overfaldte hende, og væltede hende med ned i puderne. Caroline grinte kærligt forførste gang i flere dage. Caroline grinte og kastede en pude kærligt i hovedet på Eliza.

Eliza grinede ''så pude kamp er have helt fint'' grinede hun og så på hende og smiler for sig selv og rødmer meget og slapper og tager en pude og kaster i sin søsters hovede og smielde glad og griner hendes grinede sin søster...