nice that you have arrived~Killia-Zann~

Sted: The Valley Of The Dead: Zann's gravsted.

Tid: 00:35

Vejr: Det er halv kold og skyerne har taget til selv vingen har så småt taget til på kirkegården, det er svært at se hvor man går.

Omgivelser: Grave steder, nogen få gravkammer, sorte træer, sorte fulge.

Tiden var inde, til et en unge vampyr ved navn Killia skulle flyttes fra Kukiu hus og hen til Zann gravkammer, selv om Kukiu ikke helt ved hvor det er få det er ikke så tit han selv er i kammert, Kukiue hvade fået til opgave at fører Killia hen til Zann, fordi en hvis Urox ser efter Zann, Urox er en falden engel som har mistede sin datter for nogen år tilbag, det eneste Urox ved omkring hans datter er at hun er hos en sjældæmon ved navn Zann.

Vejret var koldt, og efter hvad Kukiu ville synes var det, det perfekte vejr at tage ud i med en vampyr som at svag og ikke kan så meget, himlen var bækket at et tyk lag skyer i en meget grålige farve, blæsen pistede imod det stor sorte træer som stor alle mulige steder på kirkkegården, blæsen sagde lyde imens, Kukiu kiggede godt efter Zann's gravkammer så kan stille kunne sende ham en tanke om at hans nye legetøj var kommet, Kukiu var ihørt et par alt få store bukser i sort stof og en grå bluse som sidder tæk ind til kroppen, hans ansigt så meget ulvede ud, for Kukiu var klar hvis nogen kom for at tage Zann's nye slave, de gik vider ned igennem gården for at finde noget aom kunne linge Zann's grav, da de var kommet godt på vej og næsten var ved slutningen stoppede Kukiu op med sådan et ryg at Killia nok ville gå ind i ham, han forvandled sig hurtig til en kæmpe store ulv, og stark snuden ned i jorden kort tid efter raste han hovedet op igen og forvandlede sig tilbage til et menneske, han så hen på Killia og sagde med en kold stemme, "Vi er framme" Mere sagde han ikke han vente hovedet imod et halv stort kammer og han sendte en tanke til Zann og at de var ankommet, *Zann min Herre, vi er ankommet til dit gravkammer* Kukiu stod længe og ventede på at Zann ville svare ham.

//Rækkefølen er Kukiu, Killia, Zann. sender forlader Kukiu emnet så det kun er Killia og Zann tilbage.//

Hår+øjne -det røde hun har på hvoedet: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Sko: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]


Den unge vampyr gik stille og rolig ved siden af den en ung mand som hun viste hed Kukiu og hun viste også god at han var en varulv, han kunne forvanlde sig om til en stor sort ulv, hun viste at han var stærkere end hende, mere fordi hun ikke havde fået menneske blod i langt tid, hun havde sådan set ikke fået blod i mange år, hun gik stille vider og mærkede vingen imod sine over arme, hun kunne svagt mærke at vingen var kold for jo svager hun er jo mere kan hun mærke, hun så ned af sig selv og synes selv det var en smuk kjole hun havde fundet i Kukiu's skab, den var rød og sad tæt om hendes okay store bryster, på hendes små smukke fodder har hun et par høje sølv sko som lyser op hver gang noget lys rammer hende, på en møde glædede hun sig til at møde Zann igen, ikke fordi hun var glad over hun skulle være hans slave, men nok mere over hvad han kunne finde på at gøre ved hende, hun viste jo ikke hvordan han ville være, om han ville lide så ond som Xavier som havde forvanldede hende til vampyr, eller om han ville være søder imod hende, men hun var klar ti ldet hele, hun var klar til at bliver voldtaget, slået og så meget mere som hun har været igennem.
hun hørte svagt Kukiu sige at de var kommer hen til der hvor Zann skulle være, hun så sig rundt og kunne ikke rigtig se andet end en gravkarmmer, hun så fra side til side for at se efter Zann, for tænk nu hvis han kune fra den ende side af stien, som de stod på, hun så på Kukiu og sagde med en rolig stemme, "Når hvor er han så henne, vi han lade sit legetøj være her unde med en hund" Hun viste at Kukiu ikke kunne lide at blive kaldt for en hund, men sådan var Killia hun elsker at være ond imod folk, hun elsker at kalde dem noget som de ikke kan lide, Killia så igen til siden og sagde med en lidt højere stemme, "Zann vil du ikke nok komme frem gider ikke stå med hunden mere"

Vinden tog til. En fornemmelse af noget meget ondt komme frem. Kunne mærkes. Det var som om alle skygger blev længere. Som om skyerne blev mørkere. Og fra skyggerne begyndte små raslende lyde at nærme sig. Så snart det svage lys ramte de ting der kom raslende. Så det kort menneskeligt ud. men da det kom tættere på var det tydeligt at det var udøde skeletter. 5 styks i alt. Alle sammen væbnet med et sværd og et skjold. Roligt nærmede de sig. alle sammen med hævede sværd. Samt skjoldet hævet til forsvar. De stillede sig alle sammen rundt om dem. Oven fra gravkammeret. Kom to skeletter osse frem. Med et hævet gevær hver sigtende på dem begge. (billede)

Et stykke tid var der bare stille. De stod alle sammen afventende. Da gravkammeret's store metalgittere åbnede sig. og ud af den kom Warren gående. Den selvsamme rustning som altid. Det grønne lysende som var i både øjnene og munden. Han lignede sig selv. Halvdød. Roligt begyndte det lysende i hans grønne at skabe ord for ham. En slags hvæsen. "Det var godt hund. Dygtig. Zann kommer om lidt. Han er lige ved at blive færdig." Fra bag Warren kom et højt voldsomt skrig. Som om en eller anden blev tortureret. "Han kedede sig lidt. Så han fandt lige en på vejen hjem."

Håret var langsomt som altid. helt ned til hofterne. Men det ellers så blå hår. Var så småt begyndt at blive lidt brunligt i det. Øjnene var stadig kulsorte. Med en lille hvid spalte. Ned igennem midten. Han så osse tyndere ud end han plejede. Men det mest interessante var at han ikke havde sin jakke eller sin vest på. Han havde kun den hvide skjorte på. Som var lidt plettet med noget der lignede blod. Et smil kom frem på denne mands ansigt. Som gik under navnet Zann. Udover at han kun havde en skjorte på. Havde han selvfølgelig som altid sine handsker på. De fingerløse handsker. Og så et par fine silkebukser. Som osse så plettede ud. Som om de osse havde fået blod på sig. Langsomt gik han ud af gravkammeret og hen imod de 2 personer. "Jeg håber ikke at i er blevet forfulgt Kukiu. Det ville blive meget uheldigt at jeg skulle til at dræbe endnu en spion. Jeg har allerede dræbt 3 denne uge." Sagde han roligt og kiggede kort op på den ene af hans skyttere. Som kiggede rundt. Skytten sigtede ikke længere på kukiu eller Killia. Han kiggede sig omkring. Efter nogle spor af forfølgelse.

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

Kukiu stod helt stille uden at sige noget til den lille møg tøs han havde ved sin side, han vil bare være færdig med sin opgave så han kunne komme vider i sit liv, måske skulle han tage i byen for at drikke sig pisse stiv, et lille smil kom frem på hans læber, ikke et venligt smil heller ikke en ondt smil nok mere et ondt smil, som han ikke havde vist til så mange, og slet ikke til tøser som hans mester skulle bruge til noget meget vigtig, den eneste gund til Zann skulle denne pige ved navn Killia var fordi hun havde sagt at hun kunne finde frem til personer uden at vide hvor de var henne, og Kukiu viste at Zann havde en lille pige som han helt ikke ville ad med, hvor i verden denne anden pige er viste Kukiu ikke og han kunne også godt forstå hvorfor han ikke havde fået det af vide, for tænk nu hvis denne Urox fik fadt i Kukiu for at få op lysninger om sin datter.

efter noget tid kunne Kukiu høre nogen lyde som han kunne gætte sig frem til var Zann's soldater som han brugte et nogen ting, Kukiu håbede bare på at en vis Warren ville vær med dem, den han var der uheldigvis, Kukiu var ikke just glad for dette stellet, Kukiu så væk og sagde med en kold og rolig stemme, "Hmm hvis jeger en dygtig hund hvad er du så? du kom ikke med denne tøs som han finde frem til Urox's datter!" Kukiu så på Killia, selvfølgelig kedet Zann sig det gjord han jo næsten altid hvis han ikke havde nogen tøs i nærheden som han kunne torturere, Kukiu smilede svagt og så på manden nogen meter fra ham selv, "Hmm glæder mig til at møde Zann igen, vi havde det så hyggeligt sidste gang" et koldt og ondt smil kom tilbage på hans læber, han elskede at snakke med Warren når de begge er onde imod hinanden.

Kukiu så sin mester komme frem for den mørke kirkegård, Kukiu stillede sig ned på knæ og så på på hans mester, "Nej selvfølelige ikke min Herre, elleres ville jeg ikke være her og nu, jeg har pigen med" Kukiu vente hovedet hen på Killia som nok stadig stod og ventede på at der skulle ske noget, han så hen på Zann igen og smilede da Kukiu så blod på sin mester eller hvad Zann nu er for Kukiu, "Det ser ud til du har haft det sjovt imens du ventede på din nye slave" Kukiu havde stillede sig op igen og stod lidt og så fra Zann til Killia og tilbage igen

Killia mærkede meget hurtig den ondskab som langsomt kom hen til hende og hunden til Kukiu, før hun viste af det stod der 5 soldater eller det ville Killia gætte på de var, stod så smuk med et gevær i deres hænder som sigtende både på Killia og Kukiu, hun tog sig ikke rigtig da det for hun kunne gætte sig frem til at det måtte være hendes nye Herres soldater som han selv kunne lave nok med hans evne eller en eller anden form for magi.

Killia så sig rundt i sin pæne pink kjole som hun havde valgt til denne lejelighed, hun vil gerne gøre et godt indtryk på Zann, hun ville ikke viste ham den triste Killia hun en gang havde være nej men den Killia som engang havde fest og farver i sig, hun vil vise ham at hun stadig er sjov efter nogen slag her og der, Killia så stille til da en af soldaterne snakkede til Kukiu, hun kunne huske det var den soldat som var ude for at se på hende, og havde givet hende et par slag med en pist, hun smilede Koldt til Kukiu og så der efter på manden som snakkede, "Godaftne Warren" hun bukkede sig ned pænt og tog lidt op i kjolen så den ikke skulle blive beskidt allerede, hun så med kolde øjne på Kukiu imens han snakkede til Warren, Killia kunne ikke lade være med at holde med soldaten så hun sagde med en kold stemme imod Kukiu, "Kukiu forstå det nu, Warren er ligeglad, han har nok andre tid at tage sig til, end at løbe efter piger som de selv gør" Killia var næsten ligeglad med at Kukiu sagde om hende, hun så på Warren igen da han sagde at Zann snart ville komme når han havde leget færdigt med sit legetøj han nok havde fundet på vejen, "Iorden Warren, jeg har masser af tid til at vente på min Herre" et lille smil kom frem på hendes læber da hun havde sagt det.

hun mærkede igen endnu en voldsom kræft af ondskab komme frem fra den mørke kirkegård, denne person kunne hun huske helt, dette person var Zann, en ung mand med blåt hår, og en hvid skjorte som havde lidt blod for sit legetøj der nok var gået tabt efter to timer, Killia smilede sødt til Zann og hilste pænt på ham, "Godaften min herre, nu håber jeg ikke du har brugt alt din energi på en anden pige" hun gik stille hen til Zann og så på kukiu som stadig så på hende og Zann, hun blikkede en gang med sine øjne og vente ryggen til ham for at vente på at Zann skulle vise hende hen til sit nye hjem.

Mørket omringende Zann blev stærkere. Og roligt gik Zann hen Kukiu. "Kukiu. Du er mine øjne og øre i byen. Derfor kommer du med denne kvinde. Tilgengæld er Warren min bodyguard og budbringer. I er begge en vigtig del af min hær. Så gider i stoppe med jeres uendelige diskussion." Roligt tog Zann sig til hovedet. "Ellers bliver jeg meget sur. Og ender jeres diskussion for jer." Hvorefter han vendte sig mod Killia roligt. Og langsomt med blide bevægelser gik hen imod hende blidt. Og stoppede roligt op foran hende. "Hej smukke. godt du kunne komme. Jeg var bange for at der var sket dig noget. Jeg mener der må ikke ske mit legetøj noget." Sagde han roligt og hævede sin knogletynde hånd op og aede hendes kind roligt. Hvorefter han vendte sig mod de 2 andre. "Kukiu. Godt klaret. Jeg gav dig en opgave. Og du gennemførte den. Forbliv mine øre. " Sagde han roligt og stod lidt så for at lade ham tage imod værdsættelsen. Hvorefter han viftede hånden. "Gå så jeg tilkalder dig hvis jeg skal bruge dig." Sagde han roligt og vendte blikket imod Killia igen. "Og Warren gå indenfor. Og dræb den nye. Hun interessere mig ikke."

Warren bukkede roligt hvorefter han fulgte ordren og gik indenfor igen med et roligt smil. *Så kunne hunden lære det. Den blærerøv. Jeg er 10 gange vigtigere end den ubetydelige myre. Zann er bare flink så han ikke mister troen.* Tænkte Warren og grinte svagt. Roligt fulgte han trappen ned i kælderen. Ind i en af tortur rummene. Greb fat i kvindens hoved. Og drejede det halvvejs rundt. Så ansigtet var vendt imod Warren. Som faktisk stod bag kvinden. Kvindens skrig kunne høres hele vejen udenfor. Warren slap hovedet. Lod hende falde. Før han roligt tog liget op på skulderen. Og begyndte roligt at bære liget udenfor igen.

Efter noget tid kom Warren op med et lig over skulderen. Zann så fortsat på Killia. Efter den mindste smule frygt. Han glædede sig til at torturere hende. Meget endda.

Kukkuk knurrede selv om han helt ville forsætte med at være vred imod Warren, Zann burde vide at de to overhovedet ikke kan klare at være i samme rum, Kukiu forvandlede sig til en stor brun ulv, den var meget Højer en Killia ulvens hovede var ca et hoved højere end hendes, hvis han ikke tog meget fejl, ulven var også lagt stærkere end den gamle ulv var, Kukiu så rundt fordi han kunne hører noget komme alt pr tæt på dem efter hans mening, hn hørte kun lige hvad Zann sagde i starten til Killia før han var løbet af sted imod den lyd som var kommet hen imod dem, Kukiu var tilbage ingen Zann snakkede til ham igen, i munden på Kukiu havde han en hvis hjorte som var kommet alt for langt væk for dens flok, Kukiu slap den så den landede hårdt imod den kolde jord, blodet fra dens hals kom lidt hurtig ud der fra hvor han havde taget fast i den, han så hen imod Zann og lade hovedet ned imellem sine forben som et tegn på et nik, *Selvfølelig ville jeg forblive dine øjne og ører*

Kukiu hørte ikke mere før han havde vendt hele sin krop væk fra de tre personen for at løbe tilbage til byen hvor han havde sit hjem, det sidste han lige hørte var Wrren som tænke for sig selv Kukiu kunden ikke lade være med at sende ham en tanke *Kan godt høre dig Warren* hvor efte han sagt i løb og forsvandt ud i mørket

//Out, Zann og Killia forsætter med at emne//

Killia rystede på hvoedet af de to dreng, hvorfor skulle de være så fucking umulige når hun var i nærheden, hun se på Kukiu og dernæste på den brune ulv som nu stod der hvor Kuliu lige havde været, hun kunne se på hm t der var noget som han ikke kunne lide, det var hverken Zann eller Warren, men en lys bag dem, Killia havde også opfanget dem men tog sig ikke af den, hun viste hun blev nød til at stå stille nu var Zann var lige foran hende, hans lege tøj, han havde rest hun var ikke andet end noget legetøj, og det hvde hun altid været, hun hade aldrig et øjeblik frihed i sit eget liv, hun var ved at være vandt til det men alligevel ønskede hun endg kunne være fri fr det som hed slaver, hun har været det siden hun var 5 år, men alligevel var det det hun var levet op til, "Glæde mig til at blive torturet Herre" hun smilede ondt til hende og opdagede kort tid efter at Kukiu stod med noget i munden det var næsten lige så Hvidt som sneen som hun havde set før flere år tilbage, hun opdagede blodet løbe har dette hvide tig, hun træk vejret stille for ikke at over falde dette dyr og tage alt blodet fra den, hun blev ve med at se på Zann som nu snakkede til Kukiu, sendte han virkelig Kukiu væk nu hvor han hvde fået hende til sit gemme sted?

Hun så at Kukiu var løbe den samme vej som de var kommet af, hun så også Warrengå tilbage hvor han var kommet fra, hun havde ikke hørt efter hvad de tre mænd hvde snakket om, hun kunne hører Warrens tanker, viste Zann hvad hans soldat tænkte på? Hun så meget efter Warren at hun næsten havde glemt Zann men kom i tanke om ham igen da Wrren var kommer hen til dem igen efter noget tid, hvad skulle der nu ske?.