Sorry to say it, but I'm gonna kill this one - Luke

Sted: The Caves of Sand.
Omgivelser: Omgivelser som grotter nu har. Ret tomt og sandagtigt.
Vejr: Det er mørkt og også ret køligt.
Tid: 12.34.

Caves of Sand, virkelig? Hvad laver en dæmon dog der? Og hvordan i hele hulen er det meningen hun skal finde den? Jo tager det ene skridt efter det andet, hendes fødder skænker en smule ned i den sandede bund for hvert et skridt hun tager. Om hendes liv har hun et bælte med flere pladser til diverse våben. Der sidder blandt andet en pistol, en kniv, en større kniv og en lomme med patroner. På hendes ryg har hun en riffel hængende. Hendes tøj består af en tætsiddende hvid top, et par cowboybukser og en åben ternet skjorte. Hendes fødder er dækket af nogle støvler der passer god til lange gåture, hvilket man typisk får i hendes arbejde. Hun hører skridt foran sig og går straks hurtigere. Hun trækker sin riffel frem og peger den frem for sig indtil hun står bag ved en mand med pistolhullet mellem hans skulderblade. Hun ved endnu ikke om det er dæmonen, men hun tager ingen chancer. Ingen. Hun ved hvor stærke dæmoner er, og hun vil ikke have en jordisk chance hvis hun er uforberedt. Lige meget hvor god en hunter hun er.

Hvad laver de dæmoner her, det var til og blive sindssyg af det var som om hver gang Luke næsten havde fundet hende forsvandt hun igen. Luke hade dog os hans tatovering den var en pine i røven, den havde brændt helvedes meget dagen før han havde valgt og tag herude. Luke gik som altid, i hans læder jakke som var åben. Indenunder bar han som altid en grå skjorte, hans jeans var ved og være godt slidt sammen med hans sko.  Som altid bar han, et bælte med en pistol i og en masede vievand og hellige ting. Luke kigge sig omkring og forsætte ind klar til og gå til angreb, hvis der skete noget han ikke selv havde regnet med. Dog bar han ikke selv de hellig ting, han bar det sådan han ikke selv kunne mærke det. Luke mærket dog da en person satte en ting, mod hans ryg. Luke åbent munden og lukke den igen, "please sige det bare er et våben og ikke en dæmon." Sagde Luke hvor efter han vendt sig om og tog fat i våbenet. Han kigge forvir på hende, der stod foran ham.

// http://images-ff.asos-media.com/shmotterstorage/58890/outfit_large_ef38d405-e001-4dd6-a244-4d79ec683352.jpg  tøj bare jakken i sort, og halskæden som den er på profilen.//

Jo holder fingeren på aftrækkeren, men hun vil ikke gøre det før hun er sikker. Han kunne jo være et ganske almindeligt menneske, eller måske et væsen som ikke fortjener at blive dræbt. I hvert fald ikke fordi han bare er en anden race. Hun træder et skridt tilbage da han vender sig rundt og tager fat i geværet. Hun bevæger langsomt hendes hånd ned langs bæltet og hen til en lomme med en flaske. Hun tager den frem og hælder en lille smule ud i hendes hænder og sprøjter det på hans ansigt. På den måde klargører de hurtigt at ingen af dem er dæmoner eller vampyrer. Så hun går bare ud fra de begge er mennesker, men hun kan jo ikke vide det med sikkerhed. "Giv mig mit gevær tilbage.. Tak" Det sidste bliver sagt med tryk på, så hun gør det klart hun ikke rigtig mener det som tak, men mere som et 'gør det eller det bliver værst for dig selv'.

Det stak lidt, da han jo var en falden engel men det var dog ikke så tydeligt at se på ham. Luke kigge på hende og skar så en grimase, "Du burde tag hjem girl det her er ikke noget for dig." Sagde Luke hvor efter han kigge på hende og gav hende, geværet "så smut med dig ikke jeg skal ha klaret noget her." Sagde Luke mens han vende sin opmærksomhed mod grotten igen, det var her han havde miste våben til en dæmon men han havde dog en tilbage. Luke sukke hvor efter han begynde og gå lidt længere ind, han regnet nemlig med hun ikke ville følge med han smile da han så hvor dæmonen stod. Smile Luke til sig selv de stod perfekt, han ville kunne nakke to af dem ende de andre opdaget ham men det var os det. Luke stille sig klar, mens han vente, på de gik den rute han selv ville ha så han kunne slå til.

Jo ser på ham med et lettere irriteret blik over hans kommentar. For det første taler han ned til hende og for det andet giver han hende ordrer. To ting hun ikke kan fordrage. Hun ser efter ham da han begynder at gå og fnyser så. Han tror virkelig hun har tænkt sig at gå sin vej? Virkelig? Jo går efter ham og stopper ved siden af ham og kigger på dæmonerne længere fremme. "Hvem tror du lige du er? Tror du jeg har tænkt mig at følge ordrer fra en fremmede?" Hun hvisker det og finder så sin pistol frem, hun tager en kugle med vievand i samt graveret tegn. Hun fylder pistolen og retter den imod dæmonerne. Hun affyrer et skud og rammer den ene dæmon i brystet. Hun gør klar til at skyde igen. "Hvis du vil være med, så bør du hellere komme igang."

Luke havde ladt pistolen, da han så hende skyde det var så perfekt nu havde hun lidt smadret det med og overaske dem. Ryste på hoved, og skudt en af hans patroner afsted mod en ad dem. Dæmon faldt død om hvor efter, Luke skudt en til mod dem.  Men dæmoner havde hvis forudset det, så de valgte at angribe igen. Luke var nød til og hive hende ind, lige da han gjorde det ramt der en økse hvor hun stod Luke kigge over på hende. "Såå godt gået, jeg kunne ikke selv ha gjorde det bedre, da de jo havde opdaget os." Sagde Luke flabet til hende, hvor efter han kaste et trækors gennem en af dem.  De andre skreg til hinanden  mens de prøve og finde ud af, hvad de skule gøre men Luke ville kun ha at en af dem overlevet. Så for ham var de andre, lige meget. Luke kigge op og smile da dem der havde pistoler, skulle til og lade. Han løb selv hen mod dem og stak et kors, gennem den ene af dem hvor han bagefter kæmpet mod den anden.

Jo kan godt se det måske ikke var så smart tænkt bagefter. Men hun kan ikke rigtig ændrer på det nu, før hun når at reagere trækker han hende til side. Hun ser på ham og bliver irriteret over hans forsat nedladende tone, men hun beslutter sig for ikke at reagere på det. Hun dummede sig, og hun ved det. Nu skal han rydde op efter hende. Men hun vil ikke lade ham gøre det alene. Hun træder frem og ser sig omkring, hun skyder den første dæmon hun får syn på. Hun når dog ikke at reagere før en dæmon kommer bagfra og ligger en arm for hendes hals. Hun opdager han har en kniv i hånden og hun forsøger at rive sig væk, men før det lykkedes når han at skære hende en dyb rift på hendes overarm. Hun skyder dæmonen og ser på såret. Han har lige ødelagt min trøje. Seriøst? Hun går hen til manden igen. "Undskyld." Hun bør vel undskylde når nu hun nær fik dem begge dræbt.

Luke kigge på den dæmon han kæmpe mod, "hvor er hun fortælle mig det så." Råbe Luke til dæmonen han har ikke opdaget at Kvinden, som sikkert er et menneske at dømme fra aura. Er i vanskeligheder dæmonen griner bare, hvor efter Luke slår ham ihjel. Men dæmon når dog og skære ham i skulderen, Luke sukke og vende blikke mod hende. "Så du undskylder, vel det er godt nok for mig men nok ikke for dem." Sagde Luke hvor efter han smile til hende, "jeg må indrømme jeg tror jeg var den eneste herude." Sagde Luke hvor efter han kigge på hendes lille flænge, han havde selv fået en der var omkring hans skulderen men den var ikke så vigtig. Luke smile kækt til hende, hvor efter han begynde og gå afsted mens han vente sig om. "Komme de med , jeg kender jo ikke dit navn så du hedder de ind til videre mit navn er Luke." Sagde Luke hvor efter han smile charmernde til hende. "jeg tror jeg vil gi en øl, hvis du vil ha en da." Sagde Luke drillende, men han mente det dog os men det var dog ikke let og gøre nu for dem. Da de var ude i ørken, Luke smile kækt til hende og vente så på hende.

Jo ser undrende på ham da han råber af dæmonen. Det er tydeligt han har nogle følelser omkring dette som hun ikke har. Nogle personlige følelser. Men hun kan jo være ligeglad, hvis de bare får dræbt en masse dæmoner er hun tilfreds, selvom han nok ikke har det sådan. Hun står et øjeblik og ser sig omkring før hun følger efter ham. Et sekund står hun og overvejer om hun skal give ham sit navn eller ej. "Jo." Det er ikke hendes fulde navn, men det navn hun går under i de fleste tilfælde. Det gør det meget lettere at omgås, hvis folk ikke kender hendes fulde navn. Det betyder hun skal afsløre en privat ting om sig selv. Selvom et navn ikke er så privat. "Så.. Luke Hvorfor er du her?" Hun hentyder til at han råbte af en dæmon. Hun smiler en anelse, blot for at virke indbydende. "Hmm.. Hvorfor ikke. En øl kan man altid bruge. Især efter en jagt." Hun ved godt det var ment som en joke, men hun kan lige så godt takke ja, nu hvor han så pænt tilbyder det. Det er jo ikke fordi han er dum at se på. Slet ikke. Overhovedet ikke.

Luke vende sig om mod hende, hvor efter han begynde og gå ud til hans hest. Luke kigge ind gang i mellem bagud, for at se om hun var med. Luke kom ud i den nu helt, mørke og lide kolde ørken. Luke starte selv med og ligge sine våben ned i en sadletaske. Hvor efter han smile for sig selv, han havde kun sin pistol på sig stadig. Luke kysse hans halskæde hvor efter, han gemte den under hans trøje igen. "Dæmoner Jo, det er den eneste grund," Luke følte ikke hun skule vide det alt sammen. Da de ikke rigtig kende hinanden i nu, og desuden han elsket ikke og skulle fortælle ting. Luke vendt sig om mod hende hvor hans så en kniv sår, "du skal måske ha det der kigge på siger det bare lige et øjeblik." Luke fandt en flaske af vodka frem, sammen med noget bandage. Uden og spørge om lov, starte Luke med og orden det. Der skulle os bruges, nål og tråd men det måtte hun selv gøre. For det anet Luke ikke hvordan, man gjorde og han hade nåle. Den hest Luke altid red på, var en helt sort hingst. Som han stadig havde, Luke tog selv en tår vodka og gav hende flasken mens han gjorde det sidste. "Sådan Jo," Sagde Luke hvor efter han sætte sig op på sin hest.

Jo ser på ham og følger hans bevægelser på en nærmest undersøgende måde. Hun har bare aldrig mødt andre hunters, så hun bliver nød til at studere ham. Hun smiler forsigtigt over hans svar. Hun ved godt det ikke er den hele sandhed, men hun vil ikke grave mere i det. Hun forstår ham godt, hun er fremmede, ligesom hun heller ikke vil fortælle ham om hvorfor hun jæger overnaturlige væsner. Da han begynder at rense hendes sår tager hun fat i flasken efter han selv har taget en tår. "Hvis jeg skal sy det her sammen har jeg brug for det her." Hun tager en stor tår og finder nål og tråd frem, hun begynder lige så stille at sy det sammen, indtil hele riften er dækket af sting. "Hey, ikke så hurtig makker. Måske skal du få kigget på dit sår." Hun går hen til hans side og ser nærmere på såret igennem riften i hans tøj. Hun bliver nød til at løfte sig ret langt op for at nå ham, nu hvor han sidder på hesten. "Må jeg?" Forhåbentligt hopper han ned, det vil gøre det hele meget lettere, hvis hun skal sy ham sammen.

Luke mærke sin tatovering brænd, så da han kigge over mod hende så han en dæmon. Luke hoppe ned og træk sin pistol, "hold dig væk dæmon." Sagde Luke hvor efter han træk et kors. "Det gir mening nu, du vil dræbe mig inden jeg finder dæmon arbejde du for hende." Råbte Luke hvor efter han gik hen mod hende, han tog en pistol frem og peget den mod hende. "Du skal holde dig væk, fra mig høre du er en dæmon sende hun dig af sted efter mig fordi jeg var ved og finde hende." Sagde Luke mens han holde pistolen peget mod hende, Luke tænke slet ikke klart lige nu, han kæmpet en halv kamp inde i sig mens han peget en pistol mod hende.

Jo træder et skridt tilbage, da han retter en pistol imod hende og beskyldte hende for at være dæmon. Det sidste hun nogensinde vil blive er en dæmon. Hun vil hellere dø end blive en dæmon. "Woaw. Luke, tag det roligt." Hun ved slet ikke hvad hun skal gøre af sig selv, hun kan jo ikke skyde ham, eller såre ham på nogen anden måde. Eller kan hun? Nej nej, det kan hun ikke. "Luke hør. Jeg er ikke en dæmon okay. Her, lad mig bevise det." Hun lader hendes hånd glide ned til flasken med vievand og dypper sin finger i det. "Du ved det er vievand det her. Hvis jeg var en dæmon ville jeg reagere på det. Luke, jeg er ikke en dæmon, og det ved du. Lig pistolen." Hun tager en dyb indånding og håber det overbeviser ham, ellers ender det højst sandsynligt med at hun bliver skudt, hvilket hun helst vil undgå.

Luke slap ikke grebet om pistolen, han stod bare og vente da hun tog vievandet eller et eller andet. Var alle hans muskler, spændt mens han kigge på hende. Luke ville ikke lade hende gøre noget som helst, men da hun gjorde det brød han helt ud af trancen. Luk smidt sig på jorden, og kigge på hende "jeg jeg undskylder." Sagde Luke hvor efter han kigge væk, hans tatovering brænde og kløede lidt men han prøver og lade som om der ikke var noget galt. "Undskyld Jo, jeg ved ikke hvad der gik af mig." Sagde Luke hvor efter han, sank en klump. Luke kigge over mod hende, mens han prøve og fokuserer. Han kigge på såret, som helt sikkert skulle sys. Men Luke ville helst, holde sig væk fra det, da han havde følsene. Luke kigge sig omkring, hvor efter han tvang sig selv om igen. Mens han bidt smerten i sig, men hvis man kigge ordenligt efter kunne man se hans smerte.

Jo sukker lettet da han smider pistolen. Hun kunne have været død nu, heldigvis har hun altid været god til at tænke hurtigt. Hun går hurtigt hen til ham da han falder ned på jorden. "Det er okay, der skete ikke noget." Hun løfter blidt hans ansigt så de får øjenkontakt. "Der skete ikke noget." Efter han har rejst sig op gør hun det samme, hun ligger mærke til han kigger ned på hans sår og hun gør det samme. "Smid jakken." Det går kort efter op for hende hvor forkert det lød. "Jeg mener... Tag jakken af, så vi kan få syet dig sammen." Hun er ikke den bedste til at sy folk sammen, men hun er god nok til at det kan hele sammen uden et alt for stort og tydeligt ar. Det er nok også en af de eneste ting hun dur til indenfor det at være jæger. Sådan tænker hun i hvert fald om sig selv i øjeblikket.

Luke kigge på hende da hun løfter hans hoved, han prøve og sende hende et smil selv om han havde smerte kom det til og se grimt ud. Luke kigge på hende da hun nævnte den, "æm jeg tror godt jeg klare den." Men da han hørte hendes tone, fjernet han jakken. Hun var hvis meget seriøs omkring det, men lige meget hvad havde hun nok ret. Luke sukke hvor efter, han træk jakken af. Det var tydligt og se han var jæger og havde været det længe, da hans krop jo nærmest kun var bygge til det. Luke kigge på hende, mens han prøve og undgå og se nålen. " Kan jeg få noget Vodka eller wishkey, nu når du skal gøre det." Sagde Luke hvor efter han kigge på hende, såret var nu stadig meget stort. Selv om Luke havde, lade som om det ikke var noget. Han kigge på hende, mens han vente på vodka eller noget wishkey. Hans tatovering var stadig gemt, hvilket han var glad for det var nu blive mere tydeligt igen.

Jo finder nål og tråd frem igen og skal til at gå igang med at sy, men stopper da han beder om alkohol. Hun finder flasken frem og lader det glide ned over såret og fjerne det værste blod før hun rækker ham flasken. "Er du klar?" Hun kan godt se han har problemer med at skulle syes, og så af en han tydeligvis ikke stoler på. Hvilket vel bare er en del af det at være hunter. Man stoler ikke på nogen, ikke før de har bevist det. Hun ser på ham og smiler let over at han rent faktisk viser en svaghed, selvom han prøver at skjule det er det tydeligt han ikke er så vild med nåle. "Jeg har en fri hånd, hvis du har brug for en at holde fast i." Det lyder ret kækt, hvilket også er meningen. Hun synes det er ret sjovt at prikke til ham på den måde, men det er vel mest bare fordi hun ikke vil have noget imod at holde ham i hånden. Hun ved ikke hvad det er med ham, om det er fordi han er den første hunter hun har mødt, fordi han er så fandens tiltrækkende eller noget helt andet. Men det kan hun ikke tænke på nu, der er stor chance for dette er første og sidste gang de ser hinanden.

Luke kigge på hende, med et lille smil der i hun ser nu meget godt hun det vil han ikke benægte. Luke tag i mod flasken og kigge på hende, med et lille kækt smi da hun spørg om han har brug for at holde en hånd. Luke smile drillende til hende, mens han stadig prøve og tag mod til sig så han ikke vise noget. Luke smile og åben sin hånd et par gange, inden han tag imod den hvor efter han kigge på hende. "Så bare begynde Jo, jeg er klar" svare Luke. Da han begynde og drikke af flasken, han begynder og bande mens hun gør det da det er meget smertefuld. Luke prøve dog og drukne det med, noget af vodkaen." argh forhelvede, det stikke." Siger Luke mens han forsætte med og, drikke af flasken. En gang i mellem, han havde virkelig nåle. Det er være end hvis han tog et skud, så mens hun ordent det pev han engang i mellem. Luke så på flaksen og prøve kun og fokusere på den, og hendes varme hånd.

Jo forventer ikke at han tager imod hendes hånd. Det var jo ment som en joke, men hun har slet intet imod det. Hun ser på ham og tager en dyb indånding før hun lige så stille begynder at sy ham sammen. "Stop med det piveri. Det er overstået om lidt." Hun ved godt ikke rigtig kan tillade sig at sige det, men hun kan bare ikke holde det tilbage. Men hun frygter lidt det får ham til at gå sin vej, det vil ikke være verdens undergang, men hun vil bare gerne lære ham bedre at kende. Han virker interessant, og hun vil gerne vide hvad der er med ham. Hun vil gerne vide mere om ham. Så forhåbentligt kan de stadig tage den øl bagefter. "Så er du lappet sammen." Hun træder væk fra ham og pakker tingene væk igen. "Tak for lån, forresten." Hun smiler til ham.

Luke skæve til hende og tog så sin jakke på, mens han kigge på hende da hun var færdig. "Jeg piver aldels ikke," Svaret Luke. Hende mens han ikke, kunne lade vær med og smile lidt til hende efter hun var færdig. Luke fatte ikke at hun os jagte folk, jæger det var mange år siden han havde været det. Men nu var han komme ind i det igen, så der var ikke så meget og sige til det. Luke mente dog som alle andre jæger, og det havde han os selv fundet ud af at man ikke kunne flygte fra hvad man var. Hvilket Luke havde prøve, men han havde stadig en trang til og jagte væsner som var onde mod menneske eller andre rac. Lige fra totur, til bare drab men han kunne ikke løbe fra det. Det fandt han ud af, da de tog hans søn hans søn. Nok var han ikke helt hans søn, men han havde været der for ham som en far og nu var han blive kidnappe af hans første eks. Luke sukke, hvor efter han smile til hende han tog hans vodka og alt det andet igen. Som han gemte i sadlen på hans hest hvor efter, han kigge på hende. "Så Jo, med på den øl." Sagde Luke hvor efter han svang sig selv op i sadlen, mens han kigge ned til hende med et lille flirt smil. Luke kysse hende, inden han fik sig selv hoppe op på hesten omkring hendes kind. Da det var efter, han havde give slip på hendes hånd.

Jo smiler og kommer med et lavmælt grin. "Nej nej, selvfølgelig ikke." Hun har sikkert ikke været jæger lige så længe som ham. Men hun prøver virkelig. Hun har lært sig selv alt og nu må hun bare prøve at overleve. Det er ikke let, men hun kæmper for det. Hun nikker da han spørger ind til den øl. Hvorfor ikke, en øl lyder meget god. "Ja, lad os tage den.." Hun når ikke at færdiggøre sætningen før han har kysset hende på kinden. Hun ser ned. "..Øl." Det bliver sagt med en svag stemme, hun rømmer sig efterfølgende og ser på hesten. Så hun skal derop? Hun forsøger at svinge sig op, men det resultere bare i hun falder ned på jorden. Hun rejser sig hurtigt op og ser på ham. "Lidt hjælp her?" Hun rider stort set aldrig, hun går for det meste fra det ene sted til det andet.

Luke sukke, og smile så venligt ned til hende han række hånden ned mens han smile til hende. Luke træk hende op mens han smile til hende, "du holder bare fast om mit liv hvis du vil" siger Luke med et kækt smil. Hvor efter han begynde og rid mod den nærmeste by som jo er Bloodrage Village. Luke havde dog aldrig stoppe der før så det var helt mærkeligt, at ride der til og især med en kvinde denne gang som var hans første gang der henne. Luke fokuseret på vejen, hele tiden mens han red mod byen. Da de kom ind var det ved og være dag, Luke så sig omkring for at se om der var en kro i nærheden. Ud over de folk som jo, havde valgt at sælge ting herinde. Der var som altid travlt, Luke gik ind efter og ha hjulpet Jo ned fra hesten. Han bestille et værelse hvor efter, han bestille de to øl til dem. Det var jo os da de var kommet ind, havde Luke sagt "du finder bare et bord." Luke stod lidt tid der oppe og talte med, manden der styret kroen men da han ikke rigtig kunne fortælle noget nyt til Luke. Gik Luke ned til Jo med to flasker, øl som han havde lovet gav han en øl.

Jo vidste ikke helt hvad hun følte omkring hans jokes. Det burde være sjovt, men nogle af dem fornærmede hende også en smule. Hun var selvstændig, og hun behøvede aldeles ikke at holde om en mand for at blive på en hest. I det de begyndte at ride, fandt hun hurtigt ud af hun tog fejl. Hun sneg sine arme rundt om hans hofter og låste dem fast om hans mave ved at folde sine hænder. Det betød også hun sad ret tæt op af ham. Hun havde prøvet at ride før, få gange. Men det havde aldrig været noget for hende, så hun ville helst undgå det. Men det var den hurtigste måde at transportere sig på, så måske skulle hun forsøge at anskaffe sig en hest alligevel. Hun stiger af hesten med hjælp fra ham og ser sig lidt omkring. Ikke ligefrem den fedeste by, men øl er øl, ligemeget hvor man er henne. Hun går ind på kroen og ser sig omkring. Da han siger hun bare kan finde et bord går hun rundt i kroen i et forsøg på at finde et godt bord. Hun finder et bord langt tilbage i kroen og sætter sig der. Da en flaske bliver sat foran hende, tager hun den til sig og tager en stor tår. Heldigvis er hun ikke helt let at drikke fuld, hvilket ofte er nyttigt. Men det er også muligt, og sikkert lettere end at drikke en dæmon fuld.

Luke smile lidt da hun sneg sin hænder, omkring hans mave det var meget letter end hvis de skulle gå. Luke smile da han fik hende ned, og havde skubbe hende over til og finde et bord til dem. Luke sætte sig ned og tog os en tår af sin øl, mens han vende opmærksomheden mod døren mens han stadig kigge over mod Jo et par gange. Hun så jo vildt godt ud, det var jo lidt sindsygt. Luke smile til hende og vende så alt sin opmærksomhed på hende. Luke sad skrå over stolen, så han ikke sad perfekt "Så Jo dit fulde navn hvis du vil være sød og sig mig det." Sagde Luke mens han sende hende et kækt smil, hvor efter han tog en ny tår af hans øl. Luke lænte sig tilbage, mens han smile kækt til Jo. Luke tog en ny tår af sin øl, man kunne ikke flygte fra sin fortid det havde Luke lært på den hårde måde. Luke kløe sig lidt omkring, hans trøje da tatovering brænde. Men han skulle bare ikke, vise der var noget galt. Luke tog en ny tår mens han prøve og få styr på sin krop.

Jo vidste stadig ikke hvor vidt hun kunne stole på ham eller ej. Indtil videre havde han vist hun kunne stole på ham, men hun turde bare ikke tage nogle chancer. Det var før sket at hun var blevet snydt, og det ville hun ikke lade ske igen. Hun så sig lidt omkring, men hun kunne ud af øjenkrogen se han kiggede på hende. Hvor vidt det var for at prøve at gennemskue hende eller noget andet vidste hun ikke. Hun så på ham da han spurgte om hendes navn. Nu var spørgsmålet til hende selv, skulle hun give ham det eller ej. Og hvad skulle han bruge det til? Hun tog en tår af øllen. Hun var stadig en smule i tvivl om han var et menneske. Han virkede menneskelig, men han havde også en umenneskelig glød over sig. "Hvad med at du først fortæller mig hvad du er. Jeg har aldrig mødt et menneske der er så... Fængende." Det var vel egentlig bare et andet ord for tiltrækkende, han var bare tiltrækkende på en måde der gjorde hun fik lyst til at være i nærheden af ham hele tiden. Pænt irriterende faktisk.