In the darkness.

Blair løftede et øjenbryn da han prøvede at afvise det igen, samtidig lagde hun armene over kors, hun skulle nok få ham til at sove. Blair smilede tilfreds da han gik i seng igen. Hun sad der et stykke tid, men listede så ud og prøvede at ordne sig, hun prøvede at få dækket såret på hendes hals, men det lykkedes ikke rigtigt, så hun fandt en lille tørklæde hun bandt om halsen så det så ud til at være tilbehør. Hun rettede også lidt på hendes hår, og forsøgte at få lidt fald i det, uden det blev krøllet. Og så lagde hun sin sædvanlige makeup bestående af mascara, eyeliner og en mørk øjenskygge. Hun gik ind og satte sig på gulvet igen, hun prøvede at larme så lidt som muligt for ikke at vække ham.

Han sov hurtigt ret tungt... Men selvom han sov kunne det være ret træls at være varulv da specielt hørelsen blev bedre, og han vågnede derfor da hun kom ind igen, og hans instinkter sagde ham at der var noget galt og at der var nogen der som ikke skulle være der, og at hun nu var i fare...

Han satte sig derfor hurtigt op, og kiggede rundt for at finde ud af hvad der var sket...

Blair kravlede over til ham da han satte sig om. Hun vidste ikke hvad der var sket, men han ville vel fortælle hende om det. Blair prøvede at få øjenkontakt med ham.

"Hvad er der galt?"

Blair kunne ikke se hvad der var galt, hun havde været væk, men det var da ikke derfor han virkede så bekymret. Hun var meget forvirret.

Han vendte sig om mod hende, og blev så enig med sig selv om at der nok ikke var nogen overhovedet, andet end dem...

"Jeg hørte bar fodtrin og skulle se hvad det var jeg hørte..."

Han var glad for at hun var sikker, og at han ikke skulle til at ud og lede efter hende... Det ville jo bare blive et ret stort problem i sidste ende at rende rundt og lede efter hende... Han ville jo slet ikke vide hvor han skulle starte...

Blair lagde sin hånd på hans.

"Bare rolig, det var bare mig, jeg var lige ud for friske mig lidt op."

Blair fjernede sin hånd igen og satte sig tilbage igen, så hun ikke sad helt oppe ved ham, hun havde selv prøvet at få overskredet sine grænser ved at folk sad for tæt på hende, hun ville ikke påføre det til andre.

Han var glad for at hun var der, og da hun fortalte det bare var hende sank han ned på madrassen igen og med et lille gab, sank han tilbage i søvnen... Han faldt endnu engang hurtigt i søvn igen med et lille smil på læberne... Han lagde og var helt fredfyldt nu når der ikke var nogen skader der påførte ham smerte hele tiden og så igen... Han havde ingen abelse om hvad der foregik omkring ham...

Blair sad og ventede på at han vågnede igen. Hun kedede sig lidt ved bare at sidde der, hun ville ikke gå igen, hun var bange for at vække ham igen, så hun sad bare helt stille. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle give sig til. Så hun fanatiserede om alt og intet, drømme, noget hun håbede der ville ske og meget mere.

Han vågnede stille op fra sin søvn, og vente sig om mod hende og kiggede på hende... Han var lidt trist over at hun ikke var tættere på end hun var... Selvom han ikke var forelsket i hende ville han gerne have hende tæt på sig... Han ville gerne have haft hun havde været lige ved siden af ham... Så han kunne se på hende bedre, men han måtte vel leve med det ...

"Godmorgen?"

Blair så smilende på ham, hun vidste ikke helt hvad klokken egentlig var.

"Jeg kommer lige om lidt."

Blair gik ud og kiggede på uret der hang ude i køkkenet, det gav ingen mening. Klokken kunne da ikke være så meget.

"Klokken er 12."

Blair vidste slet ikke de havde sover så længe.

Han så bare på hende da hun kom tilbage... Han var lidt ligeglad med hvad klokken faktisk var... Det betød intet for ham... Han var bare tilfreds med at være der sammen med hende...

Han fladt tilbage på ryggen og spredte sine arme, mens han smilede stort over hele fjæset...

"Nå for pokker... Så kunne man godt sove lidt længere?"

Blair så på ham med et smil. Han virkede mere frisk, det var hun også selv. Blair satte sig tæt på madrassen.

"Det må du da gerne."

Sagde hun og så på ham, hun lagde hovedet på skrå og lod en finger snore ind i en tot hår.

Han smilede lidt over sådan hun havde sat sig med hovedet på skrå og legede med sit hår... Hvis dyret havde været fremme ville det gå galt fordi det var ting som det der gjorde at hun virkede forførende på dyret...

"Nej jeg tror jeg klarer mig..."

Han var glad for at hun nu var tættere på...

Blair lod sin finger falde ud af hendes hår, og efterlade bølger i hårtotten. Blair så over på ham med et smil.

"Det skal du."

Hun så på ham med et drillende smil, hun var frisk, hun havde stadigvæk eftervirkninger efter det kick hun havde dagen forinden, men det vidste hun ikke noget om, så hun troede det bare var fordi hun var udhvilet.

Han så på hende... Hvad pokker var der pludseligt sket med hende... Hvorfor opførte hun sig på den måde... Det var helt underligt... Han kunne ikke forstå at hun gerne ville have han skulle sove...

"Hvis der er nogen der skal sov er det da vist dig?"

Han var halvt drillende og halvt seriøs da han sagde det...

Blair rystede på hovedet ved hans ord, hun kunne slet ikke sove, selv ikke hvis hun ville. Blair lagde sig ned på gulvet og prøvede at sove. Hun prøvede ikke ret længe, men hun kunne bare ikke. Blair forfalskede et af hendes mareridt, det var måske ikke så en god idé når hun tænkte over det bagefter, så hun stoppede efter nogle lyde hun vidste folk sagde når de havde mareridt.

Han smiled elidt ved hendes forsøg på at nare ham, men han vidste godt at hun ikke sov han havde jo nu set hende have mareridt flere gange og det gjorde det hele meget sværere at snyde ham...

"Du er ret dårlig til at lade som om du sover... Ved du godt det?"

Han grinede lidt drilsk da han sagde det...

Blair satte sig op og lagde armene over kors.

"Nu gør jeg."

Hun var derimod god til at spille sur, og hun havde bare rigtig meget lyst til at drille nogle, det blev så lige ham.

Selvom hun lød seriøs da hun satte sig til at være sur, kunne han ikke lade være med at tvivle på hende simpelthen fordi han heller ikke orkede at have med sure personer at gøre på det tidspunkt... Han prikkede hende bare mellem øjnene...

"Nå jamen det var da godt jeg kunne fortælle dig det så..."

Han grinede og smielde bredt da han sagde det... Da han håbede at selvom hvis hun var vred kunne hans drilleri få hende på bedre tanker...

Blair så på ham med et skævt smil. Hvordan kunne han gøre det? Kunne han læse hendes tanker eller sådan noget.

"Jeg forstår det ikke.. Hvordan kan du vide jeg lyver? Jeg har altid fået af vide jeg er god til at spille skuespil?

Blair vidste ikke om det var muligt at læse tanker, men hvis det var, var Blair sikker på Sargonis kunne læse tanker.

Han smielde bare tilbage, fordi hvordan skulle han helt forklare hvordan han gjorde det... Jo han var god til at læse folk men hun havde faktisk virket oprigtigt sur og irriteret...

"Jeg gjorde det bare fordi jeg ikke orkede at være negativ på nogen måde... Så jeg gjorde det bare som et sats på at drilleriet ville få dig til at glemme at være sur..."

Han smilede til hende og lagde sig så ned på ryggen...

Blair var sikker på han ville fortælle om det hvis han kunne læse tanker, han havde trods alt fortalt hende om hans tidligere liv som lejemorder, han var ved at overfalde hende, og har taget en del af hendes blod. Noget af det var selvfølgelig hendes egen skyld. Hun troede på ham.

"Jeg var ikke sur. Jeg har bare lyst til at drille. Kender du det?"

Han smilede bare og gabte så lidt... Han var faktisk en smule træt... Han havde bare ikke lyst til at sove... Det var ikke derfor han var der...

"Ja det kender jeg godt... Dog meget sjældent da ingen omkring mig... Er folk jeg kan drille..."

Han lagde sig ned på ryggen, og slappede af... Han havde ikke noget imod at blive drillet af andre... Han gjorde det bare sjældent selv...

Blair ville i hvert fald være en han kunne drille.. Ikke hele tiden, men når hun var i godt humør. Blair sendte ham et smil.

"Du kan godt drille mig, når jeg er i godt humør i hvert fald."

Blair sad med et smil på læberne.

Han lagde bare på ryggen smilende... Han gabte en gang imellem og vidste ikke helt hvad han skulle gøre af sig selv og hvordan han havde det... Han var glad for at vide at han kunne drille hende... Det gjorde ham lidt bedre tilpas...

"Det var da altid noget... Og i lige måde..."

Han rettede hovedet så hun kunne se ham og smilede skævt til hende...

Blair sendte ham et smil. Det var da godt nok de havde den slags venskab hvor man kunne hygge sig sammen, det skulle heller ikke være for strengt, der skulle også være chance for at hygge sig og grine sammen.

"Det er jeg glad for, faktisk."