Fri-- Sigøjnernes fest for byen.

De gik vel i ca. 7 minutter hvorefter en herlig duft af mad kom ud fra et lille værtshus.
Det var et med små ruder af forskellige farver og det nærmest fangede Lidra, at
duften var så god, hun stoppede helt op og så ind mod der hvor hun kunne
dufte hvor duften kom fra, "Her" sagde hun helt med iver i stemmen. Hun kunne
mærke hvordan vandet kom ind i hendes mund. Hun hev lidt i hans ærme, "Kan vi
gå ind her?" sagde hun og rettede blikket mod hans øjne.

Han smilede over hvordan hun virkede som en lille pige da hun sagde at de var kommet til de rigtige sted... Han var lige ved at grine allerede der, og da hun så rev i hans ærme og spurgte ham virkede hun bare endnu mere som en lille pige, faktisk så meget at han grinede lidt over det...

"Det er da dit eget valg..."

Han sagde det med et bredt smil, og grinede let mens han sagde det... Hans øjne var det også tydeligt at se at han grinede af hende let...

Hun løftede svagt øjenbrynene da han grinte, men hun sagde intet,
dog grinte hun heller ikke. I det næste slap hun hans ærme og gik
mod duften, da hun kom ind i det store rum så folk dog lidt forbavset
over at se en som hende her, men samtidig, festivalen var her jo så
det var ikke så underligt, folk lod hende være forengangs skyld....
selvfølgelig fordi de fik noget igen, nemmelig underholdningen som nu
var i byen.

Han grinede svager nu men hans smil var stadig bredt... Han fulgte tæt bag hende som de gik ind i det lille værtshus mens han besværet fik fremstammet en undskyldning til hende... Da han jo ikke ville gøre hende ondt ved at grine af hende...

"Undskyld jeg griner men din opførsel virkede bare som en lille piges..."

Han grinede svagt mens han sagde det, og fik så stoppet hans grinen, men han smilede stadig bredt.

"Hm..." sagde hun og sagde ikke mere før hun gik til værten og
sprugte, "Hvad er det for en herlig duft" manden vendte sig med
et roligt smil, "Det er stegt flæsk" sagde han og nikkede roligt til
hende, et skævt smil kom på hendes læber, "Har, i kavle stegg?"
sagde hun og nærmest trippede. Hun var ikke vred på Sargonis
men nogen gange skulle man ikke grine af kvinder, især ikke på
deres lidt mere særlige områder som at være umodne eller barnlige.
Men det var hurtigt glemt da hendes mave talte mere end hendes
hjerne lige nu.

Han stod og tænkte lidt og var nu meget i tvivl om om det han havde gjort havde været helt forkert... Han var bange for at han havde gjort hende vred ved at grine af hende... Han var slet ikke sikker på hvordan han skulle tolke hende lige nu...

Han stod bare og så på at hun snakkede med værten og ventede på at hun enten skulle bede ham sætte sig sammen med hende, eller bede ham om at gå fordi han ahvde gjort noget forkert...

"Selvfølgelig min pige" sagde værten, han kiggede kort ned af hende så meget
han nu kunne, "Men har du penge, min tøs" han var rar, men alligevel hvis
han ikke var det så ville han jo heller ikke have kunder. Hun nikkede, "Jeg kan
betale først så du kan se at jeg har?" hun fugtede svagt læberne. Værten rystede
på hoved og slog med hånden, "Nej bare sæt dig, jeg stoler på dig" han smilte
roligt til hende, "Kavlekød sagde du?" hun nikkede, "Det er godtager" hun smilte
nejede og vendte sig mod Sargonis. og gik mod ham, hun tog blidt hans hånd.
"Kom" hun slap hurtigt hånden igen så han kunne føre sig selv samme vej som hende.
HUn satte sig ved et bord der var lavet af gammel eg.

Han blev lidt chokeret over berøringen af hans hånd, selvom der ikke var noget bag det... Han blev bare chokeret men han viste det ikke på nogen måde... Han fulgte bare efter hende... Han var en smule angst for berøringer når det ikke var Lyssa...

Han satte sig ned ved bordet overfor hende... Han vidste slet ikke hvad han skulle sige... Han var ikke glad for at være sammen med så mange folk, fordi han ikke var vant til det...
Han sad bare og kiggede og var nok lidt genert på en hvis måde... Han sad bare og kiggede alle andre steder hen end på hende...

I det hun rørte stolen spærrede hun øjnene op, "Ups ville du
have noget?" sagde hun og pegede op mod værten som hun
lige havde bestilt hos. "Jeg har lidt penge til du også kan få mad?"
Hendes mave knurrede svagt kunne man høre hvis man lyttede
svagt efter, det fik hende til at grine lidt. HUn så hvor....forvirret
han var og blev tavs.

Han var stadig forvirret og chokeret, og kiggede istedet bare rundt i lokalet...
Han var usikker på sig selv, men han hørte stadig hvad hun sagde til ham... Det var ikke noget der fik ham til at kigge på hende...

Han kiggede stadig ikke på hende men han svarede hende da...

"Behøver De ikke jeg klarer mig..."

Han slog igen tilbage til De, fordi han var blevet så genert og nervøs...

"Hm...." sagde hun og så undrende på ham, hun havde jo ikke
gjort ham noget specielt,bare et klem, som når man hilste på
hinanden. Hun skulle til at sige noget men i det samme kom en af
tjener pigerne med hendes mad, kalvekød, med kartofler og sovs.
Pigen sp ventende på dem og Lidra sagde i det samme her.
Pigen nikkede og satte pænt tarllerkenen og bestiket foran Lidra.
Lidra kiggede nærmest bare på det store fad med mad, kun til
hende. Pigen nikkede og forlod dem.

Han kiggede bare rundt, men han havde ikke meget mere at se på...

Han satte sig bare og kiggede ned i bordet... Han virkede nok lidt mærkelig som han bare var så langt væk...
Han ville ønske han kunne tage sig sammen til at snakke med hende, men det kunne han ikke... Han vidste ikke hvad han skulle gøre...

"..."

Han forsøgte at sige noget men intet fik han sagt...

Lidra havde allerede taget det første bid og var helt skudt i maden, den
var lige så god som den duftede, og så var det mørt, det nærmest faldt
af benet som kødet var på. Uh det var altså bare godt det kød. Hun nød
maden som om hun aldrig havde fået mad før, eller i lang tid. Hun kiggede
igen op på Sargonis, han var som forstenet. Hun tyggede af munden slugte
og så¨så¨bare på ham imens maden stadig var uimodståelig. "HVad der galt
Sargonis," sagde hun med en lav stemme. Det de snakkede om her inde
var ikke noget der ved kom andre...

Han sad bare og kiggede ned i bordet, og hørte kun halvt hvad hun sagde til ham... Han vidste ikke helt om han skulle spørge indtil hvad hun spurgte om eller bare lade det være. Der var vel ingen grund til at der skulle være noget galt med ham...

"hvad sagde De?"

Han kiggede stadig ikke på hende...

"Jeg om hvad der var galt" hun rystede svagt på hoved imens hun gentog
sig, ikke fordi hun var sur men fordi han opførte sig så underligt?
Hun kiggede væk fra ham og så ned på maden tog sin kniv og gaffel og begyndte
at spise igen, hvis ikke han ville tale så ville hun have mad selvom der kun var
nogen timer til hun skulle tilbage, var det nu hun skulle spise for ellers ville
hun måske få krampe under sin dans. Hun valgte at forblive tavs til han selv
ville sige noget til hende.

Han hørte denne gang godt hvad hun sagde til ham, og overvejede om han skulle fortælle hende om hvad det var han var sådan lidt trygget over eller om han bare skulle sige der ikke var noget... Han blev enig med sig selv om det første...

"Jeg er bare en smule angst for berøringer..."

Han kiggede bare ned i bordet... Og afventede hendes svar, som sikkert bare ville være noget med hvor dum og tåbelig han var...

Nu gik det op for Lidra hvorfor han var sådan, hendes hånd havde rørt
hans.....I starten blev hun bare forbavset, men sagde intet, tænkte lidt
længere over det og kunne faktisk forstå ham. Hun havde det heller ikke
godt foreksempelt at gå i så let tøj eller blive båret af andre. Alle havde
sin særheder heldigt for Sargonis forstod Lidra ham faktisk. HUn brød sig
heller ikke om berøring, men over for bestemte folk tillod hun det.

"Okay" sagde hun og nikkede anerkendende med mad i munden, hun
var helt stoppet med at tygge. Hun tyggede igen færdig og sank, "
Det....det må du undskylde så" sagde hun og kiggede ham direkte i
øjnene for at han skulle vide hun mente det... "Jeg viste det ikke"

Han undgik dog stadig hendes øjne... Det kunne han ikke lige nu, ikke se hende i øjnene. Han ahvde jo sine små særheder som ofte spillede ret kræftigt ind i hans liv... Det var der ingen tvivl om overhovedet...

"De gjorde ikke noget forkert... Det er bare mig der er skæv og dum i hovedet..."

Det var en normal tendens at han så alle fejl som om det var ham der havde begået dem, og ingen andre der var skyld i det der var sket... Sådan var han så ofte, og det måtte han bare lære at leve med at han var...

Et meget lille bitte grin kom da han sagde det sidste, "Ah,,,
er du ikke lidt hård ved dig selv" hun så nærmest bedede
på ham, "Du skal jo ikke se dig selv sådan" hun tav lidt efter
og kiggede stift på ham, hun kunne ikke fange ham i sit blik
skønt hun prøvede.

Han så bare ned i bordet...

"Det ved jeg ikke om jeg er... Mener faktisk jeg er for blød ved mig selv..."

Han kiggede stadig ned i bordet, som om han havde fundet noget virkeligt interessant på bordet, eller måske nærmere i det...

Han ville gerne se på hende, men han kunne ikke få sig selv til det...

Hun forblev tavs og begyndte at spise igen, hun havde intet
at sige. Hviste ikke hvad hun skulle sige, hun havde allerede
sagt at han var for hård og det syntes stadig skønt at han
havde en anden overbevisning. Hun spiste dog mere langsomt,
hun så så tænktsomt ud nu og ja hun tænkte også over alle de
ting som Sargonis lige havde sagt, han virkede knust og svag,
Ødelagt af noget Lidra ikke viste.

Han vidste ikke hva der var med ham... Han var jo endelig sammen med Lyssa igen... Måske det var frygten for at miste hende eller det at de havde været skilt fra hinanden så længe som de havde... Det kunne godt være det der gjorde det for ham...

Han kiggede bare ned i bordet, og forsøgte at fokusere på hende med alt andet end øjnene... Han havde ikke brug for at se på hende... Han ville ikke have at hun skulle se hans sårede og triste øjne...

"Tag hjem Sargonis" endelig en lyd fra hende, han havde det jo ikke
ligefrem godt her, eller han var ikke i godt humør. "Tag hjem til Lyssa"
sagde hun og kiggede sørgende på ham.l Det smertede da hende at
se sin ven så nedtrykt. HUn viste ikke hvad hun skulle gøre. Hun var stadig
igang med sin mad, men meget af det var spist.

HUn lukkede i en tid og åbnede dem så igen hvor de bare stirrede på
den næsten færdige tallerken.

Han kiggede på hende... Bad hun ham virkelig om at tage hjem? Ja han burde vel have set at endnu en person blev træt af ham... Han rejste sig bare op fra bordet uden ats ige noget og uden at se på hende... Han havde ikke lyst til bare at gå og heller ikke bare til at lbive, og slet ikke når hun bare gerne ville være fri for ham...

Han begyndte at gå imod døren mens han fik sagt nogle enkelte ord...

"Så kan De da også blive fri for mig..."

Hun så bare på ham imens han gik og hans ord kom imod hende,
Hun ville ikke være fri fra ham, men hvad skulle hun gøre, hun kunne
ikke trøste ham uden at røre ham og hun kunne ikke sige noget fordi
han ikke ville se på hende eller høre efter havde hun sagde, det var
ikke hende der nu skubbede ham væk fra sig, det var ham der skubbede
hende væk. Hun så bare efter ham, med de brune øjne der for
få øjeblikke siden have lyst af glæde.