No easy way out. - Luce og Josh -

En sølvmare.. Sikke et væsen.. Og da Luce gik hen til det, tog han sig selv i at stå og beundre hende et kort øjeblik, så han pludselig klemte alt om hesten. Dog tog han sig selv i det, så han rystede på hovedet og fokuserede nu på maren. De snakkede sammen, det kunne man se på dem, men om hvad kunne han ikke helt blive enig med sig selv om. Lyden af et skrig, fik ham til at dreje hovedet og lige så snart de andre satte i løb, gav han selv efter og løb efter dem. Han løb så hurtigt hans ben kunne bære ham, men han kunne ikke holde trip med maren, det måtte han være ærlig og indrømme. Den var smuk sådan som den galoperede af sted og lod vinden rode i dets sølv manke. De kom frem til et føl og Josh kunne mærke hvordan hans engle instinkt sagde til ham, at han skulle hjælpe føllet fri, men det så ud til at det havde Jacob styr på. Det fik bare et smil frem på hans læber, men det smil forsvandt hurtigt, for pludselig kom der en jæger springende imod Luce, klar til at sætte en dolk i ryggen af hende. Hurtigt som et lyn var josh henne ved hende og skubbede hende væk, greb om dolken med sin hånd, så blodet strømmede ned af den. Han måtte bide sig i læben for ikke at skrige af smerte.. I stedet så han bare jægeren i øjnene, kiggede koldt på ham og inden længe trådt evnen frem og manden ville se sin frygt. Manden skreg op og veg væk fra Josh, som var han et monster og Josh tog med det samme sin hånd til sig.. blodet strømmede ned af den.. men ingen længe ville det heale, så det skulle nok gå..

Hun stod stille og roligt og holdt øje med om der var nogle fjender i nærheden, men hun kunne ikke rigtigt se nogen som var i nærheden. Hun kunne sådanset ikke se eller høre nogen. Hun kiggede hen imod Jacob og smilede lidt for sig selv da hun så hvor glad det lille føl blev da Jacob havde hjulpet den fri fra rebene. Hun kunne ikke tage øjnene væk fra føllet og Jacob. Hun havde helt glemt og holde øje med omgivelserne. Hun kom sig til sig selv da hun blev skubbet af Josh og væltede forover. Hun rejste sig op og vendte sig om imod Josh og kiggede overrasket på hans hånd der blødte. Hun kiggede op på jægeren der skreg. Hun kunne se på Josh, at jægeren ville prøve og dræbe hende. Hun mærkede en vrede sprede sig rundt i sin krop. Hun rystede lidt af vrede. Hun var vred over, at fyren ville dræbe hende og skadede Josh. Hun var ligeglad med, at han skreg over evnen Josh havde brugt imod ham. Hun mærkede sin krop ryste og ændre sig til sin drageform. Hun skreg af smerter over, at hendes krop blev hevet ud til alle sider under forvandlingen. Hendes hals blev længere og hendes hale voksede ud og som nyt var efter hendes forvandling voksede nogle store dragevinger frem fra hendes skæld. Hendes hud var blevet sandfarvet i højre side og i venstre var den mørkeblå som altid. Hun var også blevet meget større end hun havde været sidst Jacob og Josh havde set hende i sin form. Nogle træer blev slået væk da hun skiftede form. Hun var ligeglad der var en ting der kørte rundt i hovedet på hende og det var beskyttelse hun måtte beskytte Jacob, Josh, sølvmaren og dens føl. Hun løb hen imod jægeren og løftede sin ene vinger over hovedet på Josh for ikke og ramme ham oven i hovedet. Hun skubbede til jægeren så han faldt og stillede sig oven på ham. Hun hørte hvordan hans knogler brækkede og hvor svært han fik det med og trække vejret. Hun lagde sit hoved tæt imod hans ansigt og knurrede af vrede. Hun endte med og lægge sig oven på ham og blev liggende indtil hun hørte hans sidste åndedrat forsvinde. Hun blev liggende indtil hun var 100% sikker på at han var død. Hun vidste det var forkert, at dræbe ham, men hun måtte beskytte sine venner og dem hun holdt virkelig meget af. Som Josh. Hun kiggede spørgende og bekymret på Josh.

Han havde egentlig opfanget fjendens fært, men inden han havde noget at registrere hvad der foregik, havde fjenden allerede sprunget frem for sit skjul og var klar til at stikke dolken igennem Luce. Hurtigt var han oppe at stå, spændte hver en muskel og gjorde sig klar til at hjælpe Luce, men blev stoppet da Josh kom ham i forkøbet og greb om dolken med sin barre hånd. Hvad tænkte knægten på! Man kunne da ikke sådan bare gribe om en kniv! Den var stærk og ville skære igennem huden på en! Jacob ville sige noget, men kunne ikke få andet end et lille gisp frem for sine læber. Synet af blodet der løb ned af Josh hånd, fik det til at sitre i ham og han fik straks en trang til at gå hen og sørge for at han ikke skulle komme mere til skade! Det var en beskytter trang han havde fået over Josh, lige siden han fik at vide at han rodede sig ud i ting, der ikke var så nemme at rode sig ud af igen! Pludselig kunne han mærke en rystelse i jorden og træerne omkring ham væltede, så maren og dets føl sprang til siden for at undgå at blive mast under en af dem. Jacob forstod slet ikke hvad der skete, indtil det gik op for ham at Luce havde transformeret sig om og var i gang med at dræbe manden. Et smil voksede på hans læber ved synet af Luce der dræbte jægeren, for det første var det ikke tilladt at jage en sølvmare og for det andet skulle han måske lære ikke sådan angribe uskyldige. Ligesom Luce kiggede han en smule nervøst hen på Josh, men blev forstyrret da en lille puffen i hans side fik hans blik rettet ned imod jorden. Sølvmare føllet puffede til ham med dets mule, som prøvede den at sige tak. Forsigtigt strøg han den over hovedet og smilte ved synet af den.

Josh klarede den, det skulle de slet ikke være bekymret for. Selvom det gjorde ondt, så ville det ikke vare længe før det var væk igen. Det var en af godterne ved at være en engel, man healede. Ved synet af Luce udstødte han et gisp og skyndte sig at hoppe til siden, for ikke at blive ramt af den enorme vinge der havde bredt sig lige over hovedet på ham. Hendes nye drageform var virkelig interessant, smukkere end den hun havde før og nu lignede hun en ægte drage, dem man kunne finde rundt omkring i underworld. Han smilte stort til hende og nikkede til hende, imens han løftede sin hånd for at vise hende såret der langsomt var ved at forsvinde igen. Efter blot et par sekunder var hans håndflade helt fin igen, som havde han aldrig haft hånden omkring kniven. Både Jacob og Luce havde åbenbart glemt at en engel ville heale og at de ikke skulle tage det så tungt. Med et smil på læben kiggede han hen på Jacob og sølvmaren, samt dets føl der stod og nussede sig op af Jacob. Den vokse sølvmare derimod kiggede skiftevis på dem alle tre, dets smukke sølvmanke blafrede i vinden og vreden var ikke længere i dets øjne. I stedet kunne man nu se varme og taknemmelighed. En vrinsken undslap den og med en smuk elegance stillede den sig på bagbenene, slog ud med dets forben, som ville den hylde dem alle tre. Men ligeså hurtigt den var kommet op at stå, stod den igen på alle fire og satte i løb, efterlod sit føl hos dem. Josh kiggede forvirret efter den og derefter hen på føllet, der ikke så ud til at have noget imod at dets moder lige var løbet fra den. Den havde alt for travlt med at nusse sin mule imod Jacobs hofte. Han løftede på sine skuldre og gik hen til Luce, satte roligt sin hånd på hendes hals og kiggede op på hende. "Klarer du dig?"

Hun blev liggende på jægeren der havde prøvet og dræbe hende og sørge for og skade Josh og samtidig fordi man ikke måtte skade sjældne dyr og hun vidste, at denne mare var sjælden. Hun kiggede roligt hen på Josh og kiggede på hans hånd. Hun smilede et bredt dragesmil da hun så, at den healede af sig selv. Hun vidste nu godt, at engle healede meget hurtigt, men hun havde dog glemt det efter hun blev skubbet og var tæt på og få en dolk i ryggen. Hun kiggede hen på den store sølvmare som vrinskede og løb væk. Hun kiggede hen på føllet der nussede sig ind til Jacob. Hun undrede sig en hel del over, hvorfor det var, at føllet ikke havde fulgt efter sin moder, men kom dog i tanke om, at de ville blive hos den eller dem som havde reddet dens liv og de havde sådanset reddet føllets liv. Den havde sikkert valgt Jacob fordi det havde været ham som havde bundet føllets ben fri. Hun kiggede på Josh med et kærligt blik. Hun nikkede stille og kiggede ned på manden hun lå på "Jeg har det fint. Ved nu ikke helt med ham her" var en stemme der sagde inde i Joshs hoved. Det var Luces stemme som var kommet frem. Hun brugte sine tanker for og kommunikere med andre når hun var i sin drageform. Det var også sådan hun havde kommunikeret med sølvmaren som var løbet væk. Hun lagde sine vinger ned imod sin krop så hun ikke fyldede alt og for og sikre, at ingen kom til skade.

Føllet blev hos ham? Hvorfor pokker blev føllet hos ham? Ikke at han havde noget imod at det smukke væsen blev hos ham, men burde det ikke at følge med dets mor eller havde det valgt ham som sin herre? Et kort øjeblik stoppede hans hjerte ved tanken om at dette føl kunne gå hen og være hans følgesven, præcis ligesom Nille havde haft Blackstar dengang! Han havde altid haft en lille drøm om at have sådan smukt et væsen hos ham og nu stod der faktisk et ved siden af ham og nussede sin mule imod hans hofte. Et kort øjeblik strøg han sin hånd igennem den korte manke, inden han kiggede hen på Josh der var gået hen til Luce, sikkert for at tjekke at hun var okay. Han smilte ved synet af dem, inden han gik hen til dem og kiggede skiftevis på dem begge. De krystalblå øjne strålede i lyset fra solen. Det varmede ham om hjertet at se at de begge havde det godt. "Jeg går ud fra at i begge klare den i modige unge?" Han smilte og bemærkede at føllet havde fulgt ham ved hans side og nu stod og rystede med dets lille hoved. "Det ser ud til at den bliver hos os.. det er da.. interessant hva?" Han så spørgende på dem begge med et stort smil på sine læber. Kort kiggede han rundt for at se om der var andre jæger, inden han gjorde et nik til at de skulle gå tilbage til huset med ham. "Lad os komme tilbage," han begyndte langsomt at gå og føllet fulgte trop.

Det føltes underligt at han kunne høre Luces stemme inde i sit hoved, men det var også på en mærkelig måde beroligende og fascinerende. Lyden af hendes stemme fik ham til at slappe af og han kunne ikke forklare hvorfor, hvis der var nogen som bad ham om at forklare det. Han smilte til hende, lod blidt sin hånd stryge ned af hendes hals, inden han puttede sine hænder i lommen og så over på Jacob, der kom over til dem med det lille føl ved sin side. Tydeligvis var Jacob glad for at det blev hos ham, for var der noget Josh vidste om Jacob, så var det at han altid havde ønsket sig sådan et kæledyr. Det var nu heller ikke helt dårligt at have en kødædende hest på sin side, det kunne der vel kun komme noget godt ud af. Han nikkede til det Jacob sagde og kiggede kort op på Luce med et kærligt smil, inden han fulgte med Jacob tilbage til huset, hvor de kunne tage den lidt med ro! Han kiggede sig kort over skulderen for at se om Luve fulgte med, inden han gik ind i huset og lod den dejlige varme bølge omringe ham! Han smilte og strækkede sig.
"jeg smutter i bad," sagde han imens han strakte sig og gik derefter ud på badeværelset for at lade dejlig varmt vand omringe ham.

Hun lå stadig ovenpå den fremmede jæger som ville dræbe hende. Hun smillede stille med sin store dragemund. Hun kiggede på Jacob der var kommet hen til dem med føllet i hældende. Hun nikkede stille til ham og lod endnu en gang sit hoved ligge op af Josh. Det var beroligende og mærke hans krop imod sit hoved igen. Hun nød, at han kørte sin hånd ned af hendes ryg. Det var behageligt og mærke. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare på det med føllet. Det var da interessant, men de fik jo ikke meget ud af det når den havde valgt Jacob, med det rørte hende dog heller ikke. Hun kiggede efter Jacob og Josh da de begyndte og gå. Hun kunne ikke få sig selv til, at  skifte form for hun vidste, at hun ville blive nøgen. Hun kiggede hen imod stedet, hvor hun forvandlede sig, hvor det tøj hun havde på var gået i stykker og lå i en bunke. Hun rejste sig op og kiggede ned på den flade jæger. Ham fik ingen problemer med igen. Hun pressede sine vinger tæt op af sin krop imens hun fik klemt sig imellem træerne hen til husene. Mange af træerne blev forskubbet imens hun gik. Hun holdt sit hoved tæt imod jorden for, at hun ikke ville slå hovedet ind i noget. Hun kiggede roligt på Josh imens hun gik. Det var underligt og følge efter dem. Hun stoppede op da de var kommet hen til huset. Hun kiggede rundt og lagde sig udenfor huset med hendes hoved imod indgangen.

Føllet fulgte med ham, dets hove slog imod jorden og genlød igennem skoven. Jacob så på det ud af sin øjenkrog, betragtede det og imens det gik der ved siden af ham, begyndte han langsomt at finde et navn til den. Det var dog ikke det nemmeste, da han ikke vidste om det var en dreng eller pige endnu. Men indtil videre havde han et lille navn til at køre oppe i hovedet. Choice, valg. Det lå godt på tungen og den havde valgt at blive hos ham. Han smilte ved tanken og da de kom til huset, skulle han lige til at gå ind men kom i tanke om at Luce sikkert ikke ville have noget tøj på når hun skiftede tilbage, så han skyndte sig ind på soveværelset hvor han fandt en kjole til hende, ligesom første gang han mødte hende. Hurtigt var han ude ved hende igen og hang kjolen op en knagerække.
"Luce, bare skift skikkelse og tag kjolen på her i gangen, jeg lukker døren her indtil," sagde han til hende og smilte venligt. "Så kommer du bare ind når du har fået tøj på igen," Inden han lukkede døren ud til gangen, kiggede han kort til Choice, der havde valgt at lægge sig under et træ i nærheden af hytten. Et smil voksede og han lukkede døren ud til gangen, så Luce kunne klæde om i fred. Imellem tiden var den store Josh gået i bad og den lille sad inde på værelset, legede tydeligvis med noget legetøj. Jacob åndede lettet ud over at han havde overblik over hvor de alle var.. Sådan skulle det være.. Han satte sig ned i sofaen og lænede sig tilbage.

Hvor han elskede følelsen af varme! Der var bare intet der slog varme! Han hadede at fryse, da det var koldt og det mindede ham alt for meget om tiden nede i kælderen, hvor der altid havde været koldt og hvor han måtte holde sig nær sin mor for at holde varmen. Vandet ramte hans ansigt og fortsatte ellers ned af den nøgne hud. Han kørte hænderne igennem håret, inden han slukkede for vandet og gik ud af badet. Hurtigt bandt han et håndklæde om hoften og var fristet til at gå ud sådan, men kom i tanke om at Luce var der og at han nok heller måtte lade være. Selvom det var en hurtigere måde at tørre på, bare gå rundt og luft tørre, og hvis man gik udenfor kunne solens stråler varme en fra top til tå, hvilket var skønt! Men ja, nu havde de gæster og han måtte heller holde lav profil. Ikke at han så Luce som kun en gæst, hun betød skam meget for ham og han stolede på hende, men han kunne bare ikke forstille sig at rende rundt i et håndklæde imens hun var til stede.. Det ville være en smule pinligt, for hvad ville hun ikke lige tænke? Han rystede på hovedet, tog et par cowboybusker på, samt en hættetrøje han kunne gemme sig i. Han elskede det!
Med et smil på læben kom han ud igen og kiggede nysgerrigt rundt efter de andre.. Eller, mest Luce, men ja, det ville han ikke indrømme overfor sig selv.

Hun lå stille udenfor huset med halen slynget imellem nogle træer og med vingerne foldet tæt ind til sin store krop. Hun havde fået trængt sit hoved ind igennem døren så hendes hoved lå lige inde i gangen. Hun ville sikkert få problemer med og få sit hoved fri, hvis hun flyttede det for meget, men det måtte hun tage når den tid kom. De skulle ihvertfald klatre over hendes hoved for og komme ind eller ud af døren. Hun var næsten som en gigantisk vagthund der ikke tillod, at folk bare kom og gik igennem døren. Hun kiggede ind af døren og så Jacob komme tilbage med en grå kjole der havde et lillaet farvet stof der var syet fast ved taljen. Hun lagde roligt sit hoved let på skrå, hvor hendes hoved satte sig fast i dørkarmen. Hun rystede vildt med sit hoved for og vride det fri fra dørkarmen. Hun fik hevet sit hoved ud og væggen rystede kort. Hun kiggede på ham og nikkede stille til det han fortalte. Hun var glad for, at han havde regnet ud, at hun ikke ville have noget tøj på når hun kom tilbage i sin menneskeform. Hun ventede tålmodigt på, at Jacob var gået ind og lukkede døren så hun var sikker på, at ingen ville se hende nøgen. Hun brøllede kort da hun skiftede sig tilbage i sin menneskelige skikkelse. Hun kunne godt mærke, at mare føllet gloede underligt på hende da hun skiftede form. Hun gik stille og roligt ind i gangen og tog kjolen på. Den sad endnu en gang på hende som var den lavet til præcis hendes krop. Hun smilede stille og gik indenfor og kiggede rundt. Hun kiggede på Jacob "Tak for, at du endnu en gang fandt en kjole til mig" hun smilede stille til ham og lagde mærke til, at døren ind til badeværelset gik op og kiggede hen imod den. Det var Josh der var kommet ud fra badet. Hun smilede kort. Det irriterede hende dog lidt, at han skjulte sig for hende.

Han så ud i luften, anede egentlig ikke hvad han tænkte på eller hvad han kiggede på for den sags skyld. Lyden af fodtrin imod gulvet, var det der fik ham tilbage til virkeligheden og hurtigt rettede han blikket hen imod hende, sendte hende et stort smil og nikkede til hende.
"Det var da så lidt, du skal endelig bare sige til, jeg har beholdt min mors kjoler til nødstilfælde eller hvis jeg vil klæde Josh ud i dem," sagde han og kiggede drillende hen på Josh. Han havde nu ikke tænkt sig at klæde Josh ud, men som en hver anden bror så kom han med et par drilske kommentarer engang imellem og han elskede det! Et enkelt smil bredte sig på de smalle læber og han henvendte igen sit blik hen imod luften, stirrede på en vase der stod på et bord for sig selv. Lyset ramte den perfekt, hvilket hypnotiserede Jacob på en underlig måde han ikke kunne forklare..

Dagen fløj af sted. Den unge Josh tumlede rundt udenfor, betragtede den smukke Choice, alt imens han havde tid til at løbe rundt ude i skoven og jagte det han nu jagtede. Jacob havde selv været ude at kigge til Choice, endda fået bygget et lille halvtag til den ved hjælp af grene og blade. Nu var solen gået ned og trætheden havde overmandet ham. Han undslap et gab og vinkede kort til Luce og Josh, der sad i stuen. De alle havde siddet i stuen og snakket, men nu var tiden inde til at sove. Den unge Josh var selv gået i seng for noget tid siden. "Godnat i to, ses i morgen," Det var det sidste han sagde, inden han gik ind på sit værelse og lukkede døren.

Det første han kom ind til var selvfølgelig en drilsk bemærkning fra sin bror, men i stedet for at vrisse af ham som han bare ville have gjort, tog han en pude fra en lænestol og kastede den efter Jacob der tydeligvis var fokuseret på vasen. Den ramte ham lige i baghovedet, så Josh måtte holde en latter tilbage og i stedet smilte han bare drilsk. Han rettede sin opmærksomhed imod Luce, smilte skævt til hende og prøvede at ignorere at han følte sig så genert i hendes nærvær lige pludselig. Et enkelt suk undslap ham, inden han puttede hænderne i hættetrøjens lommer og gav sig til at gå rundt i huset.

Dagen gik godt. Alle snakkede med alle, de grinte, fjollede rundt og Josh tog endda sig selv i at fjolle med sit yngre jeg engang imellem. Det føltes ikke engang mærkeligt at fjolle med sig selv, for han havde det ikke engang som om at det var ham, men det var en helt anden følelse som han ikke orkede at dykke ned i nu! Pludselig var solen bare forsvundet og månen havde overtaget himlen med dets pragtige lys. Josh sad i vindueskarmen og betragtede månen kort.. Den var meget smuk.. Den mindede ham om så meget.. Ting han ønskede at glemme. Han vinkede godnat til Jacob og kiggede med et smil hen på Luce, inden han kiggede op på månen igen. "Har du nogensinde bemærket hvor smuk den er?" Han satte hovedet på skrå og tog sig selv i at stille det spørgsmål, så han rystede på hovedet og gik hen til den madras der lå ved siden af sofaen. Som var han en kludedukke, lod han sig falde ned på den og slappede af i hver en muskel. Han lå et kort øjeblik med hovedet ned i puden og slappede af, inden han tog sig sammen og satte sig op. Hurtigt krøb han under dynen og lod dets varme omringe ham. Han orkede ikke at skifte til nattøj, en smule doven havde man vel lov til at være! Nysgerrigt kiggede han hen på Luce og sendte hende et stort smil, stadig begravet under sin dyne. Endnu engang kom han til at betragte hende.. Hendes læber og øjne, så hurtigt kiggede han væk og mumlede et eller andet uforståeligt. "Du siger bare til hvis du mangler noget, så finder jeg det til dig," Han kiggede igen op på hende og smilede til hende.

Hun kiggede lidt rundt i rummet og hen på Jacob der bare sad i sofaen og virkede til og være en af dem som stirrede for det meste ud i luften og var i sin helt anden verden for sig selv. Hvad spekulerede han egentlig på? Hun smilede stille til ham "Skal jeg nok. Man skulle næsten tro mig og din mor havde samme kropsform for hendes kjoler passer helt perfekt til min krop" det var nu meget sjovt og tænke over, at hans mors kjoler passede hende for de var jo 2 vidt forkellige personer. Hun vidste så oså, at hvis hun skulle overnatte hjemme ved Jacob og Josh så behøvede hun ikke selv og have tøj med for Jacob havde jo tøj hun kunne passe og det var nu ret glad for og samtidig meget taknemlig for.

Dagen havde fløjet afsted. Hun havde prøvet og lade være med og være flov af og se på Josh. Der var hele tiden nogle sommerfugle der fløj rundt i maven på hende hvergang hun så på ham. Hvad skete der med hende? Hun havde siddet og snakket med Josh og Jacob det meste af dagen og bare sludret med dem begge om hvad der var sket imellem tiden og hvordan Rafael var og være slave for. Hun havde godt lagt mærke til, at Josh og Jacob ikke var særlig glad for og høre på hvordan hun blev behandlet, men sådan var livet endnu en gang. Hun kiggede hen imod vinduet, hvor Josh sad og så på månen som var fuld. Hun gik stille og roligt hen til ham og lænede sig op af vindueskarmen og kiggede på den. Den mindede hende om den aften, hvor Caire havde taget dem i og kysse, hvor hun havde sidder på hans skød. Hun rødmede lidt ved tanken. Hun kiggede hen imod Jacob der sagde godnat til dem. Hun nikkede kort til ham og kiggede endnu en gang ud mod månen. Den lyste så kraftigt så skoven blev lys. Hun smilede stille og kiggede på Josh da han snakkede. Hun smilede stille og nikkede "Jo den er meget smuk i aften ligesom den aften..." hun nåede lige og stoppe sig selv inden hun begyndte og snakke om det der skete den aften de var sammen. Hun kiggede hen på ham da han gik hen og lagde sig på madrassen han skulle sove på. Hun havde på en måde ondt af, at han skulle sove på madrassen når han normalt sov på sofaen, men det var nu også sødt af ham. Hun gik hen og lagde sig på sofaen under den dyne hun havde fået og sove med. Hun lagde sit hoved på puden og kiggede på ham. Hun kiggede stille og roligt på ham og nærmest stirrede på hans ansigt. Hun fangede sig selv i det og rødmede fuldstændig og kiggede flovt væk. Hun vidste ikke hvad der var gået af hende. Hun tog sig sammen og kiggede på ham igen og nikkede "Skal jeg nok"
Hun kiggede op i loftet og begyndte og spekulerede på, hvorfor det var han var stukket af fra hende dengang. Havde hun gjort noget forkert? Hun mærkede tårene presse sig på. Hvorfor rørte det hende nu? Det havde ikke ramt hende før og han havde sagt undskyld. Hun kiggede ind mod ryglændet og valgte ikke og kigge på ham. Han skulle ikke se hende tåre. Det ville hun ikke! Hun ville ikke være svag!

Han lå bare der og stirrede et par minutter. Han anede ikke hvad han skulle gøre af sig selv, ikke mere end blot et par centimeter fra ham lå Luce og slappede af. Det var som om at han næsten kunne mærke hendes vejtrækning, høre hendes hjerte slå og føle hendes kropsvarme. Josh lukkede sine øjne i, lyttede bare til hendes vejtrækning og til sit eget hjerte der slog hårdt ind mod hans bryst, så han næsten frygtede at man kunne høre det. Da han pludselig kunne høre en lille snøften, fik det ham til at åbne øjnene op og se bekymret op på Luce. Græd hun? Forsigtigt satte han sig op og lænede sig hen mod sofaen, strøg en hånd ned over hendes ryg og hviskede så hans varme ånde ramte hendes øre.
"Er du okay Luce?" Da hun ikke svarede ham, blev han en anelse bekymret og forsigtigt rejste han sig op, hvor han derefter lagde sig ved siden af hende og måtte være meget tæt på hende, for ikke at falde ned af sofaen igen. Forsigtigt lagde han armene om hende og trak hende ind i et kram. Han havde ingen perverse hensigter, han ønskede blot at trøste hende og vise hende at han var der og at hun sagtens kunne snakke med ham. "Hvad er der i vejen?" Endnu engang hviskede han imod hendes øre med sin varme ånde. "Du kan sagtens snakke med mig omkring det, jeg lover at jeg ikke dømmer eller bider for den sags skyld," Han grinte kort over den sidste sætning. En af hans hænder strøg forsigtigt op og ned af hendes ryg med en rolig bevægelse. De lå bare der i mørket, lyttede til hinandens vejtrækninger og hvad Josh angik, så ventede han også på at lyden af Luces stemme skulle indramme stuen og sive ind igennem hans øre..

Hun havde lagt sig på siden så man ikke kunne se hendes ansigt. Tårerne løb ned af hendes kinder. Hun prøvede og lade være med og give en lyd fra sig for hun ville ikke gøre Josh bekymret eller trist over det som gjorde hende ked af det. Hun lagde armene om sig og rystede. Hun snøftede kort og prøvede og gøre det så lavt som muligt så Josh ikke hørte det, men det kunne han. Hun bed sig i læben imens tårerne bare løb ned af hendes kinder og ramte hovedpuden. Hun mærkede Joshs hånd køre ned over hendes ryg og hans ånde imod sit øre. Hun kunne ikke svare ham. Det gjorde for ondt og snakke om og hun vidste det kunne ville være gråd der kom ud af hendes stemme, hvis hun begyndte og snakke så hun lod istedet være med og svare ham. Hun lå bare stille og rystede lidt imens hun græd lydløst som overhovedet muligt. Hun mærkede Joshs krop tæt ind til sig. Hun lå med ryggen ind imod ham. Havde han virkelig langt sig ind til hende? Som han gjorde den nat hun havde mareridt dengang de mødte hinanden for første gang? Det beroligede hende lidt, men det, at han var stukket af fra hende dengang sårede hende mere. Hun lyttede stille til de ord han sagde og vidste ikke om hun skulle svare ham. Hun mærkede hans arme om sig og knækkede helt. Hun begyndte og græde lavt og vendte sig om imod ham og puttede sig tæt ind til ham med sit hoved imod hans skulder. Hun græd stille ind til ham og mærkede hans hånd stryge hende hen over ryggen. Hun trak vejret tungt "Hvorfor stak du af fra mig dengang?" der var gråd i hendes stemme og hun holdt sig tæt ind til ham.

Selvom hun prøvede at skjule det, så var Josh ikke dum. Bag hendes facade kunne han sagtens se at hun bare havde lyst til at græde og bryde sammen. Det eneste han ikke vidste var hvad der gik hende på, det kunne jo være alt, lige fra hendes tid som slave eller fra dengang han.. Det sidste kunne han ikke engang tænke færdigt, før hun krammede sig ind til ham og stoppede tankerne i at køre rundt. Duften af hende fik ham til at slappe af, og lyden af hendes hjerte der hamrede imod hendes bryst, var som om at mærke en bølge igennem sin egen krop. Da hun endelig snakkede til ham, så den yndige stemme fyldte rummet, kunne han mærke hvordan en klump satte sig fast i halsen på ham over at høre gråden i hendes stemme. Selv de ord der kom ud fra hendes mund, fik ham til at føle sig lille og han ønskede bare at han kunne komme med et godt svar til hende. Det havde ikke været pga. hende at han forlod hende, mere pga. sig selv. Han var flov og skammede sig over at han sådan havde fået lidt alkohol, og straks gået i gang med at forføre hende.. Et suk undslap ham og et kort øjeblik bed han sig selv så hårdt i læben, at en enkelt dråbe blod trillede ned af dem.
"Jeg forsvandt fordi jeg skammede mig og jeg troede også at du skammede dig over at have kysset mig," hviskede han. Hans hjerte pumpede af sted som vilde heste der galoperede af sted. "Jeg ved godt at det var en ondsvag beslutning og hvis du vidste hvor mange gange jeg har fortrudt at jeg bare sådan forsvandt," Ordene bandt knuder på hans tunge, men alligevel lykkedes det ham at sige noget. "Du må undskylde Luce, jeg skulle have sagt farvel,"

Hun nærmest borede sig ind til ham. Hun rystede stadig meget og lod tårerne få frit løb. Den følelse af, at hun var svag var kommet tilbage til hende som var hun blevet slået med en hammer, hvor hammeren var følelsen af svaghed. Hun blev dog lidt roligere med tiden der gik, hvor hun lå helt ind til ham og mærkede hans arme om hende og mærkede, hvordan hans hjerte galoperede afs Hun lyttede roligt til hans vejrtrækning. Det var beroligende og fik også em varm fornemmelse frem i hende. Hun kiggede op på ham da han begyndte og svare på hendes spørgsmål. Hun kiggede dog ned da hun havde hørt hans grund. Hun havde rent faktisk skammet sig over, at hun havde kysset med ham og alt det andet som var sket den aften, men hun havde så også begyndt og haft nogle savn af og mærke hans læber imod hendes igen. Hun havde savnet det som bare fanden og hun havde alligevel ikke kunnet få det kys som hun havde lyst til. Hun lod ham snakke helt ud før hun ville fortælle hvad det var som kørte rundt i hovedet på hende. Hun trak vejret tungt og snøftede kort af og til "Du skal ikke undskylde" hun tav kort og fortsatte "Jeg skammede mig også, men med tiden begyndte jeg faktisk og...savne dine kys" hun kiggede ikke op på ham for det turde hun ikke. Hun var bange for og møde hans blik. Se hvordan han reagerede på det hun lige havde sagt. Hun rømmede helt og skjulte sit ansigt imod hans brystkasse.

Selvfølgelig gjorde det en smule ondt på ham, da han hørte at hun faktisk havde skammet sig over at de havde kysset, eller at hun havde gengældt det. Josh skammede sig ikke over at have kysset med hende, men over at han bare sådan havde gjort det imens han var fuld. Man kunne vel sige at de havde været heldige at Claire afbrød dem, selvom han ikke havde regnet med at det ville blive meget mere end kys, trods alt kunne han holde styr på sig selv. Tøvende bed han sig i underlæben, men gav straks slip på den, så snart han hørte hende sige den næste sætning. Savnede hans kys.. savnede hans kys? En svag rødmen bredte sig over hans kinder og han kunne mærke hvordan hans hjerte galoperede af sted mere end det allerede gjorde. Han havde også savnet hendes læber, selvom han havde været en smule beruset, så kunne han stadig mærke dem imod sine egne og huske deres blødhed. Han lod en af sine fingre glide under hendes hage og tvang hende til at se op på ham.
"Jeg savnede også dine kys Luce," hviskede han og følte en trang til at kysse hende igen, men holdte styr på sig selv. "Faktisk savnede jeg bare dig," Han kyssede hende forsigtigt ved mundvigen og trak sig derefter væk igen.

Hun turde ikke og se op på ham. Hun var bange for og se hans reaktion på det hun havde sagt. Hun turde næsten ikke tænke over, hvad han tænkte over det hun havde sagt. Hun gemte stadig sit hoved ind imod hans brystkasse. Hun kunne mærke hvordan hans hjerte galoperede hurtigere og hurtigere afsted imod hans brystkasse.Hun mærkede hans finger under hendes hage som løftede hendes hoved op. Hun kiggede op på ham med et flovt blik og rødmede helt. Hun kiggede op på ham og blev helt flov da han fortalte hende, at han også havde savnet hendes kys. Hun ville kigge ned og gemme sit ansigt, men det kunne hun jo ikke for hans finger holdt hendes hoved oppe så hun kun kunne se på ham. Hun lagde sig automatisk tættere på ham og mærkede kort hans læber imod sin mundvig. Hun begyndte og have det som om nogen havde fyldt hendes hjerte op med glæde. Hun lagde sine arme rundt om hans hals "Har savnet det her" hun lukkede sine øjne og kyssede ham langsomt på munden.

Hendes nærhed gjorde ham helt varm, han elskede hver et øjeblik med hende. Et kort øjeblik kiggede han hende bare i øjnene, lod sig forsvinde ind i dem og ind i en anden verden. Blikket gled han dog kort ned på hendes læber, så han huskede deres blødhed og varme fra dengang de havde kysset hjemme ved Claire. Månelyset ramte ind på dem, lyste deres kroppe op som silhuetter. Han bed sig tøvende i underlæben, det at han kunne mærke hendes ånde nær hans læber gjorde ham helt elektrisk. Lige som han skulle til at sige noget til hende, afbrød hun ham og kyssede ham på læberne. Elektriciteten kom igen og han elskede følelsen af det! Han kyssede hende blidt tilbage, kørte sine hænder igennem hendes hår og rykkede sig en smule tættere på hende. De chokoladebrune øjne var lukket helt i, en af hænderne kørte stadig rundt i det sorte hår, imens den anden lagde sig om hende. Hvor havde han savnet hendes læber.. det måtte han indrømme..

// ikke bedste krea -.- beklager :i //

Hun elskede hans krop tæt ind til sig og hun elskede hans blide kys. Hendes øjne var lukkede imens hun gengældte hans blide kys. Hun elskede hans dejlige bløde læber. Hun elskede alt ved Josh stort set. Hun var tryg i hans nærvær. Hun blev mere og mere rolig da hun mærkede hans hænder på hendes ryg og nusse hende i håret det gav hende dog også en trang til mere og mere af ham. Hun lagde sig så tæt på ham, at der ikke var en cm luft imellem dem. Hun kyssede ham kort lidenskabeligt og trak sit hoved væk for, at stoppe kysset, men lod dog stadig deres ansigter være så tætte, at deres næser rørte ved hinanden hele tiden. Hun åbnede sine øjne og kiggede på ham med et blik der lignede meget som en der var blevet forelsket. Hun vidste godt, at denne gang kunne hun ikke bruge alkohol som undskyldning for de havde overhovedet ikke drukket noget og ingen af dem havde fået kærlighedseliksir så den kunne ingen af dem bruge længere heller. Hun maste sit ene ben ind imellem hans lår og nussede ham roligt i håret "Elsker...dig" hun rødmede helt og kiggede ned for og skjule sine røde kinder.

Kysset var som elektriske stød igennem hans krop, bløde og varme stød som han kunne gå hen og blive helt afhængige af. Han elskede at mærke hendes læber imod sine igen, at have hende så tæt på sig og han elskede.. Det overraskede hans egne tanker om hvad han skulle til at sige. Elskede han Luce? Han ville gøre alt for at beskytte hende, være der for hende og han elskede at være i hendes selvskab, betød det virkelig at han elskede hende? Hans hjerte sprang og op ned et kort øjeblik. Han måtte elske hende, det kunne ikke betyde andet. Da hun trak sig væk fra ham, så han hende i øjnene og lod sig endnu engang forsvinde ind i dem. I det næste øjeblik var det som om at tiden var gået i stå, elskede hun ham? Hjertet hamrede i brystet på ham, ordene slog knuder på hans tunge og han vidste ikke hvad han skulle gøre af sig selv. Der var en der elskede ham, der var rent faktisk en som elskede ham? Han trykkede sig endnu tættere på hende, løftede endnu engang hendes ansigt op med sin finger og kyssede hende blidt. "Jeg.. jeg elsker også dig," Hans ord var en lav og flov hvisken.
Det kunne umuligt betyde andet, han ønskede at beskytte hende og være der for hende, det måtte betyde at han elskede hende. Han smilte skævt til hende, inden han forsigtigt gav sig til at kysse hende ned af kindbenene.

Hun kunne ikke få nok af ham og hun forstod heller ikke sig selv længere. Havde hun virkelig sagt det til ham? Havde hun virkelig sagt, at hun elskede ham? Hun kunne kvælde sig selv. Det var dog også sandheden, at hun virkelig elskede ham. Hun elskede virkelig og være i hans nærvær. Hun var nærmest afhængig af og være tæt på ham. Hun kiggede ham dybt i øjnene. Hun kunne ikke få sig selv til og lade være. Hun var nærmest hypnotiseret til og se ind i hans øjne. Hun kiggede dog ned efter hun havde sagt, at hun elskede ham. Hun holdt sig dog stadig tæt på ham, men turde ikke kigge op på ham. Hun mærkede dog hans finger løfte hendes hoved op så hun på ham i øjnene igen. Hun kyssede kort med og smilede flovt til ham. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv da han sagde, at han også elskede hende. Elskede de virkelig hunanden så højt? Det var underligt for hende og tænke på. Hun pressede sig helt tæt på ham igen og nød hans blive kys ned af hendes kindben. Hun puttede sig helt ind til ham og kyssede ham inderligt på munden. Hun stoppede kort og smilede "Jeg...vil være...din" hun hviskede det flovt. Hvad skete der med hende? Var det nu hendes tur, at være forbandet af en eller anden kærligheds ting?

Han vidste slet ikke hvor han havde sine tanker henne længere. Det virkede slet ikke som virkeligheden at Luce lå så tæt på ham og hviskede til ham at hun elskede ham. De to ord var gået lige ind i hjertet på ham, da han aldrig havde hørt nogen sige det til ham og nu hvor han hørte en sige det til ham, slog det knuder på hans tunge og gjorde ham helt varm. Var det mon normalt? Han ville gerne sige noget til hende, men kunne ikke få et ord frem på sine læber, så i stedet gengældte hans hendes inderlige kys og kunne mærke hvordan kuldegysningerne kørte igennem ham. Hendes næste ord var som en sød musik der gjorde ham helt bløde i knæene. Han havde aldrig forstået det udtryk, men nu hvor han hørte hendes hvisken og hendes ord, forstod han straks hvad ordsproget mente med det. Det var som om at hans knæ forvandlede sig om til smør og smeltede langsomt.
"Hvis du er min, så er jeg din," hviskede han imod hendes øre og kyssede hende endnu engang på læberne. Forsigtigt udviklede han kysset til at være dybt og lidenskabeligt.