control your anger, hone it into a weapon - Luce

Hun sad stadig på jorden og prøvede og slappe af. Hun blev ved med og mærke Brons varsler ved hende. Hun rykkede sig lidt væk for og undgå og mærke den klistrede masse som var koldere end is af en varsler. Hun tænkte lidt tilbage på dengang kontrakten mellem dem blev lavet "Jeg får ikke andet ud af det end skal træne mig minimum en gang om ugen til og blive ondere. Valgte det ikke selv. Men hvis enten jeg eller ham ikke holdt det der stod i kontrakten døde vi og det blev skrevet med mit blod på noget underligt papir. Kunne ikke helt mærke hvilket papir det var eller noget som helst. Normalt ville jeg ikke gå med til nogen kontrakt med ham, men...Blev mere eller mindre tvunget til det. Det var kontrakten eller døden" Hun bed sig lidt i læben. Hun vidste virkelig ikke om Sakref kunne hjælpe hende, men et eller andet sted håbede hun, at han kunne hjælpe hende.

Sakref sad lige og tænkte sig om.
"hvordan fik han dig egentlig til at skrive under på kontrakten?" spurgte han hende for han kunne se at hvis hun var blevet snydt eller tvunget til at skrive under så ville selve kontrakten ikke være gyldig som en dæmon kontrakt og derfor kunne ikke bruges eller i så fald ville kunne blive overskrevet af en anden kontrakt.

Hun bed sig lidt i læben. "Først ville han dræbe mig ved, at han holdt en kniv imod min strube. Det var sådanset så stramt om min hals, at jeg begyndte og bløde fra min hals. Jeg bad så om nåde for ville ikke dø overhovedet. Han gav mig så det tilbud, at jeg kunne vælge og blive hans 'slavetøs' som han sagde og skrive under på den kontrakt. Kom så med nogle betingelser for ellers havde jeg valgt døden. Han gik så med til det jeg bad om. Han skar så en lille rift i min finger så jeg begyndte og bløde. Det hele var efter mine øjne var pillet ud" Hun hang lidt med hovedet og fik det dårligere og dårligere ved og tænke over sin egen fortid og endda snakke om den med en vildt fremmed.

Sakref sad lidt og tænkte da han pludselig fik en ide.
"hvor nemt er det for dig at få Rafael til at skrive under på noget uden at han læser det?" spurgte han lige for hvis hun kunne få ham til at skrive under på en anden dæmon kontrakt som Sakref ville lave så ville den op hæve hans meget nemt og uden problemer. ellers ville dette blive lidt svære. han havde selvfølgelig en anden ide men det ville kræve lidt mere arbejde.

Hun sad lidt og tænkte over det han spurgte hende om. Hun vidste det rent faktisk ikke. Han passede meget på, hvad det var han skrev under på. Han skulle næsten helst selv skrive det som skulle skrives under på. Det var ihvertfald sådan hun havde oplevet det indtilvidere "Tror faktisk det ville være umuligt for er jo kun en slavetøs i hans øjne man ikke skal stole på, men tror faktisk man ville kunne få ham til og skrive under, hvis det gjaldt om han ville stå indefor om han ejede mig som slave, hvor en med meget høj magt havde lavet noget der skulle skrives under på. Hvorfor?" Det undrede hende selvfølgelig lidt, hvad det var ham her Sakref havde i tankerne.

"jeg fik bare en ide at jeg skrev en dæmon kontrakt hvor der stod at han overgav sin magt og sit hold over dig til mig så han ikke er den der længere holder på kontrakten over dig men mig istedet. men det kan jeg godt høre det bliver svært at få ham til at skrive under... medmindre." sagde han og tænkte sig lidt om.
"hvad med at jeg får skrevet en dæmon kontrakt hvor der står du at du skal begynde på et special akademi for oplæring i ondskab. selvfølgelig vil der stå at han overføre sit hold på dig til mig men det vil være gemt for hans syn ved at bruge det nemmeste der kunne bruges til sådan noget. nemlig usynlig blod. det giver ingen lugt og er usynlig indtil normal blod kommer i kontakt med det. men så kommer bare det sværeste og det er at få ham til at skrive under med blod." sagde han og tænkte lidt.

Hun lyttede stille og roligt til ham. Det lød ikke som en dum ide, men hun troede overhovedet ikke på, at han ville tillade det. Hun vidste meget om Rafael og en ting var hun sikker på og det var, at hvis han ikke fik noget ud af det han skrev under på for hendes skyld så kunne alt bare glemmes. Hun sad lidt og tænkte over det "Men hvad vil Rafael få ud af det selvom han rigtigt ville overgive mig til dig, men hvad vil der stå i den kontrakt som vil se ud som om, at han ville få en helt del ud af og 'sende' mig på det akadami du snakkede om?" Der var nysgerrighed i hendes stemme. "Men hvad sker der så derefter hvis han overgav mig til dig?"

sakref tænkte lidt.
"ja det var et godt spørgsmål hvad han ville få ud af det han vil sikkert intet medmindre han får noget får det. så planen vil nok ikke gå alligevel" sagde Sakref og tænkte lidt.
"hvis du blev overgivet til mig vil jeg selvfølgelig undervise dig hvis du stadig ønsker det. og hvis jeg kan ødelægge kontrakten uden at dræbe mig selv eller dig vil jeg også gøre det." sagde han. han sad og tænkte lidt indtil han til sidst slog ud med sin hånd.
"vi kan snakke videre om hvad vi gør senere. men jeg er lidt nysgerrig. var du født blind eller skete der noget som gjorde dig blind?" spurgte han nysgerrigt for det havde undret ham lidt i et stykke tid.

Hun valgte blot og lytte til det han fortalte for hun havde intet og indevende overhovedet. Han virkede sådanset til og være den kloge af de 2 til og kunne finde en måde og få hende fri fra kontrakten af. Det var en meget svær opgave og sætte folk til det vidste hun godt og derfor ville det kræve lang tid og udtænke en plan på og finde ud af, hvad der var mindst risikabelt for dem begge. Hun nikkede stille "Vil gerne have, at du underviser mig hvis det kan lade sig gøre. Som det er nu har jeg kun lært og blive ondere og ondere som du ser og er ude af kontrol. Han har ikke villet træne mig i og styre det endnu fordi han mener det ikke er på tide" hun sukkede lidt. Det var stort set pga det Rafael havde lært hende i indtilvidere som var skyld i, at hun var tæt på og ryge i spjældet, men alligevel kom til og møde denne Sakref. Hun hang lidt med hovedet da han spurgte ind til, hvordan hun blev blind. Hun bed sig lidt i læben og tænkte tilbage på dengang Rafael havde tortureret hende anden gang og havde pillet det ene øje ud, hvor han fodrede hende med det. Hun mærkede hvordan kvalmen kom frem. Hun lagde kort en hånd for munden for ikke og kaste op på gulvet. Hun trak vejret tungt "De blev pillet ud. Det ene gjorde Rafael inden jeg blev hans slave og det andet pillede Zann ud imens jeg var hans slave..." man kunne nemt høre på hendes stemme, at det stadig var et meget ømt punkt og snakke om.

han nikkede af det hun sagde.
"lad min komme så med et tilbud. da du ikke er fri fra kontrakten endnu og jeg har ikke en rigtig en løsning så finder vi et kompromis. du kommer en gang imellem når du har tid og jeg har tid og så underviser jeg dig i at bruge dine kræfter og din ondskab og få det smedet til et våben så stærk at du kan tage din hævn. det eneste jeg vil have til gengæld er at når du er fri igen at jeg har din fulde loyalitet og samarbejde. en aftale?" foreslog han.

Hun sad lidt og tænkte over det han sagde. Det lød nu meget godt, men hvordan skulle hun kunne få tid til og komme hen til Sakref for og blive undervist? Hun havde næsten aldrig tid medmindre hun blev hentet på samme måde som var blevet denne dag. Hun nikkede så efter noget tid "Jeg er frisk på den aftale, men der er bare det, at jeg har næsten aldrig tid. Skal næsten blive hentet på samme måde for og nare ham til, at tro, at jeg ikke bare flygter fra og gøre det han beder om, men ellers er jeg frisk på den aftale" hun vidste dog ikke om han så ville støtte hende når hun havde brug for det eller noget helt andet?

han tænkte lidt og fik en ide.
"jeg fik en ide. du bliver hos mig på slottet i ca en måned eller to. du må ikke forlade slottet på noget tidspunkt og i den tid så informere jeg ham at du er blevet fængslet på ubestemt tid." sagde han. det lød som en god ide. han var nemlig ikke over loven og det var hun heller ikke så hvis hun var "fængslet" så havde han intet at blande sig i.
"så kan vi også informere ham om at du havde gjort onde gerninger som er jo det han prøver at få dig til at gøre" sagde han og smilte lidt over sin ide.

Hun stod lidt og tænkte over det som han fortalte om sin nye ide som han åbenbart var mester i og finde så hurtigt. Hun lod ham snakke helt færdigt før hun ville begynde og komme med nogle indvendinger eller spørgsmål som var dukket op imens han havde snakket "Det lyder som en god ide, men hvad skulle jeg have gjort som åbenbart har været så slemt, at jeg ville blive fængslet i ubestemt tid?" hun tænkte lidt over de ting som man nemt ville kunne smide over på hende. Ihvertfald dengang hun var kommet til og ødelægge Firewood Village, men det ville hun ikke snakke om for så ville hun sikkert for alvor blive smit i fængsel og det ville hun helst ikke.

han fik et stort smil på sine læber.
"jamen min pige vi har allerede årsagen. du overfaldte jo en mand på gaden og det er imod loven. og der er vidner der kan bevise at du blev anholdt og bragt med herhen." sagde han med et lettere blidt smil istedet for det store i starten nu hvor han havde muligheden for at tale ud.

Hun trak let på skulderen da han sagde hvad de allerede havde kunnet bruge imod hende, men hun vidste så også godt, at det normalt ikke var på ubestemt tid for Bron havde sagt 3 år da han havde anholdt hende i centeret, men hun gad ikke til og snakke for meget om det for det ville hverken han eller hun få noget ud af "Jamen så må jeg vel blive her det næste stykke tid kan jeg regne ud for, at det overhovedet vil virke realistisk" hun anede ikke hvad hun skulle give sig til for hun kendte overhovedet ikke stedet hun var i eller noget som helst så hun kunne lige så godt blive stående på den plet hun havde stået siden hun kom.

han nikkede.
"det lyder godt så kan jeg indtil da vise dig lidt rundt på slottet men før vi begynder på det vil jeg give dig en gave. se det som en accepterings gave for at ville være min lærling." sagde han i det han rejste sig op. han gik stille ned til hende og rakte blidt sin hånd frem som i at han vil holde hendes hånd og vise hende vej på den måde. Bron tog stille fat i hendes ene hånd for at vise hendes hånd frem til Sakrefs.

Hun stod stille og lyttede til det han sagde. Hun undrede sig lidt over hvad det var for en gave han snakkede om. Et var at han sagde, at det skulle ses som en acceptering gave for, at hun ville være hans lærling, men hvorfor lige en gave "Hvilken gave er det?" der var nysgerrighed i hendes stemme og en klang af overraskelse for hun havde overhovedet ikke regnet med, at han ville give hende en gave overhovedet. Hun hørte hans skridt komme hen imod hende og da hun ikke kunne høre skridtene længere mærkede hun noget eller retter nogen som havde taget fat i hendes arm og vidste den vej hen til Sakrefs hånd. Hun tog stille fat i hans hånd. Hun begyndte samtidig og mærke noget bevæge sig over hende. Det var koldere end is og var slimet. Hans skygge. Hun lod som om hun ikke kunne mærke det da hun ikke ville virke underlig eller noget

Sakref begyndte langsomt at føre hende hen til en dør i tronsalen og førte hende ned af en masse trapper. luften blev koldere og koldere jo længere ned de kom og det samme blev gulvet og væggene. imens de gik ned begyndte det mærkelig slim agtige ting som Luce kender som varsler at bevæge sig ned på hendes arm men havde ikke vist noget endnu. de nåede ned af trapperne i den tid at det følte som en evighed. han førte hende ind til et andet rum igennem en meget gammel og tung trædør. de trådte ind i det som lød som et laboratorium. flasker sklingede imod hinanden og strøm skød ind i nogle store tesla pæle. pludselig kom der en lille stemme med en meget tyk tysk accent.
"vel mødt herre Sakref. hvad kan jeg gøre for dig idag?" sagde den lille stemme.
"jeg skal bruge krystallerne jeg fandt i den sidste tur jeg var på" svarede Sakref.
"javel herre giv mig et sekund til at finde dem" Sagde den lille stemme.

Hun fulgte roligt med ham da hun mærkede, at han begyndte og gå. Hvor førte han hende hen? Hun var ved og blive irriteret på Sakrefs varsler. Hun håbede snart de kom til et eller andet sted der ikke var lys eller noget som gjorde, at varsleren kom frem. Hun havde det som om hendes arm frøs til is, men Sakref ville bare mærke hendes hud som den var på de 40 grader som den normalt var. Hun anede virkelig ikke hvor de gik hen for det var altså en virkelig lang gåtur de var ude på. Hun tog stille fat i hans arm med hendes fris hånd også. Hun håbede de endelig snart var det sted han skulle vise hende for og give hende den gave han havde snakket om tidligere. Hun stoppede op da hun mærkede, at han havde stoppet op. Hun fik et mindre chok da hun pludselig hørte en eller anden snakke til Sakref. Hun lyttede blot stille til det Sakref og denne fyr snakkede om. Hun undrede sig ihvertfald en del over, hvad han skulle bruge krystallerne til "Hvad skal du bruge krystallerne til?" der var undren i hendes stemme

han vendte hen imod Luce.
"krystallerne er magiske. mig og professor stein, har undersøgt krystallerne og opfanget at krystallerne kan suge livsenergien fra alle de rør ved men jeg har opfundet en måde til at man kan blive immune imod effekten ved at få markeret sine hænder med specielle symboler kun jeg kender. med disse symboler vil du faktisk ikke kun være immun over for krystallens effekt men hvis andre rør ved krystallen som ikke er immune så vil deres livsenergi blive transportere til dig som kan kurere gift, sygdomme og sår. jeg vil lave disse to store krystaller om til våben og du skal være bæreren af våbene." Sagde Sakref og havde stadig sit blik imod Luce. krystallerne skulle simpelthen blive til våben som Luce skulle bruge og hun måtte selv vælge hvad for nogle slags våben det skal være men det lyder til at rent logisk så skal det være våben som man skal slå med ellers vil effekten sikkert ikke virke.

Hun lyttede stille og roligt til det han fortalte hende. Hun blev temmelig forvirret eftersom der kom så mange ting på en gang og det, at han ville gøre dem til et våben som hun skulle bære, blev dog endnu mere forvirrende end hun allerede var. Hun lagde sit hoved undrende på skrå "Er det krystallerne som bliver til våben eller deres kræft på mine hænder og er det kun på mig den kan kurere gift, sygdomme og sår?" man kunne godt høre på hende, at hun var blevet temmelig forvirret. Hun håbede ikke, at hun lød dum og høre på, men hun havde nogle perioder hvor hun skulle have ting skåret ud i pap.

Sakref sukkede og gjorde sig klar til at komme med en bedre forklaring
"krystallerne er kaldt bloddiamanter. de er utrolig sjældne. de har evnen at hvis de kommer i kontakt med et levende væsen så suger den personens styrke og energi. hvilket gør personen udmattet og svag efter hvor meget personen har været i kontakt med krystallerne, krystallerne skaber efter de har været i kontakt med en person en slags gift som giver en brændende følelse i offerets krop. . da selve krystallerne har indtil videre været ubrugelige og faktisk været anset som et problem så er de ikke blevet brugt til noget. dog har jeg fundet en måde til at skabe et slags skjold hvilket gør at den person der har dette skjold inde i sig kan røre ved krystallerne uden at blive drænet for energi og styrke. faktisk har jeg fundet ud af at med selve det skjold kan du gøre krystallerne til noget positivt for en selv. du vil modtage den energi og styrke krystallerne suger fra andre personer som ikke har dette skjold i sig. det vil betyde at i kamp så hver gang du rammer din modstander med dit våben vil du få healet dine sår. du vil blive kureret fra sygdomme og gift og krystallerne vil stadig producere den gift som den altid gør. det jeg spørger nu hvor du skal være min lærling er om hvad for nogle våben vil du have lavet disse to krystaller om til for så giver jeg disse krystaller til dig som dine våben og det vil gøre dig til en meget farlig person for dine fjender." sagde han og forklarede så godt han kunne.

Hun stod stille og lyttede til det han fortalte om krystalerne. Hun blev nærmest fanget af det som han fortalte. Ville hun virkelig blive så farlig når hun havde fået de våben og brugte dem? Der var bare et andet problem. Hun var ikke så klog på det med våben eller hvordan man brugte det. Hun kunne selvfølgelig lidt med knive i blinde og inden hun var blevet blind havde nogle af hendes gamle venner lært hende og bruge en kampstav, men det var for flere hunred år siden til, at hun rigtigt kunne længere og som blind var chancen meget lille. Hun lagde st hoved let på skrå "Er der nogle våben du måske ville kunne anbefalde til en som mig der er blind?" man kunne godt høre på hendes stemme, at hun var blevet meget interesseret i og få de våben som han tilbød hende.

han stod lidt og tænkte lidt.
"det er lidt svært at sige det er hvordan du føler verden rundt om dig, og hvordan du vil føle med et våben. derfor vil jeg fortælle dig at du kan vente til vi har fået en ide om hvad du er bedst til. du skal nemlig tænke på at et våben er ikke noget du skal se som noget du holder for at skade. du skal se et våben som en forlængelse af dig og det er derfor vigtigt du vælger ud efter det med din hørelse, syn bevægelse og selvfølgelig føle-sansen." sagde han og smilte hen imod hende også selv om at han vidste at hun ikke kunne se det.
han kendte næsten alle våben. kun dem som var specialt lavet kendte han ikke så mange af. men de fleste af de våben han kendte har han også mestret. og selv de fleste kampsports kender han også og har mestret. han har jo haft tiden i over de 30.000 år han har levet.

Hun stod stille og ventede på, at han svarede hende for hun var helt blank eftersom hun ikke anede noget om våben rigtigt. Hun lagde sit hoved let på skrå og lyttede roligt til det han fortalte hende. Hun tænkte lidt over det og nikkede stille "Så må vi vel se og finde ud af det imens vi har rimeligt god tid til og finde ud af det på og derfor kunne lære mig og bruge de våben rigtigt og samtidig få en bedre sans for mine omgivelser eftersom jeg ikke kan se noget som helst" hendes stemme var rolig og mild. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre da hun ikke rigtigt kendte denne fyr som skulle blive hendes nye mester så snart hun kom ud fra slavelivet hos Rafael. Hun kiggede lidt undrende på ham "Vil du ikke fortælle mig lidt om dig selv?" der var nysgerrighed i hendes stemme.