What now? //Christopher//

S: Kroen
O: Meget fulde væsner og sørgelige sjæle
T: En gang efter midnat
V: Stjerne klart og forholdsvis varmt, ikke at mange i kroen vil have nogen anelse
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] og en sort kappe med hætte og et stykke stof bundet over det ene øje

Hun havde lige mistet den fyr hun havde sit første barn med. Hun havde droppet ham efter han havde været væk fra hende i over et år uden og give nogen lyd fra sig. Hun havde været bange for om han havde gjort noget dumt. Hun havde brug for og komme lidt væk fra hendes hverdag. Hun var flyttet ind hos en dæmon som havde været der for hende siden Rafael havde tortureret hende og hun havde kommet i hans hjem flere gange for og komme ud med sine problemer og for og være ovre ved en som så hende som en person og ikke som en der skulle tortureres eller blive ladt alene. Hun kom ind af døren med et trist blik. Lugten af druk og fulde mænd hang i luften. Hun fik næsten kvalme over den lugt som hang det, men alligevel var hun sådanset ligeglad med, hvad folk mente om hendes udseende. Hun ønskede bare fred. Hendes nyeste søn var 3 måneder gammel og havde boet hos den dæmon som hun var flyttet ind hos siden samme dag han blev født. Hun gik hen til baren. Den sorte hætte der hang på kappen havde hun taget over hovedet for og skjule sit ansigt. Hun havde skjult sine hænder under kappen og havde sorte handsker på. Hun gik direkte op til bardisken. Hun kiggede på bartenderen og bestilte en sodavan. Hun havde brug for noget og styrke sig på og hun vidste, at der intet skulle til før hun sprang i luften.

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Plus: de røre bukser og sorte sko

Aftnen havde selvfølgelig lagt sig over byen, ellers ville man som vampyr nok ikke være ude. Alle vampyrer var vel forskellige og Christopher var ingen forskel, han var ikke direkte psykopat, i hvert fald ikke for alle man havde forskellige meninger om hvad han helt præcis var. En ting var han dog og det var følelseskold, manden følte absolut intet, men han nød sig af at folk troede han gjorde, han måske endda elskede at se når folk opdagede hvordan han i sandhed var, for så at finde ud af at han var helt anderledes end det de fandt ud af. Han optrådte som fin og endda formel, selvom han inderst var styret af sit voldsomme vrede, så optrådte hans vrede sjældent offentligt og kun i få situationer lod han masken falde, for at lade folk se hans indre vrede og hvor meget han ikke var denne charmerende unge mand, der blot udnyttede hans skønhed.
Han var en mand, der kunne gå i stort set det hele, også samtidig bære det smukke udtrykke, selvom han var smuk som en engel, bar han sjælen efter en dæmon, hvilket han ikke var bange for at give udtryk for, han vidste det gerne når det passede ham, men sommetider slet ikke.
Han bevægede sig ned mod kroen, med armene omme bag ryggen, han bevægede sig perfekt, men noget ved ham var for perfekt, næsten over menneskeligt. Hans gang ned mod stolene var rolig, som han lod de nødebrune øjne glide over alle de andre før han satte sig ned

Hun sad stille og roligt ved disken og drak af sin cola. Hun håbede inderligt, at der ikke ville blive ballade denne aften. Hun ville sikkert gå direkte amok, hvis nogen prøvede på noget denne aften. Hun sad stille og roligt og drak af sin Cola da en mand kom hen til hende og lagde en arm om hendes skuldre. Han stank af sprut og hun kunne mærke på hans arm, at han havde fået lidt for meget og drikke. Hun sukkede lidt og kiggede hen imod ham med et irriteret blik. Han grinte bare af hende og prøvede og kysse hende. Hun skubbede ham hårdt væk så han væltede. Hun havde ikke hørt, at der var en anden fyr der var kommet ind i kroen. Hun havde for travlt med og få stoppet denne fyr. Hun rejste sig op da den fulde mand havde rejst sig op og vaklede hen imod hende og grinte dumt. Hun kiggede irriteret på ham og havde lyst til og vride armen om på ham. Hun snerrede lavt "Synes du skal smutte nu inden jeg bliver gal" hun kiggede alvorligt på fyren, men hun kunne sagtens se, at han var ligeglad med det hun fortalte.

Han fik hurtigt øjenkontakt med den kvindelig bartender, som rendte rundt blandt de to mandelige og straks da hendes øjne landede på ham, skyndte hun sig mod ham "øhm...hvad skulle det være" stammede hun kort, før hun fik styr på sig selv, han smilede blændende til hende, tog blidt hendes hånd i sin "jo ser de min kære, jeg vil meget gerne..." hun nåede ikke at sige mere, før en masse larm ved siden af ham. Han vendte ansigtet mod siden og fik øje på en lidt for fuld der prøvede at kysse en kvinde, der nok var halv blind. Han kyssede blidt bartenderens håndryg "lige et øjeblik kæreste" hviskede han blidt og smukt, som var det sang fra oven og ikke en mands stemme, som var det en engels stemme og ikke en vampyrs. Han gav hendes hånd et blidt klap, før han rejste sig og gik hen mod manden "undskyld mig den herre, som de hørte frøknen, så skulle de forlade dette sted omgående eller bare gå væk fra dette område af kroen" sagde han, lignede med et en leder eller måske en sejrherre. hans måde at stå med rank ryg, med hænderne over kors, før han greb fat i mandens krave og trak ham væk. Et sekund, slap hans indre og kolde vrede frem "aller maintenant" hvislede han på flydende fransk. Manden rejste sig straks op og forsvandt, han fik hurtigt kørt en hånd igennem håret og smilet kom tilbage, før han vendte sig mod pigen "er de okay" spurte han og gik hen til hende, igen var hans stemme den blide engle stemme

Hendes hætte var røget af hendes hoved så man kunne se stoffet der var bundet om hendes ene øjehul. Hun var ligeglad med om folk opdagede det. Hun var bare vildt træt af, at hun ikke fik fred når hun ville være alene. Hun bakkede lidt væk da hun opdagede en fyr komme og hjælpe hende. Hun kiggede overraskende på ham og betragtede den måde han fik stoppet den fulde mand på. Hun kiggede på den fuldemand der gik ud af kroen. Hun smilede stille til fyren der havde hjulpet hende. Hun nikkede stille til ham og smilte "Ja jeg er ok. Tak for hjælpen" hun kiggede undersøgende på ham og hun kunne godt lide hans udseende. Hun smilede stille til ham og kiggede rundt på folkende der var inde på kroen. Hun havde godt set bartenderens skræmte og forvirrede ansigt da hun kiggede hen imod hende. Hun kiggede på fyren igen og smilede "Hedder Luce, hvad hedder du?" hendes stemme var rolig og mild og samtidig meget venlig. Det var første gang hun var så venlig som hu n var på dette tidspunkt.

Han nikkede kort "det er jeg blot glad for at høre kæreste, og de behøver ikke takke, det var mig blot en fornøjelse" sagde han med et smil, tog blidt hendes hånd og gav hendes håndryg et blidt kys, det overraskede ham ganske kort, så hurtigt hun havde vendt, fra at være sur, til pludselig faktisk at være venlig sindet, hvis hun bare kendte til den ondskab der havde taget bo i ham, så ville hun ikke udvise denne venlighed overfor ham og da slet ikke nu. Men hun var vel naiv og godtroende "Luce, en forkortelse?" spurte han og lagde armene om bag ryggen, næsten som var han adelig "men mit navn er Christopher" han undlod at fortælle sit efternavn, ikke fordi hun skulle kende ham, men da det ikke var af det klogeste at sige man havde samme efternavn som djævlen, nok var han ond men han havde skam en forstand.
Han vendte sig mod den kvindelige bartender "som jeg ville havde sagt før, så tager jeg en vin og betal den unge frøken her hvad end hun ønsker" beordrede han og slog ud med hånden

Hun smilede stille og roligt til ham. Det var dog overraskende, at hun ikke skulle takke ham for hans hjælp. Normalt ville nogle forlange et eller andet af hende når de havde hjulpet hende, men det bad ham her ikke om og det kom meget bag på hende. Hun smilede stille "Jamen ok så, men tak alligevel" hendes stemme var rolig og mild. Hun kiggede ned på hendes hånd da han kyssede den og smilede flovt. Det var første gang det skete for hende så hun vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige eller gøre. Hun var normalt en der var stille og rolig og var venlig overfor alt og alle som var i nærheden af hende. Det lå sikkert til hendes race for hun havde tit undret sig over, hvorfor hun var blevet så venlig når hendes forældres familier ikke var det overhovedet. Hun smilede stille og rystede på hovedet til hans spørgsmål "Nej. Har bare taget navneforandring for mange år siden" hendes stemme var rolig og venlig. Hun vidste dog ikke hvorfor hun havde sagt det, men det var så også lige meget nu. Hun nikkede roligt og smilte da han fortalte hans navn "Det er et specielt navn. Ihvertfald ikke et man tit støder på" hun smilede stille til ham og lod sin arm falde ned imod hendes side. Hun kiggede rundt et kort øjeblik og lyttede til det ham her Christopher sagde til bartenderen. Hun kiggede på ham og rystede venligt på hovedet "Jeg skal ikke have noget ellers mange tak" hun ville gerne, men hun kunne ikke tillade sig og tage imod noget fra ham efter han havde hjulpet hende med den fulde fyr der havde været efter hende.

Han nikkede "jamen i så fald var det så lidt" han lagde hånden mod sit døde hjerte og smilede til hende, nok smilede han og så venlig ud, men inden i var han kold og hård som en sten, plus han følte ligeså meget som en, han var bare blevet en mester i den rene manipulation i de mange år. Han rynkede brynet "navne forandring, det må jeg da nok sige, det er ikke alle der får det, gid jeg havde gjort det samme, med mit efternavn tror folk straks det værste" klukkede han og rystede på hoved, folks tanker om ham, var i sin forstand mange gange rigtige, det var som om det gik hånd i hånd at man ville ende op ond, hvis man havde det navn også af mange andre grunde. Hans fortid var ikke direkte hård, den kunne både havde været værre, men også bedre, han havde gættet at det var hans dæmon side som gjorde ham så ond, da han mor havde været en dæmon, hans far en elver, kunne han havde endt op med en dosis dæmon blod i sig og på den måde få det onde derfra.
Han rynkede brynet "jeg insistere, at sige nej ville kun være at fornærme mig" brummede han og lagde hoved på skrå "kom nu, bestil noget...jeg insistere" sagde han igen og smilede blændende

Hun kiggede stille og roligt på ham og smilte. Hun nikkede tilfredsstillende og kiggede rundt på kroen. Der var blevet meget dødt inde på kroen og det undrede hende en del. Der plejede ellers og være meget gang i den på kroen på denne tid af natten, men det var der ikke denne nat. Hun kiggede på ham og smilte. Hun blev dog meget nysgerrig for og finde ud af, hvad det var hans efternavn sagde da han sagde det på den måde "Jeg har mine grunde til jeg skiftede hele mit navn, men hvad er dit efternavn da siden du vil skifte det? Hvis jeg altså må får det at vide" der var nysgerrighed i hendes stemme. Hun kiggede venligt på ham og vidste ikke rigtigt hvad hun skulle sige til ham eller noget som helst. Hun blev dog lidt forskrækket da han brummede. Hun stod lidt og tænkte over, hvad hun skulle bestille siden han gav. Hun var ikke lige den der drak alt. Hun kiggede roligt på ham "Så vil jeg gerne bede om en cola" hun lagde sit hoved sødt på skrå og kiggede roligt på ham. Der var noget underligt over ham. Han havde fået hende til og smile bare uden videre efter hun havde været muggen det meste af dagen. Hun kiggede hen imod et bord der stod forladt i et hjørne der var tomt. Hun kiggede på ham derefter "Hvad siger du til, at vi sætter os ned lidt? Vi bliver ikke ligefrem højere af og stå op" der var latter i hendes stemme i slutningen af sætningen.

Han hævede øjenbrynet "Morgenstern, dog tror jeg ikke jeg ønsker at skifte det, eftersom det er et minde om min kære moder der døde....en forfærdelig død" han trak på skulderne, synes hverke at vise smerte eller for den sags skyld anger i den sætning. For englelig var han ligeglad med hende og følte ingen anger efter at havde myrdet hende koldblodigt og uden følelser. Men han var også en mand uden de største følelser, han følte intet og kom heller aldrig til det, det var ikke hans stil og hvis han endelig bar nogen af disse følelser var de mere end godt gemt væk.
Da hun bestilte til sidst, smilede han som på ny og nikkede, lydløst vendte han sig mod den kvindelige bartender som havde stået og ventet på at få deres bestilling "de hørte den unge dame, en kold cola med isterninger" han smilede blændende til hende og straks efter begyndte hun. Han vendte sig igen om mod Luce "det vil jeg da med glæde" sagde han og rakte hende sin arm, blot for at føre hende hen mod et ledigt bord. Nok var han tom for følelser, men en genlteman havde han altid været.
Han vendte et blik mod bartenderen "kom med vores bestillinger ved det bord vi sætter os ved" beordrede han og så igen afventende på Luce

Hun kiggede roligt på ham og lyttede til det han fortalte hende "Det gør mig ondt det med din mor" hun var ikke ligefrem den som havde ondt af sin egen familie, men de havde heller aldrig været der for hende. Måske hendes far lidt, men det ændrede sig også efter hun var kommet til og slå Roland ihjel. Så var han der ikke længere. Det irriterede hende bogstaveligtalt. Hun smilede roligt til ham og kiggede hen på den kvindelige bartender som gjorde hvad hun fik besked på. Hun kiggede på Christopher der rakte sin arm til hende. Hun smilede flovt. Sikke en gentleman han var. Det var ikke hverdag man mødte sådan en på disse tider. Hun tog imod hans arm og fulgte stille og roligt med ham hen til et ledigt bord. Hun kiggede på ham og smilede "Sikke en gentleman du er. Det er ikke så tit man ser sådan en nu om stunder" hendes stemme var rolig og sød.

//Sorry for det korte svar//