Dark paradise ~Kani~

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Angela gik for sig selv i den stille gågade, der var ikke mange mennesker ude denne middag. Det regnede let og ramte butikkernes små tage. Lyden var overraskende beroligende, og trist på sin egen måde. Gråvejret omfavnede Doomville i sin tristhed, sorgen hang over en enkel person som kom gående.. Hun gik i læ fra det dårlige vejr, og havde næsten en mening om at vejret var påvirket af hendes humør. Blot fordi det var sådan et tilfælde man næsten kunne tro det.. Angela havde mistet sin bror, det eneste som der virkelig gjorde at hun faktisk gad at bekymre sig. Men hun havde intet kunne gøre da hun så ham blive slået ihjel foran sine øjne.. Hun var alene, for nu var Caroline taget hen til Nicolas' hus for at sørge i fred.. Melissa Carolines datter var hjemme i Angelas hus, for Angela havde brug for noget frisk luft til at klare sine tanker.. Pludselig så hun en genkendelig person ud af sin øjenkrog, og lagde hovedet lidt på skrå. Kani? Hvad fanden lavede han her, hun troede han var væk. Efter Carolines lille historie om hans forsvinding pga. Hvad han havde lavet med en anden pige, så havde hun på en måde slet ikke lyst til at møde ham igen.. Hun følte sig en smule bedraget. Men rettere sagt, hvornår havde Angela nogensinde fundet sig i den form for behandling. Hun brugte sin fart for at komme igennem regnen hurtigere end lynet. Hun kom i ly igen, og holdt ham lidt op af muren. Hun har græde færdig, men ikke på grund af Kani.. Men på grund af det med Nicolas, kun Kani og måske en mere havde set hende så følelsladet før.. DEt skete sjældent at sjælen blev blødnet så meget meget op.
"Hvad bestiller du her!?" Udspurgte hun ham, hun kunne tydeligt huske alt de havde været igennem og alt hun havde følt.. Som hun måske faktisk også stadigvæk følte, det vidste hun ikke. Følelser var hendes svage punkt, fordi hun vidste aldrig hvor langt de kom til at gå før de måske ødelagde noget.. Hun var meget forvirret omkring hendes følelser i øjeblikket, alt kunne vende op og ned på det hele. Fordi hun bare havde brug for en til at trøste hende og holde om hende lige nu..

Kani kom stille og roligt ned af gågaden, det var kort tid siden han var kommet tilbage til Doomsville, han viste intet om det der var sket rundt ilanget, så han havde ingen idé om hvad det var sket med hans gammle venner han ikke havde set i flere dage, me det var jo også ligemeget, for desværrer kan Kani intet huske, kun hvem han slev er, en falden engel som intet ved om sin fortid, Kani havde brugt det meste af den tid han havde været væk i til at slå vampyr og varulve ihjel, han synes de var nogen væsner som ikke skulle leve i denne verden, ikke efter hans hovede, Kani havde taget sin lædder jakke på som han tog fra en butik som tilhørte en vampyr, inde under hans jakke havde han en mærke rød bluse som han nok var det eneste han havde købt sammen med det kul sorte bukser som han også havde valgt at tage på, hans store sorte vinger som han heller ike viste hvorfor var sorte var kommet sp tæt på hans krop at det lingede en stor jakke han havde på uden over sin lædder jakke, han havde også to små knive som han bruger til at slå ihjel.

Kani havde slet ikke mærket at nogen i hans nærhed havde holdt øje med ham, så han havde bare gået vider, lige der til hvor han havde fået et slå i ryggen af en mur eller en væk, han havde lukket sine øjne af smerte men havde åbnede dem igen da han hørte en kvinde stemme, "Ja nu skal du hørr jeg er ude at slå vampyr ihejl" han så med onde øjne imod denne kvinde som havde fået ham op af muren, han kunne se at denne kvinde nok var en vampyr så det betyd at denne vampyr skulle død.

Angela fik et chok da Kani rev hende op af en mur, og så på hende med onde øjne. Slå vampyrer ihjel, men Angela var jo ikke hel vampyr det vidste han da udemærket godt!?
"Virkelig? Sikker for sidst jeg tjekkede vidste du udemærket at jeg ikke var 100% vampyr Kani?" Han tog fast i hans håndled og rev hans hånd væk fra hendes hud. Hun kiggede på ham, hvad var der galt med ham? Angela så ham lige ind i øjnene, de var fyldt med sorg. Ikke over det med Kani, men Nicolas.. Og hun havde savnet Kani og måske håbet på et kram eller noget.. Måske et sødt hej eller en blød stemme som.. Men hej i stedet for at fik hun de onde øjne og den stemme hun aldrig faktisk havde hørt fra ham før. Og så slog det hende, måske havde han mistet hukommelsen eller noget i den stil? Måske havde han glemt alt om hende?
"Kan du overhovedet huske mig Kani?" Spurgte hun forsigtigt.

Kani så stadig på denne kvinde som hvis viste hvad han hed, dette måtte betyde at der var endnu en grund til at dø, han smilede ondt til hende og sagde med en lige så kold stemme som før, "Ser man det endnu en grund til du skal miste dit kønne hovede!" Det sidste par ord råbte han enesten, han var is kold som han havde været siden han tog væk fra dette land, han viste ikke noget overhovedet fra før han var løbet væk, han kendte ikke nogen, eller noget, han kender heller ikke til hans evne, og det var han også lgeglad med, væsner som har evner kunne ikke klare sig selv, så han var meget glad for at han ikke viste hvad han evne var, ller om han overhovedet viste om han havde en, "Haha, hvis jeg kunne huske dig havde jeg nok ikke tænk mig at slå dig ihjel blodsuger" han så stadig ondt på hende, han havde jo talt andt hvis han kunne huske hende ville han ikke stå sådan her og se ondt på hende, og fortælle hende at han ville slå hendes ihjel.

Angela var overbevist, han havde aldrig ville slå hende ihjel. Hun hævede blot på et bryn.
"Du vil dræbe mig, det lyder som begyndelsen på en kærligheds historie ikke enden på en." Svarede hun ham, og greb fast i hans arm og holdt den imellem hans skulderblade. Angela vidste ikke hvad hun skulle gøre for at han kunne huske hende igen.. Hvordan var det overhovedet sket at han havde glemt? Hvordan glemte man en som man havde sagt man elskede?
"Hold op med at kalde mig blodsuger Kani! Det har du alligevel aldrig kaldt mig før." Svarede hun så koldt hun kunne, og holdt ham op af væggen så han kunne kigge hende i øjnene.
"Prøv nu bare at kigge på mig, hold op med at tænke så meget på at dræbe mig. Skub det til side, hvad siger dit hjerte dig lige præcis?" Spurgte hun, og vidste chancen for at han måske kunne genkende hende lidt blev minimal. Men nok alligevel til måske at gøre ham lidt tavs.. Hun håbede på det bedste.. Hun vidste at han var gode venner med Caroline, men han ville sikkert ikke engang kunne huske hende? Ville han så også dræbe Caroline hvis han fik muligheden for det? Det var ikke tale om.
"For hvis du bare kan føle et eller andet end had, så få det frem for jeg har virkelig brug for alt andet end had lige nu.." Svarede hun og en tårer trillede ned af hendes kind imens hun så ham direkte ind i øjnene i håb om at han ville kunne genkende hende bare en smule.. Eller bare mærke lysten til at ville trøste hende..

Kani smilede ondt til hende da hun begynde at snakke om kæreligheden, han så dov væk igen da hun stoppede, der var noget galt, noet inde i ham rørte på sig, noget varmt mem han ville ikke indse det, "Kærlighed er for tøsser vampyr!" Kani kunne aldrig forstille sig en verden med kærlighed hvor man skal passe på en pige hele tiden, det var slet ikke noget for ham, han ville bare være den han var, og han ville ikke være nogen anden,han så men kolde øjne på hede og lod som om han tænkte på hvem fanden hun var selv om han helts bare ville slå hende ihjel, måske skulle han bare spille med og slå hende ihjel her senere, nej hvad fanden var det for en tanke han fik, han ville slå hendes ihjel ikke noget med at spille med, hun skulle bare død, "Hahah du skal død vampyr, og mit hjerte siger ingen ting det er koldt og ondt ligesom jeg er" Han så stadig på hende, han var kold ingen i han forstod ingen ting, alt var fuck op, hans hjerne kørte helt vildt men hans hjerte var koldt som is og han viste ikke hvorfor overhovedet, han så med kolde øjne på hende, hvordan kunne det være at hun gerne ville havde ham til at huske.

Angela så på ham hun kunne ikke lide han smilede på den måde til hende, men på den anden side så virkede det som om at det skubbede andre tanker fra hendes hjerne og gjorde hun fokuserede på en ny ting. Angela hævede på et bryn.
"Ja, det siger nogle. Men kærlighed er ikke kærlighed hvis der ikke er to om at føle det." Hvad lavede hun!? Forsvarede hun kærligheden selv? Det virkede ret så mærkeligt for hende, men hun ville bare have Kani ikke ville slå hende ihjel. Hvad havde universet dog imod hende!?
"Igen jeg er ikke nogen vampyr, det er kun halvdelen af den jeg er! Jeg er også et menneske." Snerrede hun, han fik hende til at snerre.. Det var ikke et godt tegn.. Havde han virkelig mistet alt.
"Du elskede mig engang, det sagde du selv. Men hvis du virkelig ønsker at dræbe mig så kig mig i øjnene og gør det. Dræb pigen du sagde du elskede lige inden du forlod Underworld." Angela trådte et skridt tilbage og så ham ind i øjnene stadigvæk. Godt nok sagde hun at han bare kunne slå hende ihjel, men som om hun ville lade ham gøre det i sidste ende.. Hun ville have et ord indført inden at han overhovedet fik en kniv lagt på hendes hud.. Men måske var det nu det som skulle til, måske skulle han næsten dræbe hende eller bare sårer hende før at han kunne huske hende igen? Måske skulle hun genvække hans minder?
"Hvis du virkelig ikke husker mig.. Så må jeg jo se om jeg kan få dig til det." Angela strøg en hurtig elegant bevægelse op over hans kind, og kiggede ham ind i øjnene.. Lige meget hvor ond man var havde alle et blødt punkt. Hun kendte dette fra sig selv.. Hun trådte tættere på ham, hun vidste at det var farligt men på en måde var hun ikke bange.. Hun lod den anden hånd glide op over hans over arm.. Og plantede så ganske forsigtigt sine læber på hans.. Hun trak sig dog og lænede sit ansigt imod hans øre og hviskede ham i øret.
"Vil du virkelig ikke lade dit hjerte huske?"

Kani smilede stadig ondt til denne vampyr som han intet kan huske om, han ville ikke hører på at hun kun var halv vampyr og halv menneske, en vampyr var en vampyr og det havde intet hjerte, hun skulle død om det så var det sidste han gjord i denne verden, hvorfor blev hun ved med ta snakke om det der kærlighed, hvorfor kunne hun ikke forstå at han ikke gad det, han ville bare dræbe hende så han kunne kommer vider i livet, "Jamen så må du jo finde en i dit nye liv blodsyder!" Kani gad virkelig ikke hører på hende mere, hvorfor kunne hun ike bare holde sin store fede kæft lukket, kunne hun virkelig ikke forstå at han virkelig ikke gad denne her snak, "Halv vampyr er lige så slemt som en hele vampyr, du skal død!" Kani gjord klar til at stikke sin kniv ind i hendes hjerte, det var ikke en helt normal kniv det var en kniv lavet ud af træ, en kniv som vampyr kunne død af, han så stadig ondt på hende med et klodt grin som stadig svagt kunne høres, han så ind i hendes øjne og høret hvad hun sagde, hun havde opgivet at gøre modstand men hun snakkede stadig om at han var forelsket i hende før han havde løbet væk, han så vredt på hende med knivet tæt på hendes hjerte, hvis hun havde gået frem lige nu kunne hun stikke sig selv, men der var noget galt med Kani han blev stikke og rykkede ikke sin hånd hvor han havde sin kniv, en lille tårer kom frem i hans ende øjne, og løb ned at kinden, det var ikke tit at Kani græd og det var forståre gang han græd hvor ha selv kunne huske det, han græd virkelig han græd fordi han intet kune huske, græd fordi der var noget inde i ham som ikke kunne stikke hendes hjerte ud, hvad var det sket med ham, han svarede hende ikke med sin kolde stemme han gjord slet ikke noget, det eneste han sådan set gjord var at så og se på hende med tårer ud af sine øjne.

Angela holdt vejret da spyddet var så tæt på hende at hun kunne fornemme det borre igennem hendes brystkasse. Men det gjorde det ikke, hun kunne bare fornemme det selvom at hun langtfra havde det igennem hendes hud. Angela så hans tårer, de små tårer hun kun havde set få gange.. Angela sank en klump og tog hans hånd stille. Hun førte den væk fra sig, så hun kunne træde bare et lille skridt frem. Hun lod sin hånd glide op på hans kind og op for at fjerne hans tårer.
"Du skal ikke græde, du har bare mistet din hukommelse. Og jeg vil hjælpe dig, men kun hvis du lader mig.. For jeg har også brug for hjælp.. Min bror er død, og jeg har brug for en at snakke med.." Sagde hun stille og kiggede ham dybt ind i øjnene i håb om at hun kunne finde noget frem indeni ham som gjorde at han ville bekymre sig for hende eller noget. Angela sank en klump, og lod en lille tårer trille ned over hendes kind. Faktisk var Kani en af de eneste som nogensinde havde set hende græde.. Det virkede mærkeligt at han ikke kunne huske hende overhovedet.

Kani var stadig ikke sig selv, han kunne stadig ikke huske hende, selv om noget inde i ham helst ville huske hende, der var noget ved hende som fik noget inde i ham til at rørrer på sig, hvad fanden det var viste han ikke og han helst heller ikke finde ud af det, "Jeg tuder ikke blodsuger! Ingen kan hjælpe mig! Man kunne godt se på hans øjne at de fortalte noget andet, end de ord som var kommet ud af hans mund, han havde brug for hjælp hvorfor ville han ikke ind se det, han havde brug for den nu og her, han så hende i øjne og så hvordan en tårer kom frem i hendes øjne, han rystede på hovedet og gik lidt bagud, og tog sig til nakken og kiggede op, han viste ikke havd der var gåret af ham, han havde gået væk fra en vampyr som var såret og var klar til at død, og han havde bare gået væk fra hende, hvad fanden var der gået af ham.

Hans ord bed ikk på hende, fordi hun vidste at hans sjæl sagde noget andet, hvilket hun følte sig helt sikker på.. Hun lukkede kort øjnene da han vendte sig om.
"Måske kan vi prøve at hjælpe hinanden..?" Spurgte hun stille og roligt imens hun kiggede over imod ham. Angela åndede lettet ud, indtil hun udstødte et gisp i form af chok. Det var en kastet kniv som blev kastet så den ramte hende i maven, en mørk klædt person trådte frem lidt væk fra dem.. Han havde holdt øje med dem i noget tid.. Og faktisk kunne Angela kende hans klamme ansigt.. Det var en af de dæmoner som faktisk havde skildt Angela og Kani ad i første omgang.. Eller rettere sagt lederen.. Angela klemte øjnene sammen og sank lidt i knæene før hun tog sig sammen til at trække den ud.. Hun kiggede op på den ny ankommende, som trådte op forbi Kani og videre hen til Angela. Han lagde en hånd på hendes kind, og tvang hende til at se ham i øjene. Smerten bed i hende, men derfor opgav hun ikke. Det blik hun gav ham dusørjægeren det var i had..
"Over 800 års jagt, og du giver stadigvæk ikke op? Jeg er næsten imponeret,." Sagde hun flabet til ham, men manden lod ikke til at ville tage imod hendes flabethed og fandt endnu en trædolk som han stak i maven af hende så hun næsten faldt i hans arme.. Kort føltes det som om hun gispede efter luft og fik så nogenlunde øjenkontakt med Kani.. Hun kiggede bedene om hjælp, og håbede på han ikke ville lade denne mand dræbe hende..
"Så dukkebarn, du bliver bare her ved mig. Så skal jeg nok dræbe dig hurtigt, men hvis du er mere flabet så gør jeg det langtsomt din forbandede blandingstøs." Råbte han med en hævet vred stemme. Så vendte han sin mund imod hendes ører. "Du fortjener ikke at leve i alle de år du har levet, det undre mig du ikke har spyddet dig selv endnu." Hviskede han nogenlunde højt.. Angela lukkede øjnene i. Men skreg næsten helt da han vred den trædolk han havde sat i hende rundt, hun græd af smerte men kæmpede for at holde den i sig..

Kani hørte godt hvad hun havde sgat, om at de måske kunne hjælpe hinanden, men han ville jo ikke havde hjælp fra en vampyr, hvorfor ville hun ikke forstå det, han vil ikke havde hendes hjæl, og det ville han heller ikke i dag eller i aften, han så på hende med kolde øjne men fik øjne på noget andet, han så en kniv i hendes mave, han tog en hånd ud for at hjælpe hende uden rigtig selv at vide det, alt blev lukket af, han havde kun en tanken i hovedet og det var at få hende vampyren væk, og det kunne ikke gå langsomt nok, han vente sig om og se en mand, Kani havde det som om at han havdeset denne mand før men hvor fra viste han ikke, han så bare hvordan manden kom hen til dem, og hvordan vampyren var gået foran hende, han knyttede sine hænder, han var vred hvorfro viste han ikke, det eneste han viste var at denne mand skulle død fordi han havde srået vampyren, han så på hendes bag hoved og høret efter hvad manen sagde, da de var færdig med at snakke, slå han sine vinger ud og slå med dem uden at lyfte sig selv for jorden, måske ville manden falde bag ud eller måske bare gå et skrit men det viste Kani ikke, det var helt anpå hvordan manden var bygget, han så på manden med kolde øjne ligeså kolde øjne som han havde brugt imod vampyren for en time side eller to, "Død dæmon!"

Angela klemte sine øjne sammen, men til sidst kunne hun ikke mærke nogle holde fast i hende.. hun væltede ind i muren bagved hende og kiggede på hvad der forgik.. Kani havde reddet hende.. Hun trak kniven ud af sig selv i et smertefuldt støn.. Men fik rejst sig op igen, selvom hun støttede sig op af muren.. Dæmonen var rasende, og helt ude af kontrol.. Han kom på benene igen og kiggede frem og tilbage på Kani og Angela.
"I to, jeg får ram på jer en dag når i ikke står sammen!"Snerrede han, en ren hentydning til at han havde set dem sammen før.. Angela kiggede på Kani, men dæmonen var væk.. Som forsvundet i skyggerne, ligesom de sidste år tilbage i tiden. Angela vidste en ting hun skulle bruge blod for at heale ordenligt..

Angela havde stadigvæk sit blik på Kani, det var trist at han ikke kunne huske hende.. Specielt når man faktisk godt kunne bruge ham, ikke som blodpose.. Men som den hun faktisk mente at hun elskede når hun tænkte sig om.. Angela kiggede imod Kani igen.
"Jeg ved.. Du ikke vil tale med en vampyr.. Så hvis jeg gør mig til min menneskelige side af mig selv.. Så vil det måske hjælpe? Samt er hun nok også den du vil kunne genkende bedst hvis du skal kunne genkende mig." Sagde Angela stille, før Caroline havde hjulpet hende havde hun jo lignet den menneskelige side af sig selv mest. Måske vil Kani bedre kunne falde i snak med hende.? Angela skiftede form til hendes mørkhårede jeg, og kiggede på Kani. De øjne som lignede bjergkrystaler kiggede lige ind i Kanis øjne. Det mørke hår bølgede perfekt nedover hendes skuldre, hendes stille smil var et hun altid havde haft sendt ham når hun var nervøs. Ligenu var hun måske bare en smule nervøs.

//Svare iorden søde, er alt for træt:-P //

//Okay det er helt iorden //

//Husk mig på at jeg skal hade skrevet dig ind i min profil:-P //

//Skal jeg nok //

Kani viste ikke hvad fanden hun snakkede om, en vampyr kunne ikke are lave sig om så deres menneskelig side omme frem, eller kunne de? han havde aldig oplevet det i sit lange liv, eller ike af hvad han husker af, hvorfor blev hunved med at sige at an havde glemt hende, så avde han nok vist at han havde glemt hende, eller nej det ville han jo ikke, han ville jo ikke kune huske noget overhovedet, "Man kan ikke bae lave sig om vampyr" Han så stadig med kolde øjne på hende, imens hunlavede sig om, endes lyse hår blev til en mørk farve og hendes øjne lavede sig også om, der var noget over denne kvinde som var ved at få ham til at smilede, men stoppede sig selv i det, og gik lidt længer tilbage for ikke ramme hende med kniven som han stadig have i sin hånd.

Angela så på ham, hun stod helt stille.. Måske lidt bange ud også, men det var fordi følelserne var kræftige og ikke altid lette at styrer.. Det elskede hun ved vampyrsiden af sig selv, den havde ikke de samme problemer som den hun var i nu.
"Det er fordi jeg er halv vampyr og halv menneske. Du ved det udemærket godt, tænk dig om Kani jeg beder dig.. Prøv at se på mig se mig i øjnene, kan du ikke se hvor bange jeg er for at miste dig igen.." Angela så ham dybt i øjnene, menneske siden af hende var tydelig i hvad hun sagde.. Og vidste også lige præcis hvad hun følte..
"Jeg elsker dig, og dybt inde så ved du det udemærket godt.. Please bare prøv at huske noget.. Virker intet genkendeligt bare det mindste?.." Spurgte hun en anelse bange men vidste udemærket hvad hun sagde.

Kani så med stor øjne på den mørk håret kvinde som var kommet frem der hvor den lyshåret lige havde stået, Kani forstod ingen ting hvordan kunne den lyshåret forsvinde så hurtig og så der stod en anden, han havde jo are blikket med sine øjne en gang, og da han havde ånet dem igen stod der en helt anden kvinde, men hvorfor blev denne kvinde også ved med at sige at hun er halv vampyr og halv menneske, havde de to piger noget med hinanden at gøre, legede de med ham fordi han blevet blod i hovedet, han så ned på sin kniv og klemte om den, hvorfor kunne han ikke abre slå hende ihjel, hun sagde jo en msse for at vise ham at han ikke længer kunne huske noget, måske var det rigtg måske kendte de hinanden, men hvor fra og hvorfor skulle han kende en vampyr, hvis han gjord det havde han jo ikke valgt at jæge vampyr og varulve, så havde han ikke været den han var nu, så det måtte jo ikke være rigtig hvad denne kvinde sagde til ham, "Så fortæl mig noget som kun mine gamle venner ville kunne sige!" Hvis hun sagde noget som han kun hande sagt til ngen få personer inden han havde taget væk fra Doomsville ville han måske tro på hende, men kun måske, han så ikke ind i hendes øjne der var noget som gav ham smerter hver gang han så på hende.

Angela så på ham, hendes øjne borrede sig ind i hans sjæl for at lede efter spor af noget.. Hun lyttede til hans ord, hvad skulle hun sige.. Hun tænkte lidt og var måske lidt nervøs, fordi hvad hvis han ikke kunne genkende hende.. Hvad hvis han aldrig nogensinde ville kunne huske hende igen?! Så kom hun i tanke om noget fra Kanis fortid, som hun havde fået afvide fordi han stolede på hende.. Angela snak en klump og åndede så let ud.
"Du slog dine forældre ihjel.. og din lillebror dræbte du også. Fordi at de slog din bedste ven ihjel, kun fordi at han var dæmon." Angela kiggede Kani i øjnene, det var jo sandheden om han vil tage den eller ej.. Angela bed sig stille i underlæben imens hun ventede på reagtion fra Kani.

Angela tog en dyb indånding..
"Jeg var din første sande kærlighed. Vi blev skilt ad da nogle dusørjægere kom efter mig, jeg troede de dræbte dig og du troede de dræbte mig. Vi elskede hinanden mere end noget andet." Sagde hun stille og så på Kani. "Så for lidt over et år siden mødte vi hinanden igen, og selvom det var så længe siden var vores følelser for hinanden ikke forandrede. Og mine er stadigvæk ikke forandrede Kani." Sagde Angela og kiggede ham i øjnene.
"Og når du husker det så husker du også at min evne er at skifte imellem de to sider af mig selv." tilføjede hun stille. Angela prøvede at genskabe minderne i hans hovede for ham ved at sige noget bekendt. Pludselig ramte nogle hende med en pil der besad nogle urter af en form.. Der gjorde at hun langtsomt ikke kunne få vejret..
"Kani.." Sagde hun mere bange end nogensinde før, hun faldt ind i ham, så han muligvis tabte kniven.. Men hendes vejrtrækning blev svagere og svagere.. Hendes hud blev grå i det, som når en vampyr døde.. Hendes hjerte blev svagere og svagere, imens hun kiggede ham i øjnene.
"Jeg..Elsker dig." Sagde hun inden hun lukkede øjnene helt i. Angelas hjerte stoppede med at slå. Og langtsomt skiftede hun form til den lyshårede side af sig selv, den faste form. Nogle havde dræbt den mørkhårede side af hende, men hvem vidste om Kani fik et tilbage kald af følelser ved blot at tro hun døde?

//Du får lige et plot igang her hvor hendes ende side dør så jeg kan skifte evne Skulle rigtig have det med Nic, men han stoppede vist på siden ^^ Så du får æren, bare rolig hun vågner igen. Men det er der jo ingen der ved. //