Strangers in the darkness (Lucien)

Han sad fuldkommen stille, stirrede bare ud i luften, med øjne der ikke kunne fukusere, pupillen i hans øjne var så små og de ville aldrig kunne fukusere sig på objekter eller kunne forandre sig, de ville forblive små. Han smilede, da hun gav ham et let skub "miss Cleo, would you mind if i thouch you, i can fell you, but not see you...i wish i could" sagde han og så ned, det gjorde ondt at mindes om det, men han kendte ikke til andet end det. Han rakte sin hånd forsigtigt og langsomt ud, så hun ikke ville få et chok, men hunne ville have chancen for at skubbe hans hånd til siden..eller nusse sit hoved op af den, hvad end hun gjorde ville han havde den store respekt for hende. Han lod sin frie hånd glide ned over sin stok. Bare at holde den mellem sine fingre, gjorde ham beroliget, rolig, så han ikke tænkte på sit handekap

Cleo havde en del øvelse i at få sin vilje, så med en smule af den smidighed hendes katte krop besad, drejede hun hovedet og lod det hvile imod hans hånd. Først da fingrene ramte det sted som havde irriteret hende hele dagen, begyndte hun at spinde, en lyd som hendes race, var det eneste store kattedyr som kunne.

Iført en rød top og et par shorts, med det fugtige hår langs ryggen, kom Lillith ind i stuen igen. Hun stoppede brat op, da hun så det syn som mødte hende. Cleo der spindende lod Lucien røre sig, Lillith kunne ikke huske at have set et sådan syn før, normalt var det kun børn som Cleo tillod den ære, og det var kun hvis de havde været søde.

Med et smil imod de to på gulvet, gik Lillith igennem den lettere roede stue, en sofa et par stole og et bord, var næsten alt som var at finde, kun hendes arbejde og hendes tøj lå ellers og flød. Normalt havde Cleo sofaen, så det var det eneste sted hvor der intet lå.
En hurtig tur ud i køkkenet skaffede hende hvad hun skulle bruge. 2 kopper, en kande med kaffe og en smule småkager, de var en gave fra en af dagens patienter, en ældre dame som ikke lavede andet end at bage.

”Do you use anything in your coffee?”

Forsigtigt satte hun tingene på bordet, inden hun lige så stille begyndte at flytte de mange stakke af papirer som fyldte det. Hun var lidt glad for at han ikke kunne se, hvor stort et rodehoved hun var.

Han bevægede fingrene rundt, da han kunne føle hendes pels mod fingrene "what a beautiful sound you make..." Klukkede han og smilede bredere, med ansigtet ligefrem, nussede han Cloe rundt omkring hendes øre. Han lukkede øjnene, kunne høre alting på engang, han drejede ansigtet og ville have det vendt mod hendes "hej" han virkede mere glad end han havde før, som om han englelig kuinne føle sig lykkelig...måske. Lillith var en virkelig fantastisk kvinde, hun gav ham mere liv end han nogensinde havde haft før i sig.
han nikkede "som milk...would be nice" han lød næsten helt uskyldig, her sad der en mand på tyve, fanget i en 17 årigs krop og alligevel var han mere uskyldig end nogen anden mand, han ville aldrig udnytte hende eller være hende til mishag

”That will be right up”

Hurtigt gik hun ud I køkkenet igen. At finde en mælk var nemmere sagt end gjort, hun havde altid mælk i huset, med en så stor kat som hendes søster var, så var det en af de ting der var nødvendige. Der inde bag enorme mængder af fløde, fandt hun en mælk.
Det kunne ikke betale sig at hælde den op i en kande, hvad han ikke drak, det skulle Cleo nok ordne. Med en øvet bevægelse, åbnede hun et af skabene, en skål, dobbelt så stor som til en normal hund, var hvad hun tog ud. Hun gad ikke vaske gulvet i aften, det kunne de gøre i morgen, så i dag måtte Cleo leve med at drikke fra den skål hun hadede som pesten.

”You can ask her to lay down if you want”

Det morede Lillith at se hvordan hendes søster møvede sig rundt, for at han skulle nå en bestemt plet. Hun lavede altid den slags numre, i det mindste havde han ikke sat sig i sofaen, så havde hun været ovre ham, bare for at han skulle ramme det perfekte sted. Hun satte mælken på bordet, inden hun selv satte sig på kanten af den stol som stod tættest på ham, hun vidste ikke helt hvorfor, men hun kunne lide at være tæt på ham, måske var hun bare en smule naiv på det område.

For at holde hænderne beskæfftiget, begyndte hun at hælde kaffen op, det var langt fra hendes yndlings drik, men den kunne sagtens bruges. Da hun var klar til at give ham hans kop, sad hun lidt med den, ikke helt sikker på om han ville foretrække at blive på gulvet, eller om han hellere ville op i sofaen eller en stol

Han smilede op til hende "thank you" sagde han blidt, det var sjovt at der var folk som bare spurte ham om hvad han ville have, i stedet for at gaa ud fra det. Det var alligevel sjovt, som folk troede man ville have de mest latterlige ting. Med et nik, rynkede han brynet "okay, i will remember that" han trak dig sin hånd til sig, søgte efter sin stav og kom hurtigt op og stå, dog stod han helt stille "øhm....where can i sit" spurte han og trådte et usikkert skridt frem, han vidste ikke hvor sofaen var, så for ham var dette måske ikke sårlig rart. Han havde ikke slået sin stok ud, stod nu og så usikkert, da han aldrig havde været hjemme hos hende, kunne han ikke huske hele stedet i hoved og derved ikke vide hvor hver en enkel ting lå

”Let me help you, most because i have a sea of papers in the floor, so i can’t guarantee you won’t break anything”
Hurtigt fik hun rejst sig fra stolen af, ikke helt sikker på om han ville bryde sig om hendes hjælp, hun kunne godt forstå hvis han fandt det irriterende. Hun ville selv være irriteret hvis andre var nød til at hjælpe hende hen til en sofa. Lillith var ikke i tvivl om at hun sikkert godt kunne give ham en verbal beskrivelse og han så kunne finde der hen, men de mange parpier ville gøre det hele en del mere besværligt.
”Its one step to the left, and three steps forward, and then the couth will be at you side”
Stille lagde hun sin hånd på hans skulder, håbede på at det var okay med ham, håbede at han ville sige det hvis hun skulle flytte den.

Han nikkede "thank you..." Hviskede han og vendte ansigtet væk fra hende, det var virkelig noget han skammede sig over...dette handikap, det var et helvede for ham, bare at skulle leve sådan. Han lukkede øjnene, han nikkede da hun med et begyndte at beskrive hvordan han skulle gøre. Han skulle til at flytte sig, da han følte hendes hånd mod sin skulder, med et smil lagde han sin oven på, åbnede øjnene og varmen stod ud af dem, han tog hendes hånd i sin, dog gav han slip og med en glidende bevægelse, fulgte han hendes beskrivelse og satte sig på sofaen. Han vendte sit ansigt mod hendes "would you like to sit with me" spurte han blidt

“I would love to”
Med en let bevægelse placerede hun sig I sofaen sammen med ham. Ikke helt sikker på hvor tæt han ville bryde sig om at hun sad. Hun var en smule i tvivl om hvorvidt det ville være okay hvis hun satte sig normalt, eller om hun burde side formelt, normalt trak hun altid benene op under sig, et hurtigt blik på den resterende plads, fortalte hende at det nok ikke var den bedste ide, hun ville sikkert ende med at sparke ham.
Stille satte hun sig, så hun havde fronten imod ham, og et enkelt ben under sig, han var så tæt på, og hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle gøre. Hun ville gerne lære noget om hans måde at leve på, men hun var ikke sikker på om det var okay at spørge om dette.
”I hope you like the coffee, i am not the best in the world to make it”
Nervøs smagte hun på sin egen kop, en let hosten endte med at forlade hende, da den bitre drik ramte hendes tunge, hun burde have tænkt sig om, inden hun inviterede ham på kaffe, den var jo forfærdelig.
En grimasse lagde sig på hendes ansigt.

Han kunne fornemme da hun satte sig, på en underlig måde kunne han fornemme hvor hun satte sig og derved satte han sig med fronten mod hende. Han tog sin kop og smilede bredt til hende "i'm sure it is" han tog en tår, skar en grimasse og hostede. Han vidste ikke rigtig hvordan han skulle sige det, da det ikke var jordens bedste kaffe, men der var noget ved hende han bare godt kunne lide, så han ville helst ikke være ond ved hende. Han tørrede sig om munden, lagde koppen fra sig og hostede kort "well....it's interesting" brummede han og skar en grimasse igen. Dog lagde han sine fingre mod hendes kind "but thank you...i want to thank you...can i do something for you" spurte han blidt, strøg hende samtidig over kinden

”You can tell the truth, its terrible”

hun grinede let, hun kunne ikke fordrage kaffe, og det var et mirakel det var lykkedes ham at drikke noget af den, selv med mælk, måtte den stadig være bitter som helvede.

Du kan give mig et kys

Tanken fløj igennem hendes hoved, hvor pokker var den kommet fra, hvorfor helvede tænkte hun sådan lige nu. Måske hun burde lade være med at kigge på hans læber, specielt så længe han havde sin hånd ved hendes kind.
Hendes hjerte var ellers endelig faldet ned efter skov turen, men han gjorde det ikke specielt nemt for hende, at holde det nede, en del energi blev brugt, for at det ikke skulle race af sted igen.

”If there is anything else you want, just say it”

Hun nød hans berøring, Lillith vidste ikke, om Lucien var klar over den effekt han havde på hende.

Han klukkede og nikkede "sorry, but it is" han grinede og sukkede, hun var virkelig speciel, hun kunne få ham til at grine, han havde det faktisk godt sammen med hende. Hendes stilhed fik ham til at rynke brynet, men da hun endelig svaret smilede han "don't move...i want to try something" hviskede han og bøjede sig mod hende. Da deres næser rørte hinanden, lukkede han øjnene, tog en dyb indånding "i have never done this" hviskede han og flyttede sin hånd fra hendes kind til hendes nakke, kort lod han sine læber strejfe hendes og et suk passerede hans læber. Han flyttede sig straks, hvad hvis hun ikke ville? Så ville han havde gjort sig selv til grin "i'm sorry...if you don't want to" hviskede han og så væk

Overrasket flyttede hun sin højre hånd til sine læber. Hun havde godt hørt om den slags kys, blide kys, men det var ikke noget hun havde prøvet før.
”Its alright, it was nice.. I think”
Hun var ikke helt sikker på hvad det var for en gang sommerfugle, som drønede rundt I hendes mave. Det var så længe siden det sidst var sket.
”What do you mean, have you never kissed a girl before?”
Hun var ikke sikker på om hun havde forstået hans ord rigtigt, måske var det bare fremmede han ikke havde kysset før, eller også var det fordi han ikke kyssede folk han lige havde mødt, jah det måtte være noget i den stil.
Et smil bredte sig over hendes læber, han var så sød. Alene det han ikke havde spyttet kaffe ud over alt, viste vidst dette.

Han nikkede stille "never...i like to kiss you, but i get it, you son't want to, it's no big deal" hviskede han og vendte sig så han havde siden mod hende, han så ligefrem...dette var i sandhed pinligt, han skulle aldrig havde gjort det, hun ville jo ikke have det...hvorfor skulle hun dog det? Han var bare et skvat, en blind fyr...han kunne ikke være til noget godt.
Han kørte hånden igennem det korte hår, satte sig tilbage og lukkede øjnene "i'm sorry...i shoudn't have try to kiss you...i...uhm" han rystede på hoved, lagde armene over kors, sukkede stille og næsten uhørligt

Hans ord ramte noget inden i hende, hun havde ikke medlidenhed med ham, men hun mente at han burde se sig selv som mere. Hun havde ikke sagt hun ikke kunne lide det, men selvfølgelig, hvis han ikke havde prøve det før, så forklarede det hvorfor han var så usikker på sig selv.
Hun lagde en hånd mod den kind der vendte væk fra hende, hun ville ikke tvinge ham til noget, men at side på den måde, var mere end hun kunne tage. Stille og med meget få kræfter forsøgte hun at vende hans ansigt imod hendes. Hvis han ville stoppe hende, så kunne han.
”dont asume i dont wont to kiss you, just because i ask a question”
Hun tog hans ene hånd i den anden, inden hun nærmede sig hans ansigt, hun håbede at han kunne mærke at hun nærmede sig.
Forsigtigt placerede hun et let kys på hans læber, ikke noget som var mere end en sommerfugle berøring, men hun forsøgte at få en del varme ind i det kys. Det kildede i hendes læber.

Han lod hende vende hans ansigt, han havde godt nok lukkede øjne "i do" spurte han og kunne fornemme hendes varme ånde mod sig, som hun kom tættere og tættere mod hende. Han gav hendes hånd et klem, dog lagde han sin anden mod hendes kind, han sukkede da hun kyssede ham og i et forsøg på at føle kysset igen, trykkede han sine læber fast mod hendes blide og bløde.
Han sukkede mod hendes læber, strøg hende ned af kinden "i like kissing you...i like the felling of your lips agains mine" hviskede han, i hans øjne eller i følge ham...var hun mere end bare fantastisk, der var noget i hende...han bare godt kunne lide

”you are a great kisser”
Hun bed sig selv let I underlæben, det var underligt, men hun kunne godt lide denne mand. Han var sød, og betænksom, og hans usikkerhed gjorde hende intet, tværtimod, den gav hende flere sommerfugle i maven.
”This is weird, i dont even know you, but i feel.. I feel strange around you”
Hendes hjerte begyndte sin vilde dans igen. Ikke helt sikker på om han ville vælge at se hendes ord, på en negativ måde, besluttede hun sig for at give ham et let kys på kinden.
”Can i ask you what you are?, not to be rude, but you don’t see like a normal human”
Lillith håbede lidt at han ville svare hende, Luciens hud var koldere end hende, og hun var ikke helt sikker på om han havde en puls. Men selvfølgelig, så stærkt som hendes egen var, så kunne hun godt forstå hvis det bare var fordi hun ikke kunne mærke hans. Men han virkede for speciel, til at være helt normal. Han var så sød.
Hun kunne lide ham, måske mere end hun burde.

Han smilede "thank you" hviskede han og lagde en finger mod hendes læbe, hvorpå han befriede den for hans tænders greb "no you should not bite your beautiful lip" pointerede han med et skævt smil. Hendes ord fik ham til at hæve øjenbrynet "i feel the same, your different... And...i like it, the way you smell, everything about you" han smilede til hende hun var for ham alt han aldrig ville kunne få eller møde. Han smilede da hun kyssede hans kind "your right...i haven been human for around 2 or 3 years...but i wont hurt you" han bed sig i læben "i'm a vampire" hviskede han stille

Kun et enkelt øjenbryn blev løftet over hans ord, det undrede hende ikke, der var noget ved ham. Men Lillith var ikke bange, hun kunne ikke være bange for ham, hvad ville det også hjælpe. Hvis han var vampyr, var han stærkere og hurtigere end hende, måske hun ville kunne forsvare sig selv et stykke tid, men han ville sikkert vinde til sidst. Hun smilede lidt, der var ikke det store onde i Lucien, ihverfald ikke noget som hun havde set i nu.
”That explain it”
Hun lod fingrene lege med hans hænder. Han stoppede hende sikkert hvis han fandt hendes berøring irriterende. Fingrene kørte langs hans, i et let kildende bevægelse.
”then let me ask one question, i have never meet one like you before, how is when you drink, i mean, does it hurt?”
Latteren sad I hendes hals, det var et dumt spørgsmål, sikkert et som han fandt privat, men hun var ikke selv aktiv blandt andre om natten, så hun havde aldrig mødt en vampyr før. Hun havde hørt rygter som vild smerte, andre om extase, men hun vidste ikke hvad der passede, så at spørge ham virkede som en god måde at få et svar.

Han smilede, lagde sin håndflade op af, hendes nussen var direkte behagelig og svagt begyndte han at spinde "i don't know, but i believe if it's done right , it doesn't hurt" han trak på skulderne, hvorfor skulle hun dog vide det? Hun var da ikke en af dem som gerne vil bides? Han lagde sin hånd mod hendes kind "mhh why do you want to know" spurte han blid og bøjede sig hen mod hende, kyssede hende kort "mhh you smell fantastic" sukkede han svagt og kyssede hende ned af kæben, han begravede ansigtet mod hendes hals "amazing" sukkede han og lukkede øjnene

//krea svigt..sorry

Hun smillede til ham, selvfølgelig var det et dumt spørgsmål, hun kunne godt forstå ham. Hun ville nok selv reagere på samme måde hvis nogen spurgte hende om det.
”I like to know stuff, and why not, there are some wild stories about vampires bite, so why not ask a you?”
Den luft som ramte hendes hals, sendte en behagelig rislen ned langs hendes ryg. Hun havde ikke prøvet at blive bidt før, det ville være noget nyt. Men hun var ikke helt sikker på at det var en god ide.
”You smell great too”
Det var det eneste hun kunne finde på at sige, det var i forvejen svært nok at holde pulsen nede og få den rigtige mængde luft, hvis hun snakkede alt for meget, ville hun bare ende uden luft. Selvfølgelig kunne hun også bare give ham et dybt kys, det ville give hende tid til at få hovedet til at fungere igen. Mon han ville have noget imod det.

//Det er fair nok, sker for alle

Han nikkede stille "okay, for a second i thought you were going to ask me to bite you" indrømmede han med et lille smil, han havde aldrig rigtig forstået dem, der direkte søgte om at blive bidt af en vampyr, hvad lå der i det, som var så forbandet ophidsene, de bare ikke kunne lade hver? En af de mange ting han gerne på et eller andet tidspunkt ville have et svar på, da det gik ham på.
Han fjernede sit ansigt fra hendes hals, smilede bredt til hende "thank you" hviskede han, før han trak sig væk, vendte blikket frem af, med svagt rynkede bryn, som om han næsten prøvede på at forkusere på tingene omkring ham, dog uden held

//har du jo ret i

hun kiggede lidt på ham, mon der var noget som irriterede ham, havde hun gjort noget forkert. ”I am sorry if i have offended you in any way” hun forstod ikke helt hvorfor han valgte at trække sig væk nu. De havde jo lige snakket så godt sammen. ”I love the sunlight on my skin, and i dont think that i can live without that” nu havde hun sagt det som det var, selv hvis han havde troet hun ville have ham til at gøre hende til en vampyr, så vidste han nu at det ikke var tilfældet. Hun elskede at mærke solen, et evigt liv ville ikke bringe hende meget, for selv hvis hun blev til vampyr, ville hun sikkert dø. Det var sådan reglerne var, døde hun eller hendes søster, ville de begge dø, der var ingen udveje der. ”you can telle me if anything bother you”

//min tur til at have en hjerne der der begået selvmord

Han klukkede og trykkede sine læber mod hendes, kærligt og blidt, som et bevis på hun intet gjorde galt. Han rykkede sig hen mod hende "you have done nothing wrong, i only hope that you not one of thoese people who want to get biten by a vampire" forklarede han og lagde sin hånd mod hendes kind. Dog efter lidt tid, kørte han sine fingre ned mod hendes hals, blot for at føle den bankende puls mod sine fingre "i'm not going to turn you, and by the way, theres a lot more in it then just a bite" hviskede han og smilede varmt. Hun tændte virkelig et eller andet i ham, noget han ikke havde følt før spørgsmålet var bare om hun selv havde det sådan "i know i only have met you, but your amazing, fantastic and beautiful...and i believe i really like you" hviskede han blidt

//den slags sker, i det mindste var du ikke mig, fik lige skrevet det hele og hvad gør man så?...kommer til at slette det

Det var ikke fingeren på hans hals, som fik hendes puls til at stige, det var hans ord. Det var så længe siden nogen havde talt på den måde til hende, og af en eller anden grund, fik han hende til selv at tro på ordene. ”I have never meet a person like you, you seems so innocent, and jet you know what to say” hun kunne ikke lade være, med at lade en hånd køre igennem hans hår, det så blødt ud, og nu ville hun også gerne vide om det var det. Følelsen imod hendes fingre, var mere end hun havde regnet med, glat og blødt på engang. Så ulig hendes egne krøller. Stille lænede hun sig frem imod ham, ikke helt sikker på om det var en god ide, det hun ville. Forsigtigt lagde hun sin mund over hans, et stille kys, endnu mere forsigtigt åbnede hun let sin mund, kun nok til at hvis han ville, kunne han gøre kysset dybere. Det var en mærkelig leg hun legede. Hun havde først lige mødt denne person, og normalt gjorde hun aldrig sådan noget. Måske var det problemet, hun var altid den søde pige, pigen der altid ventede lidt for længe. Denne fyr var sød, og hun kunne lide ham.

Han lukkede sine øjne, sukkede og nød både hendes ord og fingre igennem hans hår "and i have never meet a person like you, everthing you say, is like an angerl talking to me" hviskede han blidt. Han gispede svagt da han kunne mærke hendes læber mod sine egne, men der gik ikke lang tid før han gengældte det blidt og kærligt. Da hun åbnede sin mund, panikkede han, han vidste ikke hvad han skulle gøre, men blidt lagde han hænderne mod hendes skuldre, trykkede hende mod sig og fulgte bare sin instinkt. Forsigtigt og prøvende gjorde han kysset dybere, rørte med en tøven hendes tunge med sin egen