my coin says you are unlucky too bad //Bethany//

Bethany følte sig trist hendes blik var slået ned i jorden, hun vidste at valgte hun at blive efter denne uge ville aldrig se hende og sådan havde hun faktisk nu hendes hjerte hamrede og hun håbede af hele sit hjerte at den ældre dame ikke var det, for hvordan skulle hun forklare at der gået så lang tid inden kom hjem og at blev nød til at gå igen. Hun kunne ikke stod lidt udenfor døren trak vejret tungt, nu var det nu. Hun vidste at når døren ikke var låst var hun hjemme. Hun gik ind stuen den ældre lyste op smil da hun så hende, en lyst til at fortælle alt bredte sig over hende, men hun kunne ikke sige det for hun var beskidt og det var Jack skyld. Nej hun kunne ikke holde andre end sig ansvarlig, hun kyssede den ældre dame på panden ” tak for alt” mumlede hun gav hende et kram, inden damen nåede sige mere var hun oppe for hente sine kapper. Hun stod lidt på sit værelse inden lukkede døren bag sig. Den ældre dame var på vej, men hun tog fat Bethany arm. Hun kiggede bekymret på hende som vidste hvad der sket det noget hun altid havde gjort og Bethany vidste ikke hvordan hun gjorde. Hun rev armen til sig smuttede ud døren, men den ældre dame gav så let op og hun gik med Bethany ud af døren. Hun stoppede op døren og betragtede den stor hestevogn som Bethany var på vej imod. Damen tog beslutning begyndte at råbe, Bethany vendte sig om rystede ferbrilsk på hovedet. Hun måtte få den ældre dame ind inden hun gjorde Jack vred og kom til lide samme skæbne som døde ved hestevognen. Hun greb en smule hårdt fat om kvindens arm trak hende med ind at side hun satte sine finger op læben og damen forstod. Bethany rejste sig op gik igen ud af døren satte sig ind hestvognen.
Hun blev trukket over sidde på jack´s skød, det var nu ikke fordi hun havde lyst, hun havde lige sagt Farvel til hendes eneste familie. Hun bed svagt læben og kyssede ham ikke igen da han kyssede hende, hun blik stift rettet imod jorden. Hun følte sig trist og fortabt. Hun bed sig hårdt læben for ikke komme til græde, hun følte det næsten som et tab, hun havde mistet alt på denne uge hvad var der at kæmpe for. Hun kunne jo lige så godt blive hans slave og leve fangeskab resten af sit liv. Hun var nedbrudt. Hun trak kort på skulderen da Jack spurgte hvad kapperne til. Desuden havde hun ikke lyst til fortælle ham det, men skulle snart finde ud af det for lige pludselig begyndte folk myldre ud for lavede det de skulle lave. Bethany gispede af smerte, ikke nok med at nu skulle kæmpe med sine engene tanker hun skulle også kæmpe med andres. Det varede ikke længe før det første billed kom det var fra kvinde som drømte om den eneste ene, hun havde i Bethany´s øjne fundet ham og de lykkelige.
Hun sank svagt klump, hun kunne ikke styrre evnen og den gav hende en kæmpe hovedpine. Hun lod svagt hænder glide henover hendes pand i et forsøg på lindre smerten, men hjalp ikke og de næste billeder kørte henover hendes øjne. Hun kaldte sin evne for genspejling, men sikker på det rigtige navn at kalde den for, men folk kunne ser billeder og små film af folks tanker igemmen hendes øjne.

et sted vidste Jack godt hun var trist over at være hos ham og han mærkede hende spænde op og hun tog sig til hovedet. deres hud rørtes kort og Jack fik et glimt af det hun så. han havde set værre men det pinte nok hende. han tog en lille nål og stak den ind i hendes hoved åre i hendes lår og hun faldt sammen og forblev sådan i en uge næsten hvilket gav Jack tid til at være sammen med hans rigtige familie. mange ting skete gennem den uge, han havde mistet sin ene arm til en vred zombie på to meter og træls han havde mistet sin evne til at læse folks tanker og hoppe ind i deres hoveder. han stod på badeværelset og barberede sig da han hørte hende bevæge på sig "sker det tit du for de der syrede syn eller er det første gang" han stillede sig i dørkarmen og så på hende "du har været væk i en uge nu, jeg vil starte med at sige du kun skulle have været væk resten af den dag" han gik hen til hende da hun havde rejst sig op og lod sin nye gyldne hånd røre hendes kind. siden den var magisk kunne han mærke alt gennem den og den ville også føles som en hånd til andre. han kunne se hun var skræmt af den "bare rolig det er bedre end at have sin arm rykket af en zombie høj på steroider" han så ud gennem vinduet. selv om der kom mange flygtninge til doomsville var der ellers meget tomt på hans gade ud for det store vare hus " hvordan har min lille engel det i dag ud over lidt kvalme" han vendte sig rundt til hende igen og fik næsten en mave puster af at hun løb lige ind i hans arme "er der noget jeg er gået glip af her for sidst jeg tjekkede var du rimelig trist over at tage med mig" men efter det kom han til at tænke på noget andet "dårlige drømme" han var meget højere end hende efter som han var næsten 2 meter så hun havde hendes hoved mod hans brystkasse.

Bethany mærkede ikke at nålen, fordi hun koncentrerede sig mere om stemmerne i hendes hoved end alt det skete omkring. Hun vidste at hun havde haft denne evne inden hun fik sit hukommelsestab og troede at havde kunnet styrer evnen den gang, men nu var det som alt kaos bare voksede og blev større. Hun havde ingen kontrol. Hun bed svagt læben da mærkede den uventede træthed og nåede lige se nålen inden hun faldet sammen i bruden af hestevognen, hun havde haft en mærkelig drøm, Jack og hende havde været hjemme ved hendes bedste, men det var kun en drøm hun stirrede op loftet hun stadig her, dog kneb hun øjnene sammen hun havde det ikke så godt, hun sank svagt en klump imens rejste op, hun vendte blikket imod Jack da han kom hen til hende, hun smilede svagt han var på måde et godt syn, før havde hadet ham for det, men nu var han hendes eneste kontrakt til verden, eller det ville sige at han var den eneste hun sådan lige kunne snakke med. Hun rynkede svagt brynene idet han snakkede om syn, hun fik ikke syn. Nej det folks mest private tanker som blev til film på hendes øjne. Hun fik sådan lyst til give ham et kram hun glemte at hun følte sig løb hen imod og gav et kram. Hun følte sig lettet. Hun rykkede sig dog en smule da den gyldne arm rørte hende på kinden hun stirrede på det, det var som om hele verden havde ændret sig imens sovet, men længe havde hun egentlig sovet? Han besvarede det spørgsmål med en uge og nu kom hun tanke om det og snert af den gensyn glæde hun havde haft forsvandt, dog holdte hun stadig om ham imens hun lukkede hendes øjne. Hun betragtede ” du mener mine øjne?” spurgte hun lød en smule forvirret ” det er ikke syn, men folks tanker” sagde hun og prøveende. Hun ville gerne forklarer ham det, men hun havde ikke lyst til dele ud af det, da hun mente at man stadig ikke til at stole på ham.
Verden udenfor havde forandret, men hun vidste ikke hvorfor, hun kiggede ud af vinduet og så at det var, det var ikke kun Jack der ændrede, men hele byen. Hun undrede sig hvad var der sket, hun vendte og kiggede igen på hans arm og hun sukkede trist, hun ville næsten ønske hun havde været der, men alligevel havde hun ikke været til ret meget hjælp. Hun stirrede længe ud af vinduet inden Jack igen snakkede og hun vendte sig for se på ham. Og igen løb hun hen imod ham og omfavnede ham i et kram. Hun kunne vel lige så godt vænne sig til det, men verden havde forandret sig og der var ingenting kunne gøre. Bethany kiggede tænksomt da han sagde zombie. Hun havde hørt om den slags før og det gjorde mere bange end hans arm ” tror du de kommer her?” spurgte hun med her, mente hun byen.

Bethany grinede svagt da spurgte hvad han gået glip af, ikke rigtigt meget, Bethany stadig ked af den situation hun var, men hun kunne lige godt lærer leve med det. Hun smilede igen, det godt at god behold og det mente hun, selvom hun ikke så meget brød sig Jack måde at være på kunne man godt ønske det bedste for hinanden . Hun var jo noget naiv og på en måde også lidt dum.

Jack så på hende "vil du vide hvad jeg gjorde" han strøg hendes hår væk fra panden "det der sker for dig skete for mig 400 år siden, det er meget nemt se det som arkiver i din hjerne, jeg kan vise dig små ting der kan styre det indtil du kun skal kunne fokusere på en person og se deres tanker" han gav hende et kort kys på panden "det kommer til at tage tid og der er meget du skal lære, hvis du da har lyst" han blev forstyret af en høj banken på døren "bliv her" han gik ud af døren med en vest på og et par bukser. uden for døren stod James og tog imod ham "sir der er nogle meget vrede mænd ved døren en af deres vidre solgte slavers bror og hans venner vil jeg tro" Jack smilede "som altid" James gik hen til et håndtag og trak i det "hvilket våben skal det være i dag" Jack gik hen og tog en halv stor special lavet revolver ned af hylden og en katana "det bliver vidst bare mig, bianca og yamato i dag" Jack gik ind i elevatoren og kørte ned til døren og satte Bianca i sit hylster i hans bælte. Katanaen yamato glødede rødt da han tog den ud af sin skede "jeg ved det gamle ven, det her bliver sjovt" han gik hen og åbnede døren "mine herre jeg er sikker på vi kan snakke om det, nej ok så" den første skulle til at trække sit våben men Jack skar hans arm af i en flydende bevægelse og lod den langsomt glide ned i sin skede igen "kom nu gutter bare smut inden i kommer mere tilskade" han trak Bianca og skød ham der tydeligvis var lederen i hovedet "smut så med jer" han lukkede den tunge dør igen. Jack nåede op på anden salen igen og gik hen til en knage hvor han hang pistol hylsteret og yamato på. han gik ind til Bethany og lod stille hendes kjole glide af hende "du trænger til et bad kom med" han trykkede på en knap og et lille panel flyttede sig så den lukkede op for en mindre pool med klart vand i. han tog sit eget tøj af og tog hendes hånd i hans "kom nu det er ikke farligt" han gik ned i vandet med hende og kyssede hende mens han løftede hendes ben omkring hans og skubbede hende op mod pool kanten blidt og med blide stød kørte han på hende. han kyssede hende og lod deres tunger lege. han øgede tempoet indtil han mærkede at han fyldte hende helt "godt at få det ud af systemet" hans lem sad dog stadig i hende og han trak det ud lidt efter "sig ikke du ikke nyder det bare lidt" han så på hende med et skævt smil

Hun kiggede op på ham, kunne han hjælpe hende med sine evner, han havde fanget hendes opmærksomhed. Med et lyste der svagt smil på hendes, hun ville kunne med hans hjælp slippe for skjule sig ved hjælp af kapper. Hun lagde hovedet på skrå, ville han have noget til gengæld? Hun lyttede til hvad han sagde og smilede igen al den hjælp hun kunne få ville være rar, men nåede ikke svare før det bankede på døren og James fortalte noget til Jack. Han fandt sine våben og hun begyndte at få en smule kvalme hun hadede når folk skulle død det gjorde syg især vis mennesker eller andre væsner døde på grund af hende. Hun vidste dog at det ikke kunne være hendes skyld at de var vrede, for hun sovet længe. Hun lagde beskyttende en hånd på sin mave og nikkede forstående da fik vide at hun skulle blive her. Hun kunne ikke forstå hvordan verden kunne ændre sig så hurtigt, hun betragtede ham da han forsvandt ud af døren. Imens han var væk havde hun sat sig på gulvet, hun følte lettere svimmel, måske på grund af barnet. Hun anede ikke hvad hun skulle forvente, men for bare et stykke tiden havde hendes verden set lys ud, men virkede det som om den perfekte verden smuldre og forsvandt mere dag for dag, hun overvejede virkelig om hun kunne hjælpe dem der ude, hun sukkede det umuligt at hjælpe dem alle sammen. Hun betragtede ham der han kom ind og hun rejste sig hurtigt op. Igen skulle lige spørge hvordan det kunne lade sig gøre at hun kunne styrer sine evner, men igen nåede hun det ikke før sagde hun skulle bad, det først nu hun kom tanke om længe hun sovet. Hun lod ham tage kjolen af hende, kjole gled med bløde bevægelser ned af hendes, hun var flov over hende tynde krop mere, ikke hans nærvær, men han set den meget. Hun vidste hvad der skulle ske og det gjorde hende intet, hun smilede igen ” hvad skal der ske med mig når barnet er født?” spurgte hun og et bekymret ansigtsudtryk bredte sig, hun ville sikker ikke kunne lide, men hun tænkte lille tanke at han måske kunne bruge hende til noget især med hende evner, men tanken var ikke ret stor og han ville sikkert bare holde hende inde her resten hendes evige liv vis ikke fødslen tog livet af hende først. Hun vidste hvad hun skulle forvente af dæmon fødsel, eller barnet overhovedet blev en dæmon. Hvad nu vis det blev engel? Muligheden var der også at det blev bladning. En ting var sikker hun ville ikke kunne give sit barn op, med mindre at det dræbte hende ved fødsel. Hun havde ikke fortalt at hun havde haft drøm.
Drømen handlede om fødselen, barnet var lang tid om at komme ud og da den endelig kom levede hun ikke mere, hun væmmes ved sin døde krop billedet af den havde hærget hendes hele den uge, men hun ville ikke sige noget, måske det var for det bedste vis døde, men det var jo bare en drøm og hun anede ikke om de drømme kunne blive virkelige. Hun kom tilbage til virkeligheden da han rakte en hånd imod hende, havde hun stået stille? Jack rakte hende hans hånd og hun trak kort på skulderen inden hun tog hans hånd, hun følt at det forkert da starte, men da løftede hende op lagde hun svagt sine arme omkring ham imens trængte op i denne var det anderlede, ja han mere blid, men det hendes krop, hun følte en varme bred sig i hele krop det havde hun gjort før og vidste ikke hvad det skulle kaldes, men hun begyndte at stønne, mere og mere kraftigt, men fornemmelsen stoppe til sidst i højt nydende skrig, han havde sit svar han omvendt hende, mon hun nu var kvinde? En rigtig kvinde, hun vidste ikke hvorfor, men hun følt at skulle spare sig selv til den eneste, men mand hvor havde hun gået glip af noget, hun smilede nikkede hun kunne rent faktisk lide det, hun kunne ikke skjule det mere.

Ville gerne spørge om hende evner og hun smilede ” tror du at du kan hjælpe mig med mine evner?” spurgte hun og hendes stemme lyste op. Hun søgt en løsning så længe hun kunne ikke tilbage. Hun bed svagt i læben, hun trak sig smule sammen fordi hun bange for at hun havde gjort noget forkert. Hun kunne ikke lide at gøre ham vred. Bare tanken om at han ville staffe hende vis hun gjorde noget han ikke kunne lide, som dengang prøve på stikke af og han havde slået hende. Hun var bange for ham og hans vrede at hun ikke turdte at væære ulyddig

Jack smilte til hende "har du glemt hvad jeg kunne da vi mødtes" han gik op af vandet og åbnede to døre til et rum fuld af tegninger af dæmoner uhyre og massakrerede lig "jeg har set de her siden jeg var 13 år gammel" han hjalp hende op af vandet "men jeg lærte at styre det med en simpel øvelse en gang om dagen" han gik ind i sove værelset og trak en rund skammel ud i rummet sæt dig her i en mediterende stilling. da hun havde sat sig "nu vil jeg have dig til at lukke dine øjne og fokusere på stemmerne og billederne" hun begyndte at ryste "bliv ve men nu tænk på at der sidder nogen og arkivere dem alle sammen, forstil sig at det bliver et stort arkiv" han greb hende da hun faldt fra skammel " det bliver nemmere men til sidst skal du bare tænke eller røre en for at se alt i deres hoved og rumle rundt"
han smilede til hende "hvor meget kan jeg stole på dig" han smilede til hende og kyssede hende "jeg tænkte at løfte en af mine regler, du kan få lov til at gå ud så længe du er hjemme inden sol nedgang" han gik hen til et tegner bord og satte sig med en pensel i en hånd og vandmaling i den anden. han tegnede en halv engel og halv dæmon "hvad tror du barnet skal hedde" han så på hende "jeg mener det er da noget man tænker på ikke? jeg er ny til alt den her at være en forældre, du ved hvor jeg bor med den der har barnet" han tog billedet og satte det op over hans tegne bord "mig og min bror har altid været gode med at male" han vendte sig rundt med et lille smil "så du er begyndt at forstå hvad du er gået glip af med alt det her" han smilede til hende og gik hen og lod hans arme glide rundt om hendes krop.

Hun rystede på hovedet, hun havde bestemt ikke glemt hvad han kunne, det faktisk uhyggeligt at tænke på, én svagt tænksom mine gled over hendes ansigt. Hun følte sig lettere påvirket af det omkring hende, hun havde det stadigt dårligt og hun følte at skulle kaste op når som helst. Hun tog hans hånd fulgte efter ham. Hun smilede svagt da han førte hende ind i rummet. Hun satte sig på stolen, men der kom ingen billeder, hun fokusrede så hårdt at hun mærkede at fik over balance, vis ikke det fordi han grebet hende var faldet til jorden med et hårdt bump og det var måske ikke godt. Hun fulgte efter ham imens kiggede på hans tegnninger mange af dem var skræmmende, sikkert fordi hun aldrig før havde troet at hans slags fandtes, hun smilede, lille plan formede sig i hendes hoved, nu hvor hun fået lov til være længere ude ville det nemmere stikke af, men hun anede ikke hvor skulle smutte hen, hun vidste bare at det ikke ville være godt blive her denne by. Hun vidste at det ville være farligt, men nu hvor han ikke kunne læse hendes tanker kunne hun tænke frit. Planen formede sig og hun blev mere sikker på at det nok skulle lykkedes for hende. Hun kom tilbage til virkeligheden. Hun anede ikke hvad han eller skulle hedde, hun vidste ikke og havde heller ikke tænkt på nogle navne, hun trak kort på skulderne. Hun nikkede til det næste han sagde, men det kun skuespil. Hun skulle være så god at stolede på hende, så meget at han ville lade hende tage i byen alene.