It ain't always easy, but maybe we can make it worth it

af Gæst Lør 29 Jul 2017 - 23:51

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] here you go ma babe <3

Det var langtfra let. Det eneste Odette virkelig ønskede var faktisk bare at prøve at se tingene fra Niylah - sin mors vinkel. Se ud fra livet som shapeshifter, men det var ikke nemt. Det med at skifte form holdt hun sig egentlig fra også selvom det ikke var ydeligere sundt. Det havde taget hende flere dage egentlig at gøre andet end at sidde og stirre på folk. Generelt fordi hvert instinkt i hendes system fortalte, at hun burde udrydde disse monstre - men så snart hun fik øje på sine egne hænder, var hun ligeså meget monster som dem. Hele hendes verden var blevet vendt, og hun anede ikke hvordan hun burde håndtere det. Naturligvis kunne hun fuldføre sin opgave og vende hjem, men var det virkelig hjem? Hvad ville Isabelle ikke sige når hun fandt ud af, at Odette i virkeligheden var shapeshifter? Hun kunne ikke give sin veninde den byrde - så hellere være væk? Det var heller ikke fair. Det var blevet en ny dag, og Odette havde sat håret op samt sprunget i noget let bevægeligt tøj. Derefter havde hun besluttet sig for at bevæge sig ned imod træningspladsen. Sammen med Isabelle havde hun været en af de bedste krigere i deres alder og Odette den bedste til at ramme plet. Hendes sigte havde altid været godt og hun var trænt til at være den bedste. Altid den bedste, og selvom hun måtte dele den plads - kunne hun godt klare at dele den med Isabelle. Hun kom ned på banen, hvor krigerne virkede til at stoppe lidt op da den fremmede trådte ind. Let hævede Odette på det ene bryn og greb et sværd.
"Why starring, any of got the nerve to train with me - or are you all just training to look good?" Spurgte hun måske en smule spydigt, men det fik da de fleste til at genoptage deres træning. Raksha snerrede af hende på afstand, men ikke noget som Odette gik nærmere op i. Hun fik lagt sværdet godt i hånden og så rundt på pladsen. Hendes påklædning var mere by agtig end de andres, men hun behøvede vel ikke at klæde sig som dem bare fordi hun var her. Et fnøs forlod let hendes læber, og hun drejede blikket over imod en.
"You," startede hun og løftede sværdet pegende over imod ham, "want to take a little fight with me, or are you afraid that I might win too soon?" Spurgte hun med et skævt smil. Odette prøvede at se disse shapeshiftere som andet end nogle hun hadede automatisk - det gik ikke særlig godt, men i det mindste var kommentaren faktisk ikke ment hadsk og det kunne ses. Odette var meget kvik, og hun var hurtig med sine kommentere.

af Gæst Tirs 1 Aug 2017 - 0:28

Påklædning
- Tøj + Sko Sort tanktop, et par sorte bukser. Han har mørke sko på
- Andet Han har ar rundt omkring på kroppen

Det virkede til at alle nærmest havde noget imod Odette, personligt havde han ingen holdning om hende, hans mor var trods alt en jæger, og havde det ikke været for hans fars lydighed, så ville mange flere nok havde fået det af vide. Han både forstod hvorfor folk var på vagt omkring hende, og på samme tid ikke, hun kunne ikke gøre for, at hun havde den opvækst som hun havde. Måske havde hun slået en masse Shapeshifters ihjel, hvad så han havde slagtet en masse jægere ihjel. I sidste ende havde alle slået en fair mængde ihjel fra begge sider, og ingen var bedre end andre. Han havde aldrig forstået, hvorfor nogen var så hellig, ingen vidste hvem der havde startet hele krigen, det kunne ligeså meget havde været Shapeshifters som det kunne havde været jægerne.
I dette øjeblik trænede han, det var det eneste som kunne få ham, til at slappe af og på en eller anden måde, slippe alle de tanker som løb gennem hans hoved. Selvfølgelig var der ikke rigtig nogen, som gad træne med ham, for sidst nogen havde prøvet, kom han til at bruge sin fulde styrke og vedkommende lå hos healeren i over 2 uger. Efter det var fuld begyndt at træde væk fra ham, heldigvis havde han da nogle venner, og i takt med han havde haft trænet Caleb, lærte han også ikke at bruge sin fulde styrke.
Han blev kastet ud af sin træning, da der med et blev meget stille og alle syntes at vende deres opmærksomhed imod Odette. Han rullede med øjnene, og fjernede sig fra den efterhånden halvødelagte dukke, som han før havde gennemtævet. Han sukkede over hvordan de betragtede hende, der var så mange fordomme i deres blikke. Han kunne forstå hvorfor hun blev irriteret, han kiggede imod Raksha da hun snerrede "bilaik kwelen ga goufa kom heda" (that is weak for the child of the Heda) brummede han til hende, som han gik forbi hende. Da hun pegede sit sværd imod ham, formede der sig et skævt smil på hans læber "I thought you would never ask" der var en vis charme i hans stemme som han snakkede, men så igen sådan var det hver gang han snakkede med kvinder.
"I shall show you no mercy" han vrikkede med øjenbrynene, og greb fat i et sværd. Han vidste at hvis han gav sin fulde styrke, så ville Niylah nok ikke blive super glad, og dog ville han ikke lade hende vinde. Han svingede sværdet rundt i sin hånd, han havde altid været en god kriger, hans fars kone havde ikke tilladt andet end perfektion, hvis han fejlede ville hun brække en arm, og derefter få en healer til et fjerne bruddet. Det var sådan hun arbejdede, og ingen vidste hvad hun havde gjort, for ellers ville sandheden jo komme frem. Det var også derfor, at han var forsigtig omkring Noa, han skulle aldrig bløde i hendes tilstedeværelse, for ellers så ville alle hans hemmeligheder komme ud, og det kunne han ikke tillade.
Han lagde hovedet på skrå, og lod sit blik glide ned over hende, han havde aldrig lagt skjul på, hvis han havde fundet en kvinde attraktiv, i hans øjne var alle kvinder smukke "Are you ready?" spurgte han drillende. Modsat de andre der var til stede, var han i et mere drillende og måske endda flirtende humør, hvor de andre var vrede og mistænksomme. Han holde sit sværd klar, og skulle hun angribe så ville han parerer hvert af hendes slag.

af Gæst Tirs 1 Aug 2017 - 17:36

Raksha knurrede let af Christopher som han kom med sin kommentar, men valgte egentlig bare derefter at vende den anden kind til.
"Branwoda,"(foolish) udtalte hun til dem som hun forlod træningspladsen. Odette rullede dog blot øjne af det Raksha sagde - ikke fordi hun forstod ordet eller hvad Christopher havde sagt til hende. Dog kunne mange sige at Odette kunne læse bare lidt kropssprog, og hun var van til ikke altid at være alles stærste fan. Specielt efter mordet på hendes gruppe den aften, alle de forældre der havde mistet deres børn - og med den forældreløse tilbage i live. Folk havde ikke ligefrem set godt på det, hvilket måske også var derfor de havde givet hende en mission de vidste hun ikke ville overleve, hvis hun fuldførte den. Et skævt smil blomstrede op på læberne, og udfordringen var accepteret.
"I didn't expect you to - it would be way to easy if you did, wouldn't it?" Spurgte hun og vippede hovedet let på skrå. Let løftede hun på et bryn. Odettes krop var der plantet alle disse fine sorte symboler, alle betød noget forskelligt i forhold til hvor hun var fra. "I'm a warrior sweetheart, I was born ready," pointerede hun med et lettere kækt smil. Der var noget over hendes måde at tale på, det var ikke den stille og måske lidt forsigtige person hun var når hun var sammen med Niylah. Det var også anderledes ved Niylah for der var en person som hun gerne vil lærer at kende uden at hun kom til at sige noget forkert. Dog var denne kække side en side, som hun normalt kun viste for dem der var tættere på hende. For Odette var overraskende kæk og smilende - det var bare længe siden hun havde haft muligheden eller lyst til at være det. Så angreb hun, blokerede og angreb - en cirkel der egentlig gik meget godt. Hun var ikke trænet her, men hun var trænet godt. Generelt var der ikke en finger at sætte på hendes motoriskefærdigheder eller evner indenfor det. Når alt kom til alt var hun trænet til at jage brutale, hurtige samt stærke modstandere der var i bevægelse - så det lå nærmest i fingerne.
"Impressive," indrømmede hun som hun blokerede endnu et angreb. Smilet ved en god kamp var blottet, det var ligesom når hun trænede med Isabelle. Der var dog noget andet over Christopher - noget hun ikke kunne forklare. Det var dog ikke noget der skulle holde hende tilbage, det havde hun lært allerede med Alec. Man skulle kunne skælne mellem de to ting, og det var hun blevet ret god til.

af Sponsoreret inhold

It ain't always easy, but maybe we can make it worth it

It ain't always easy, but maybe we can make it worth it

Sv: It ain't always easy, but maybe we can make it worth it

Sv: It ain't always easy, but maybe we can make it worth it

Sv: It ain't always easy, but maybe we can make it worth it