I can teach you... But wait you are old... (Hidalgo)

Dato: 21-03-2012
Dag: onsdag
Tid: Eftermiddag
Sted: Skoven... Jeg kan ikke præcisere...
Omgivelser: Træer, buske, planter, dyr og lidt flere dyr...
Vejr: Stille... Alt for stille...
Påklædning: Et par posebukser i hør, en skjorte i hør, et bælte med en økse og kniv i... Hans rustning Arma-Lycan...Tøjet revet fra hinanden så de kun dækker det nødvendige...

Han sad på jorden i skrædder stilling, foran ham lagde der en død bjørn, hvor maven var blevet åbnet. Det lignede ikke at maven var blevet åbnet med et våben eller noget i den stil, nej det så mere ud som om det var blevet åbnet med brutal vold, flået med klør eller tænder...

Han sad roligt på jorden med blod ud over sig, blodet løbende fra munden ned over hagen og dryppede ned på jorden fra hagen. Han sad og spiste noget hvilket man ikke kunne se med det samme men kom man lidt tættere på kunne man nok regne det ud, da bjørne manglede det ene ben.

Han sad bare og tykkede i dette ben, og ænsede ikke noget om sig... Men man skulle ikke tro man bare kunne snige sig ind på ham, fordi selvom han ikke bevidst lagde mærke til noget, var hans sanser opmørksomme sammen med hans underbevidsthed...

hidalgo kom løbende, da han fik færten af blod.
hans tøj stil var en kortærmet t-shirt som var sort, nogle slidte cowboy bukser og adidas sko.

han så manden der sad og åd dette dyr, og hans mund var begyndt at løbe i vand.
tanken om at sætte sine tænder i det rådt kød, der lå på jorden, fik ham til at fråde.
han gik langsommer, og stirrede bare på det dyr.
han havde totalt glemt, at der var en anden.

Han kunne tydeligt både høre og lugte den person der kom løbende, og da han var kommet rimeligt tæt på ham og den døde bjørn vendte hans ig rundt mod ham, med et svagt smil...

"Slå dem ned og snup et ben..."

Han vinkede ham hen til sig og fortsatte så sin spisen af benet... han elskede råt kød men han vidste ikke hvad han ellers skulle gøre end at byde ham velkommen... Han kunne nok alligevel ikke spise en hel bjørn alene...

"En varulv gætter jeg?"

han vidste det sådan set i forvejen...

han fik et chok, og det føltes som om han lige var vågnet fra en drøm.
han vidste ikke hvad han skulle gøre, men med et gik han stille hen og satt sig overfor ham.

"mange tak" sagde han og tog et stykke af bjørnens ben.

han syntes lugten af en fra hans egen race bliv spredt ud fra denne mand.
han tog et hurtigt bid fra bjørnens ben, som han havde revet af.

"ja, det samme er du vidst" sagde han da han havde slugt kødet han havde puttet i munden.

han kom i tanke om han ikke havde introduceret ham selv.
"hidalgo" sagde han og rakte hånden mod manden.

Han kiggede på ham... Lagde lidt mærke til hans tøj stil, som var meget annerledes end hans egen... Han kunne ikke lige se hvad han ellers skulle gøre, nu når han var sådan lidt forvirret over det der foregik...

"Det var da så lidt..."

Han tænkte lidt hvad han skulle svare ham på hans kommentar eller spørgsmål... Han var jo ikke varulv som sådan eller det var han, men det var altid lidt svært at blive klog ppå hvad han skulle se sig selv som...

"Det kan man måske godt sige..."

Han smilede da han introducerede sig...

"Sargonis... "

Han tog hans hånd og hilste på ham...

han så undrene på ham, da han svaret på hans spørgsmål.

"måske godt siges, hvad skal det betyde" spurgte han og smilte til Sajro.

han tog hurtigt en bid til og mærkede blodet langsomt løb ned af hans mund og rundt om. han tørrede det væk med armen, og rystet lidt armen for at få ihvertfald noget af blodet væk.

Han kiggede smilene på ham som svar, fordi hvis han ville vide det måtte han selv prøve at regne den ud... Der var vel kun to ting næsten han kunne snakke om... Inten var han varulv eller også var han shapeshifter... Men han elskede at være en smule kryptisk omkring det med at han var en Nightcan...

"Ja prøv De selv at regne den ud..."

Han spistede videre og lagde mærke til hvordan hans trøje blev rød omkring halsen af blodet som løb ned der...

han fortsatte med at spise, og tænke over hvad han var.
de eneste svar muligheder han kunne komme på var varulv eller shapeshifters.
han var ikke sikker men efter lidt tid fik han svaret til varulv.

"er du en varulv" sagde han lidt tøvende.

tankerne om hvad han var fik ham til at stirrer på ham for at se om der var noget han kunne arbejde med som der ikke var.

Han kiggede på ham og vendte sit blik mod ham... Han elskede at lege med folk når de ikke vidste hvad han var... Det var utroligt at en anden varulv ikke med det samme havde regnet den ud... Lugten arret på halsen og så hans tænder, som han viste igen da han talte...

"Det kan man vel godt sige..."

Han grinede lidt af ham fordi nu var han ved at være sikker på at den fremmede var ved at være helt forvirret over det der skete...

"Rolig nu... Nu skal du høre, jeg er en Nightcan..."

Han spiste lidt videre...

han fangede sig selv, i at stirrer. han var helt forbløffet over at han fagtisk kunne stirrer. han vidste ikke helt hvad han skulle svarer og sagde ikke rigtig noget.

"Nigtcan" sagde han og lavede en undrene grimasse.

han kigget for at se om der var noget anderledes hved ham ud over at han så anderledes ud og nok var den del stærker, kunne hidalgo ikke se en forskel.

"hvad er det" sagde han og kigget undren, og spændt på ham

Han kunne fornemme at han ikke vidste noget om hvad en Nightcan var, og det overraskede ham alligevel en del... Det var ikke lige det han havde forventet af en anden varulv... Det fleste varulve han havde mødt havde da kendt til hvad en Nightcan var...

"En Nightcan er i deres form en normal varulv klart fysisk overlegen... De er større, har horn... Og er immune over for alt psykisk..."

han håbede det forklarede det godt nok ellers måtte han vel lige skifte form for at vise ham hvad forskellen var...

"Det er hvad en Nightcan er..."

//er du skiftet form???//

//nej//

//ok//

han prøvet at forestille sig en, og hver gang han gjorde var det et grimt syn.
dog det med en stærker styrke lyd godt.
"kan du lære mig at blive det" sagde han hurtigt og nærmest mumlede det.
hans hjerte hamrede hurtiigt af bare spændning og glæde hvis man kunne løre at blive stærk nok til at være bare en normal varulv overlegen.
så vidste han godt at så var han nok også mange andre overlegen.

Han kiggede på ham, spurgte han lige om han kunne lære ham at være en? Det var dog et underligt spørgsmål... Han vidste der var en måde at gøre et menneske til Nightcan på, men at gøre det med en varulv det vidste han ikke...

"Det ved jeg ikke... For et menneske kan man gøre det med et ritual under ved deres dødsdag..."

Han vidste slet ikke hvad han ellers skulle sige til det det var et mærkeligt spørgsmål...

"En varulv ved jeg ikke om man kan med, og ellers kræver det også et stort ritual som jeg ikke kan..."

han tænkte lidt over om der så ville være en hvis form for fare hvis han prøvet ritualet.
han sank en gang og kom på en ide.
"kan du så lære mig om dem" spurgte han og kigget mest håbfuldt men også interreseret. han fjernet ikke i et sekund blikket fra sajro. han opførte sig som et lille barn som ventede spændt på at se hvad han havde fået i gaver.

"Jeg kan da lære dig den smule jeg ved."

Han kiggede bare på ham, men kunne ikke lade være med at tænke at det kunne næsten være lige meget da han nok ikke vidste ret meget enligt...

Han kunne jo ikke engang historien bag Nightcans... Så det var ret svært for ham at fortælle noget...

han kiggede på ham fordi hvis han ville vide noget måtte han stille specifikke spørgsmål...

et bredt smil bredte sig om hans læber.
"okay først kan du så ikke vise mig hvordan du ser ud i nightcan's form" spurgte han stille og var faldet lidt mere ned, dog hvar han stadig helt oppe at køre over at der fandtes andre former for deres art.

Han nikkede...

"Vent her..."

Han smuttede om bag træ, smed hurtigt sit tøj som han trods alt var ved at være meget vant til at gøre...

Han skiftede så form og gik tilbage til ham...

"This is me as Nightcan..."

Han stod krummet let forover, men stadig var der 2.6 meter fra hans hoved til jorden...
To store horn stak ud af hans ryg, på længde med hans underarm...
Han havde to horn i panden...

Hans stemme var grøddet...

han sad bare der og nikket og hørte han smidt tøjet.
han smilte bare og da han så kom tilbage, kigget hidalgo bare op og stirrede på de 2.6 meter høje væsen. "wowe" sagde han bare og var lammet af forbløffelse.
han undkig ingen detaljer, alt kom med.

han stod bare og så på ham...
Han virkede nok tyndere end en normal varulv, men hans krop var stærkere end en normal varulv... på grund af den magi og kræften fra naturen der flød i hans åre...

"ja sådan reagerer mange..."

Han smilede så godt han kunne til ham...

han grinte over hvordan hans ansigt så ud da han prøvet at se ud.
"det må du undskylde" sagde han da han endelig var færdig med at grine.

han kigget lidt op og så ned af ham
"hved slet ikke hvordan jeg skal beskrive hvad jeg syntes" sagde han endelig få at bare sige noget og tog sig ikke i hvor dumt det lyd.

Han nikkede bare med det store ulvehoved, mens han stille og roligt satte sig ned i skrædderstilling...

Han kiggede bare på ham, med hovedet på skrå... Da han lige skulle være sikker på at det ikke var en fjende... Det var jo anderledes han så tingene når han var i varulveform...

"Nej... Det er normalt..."

Han så bare på ham...

han grinte lidt og rystet på hovedet. selvom han vidste at han selv var gammel ville der gp langt tid før han ville havde såden en styrke til at blive såden en.
han glædet sig nærmest til at kunne blive såden hen, så uden han vidste det var han faktisk begyndt at savle.

Han vidste ikke at drengen der stod foran ham var meget gammelt... Det havde ikke lige været noget af det der var i hans tanker han troede sgu helt klart at drengen var yngre end ham selv...

han grinede svagt over at han savlede lidt... og det støttede bare hans teori om at han var yngre end han selv var...