Just when you thought it was safe to go back in the water //Blair//

Blair lo kort, han var den første der havde fået hende til at grine i meget lang tid, et rigtig grin. Blair så til mens han svømmede ned af, men så forsvandt synet af ham, før hun vidste af det var der et par arme omkring hende, hun fik et chok over det, hun havde slet ikke hørt ham komme. Hun så sig over skulderen og så det 'bare' var Alian.

"Du må ikke forskrække mig sådan, man ved aldrig hvad der findes her."

Sagde hun med et smil på læben, hun lagde sig tilbage i hans arme og lod ham nusse hende, hun nussede selv hans arm under vandet, selvom det var begrænset hvad man kunne mærke under vandet.

Han grinte igen.
"Jo både, fisk og så mig" sagde han med et lille grin i stemmen.
Han kunne lide Blair.
Hun fik ham i godt humør.
Det var noget han ikke var ved de fleste mennesker.
Han fortsatte sin nussen og førte det over til hendes mave.

Blair så på ham og smilede.

"Fisk kan altså bide ret hårdt at du ved det."

Hendes smil blev kækt, hun vidste godt det ikke var det perfekte tidspunkt at komme med den kommentar på, men den var så oplagt. Blair følte sig afslappet i hans arme, hun følte sig tryg.

Alian svømmede helt tæt ind til hende og holdte blidt om hende.
Han nød hendes selvskab.
Så var han ikke så ensom herude.
"Hmm ja men dem der er her bliver skræmt bare de ser en bevægelse" sagde han roligt.
Han nussede hende nu lidt mere på hendes mave og kærtegnede en af hendes hænder.

Blair så på ham med et kækt smil.

"Det er der måske en grund til?"

Blair fiskede lidt efter, at finde ud af om han var et andet væsen, eller om han var menneske. Hans reaktion ville højst sandsynlig afsløre det. Blair vendte sig op så hun stod med fronten mod ham. Hendes blik var varmt. Hun havde ikke noget imod hans berøringer, meget afslappende faktisk.

Alian så hende dybt i øjnene og smilede kækt tilbage.
"Skal vi ikke bare sige at de plejer at være min aftensmad?" sagde han og smilede til hende.
Han holdte nu rundt om livet på hende og det var der han kærtegnede hende efter hun havde vendt sig.
"Jeg syndes du spørger mærkeligt er der noget galt?"
Spurgte han og bevægede sig lidt tættere på hende.
Han smilede stadig til hende som et tegn på tillid og at hun skulle stole på ham.
Det sidste han havde brug for nu var en pige der bare løb skrigende væk ved de mindste berøringer.

Blair nikkede, det gav hende ikke en idé om han måske eller måske ikke var et 'fremmede væsen' som Blair kaldte dem, selvom de måske slet ikke var fremmede. Blair lagde hovedet på skrå og så på ham med et smil.

"Overhovedet ikke, jeg er bare nysgerrig."

Blair valgte ikke at fortælle hendes egentlige formål med spørgsmålene, hvis han var et menneske ville det lyde helt hen i vejret. Hun havde dog kun mødt en varulv, eller det regnede hun da med i hvert fald.

Alian fniste lidt ved svaret.
*Hun spørger vel hvis der er mere hun vil vide* tænkte han kort.
Han så hende nu dybt ind i de blå øjne hun havde.
Den dejlige blå farve som man altid kunne falde dybere og dybere ned i.
Hans egne var kun brune.
Men det passede til hans hård... Altså når han havde noget.
Så ville det også være brunt dog med et strejf af sort.
"Er der nogensinde nogen som har komplimenteret dine øjne?" spurgte han roligt.
Han vidste ikke lige hel hvorfor han spurgte... Det fløj nærmest ud af ham...

Blair så smilende på ham mens han fniste. Hun ville gerne sige et eller andet, men hun vidste bare ikke hvad. Blair lagde sine hænder om hans nakke og så ham i øjnene, de varme brune øjne han havde. Blair kiggede ned da han komplimenterede hende, og en svag rødmen lagde sig over hendes kinder.

"Nej."

Hun havde aldrig mødt typer, der komplimenterede hende, ikke ret mange af dem i hvert fald.

Alian tog armene helt rundt om hendes krop og trykkede hende lidt længere ind til ham.
Han smilede bare til hende mens han igen så hende i øjnene.
"Når men så lad mig være den første... Du har smukke øjne" sagde han og smilede sødt til hende.
Han førte sit hoved lidt tættere på hendes.

Blair så op igen og så på ham med et genert smil. Hun var ikke god til at tolerere at folk synes hun var køn, komplimenter var ikke noget hun var vant til. Blair havde intet imod han trak hende nærmere, da deres ansigter nærmede sig hinanden mindskede Blair afstanden endnu mindre, så der kun var få centimeter fra deres ansigter. Hun skubbede blidt til hans hoved med hendes hænder der støttede hans nakke så deres læber mødtes.

Alian nød kysset.
Han lod det vare længe.
Efter noget tid åbnede han munden lidt og lod sin tunge glide ind i hendes mund.
Han havde sin ene hånd om livet på hende og lod den anden gilde ned til hendes lår og hæve det så han holdte hende helt ind til ham.
Havet lå stadig stille så han kunne let holde dem over vandet bare ved at sparke let med benene.

Blair holdte fortsat fat i hans nakke. Hun lod også hendes tunge glide ind i hans mund. Hun lå tæt indtil ham, og det var rart. Blair førte sine arme ned til hans ryg og nussede hans ryg. Hun var glad for hun havde taget initiativet, men hvis hun ikke havde gjort det havde han nok, forhåbentligt.

Alian trak nu sin tunge ud af hende igen og stoppede kysset.
Men han førte sit hoved ned til hendes hals og kyssede den.
Så kyssede han hende lidt længere oppe, og fortsatte indtil han igen nåede hendes mund.
*Forhelved hvor er hun lækker...* tænkte han kort da han ragede lidt på hendes lår.

Blair så undrende ud da han stoppede kysset, men da han så kyssede hendes hals gjorde det pludselig ikke så meget mere. Blair strakte halsen så han bedre kunne komme til, da han igen kyssede hendes mund gengældte hun det. Blair ville ikke have gået hen til nogle da hun kom til havnen, men Alians udstråling og udseende fik hende til at komme igen. Han så rigtig, rigtig godt ud.

Igen stoppede han kysset.
Han så hende dybt i øjnene og en svag rødmen bredte sig i hans kinder.
"Vil du med ind og få varmen?" spurgte han og smilede til hende.
Han rødmede stadig.
Det var noget han hadede... Rødmen... Det var alt for afslørende af folks tanker.
Men han håbede dog stadig på et ja fra hende.

Blair lukkede øjnene kort, før han så hende i øjnene. Blair svarede på hans spørgsmål med et nik. Hun ville rigtig gerne med ham, det blev lidt koldt i længden. Blair så hans rødmen og synes det var sødt. Hun kyssede hans kind og slap ham for at komme op på land igen, hun samlede hendes tøj sammen og sad bare på kanten og ventede på at få af vide hvordan de skulle komme der hen, det mest normale ville være med båd. Men hvem vidste hvad han kunne finde på?

//undskyld fik vist ikke beskrevet det godt nok men hytten lå bare 50 meter bag bænken//

Alian gik ligesom hende op på land igen.
Han samlede sin skjorte og sine sko op, og tog dem under armen.
Han lænede sig hen til hende og kyssede hende på kinden.
Alian rejste sig op og tog hendes op for at hjælpe hende op på benene.
Efter hun var oppe lod han sine fingre flette ind i hendes.

Blair tog sine ting og fulgte ham op til hytten, hun så sig omkring for at opsnuse alle indtrykkene hun fik, hun ville huske det hele, ned til mindste detalje. Blair var meget nysgerrig, det havde hun altid været, så da hun gik og kiggede sig omkring kom hun til at tænke tilbage til dengang hun var lille og kiggede sig omkring, dengang var det bare hendes forældre der gik ved hendes side i stedet, og hvis hun så blev for nysgerrig kaldte de på hende, hvis hun ikke kom tog de hende med på en mindre pædagogisk måde. Blair knyttede den hånd der ikke var flettet sammen med Alians, og borede sine negle ind i håndfladen, hun prikkede også lidt til Alians hånd med sine negle. Hun var bare så vred på hendes forældre, de troede de gjorde noget godt for hende. Men det gjorde de slet ikke.

Alian åbnede døren til hytten.
Inde i den var der en enmandsseng, en kakkelovn, en kiste hvor han havde sit tøj og det mest nødvendige, en dør som førte ud til et toilet og et firkantet huld ned til vandet som man i tider har brugt til at sende små både ned igennem.
Han slap hende og lukkede en låge over huldet i gulvet.
Efter den var nede satte han en pind i som lås.
Han smed tøjet på jorden og gik over til kisten.
Fra kisten tog han to håndklæder frem og gav det ene til Blair.
Han ventede dog med at bruge sit, da han gik over til kakkelovnen.
Han tog tændstålet og støg ild i det træ som lå i ovnen.
Alian tog nu håndklædet og lagde det om hans skuldre mens han satte sig i sengen.

Blair blev igen nysgerrig, hun begrænsede dog hendes søgen, hun synes hytten så meget bekendt ud, hun prøvede at forstille sig hvor hun havde set den før, men det kom ikke frem til hende. Hun gik hen til Alian og satte sig ved siden af ham, hun havde snoet håndklædet omkring hendes liv gav sig til at kigge ind i ilden, hun synes ild var fantastisk. Da Blair havde fået varmen faldt hun tilbage i sengen og kiggede op i loftet, hytten var rigtig flot, det hele passede sammen. Blair gik ikke så meget op i arkitektur, men når hun så noget hun synes godt om kiggede hun på detaljerne.

Da han var blevet sådan nogenlunde tør lagde han sig ved siden af hende.
Han så hende dybt i øjnene og lagde armen om hende.
Alian kyssede hende på læberne igen og lagde sig helt ind til hende.

Blair nød den tryghed hun fik af at være sammen med Alian, hun glemte alt det der var udenfor, hun følte sig uovervindelig sammen med ham. Hun gengældte kysset og lagde sig ind til ham. Blair kunne nemt falde i søvn lige der. Hun følte sig tryg, det var en vigtig faktorer for at hun kunne sove. Men hun ville nyde at være sammen med ham, hun ville ikke bare sove fordi hun var tryg, hun kunne sove når hun kom hjem. Selvom hun var mindre tryg der.

Alian åbnede langsomt munden og lod sin tunge leje med hendes.
Han lod den arm han lå på glide ind under hende så han holdte helt om hende.
Den anden førte han langsomt ned af hendes krop til hendes lår.
Han nød at være med hende...

Blair gengældte kysset, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre af sine hænder, det gjorde hun aldrig. Så hun lagde den på hans bryst. Blair vidste ikke hvor langt hun skulle gå, hvor langt hun turde gå. Det skulle ikke gå for stærkt, men hvis han viste interesse for hende ville hun have svært ved at modstå det.