A new toy - Killia

Sted: Først Ashen Wood Forest, senere hans hus.
Omgivelser: Skoven er ensom og man vil ikke møde mange den aften.
Vejr: Det er køligt og mørkt. En stille vind får det til at suse i træerne.
Tid: 22:26
Påklædning: En hvid skjorte, sorte bukser og en lang sort frakke der går til omkring midten på hans skinneben.

Nicolas havde haft alt for positive stunder på det seneste. Han havde været for god af sig og det gjorde at han blev nød til at få den ondskabsfulde side i ham komme til udtryk i ny og næ så han ikke skadede den ene person der betød noget for ham. Han frygtede at Caroline ville komme til skade hvis han ikke passede på og holdte hende væk fra ham når han begyndte at få lysten til at rive hovedet af en person. Han gik med tunge skridt i skoven, man ville tydeligt kunne høre han var der, hvilket blot var sjovt for ham. Så ville hans offer blive bange og løbe, han ville løbe efter og fange ofret og gøre med det hvad han ville. Normalt ville han blot drikke måltidet tør for blod, men lige præcis den aften havde han brug for at gøre noget mere. En person, højst sandsynligt en tøs, ville komme under hans hænder og blive tortureret. Han havde ikke planlagt præcis hvad han ville gøre, men det ville ikke være et kønt syn. Hun ville ikke slippe væk fra ham før hun ville være ødelagt. Han var bestemt ikke den sadistiske type, men indimellem blev han nød til at ødelægge et liv eller to for ikke at blive alt for menneskelig. Han var nød til det før han nogensinde ville kunne holde Caroline sikker fra ham selv. Det ville ikke blive let, men han havde lovet sig selv at han ville sørge for hun var sikker ligemeget hvad faren var. En fare var ham selv og han måtte beskytte hende mod det også. Han forsatte ind i skoven og ventede på noget der afslørede hvor han kunne finde sit offer.

Længer inde i denne farlig og mærke skov, går er smuk ung kvinde, hun er ikke mere end 19 år gammel, hendes lange lyse hår hænger langt ned over hendes ryg, hendes mærke blå øjne lyste op i den stjerneklar himel, hendes form er lide i øjet, hun har en lang mærkeblå jakke, og går lige under hendes fantastiske røv, hendes ben havde sorte bukser på og mærekeblå sko, hunder denne jakke har en en hvis kort bluse på, som sidder stramt og hendes lille mave, hun har været til fest inde i byen, men var taget ud i skoven for at slappe af enden hun vil gå tilbage til de andre, hun gik i noget tid så hun hørte nogen gå, rundt i skoven, hun stoppede og lyttede efter hvilken vej dette dyr eller menneste var på vej hen, sonm hun kunne hører var det på vej idet modsatte retning, så denne unge kvinde til vider i en anden retning end den hun var kommet fra, hun var blevet lidt bange for at denne mærkelig lyd kom fra en vampyr, den var hun ikke særlig godt venner med, hun havde engang hørt om en vampyr som var så ondskabsfuld, og han vil slå andre ihjel for at passe på sin pige, men at han var blivet lidt for blød, så han blev nød til at ødelægge nogens liv, og tilstand, kvinden gik vider i sine egen tanker og håbede på at de lyde hun kunne hører ikke tilhørte ham, hun gik med stille skrit vider, *Måske skulle jeg gå tilbage til de andre* sagde hun inde i hovedet på sig selv.

Nicolas opfangede hurtigt duften af mennesket der gik et godt stykke fra ham. Et sadistisk og ondskabsfuldt smil dukkede op på hans læber. Nu skulle han have det sjovt. Han vendte sig om og brugte sin overnaturlige fart til at nå frem foran hende. Han var ganske vist et par meter fra hende og dukket op ud af ingenting. Man ville ikke kunne nå at se ham når han brugte overnaturlig fart. Han lænede sig op af et træ og så på hende, hans smil havde ændret sig til et venligt og charmerende smil så han kunne vinde hendes tillid og så ødelægge hende fuldstændig. Han så nærmere på hende. Hun så ikke værst ud, det betød noget for ham hvis han skulle drikke deres blod. Han kunne sagtens drikke blod fra en mand eller en mindre attraktiv kvinde. Men hvis han havde frit valg ville han vælge en der så godt ud og se hendes flotte udseende forsvinde i takt med at blodet forlod hendes krop. Nicolas var så småt begyndt at udtænke en plan. Han ville komme til at bruge 'Pain' en del gange på hende. Han ville se hendes krop blive opslugt af sår han skabte så let som ingenting. Han ville se skrækken i hendes øjne mens han torturede hende og påførte hende voldsom smerte. Han glædede sig sjældent til ting, men at se hende lide var noget han så frem til. "Du burde ikke være alene i skoven en aften som denne kære."

Hun gik i noget tid, da hun hørte at lyden var på vej imod hende, i sådan en hurtig kræft var det kun en timg hun viste kunne købe så hurtig og det var en vampyr, hun fik et per tårer i øjne, af frygt for hvad der vil ske med hende, hun hørte at lyden stoppede nær hende, hun stoppede op og hunne mærke ar nogen så på hende, *Hvor står dette væsen* hun vente sig om og så på hennde unge mand men mærkt hår en lang sort jakke som går ned under hans knæ, i første omgang hørte hun ikke hvad han sagde fordi hun stod i sine egne tanker, efter noget tid opfandede hendes hjerne hvad det var han spurgte om hun så på han men nogen få tårer i øjne og der var hverken et smil, eller et som var på vej, hun svarede denne mand, ''Jeg er ude at gå, hvad lave De selv her ude i skoven'' hendes stemme kunne man hører den frygt, hun havde i sin krop.

Nicolas løftede hovedet en anelse så han så langt mere overlegen ud. Han lyttede til hendes ord og gik et enkelt skridt før han stod foran hende før hun kunne nå at registrere han havde flyttet sig mere end det enkle skridt. Han lagde hovedet en smule på skrå og tog blidt fat under hendes hage uden at holde så godt fast at hun ikke ville kunne flytte sig fra hans greb. Men det ville ikke vare længe. Han ville blot give hende en smagsprøve af hvilken nat hun ville få. Han smilede skævt uden direkte at se ondskabsfuld ud. Men man ville kunne se mørket i ham hvis man så godt nok efter. "Rettelse. Du går ikke længere i skoven, nu har du mødt mig og du vil gøre som jeg siger du skal. Er vi enige?" Han kunne ikke tvinge hende til at sige ja, men hvis hun sagde nej ville hun komme til at fortryde.

Killia opdagede ikke at denne mand var gået fra træet og nu stod foran hende, hun kunne mærke hans hånd tage fast i hende, men ikke så hårdt, som hun troede, hun så ind i hans øjne og blev voldsom bange for ham, hun viste ikke hvorfor bare at der vil ske noget slemt, hans smil gjord det ikke noget beder, på hendes humør, hun fik en lille tårer i sit ene øjne, hans øjne viste ondskabsfuld, Killia fik nu også en tårer i sit andet øje, og efter hånden kom der bare flere og flere, som løb stille ned af hendes kinder, da han snakkede til hendes, de ord som kom ud, have hun sådan håbede på ikke kom, men det gjord de jo, hun ønskede sådan at sige nej at de ikke var enige, så hun nikkede bare til ham, hun vil helst ikke blevet såret, så hun gjord alt for at undgåede det, hvis det kunne lade sig gøre.

Nicolas var fuldstændig ligeglad med om hun græd eller ej. Det ændrede ikke på at han ville gøre ting ved hende som han slet ikke kunne forstille sig. Han nikkede lige efter hun havde gjort det for at vise det var det rigtige svar. Han flyttede sin hånd fra hendes hage og ned på hendes håndled. Nicolas duftede til hendes blod, han kunne godt bruge noget blod som hendes. Han lod sine tænder vokse frem. Han vidste at hun måtte være bange og det ville få adrenalinen til at pumpe rundt i hendes blod. En smag han bestemt prøvede at undgå. Men han kunne nemt gøre andre ting ved hende som var mindst lige så slemt som at drikke hendes blod. Han stak tænderne ned i hendes arm ikke langt fra albuen og lod dem glide ned af hendes arm uden at slippe hendes arm med hans tænder. Det skabte et langt snit der også var dybt. Han rettede sig op og havde en del blod om munden og på tænderne. Nicolas spyttede blodet ud og vrængede ansigt da han kunne smage adrenalinen. Han flyttede hans hånd op til hendes hals og glemte til, dog ikke så meget at hun ikke ville kunne få vejret. Med hans frie hånd tørrede han blodet væk fra hans mund. "Lad min vise dig hvad du kommer ud for i aften." Han huggede tænderne ned i hans egen frie arm og lavede et sår der mindede meget om hende. Nicolas holdte armen frem imod hende så hun kunne se hans såre vokse sammen og mærke hendes udvide sig.

//Læs mere om det han gør ved hende under the book of death, pain//

Killia stoppede med at græde, da smerten kom i hendes håndled, hun kunne mærke de lange tænder border sig med i hendes, smerten var så stor at killia ikke kunn græde over den, hun kunne ikke engang skride, så ondt gjord det, da han slap hende, faldt hun hurtig med på den kolde jord, med blod ud af håndledet, hun tog sig til hånden uden at rører ved såret, hun så med våde øjne på denne mand, og så hvordan han skar i sig selv, hun kunne mærke smerten i sin hånd igen, selv om han ikke rørte hende, hun så ned og opdagede at hendes sår blev størrer og længer, imens hans blev minder og til sidst var væk, det mærkerøde blod løb langt ned over hendes hånd, så den tilsidst blev hele rød, hun så op på denne farlige mand, med en tårer i øjne, hun viste at han kunne dufte denne varme blød i han næse, hun tog sin hånd op såret, for at gemme det lidt, håb om at duften forsvandt lidt, hun kiggede væk og sagde med en lille stemme ''Hvorfor gør du det har imod mig''

Nicolas så på hende da hun faldt ned på jorden. Det var næsten for let at bruge hende som legetøj. Han behøvede ikke at fange hende eller få hende til at gøre hvad han ville med vold. Det var kedeligt. Men han valgte at forsætte, nu var han allerede gået i gang. Nicolas satte sig på hug foran hende og tog fat om det håndled der ikke var såret før han uden videre rev hende op at stå igen. Han skubbede hende hen imod et træ og klemte hende op i mellem det og ham ved at han lagde en hånd på hendes skulder. Han kom med en lettere sadistisk latter over hendes spørgsmål. Hun ville gerne vide hvorfor han gjorde det imod ham.. Svaret var skam simpelt nok. "Fordi du er her..." Han flyttede blikket så han i stedet var opmærksom på et træ i nærheden hvor en fugl sad. "...Og fordi jeg kan." Han vendte blikket mod hende igen og man kunne stadig ane hendes blod på hans tænder, hvilket bestemt ikke hjalp på det skræmmende udseende han havde i øjeblikket.

Killia kunne mærke at hun kom op at stå, da han sagde de ord hun var bange for valgt hun at gøre modstand, hun tig sin såret Arn frem for at slog han i hovedet, og sit ende ben og imod han lem, hun vil slippe væk og bare løbe hvis hun kom.fri fra han garb, hun sagde med en hård og bange stemme "Ik hvis det står til mig, jeg er ikke dit legetøj, du får ikke lov til at sårer mig mere" vreden i hendes blik var tydeligt, hendes øjne skiftede farve fra en dejlige blå til en mørk rød farve, hun smilte til han for at vise hun ikke var bange for ham, men inderst inde viste hun godt at hun var var bange for han, hun håbede bare på at hendes slag og ben ramte så hun kunne slippe væk, langt væk fra ham, men hun viste også godt at hun ikke kunne, men hun vil prøve, hun vil ikke give op, ikke over for ham.

Nicolas havde skam intet problem med at hans bytte kæmpede igen, det gjorde bare legen meget sjovere. Han vendte hovedet mod siden da hun slog ham, men han kunne intet mærke og det gjorde ikke ondt på ham, hendes spark gjorde heller ikke spor ondt. Men han lod som om det, bare for at give hende i et forspring og lege mere med hende. Nicolas rejste sig kort efter op som om intet gjorde ondt længere, hendes øjne gjorde ham opmærksom på at der var noget mystisk over kvinden, men blev på ingen måde bange. Det var intet i forhold til hvad han tidligere havde oplevet. "Så længe du løber vil jeg jagte dig. Så at du flygter vil gøre dig til mit legetøj i længere tid, at du bliver vil gøre dig til mit legetøj for i aften. Det er dit valg kære." Han lagde hovedet på skrå og kneb øjnene sammen mens han ventede på hendes afgørelse. Begge dele var fint med ham.

Da Killia havde ramt han med sit ben, tog hun fra og løb sin vej hun kunne hører han tale men hun var lige glad, hun ville ikke give efter for ham, hun ville løbe os meget hun kunne fra ham, hun ville væk hun ville hjem i sin seng, hendes øjne skiftede farve igen til den blå farve, men hundes hår blev grønt så hun havde lidt lettere ved at gemme sig, da hun synes hun var kommet nok lang væk, stoppede hun op og lade sig ind imod et stort træ og prøvede at få vejret igen efter en lang løbe tur, hun lukkede øjne og lyttede efter den midste lyd.