Kærster eller ej jeg vil havde dig! ~Caroline~

Sted: slave market.
Omgivelser: en samme mænd og kvinder som bliver sat til slag som slaver, og andre væsner som går rundt og leder efter den hele rigtig slave.
Tid: eftermiddag.
Vejr: Det er varmt og solen stor højt.

En ung mand ved Oliver gik stille og roligt ned igennem den kæmpe store market hvor man kunne købe slaver, Oliver var i hørt et par sorte bukser som var alt så store til ham, op hans over krop hande en en hvid bluse som man svagt kunne se igennem, den sad tæt ind til ham, så man kunne se hans veltrændet krop, han har gået længe og overvejet om han skulle havde en slave til, man han har bare ikke taget sig sammen til at gå ud og se på en, han vil jo helst havde en som var smuk og en som ikke bare døde fordi han var for hård ved dem, han gik længer ned igennem market og stoppede for at se på en ung kvinde som stod og rystede af frygt, "Hvor meget skal du havde for hende? Oliver smilede til kvinden og blikede med det ende øjne manden rystede bare på hovedet og sagde med en vred stemme, "Hun er ikke til salg til sådan nogen som dig" Oliver grinede bare og gik vider.

Hele livet havde taget en drejning, man gik en tur ned langs gågaden. Og bliver så hapset på midten vejen, af en eller anden sindsyg stodder. Caroline havde siddet bundet med disse reb, bundet til jorden som var hun en ynkelig lille hund. Hun var træt af denne form for behandling, da det enlig blev efter middag blev hun kyllet ud af vognen, og bundet fast til en pæl. Manden som havde fanget hende, havde heldt vievand på lænkerne, så de svej voldsomt på hende. Hun snerrede voldsomt af manden, men kunne ikke komme fri. Caroline kiggede rundt på slavemarakedet, det var ikke lige det som hun havde håbet på.. Hun rev i lænkerne, selvom det gjorde ondt. Hun havde trods alt en stor smertetærskel, hun kunne holde til meget mere end man lige gik og troede. Caroline ville bare væk herfra, og hun ville se om hun kunne finde en mulighed, og når hun engang fandt en.. Ville hun tage den ligemeget hvad! Caroline kiggede iverrigt rundt efter en eller anden mulighed, men der var ingen. Heldigvis for hende kunne hun være i solen i en halvtime, og solens varme stråler brændte hende ikke fordi hun havde været i solen i et minut.. Caroline kiggede rundt, 14 minitter mere og hun ville blive stregt. Caroline panikkede ikke, hun holdt hovedet koldt.. Eller prøvede ihvertfaldt.
"Kom og køb en smuk slaveinde, yderst sjælden Vampyros." Råbte slavehandleren.

Oliver kunne høre en eller anden råbe om en sjælen vampyr, måske var det, det som Oliver var ude efter, han gik efter lysen og stoppede da han kom frem til manden, Oliver så ned og opdagede ne ung smuk kvinde stod og prøvede at komme fri Oliver smilede til hende og vente blikket imod manden og sagde ned en kold stemme, "Hvad skal du havde for hende der vampyren" han nikked hen til pigen for at mande kunne se hvilken en han mente, han gik hen til hende så han kun var nogen få centimeter fra hende, han viste at hun ikke kunne nå ham der hvor han sad, det først han ville gøre var at lave sit slavemærke på hende, han lade hovedet på skrå og sagde en med ligeså kold stemme som før, "Og hvad hedder sådan en som dig frøken" selvom Oliver var ond talte han pænt til kkvinder som han ikke kender sådan rigtig, lige nu sad han og tænke over hvor han skulle sætte sit mærke, måske på den ende arm eller på benet.

Caroline var dybt skuffet over sig selv, over at hun var havnet her til slag ligefrem. Det var lige nu hun ønskede Locan kom og tog hende, for at hun faktisk havde en chance. Selvfølgelig havde hun også en chance her, hun skulle bare se folk i øjnene. Hendes tanker blev afbrudt, da en stemme skar igennem. Det var en som ville købe hende, hun kastede et blik over på manden som ville købe hende og slavehandleren.
200 sølvmønter." Svarede slavehandleren og nikkede tilfredst imod Caroline, han gik over bag hende, og hældte noget mere vievand på hendes lænker så han var sikker på at hun ikke kunne komme fri. Carline skar ansigt i lidt smerte, og en knurren slap henover hendes røde læber. Caroline holdt fokus på at få smerten til at forsvinde, så hun kiggede slet ikke på den unge mand som talte til hende, hun lyttede dog.
"Hør jeg er virkelig ikke intresseret i.." Hun nåede ikke at snakke færdigt før slavehandleren hældte noget nyt vievand udover hendes hænder fordi hun talte så flabet. "Fint..Fint! Mit navn er Caroline." Sagde hun ufrivilligt, den her behandling var ikke tortur ikke værre end den hun havde prøvet for mange år siden men stadigvæk, var det jo enlig tortur. For det var for at få hende til at snakke, hun hadede at slavehandleren stod bagved hende og øssede vievand på hendes hænder når hun gjorde noget dumt. Bare Nille, Nicolas.. En eller anden, selv Angela måtte gerne komme forbi nu, det ville redde hendes dag.. Caroline kastede et blik op imod solen, og fnøs af den.
*Please bare brændt mig op nu!* Tænkte hun ironisk.

Oliver kunne godt se på hende vampyren at hun var skuffet af sig selv, Oliver synes bare det var sjovt at hun havde det sådan for så var det langt sjover, han hørte hvad manden sagde og Olver kiggede han vare ind i øjne og tog stile sin hånd ned i det ende bukse lomme for at tage en sort læderpund fram for at give manden hans penge, da Oliver havde givet mande sine penge sagde han med en iskold stemme, "Smut med dig mand, hun er min og ik rør hende ellers dræber jeg dig" Oliver var iskold ingen skulle rørrer ved hende nu var hun var hans slave eller det var hun ikke endnu han skulle lige sætte sit mærke, han smilede til hende og hørte hvad hun sagde og fik navnet på hende Caroline ser man det, nu skulle han vare fine ud af hvor hans mærke skal sidde, han så hende og sagde med en rolig og kold stemme, "Når Caroline vi er kommet til det sted hvor du skal havde mit slave mærke, hvor ville du helst havde det?" han ville ikke give det hun ønskede hvis hun ville havde dte på armen fik hun det et andet sted, han tog en lille kniv frem som han brugte til at lave et mærke.

Manden nikkede til Oliver så snart han havde fået sine penge, han lagde hurtigt inden han forsvandt nøglen til lænkerne i Olivers hænder. Manden var hurtigt væk, glad for de penge han havde tjent på Caroline. Men Caroline var ikke just tilfreds med det, hun havde slået i lignende situtrationer før men plagede at kunn komm ud af dem. Men denne gang virkede det ikke så let, hvad var der galt med hende!? Var hun ved at blive svag?.. Ikke tale om! Bare fordi der var mindre komplicerede ting i hendes hverdag ligenu.. Men hun rev i lænkerne. Og da han nævnte han ville sætte et slavemærke på hende, spærrede hun sine øjne op, og hendes skarpe tænder blottede sig i vrede.
"Jeg vil ikke være din slave om så jeg var den sidste person på jorden, så hvorfor ikke finde dig en tøs der ikke vil flå dit hovede når hun engang kommer fri. Slavemærke, jeg skal ikke have noget slavemærke, den var go med dig." Svarede hun bare flabet, Caroline ville ikke være nogens slave. Men tiden ville vise om hendes flabet hed og vrede var nok til at redde sig ud af denne situtration.. Caorline havde på fornemmelsen, at hun ikke skulle skurer hunden mod hårene. Hun kiggede helst ikke ham i øjnene, hendes evne var stærk i sig selv. Men hun havde en stærk fornemmelse af at han bar en evne som også var ret kræftig. Hun kiggede derfor ned af sig selv, og da hun enlig kiggede op dækkede det meste af det blondte hår ned for hendes ansigt. Måskede prøvede hun faktisk at få ham til at ændre mening.. Endnu et blik blev kastet på den varme sol, og endnu et ønske om at den bar ville brænde hende op nu..

Oliver smielde ondt til manden og gav ham sine penge, Oliver vil bare gerne være alene med sin slave især nu hvo han skulle overvejede hvor han skulle sætte sit mærke på hende, han smilede ondt til hende og nikkede til hendes ord, "Caroline du bliver min slave og jeg elsker kvinder som gør mod stand, og jo du skal så Caroline du skal havde et mæke lidt på din over arm, gør dig klar" Han ginede ondt til hende og tog kvinde hen til hendes kind og skar ned af den for at give hende lidt smærte, hvo efter han hiv op i hendes bluse så han kunne se hendes rede overarm, og begynde at skere i hende så hun fik te linger på hendes arm, han kunne svagt se at hendes arm begynde at blode, og han grinede bare ondt og stilede sig op og vnete rygge til hende og sagde med en kold stemme, "Caroline du må selv komme fri, og jeg finder dig når jeg har bug for dig" Han ginede vider og gik sin vej.

//OUT//

Caroline så koldt på ham, hun ville ikke være slave for ham om han så gav hende alverdens penge. Hun mærkede smerten på sin kind, og klemte øjnene sammen i voldsom smerte men lukkede den i sig igen. Hun mærkede kniven skære i hendes skulderblad og kunne så småt lugte sit eget blod. Caroline knurrede da han snakkede til hende igen. Hun blottede sine tænder da han gik, men trak dem tilbage da hun var alene. Hvad skulle hun gøre!? Altså hun var ikke bange, hun var bare vred nu. Hun rev og rev i de pokkers lænker, råbte vredt efter Oliver. Vreden var voldsom, så voldsom hun rev sine lænker af hun løb i en anden retning. Caroline havde ikke tænkt sig at spekulere mere over det.. Hun måtte finde sig noget hjælp.. På den ene eller anden måde..

//Out//