Fri-- Sigøjnernes fest for byen.

Han kunne ikke lade være med at smile bredt og varmt når han tænkte på Lyssa... Hun var måske ikke den mest ordentlige kvinde man kunne finde men der var bare noget der var så sødt ved hende... Og så hvordan hun var så udfordrende overfor ham... På alle måder, og hvordan hun bare kunne få ham til at være næsten naiv og dum...

"Det må du altså gøre på et tidspunkt... Hun kan godt virke lidt fjendsk og indelukket, men under det er hun dejlig og bare helt perfekt..."

Han kunne ikke lade være med at se lidt drømmene ud i luften... Selvomd et måske virkede lidt langt ud at han gjorde det... Men gor pokker han elskede jo Lyssa af hele sit hjerte...

Hun blev lidt tav da han bare stod der og stod, hun hviste ikke om hun
skulle fnise tøset eller være lidt som en seriøs voksen. Men lige nu blev
der et lille smil på hendes mund, "Jeg kan nok klare hendes fjenskab tror
du ikke" sagde hun med et lille lumsk smil, dog mente Lidra mere angående
dengang med Dublo der også havde været ret så fjensk. Men man skulle
da heller ikke tro at Lidra var en engel...hun kunne jo også være en mobs
engang imellem.

Han rykkede lidt på sig og rystede på hovedet da han jo ikke behøvede at stå og tænke på Lyssa hele tiden... Nej lige nu ville han glæde sig over at være sammen med og snakke med Lidra hun var jo noget han også havde kært...

"Ja det kan du vel... Men hvis du møder hende skal du passe på... Hvis du udviser fjendskab kan hun godt blive lidt dyrisk..."

Han tænkte på hvordan hun havde dræbt den ene hjort på et tidspunkt... Og hvordan hun var kommet hjem helt indsmurt i blod og kødrester, bare for hans skylde...

Hun grinte lidt halvhøjt men dæmpede sig, "Ja hun var jo shapestifter sadge du"
de fleste shapestifer var jo som deres indre dyr, og dyr ville automatisk føle
fjenskab hvis modparten ikke var rar elelr venlig. "Men! jeg regner med at du
en dag visser hende frem" hun blinkende til ham som tegn på at han hviste hvad
hun mente, hun ville så gerne møde denne kvinde og så endda gravid.
Gravide havde noget særligt over sin aura, en aura af liv og lys.

Han kunne gidt forstå hvad hun mente med at vise hende frem... Men han var ikke sikker på om han kunne finde på at gøre det... Han var stadig lidt øm omkring hende mest af alt fordi han var lidt bange for at hun ville komme tilskade hvis hun ikke vare der hjemme og han var uopmærksom...

"Det gør jeg måske... Er bare stadig lidt bange for at hun kommer til skade... Men Lidra, nu ved jeg ikke hvordan i har det med dette... Men vi bor ikke så langt herfra, og derfor tænkte jeg om nogle af jeres kvinder kunne hjælpe den dag hun skal føde?.. Du er selv mere end velkommen hvis altså Lyssa siger god for det..."

Han smielde og håbede virkeligt at han kunne få nogle af dem til at hjælpe sig fordi de måtte vel vide noget om det med at hjælpe en fødene når de levede som de jo nu gjorde...

Lidra måede, dette var en ære at få lov til at hjælpe et barn til
verden og mange af de andre kvinder, ville da selvfølgelig sige
ja, man sagde ikke nej til at hjælpe et liv til verden om det var en
et føl, en kalv, et barn eller hvad der ellers kunne fødes.
"Jeg tror vi vil føle os beæret" hun glemte helt at bide mærke i at
de faktisk boede så tæt på....Her i Firevillage. "Men jeg vil selvfølgelig
snakke med dem jeg har tiltro til" sagdé hun og nikkede dybt til
Sargonis.

Han var glad for at høre at det var nogle folk som han faktisk kunne stole på, og så håbede han bare at Lyssa ikke havde noget imod at få hjælp af dem... det ville nok være det første han ville snakke med hende om når han engang kom hjem efter det her møde...

"Det er jeg glad for at høre... Det vil ihvertfald være rart at have nogle man stoler på..."

Han kom så til at tænke på at det måske var en god ide at snakke med Lyssas veninde Azhi om hun ikke også gerne ville være der når hun engang skulle føde... Han kunne ikke lige forestille sig at hun ikke gerne ville det...

"Nå... Men er der så sket noget for dig siden sidst?"

Hm" der var ikke rigtig sket noget, ud over hun endelig havde lavet
sin elecxir med hestehårende fra det bæst Sargonis havde reddet hende
fra. "Vent lidt" sagde hun og svarede ham faktisk ikke engang på hvad han
lige havde sprugt hende om. "Bliv her" sagde hun og bakkede så hun kunne
gå ind til der var hun før havde gået ind for at klæde sig om.
HUn kom ud hurtigt igen, "Her" sagde hun og rakte en selv flaske med læder
rundt om frem til ham, "Den vil gøre dig 4 gange stærkere end du er"
Hun ventede på han skulle tage den, "Men drik kun en lille mundfuld af
gangen så vil det holde i en halv time, og pas på dine omgivelser
de første par gange du prøver at drikke det"

Han blev bare stille stående og tog bare venligt imod flasken men var dog en smule forvirret over hvad det var... han havde ingen anelse om hvad det var... Og derfor havde han ikke helt planer om at bruge det til noget...

"Tak... Men hvad er det?"

Han så på det, og kunne ikke lade være med også at vide hvorfor hun gav ham det...

"Og hvorfor giver du mig det?"

Han stirrede lidt nysgerrigt på hende...

"Det en elexsir lavet på essensen af kentaura hårende, og så vil jeg give
dig den fordi hun hjalp mig" hun trak på skulderne. "Det smager utrolig
godt, men blív ikke vild med det! Det en sjælden drik" hun lod falsken
gå over i hans hånd. "Jeg syns bare noget af det tilkom dig fordi du nu
gjorder det muligt for mig at lave denne drik" hun slikkede sig igen i mundvigen.
Der var allerede gået noget tid, og hun kunne høre at pigerne bag scenen havde
brug for en ekstra hånd med deres kostumer, som man kunne kalde det.

Han vidste ikke lige hvad han skulle sige til det fordi den jo faktis? var ret værdifuld og det betød da noget for ham at hun faktisk gad at give ham den...

"Jamen mang tak da..."

Han kunne godt høre at der var ved at komme igang igen bag scenen så hunne skulle vel også til at videre...

"Det lyder som om du skal på igen?"

Hun flyttede blikket fra den falske han nu havde taget op på hans
øjne, hvorefter hun kiggede tilbage, hende bekendt skulle hun ikke
op før i aften, sent i aften. Men det slog hende. "Gud nej," sagde hun
hvorefter hun kiggede på Sargonis, "Jeg skal hjælpe de andre piger,
Berbeth skal spille violin imens at Zera skal spille på fløjte" hun tog
sig til narken, "Jeg bliver nød til at gå" sagde hun og knuede sin over-kjole lidt
ind til kroppen.

Han nikkede og smilede bare som svar... Han ville nok være til at finde igen hvis hun fik tid til at snakke igen senere... det var der nok ikke den store tvivl om at han ville være han vidste bare ikke helt hvad han skulle sige så han sagde bare det første der faldt ham ind...

"Okay... Jeg er her nok hvis du får tid til at snakke senere?"

Han håbede hun havde tid til at snakke med ham senere... Det var altid rart at snakked med hende om livet og om alting... der var bare lige det med hvordan han følte for hende da det var blandet...

Hun nikkede anerkendene, og klappede han blidt på skulderen,
"Vi ses, Sargonis" hun vendte sig i det samme og forsvandt ind bag
scenen sammen med alle de andre som hun endnu engang var vokset
op med og nærmest levede med til daglig. Alle de mange i farvet og
pyntet tøj der alligevel viste hvordan deres fattigdom var. Men alt i alt
var de et rigt folk på viden fra natur, håndværk og stof.

Han vidste ikke helt hvor han skulle gå hen eller hvad han skulle gøre... Så han blev bare stående og ventede på at hun ville komme tilbage efter hun havde hjulpet med det hun skulle... Han havde ikke noget bedre at lave så han ville bare vente til hun kom tilbage...

Efter 10 minutter begyndte en violin at spille en lang og klar tone,
dernæst kom en fløjte til og i det næste kom der gang i musikken,
den glad og klar og folk omkring scenen begyndte lige så stille at
danse, selv syntes Lidra af det var noget ad det beste musikman kunne
høre, snart kom flere instrumenter, det var Amanas brødre.
Folk blev endnu vildere og dansede lysttig afsted. Lidra selv kom
først tilbage til Sargonis, midt i sangen. "så er jeg her, jeg har fået afvide
jeg sagten kan gå rundt" hun havde nu noget mere Lidra agtigt tøj på


tøj:[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Han var glad for at se hende igen, og endnu engang kunne ahn mærke hvor meget han værdsatte hende... Hvor meget hun betød for ham... Han smilede bare varmt til ehnde da hun kom ud igen, og var også glad for at hun havde noget tøj på som man var vant til at se hende i... Selvom hun havde været smuk på scenen i det tøj hun havde haft på var han bare bedre tilpas når hun ikke viste det meste af sin krop...

"Det var da noget bedre tøj at se dig i..."

Han smilede da han sagde det...

Hun grinte roligt og svingede svagt med det nederste af kjolen,
"Ja der er mere stil over det" sagde hun og viste da godt at det
ikke var det fineste tøj, men at det var det hun følte var best at gå
i, mange så så mange af de fine piger der fik i tøj der enden var for
stramt så de besvimede ved det mindste eller at det faktisk gjorde
ondt på dem at gå med de utrolige stramme korsetter. Hun stoppede
med at vifte med kjolen og foldede så sine hænder. "Vi kan gå lidt væk
fra alle de mange mennesker" ikke fordi det gjorder noget men hun ville
faktisk gerne have noget mad, eller købe det for de tjente penge.

Han smilede da hun begyndte at svinge med det nederste af kjolen... Han var ikke ligefrem andet end glad for den måde hun så ud på...

"Det er ihvertfald noget der klær dig utroligt godt..."

Han kendte selv godt til det med at gå i for stramt tøj... Fordi han i en periode havde gået med en anden rustning end den han havde på nu, og den anden havde været en tand for lille så han havde svært ved at trække vejret men den blev ødelagt hurtigt da han skiftede form...

"Jamen så lad os da gå lidt væk fra dem..."

Han tog fast i hendes arm og trak hende lidt væk fra folk, før han lige slap hendes arm hurtigt igen, og lod hende føre an så...

Hun fyldte med og blev trukket igemmen de mange mennesker,
som hun nok havde faret vild i hvis ikke at Sargonis havde holdt
hende arm. Han slap hurtigt da de var lidt væk fra scenen, hun
gik mere roligt nu og rettede på tøjet, Tanken om hans kompliment
var svag da han jo havde i det samme taget hendes arm og gået.
Dervar mere stille her og folk var mere rolige end oppe ved scenen.
Der havde været fulde folk, glade folk, og hygge. Hun lod noget
af sit hår blive kørt bag om øret.

Han hev afsted med hende lidt... Før han slap hende og lod hende føre vej... Han gik og kiggede sig omkring og var glad for at han kunne høre sig selv tænke bedre nu, ikke fordi det havde været umuligt at høre noget før men fordi at med hans sanser blev det hele en smule forstærket...

"Nå hvor vil du have vi skal gå hen?"

Han var ikke sikker på hvor hun ville hen... Men han havde da tænkt sig at følge efter hende...

"Jeg har virkelig brug for mad" sagde hun med et let lyst smil,
hvorefter hun slog svagt på sin måske ret så tynde mave, der viste
at mad ikke var det hun havde mest af, men skønt denne tyndhed
var der også muskler det udlignte det tynde, hun var en kvinde
der arbejdede, kunne man se, hun var ikke et muskelbundt men svag
var hun nu heller ikke. Hun kigged kort på Sargonis skæg, men så ham
så i øjnene igen, hendes øjen nærmest strålede fordi hun var i godt humør

Han smilede let tilbage til hende.

"Nå jamen lad os da så finde noget mad..."

Han smilede og kunne godt se at hun var veltrænet. Ikke veltrænet på samme måde som ham, som kun havde den mængde fedt der var påkrævet for at kunne fungere og ellers bare var rene muskler og sener...

Han savnede lidt nogle gange at have lidt fedt på kroppen så han ikke var så senet og hård, men han vidste godt at det nok aldrig kom til at ske for ham...

"Hvor vil du foreslå vi går hen?"

Hun så ned i jorden imens de stadig gik, "Jeg har virkelig lyst
til kalvekød" sagde hun og så nærmest helt dagdrømmende ud,
tanken om så ungt og rent kød var en sjældenhed syntes hun.
Og nu hvor hun ligesom havde sine egne penge var det også hende
der bestemte hvad de skulle gå til, hvilken fryd. Det var det der var
så fantastisk skønt at hun savnede sin store grå ulve frakke som
hun gik med om vinteren. Men tilbage til kødet, den rene svag
af nyt kød der viste at mennesket var noget særligt.

Han kunne godt fornemme hvordan hun glædede sig til at få noget at spise og hendes valg faldt da også på noget yderst delikat form for kød...

"Det er også godt..."

Han smilede til hende, og fulgte ellers bare efter hende. Han var ikke sikker på hvad han skulle sige eller gøre. Han var usikker på sig selv om hvad der foregik og hvorfor han altid følte sig så fri sammen med hende. Men det var der vel en grund til...