I missed you, even then you don't remember me. ~Mia~

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]//

Mikayla var ude og gå for sig selv, hun havde valgt at bruge dagen væk fra Rivers lejelighed. Han havde måske også brug for et par dage væk fra hendes drillerier? Der var dog stadigvæk en ting som plagede hende, hun manglede sin bedste veninde fra fremtiden.. Mia.. Det var mærkeligt.. Hun havde slet ikke stødt ind i hende endnu.. Mikayla slog tanken ud af hovedet da morgensolens stråler blændede hende ganske kort, hun brugte sin hånd til at skygge for den. Mikayla skulle have sig noget at spise, og som sucubus dæmon var der kun en ting der hjalp.. Sjæle igennem sammenleje.. Heldigt for hende havde hun vænnet sig til det, og sex var ikke længere noget som hun fandt som noget personligt. Det var bare en måde at få mad på.
Mikayla trådte ind på den proppede kro, og massede sig igennem mængden af mennesker til hun faldt i øjenkontakt med en tilfældig mand som faktisk ikke så værst ud. Så var byttet fundet. Og der gik ikke langtid før hun havde fået ham på krogen, hun lokkede ham op på et værelse hvor hun forførrede ham til at hun kunne suge hans sjæl ud. Derefter klædte hun sig på igen, og vandrede nedenunder i krostuen som om intet var hent. Mikayla satte sig for at tage en forfriskende mogen drink, hun bestilte og betalte. Der gik ikke lang tid før den kom, Mikayla rejste glasset imod hendes fyldige læber. I samme sekund med hun skulle til at tage en sip, kom en engel ind af krodøren. Mikayla opdagede det så hurtigt, fordi færtenen af denne engel forkom hende så bekendt. Det var ikke Josh.. Kunne det være Mia??

De flade sko klingede mod brostenene, da en rank, unge kvinde med lyst hår, der bølgede om hendes skuldre, drejede om hjørnet. Den mørkerøde kjole fik hendes blå øjne til at fremstå som stjerner, og den lange guldkæde der hang om halsen på hende, fremhævede hendes kraveben. Følelsen af at være fri, bredte sig i hendes bryst. Hun vidste godt, hun ikke burde være her. Dimitri, hendes kæreste, var derhjemme, og hans afkom i hendes mave, ville ikke have godt af endnu en tur i byen. Men hun gjorde det alligevel..
Døren til 'Det Vilde Svin' stod åbent, og hun gik derind med selvsikre skridt, da den lille klokke over døren ringede. De flade sko, var ingen tilfældighed. De sidste to gange hun havde været på netop denne kro, var det endt med en rask løbetur, hvad andre måske ville kalde for 'at løbe for livet', og hvis dette ville gentage sig igen i nat, ville hun være forberedt. Hendes kjole gik hende til knæerne, og var lidt løsere end den hun havde haft på sidst. Hun gik op til baren, bestilte en drink til sig selv, og betalte, da den blev leveret. Hun tog en lille slurk af den, og mærkede den varme følelse af alkolhol mod sit spiserør. Endelig fri.

Mikaylas nye evne til at læsetanker var begyndt at blive bedre til at styrer sig, lige nu havde hun ihvertfald ingens tanker inde i sit hovede.. Mikayla kiggede på kvinden som kom op til baren, det var Mia. Resultatet fik hende til at smile, det eneste var at Mikayla ikke anede hvor hun var lige nu i Mias liv overhovedet, de var tætte veninder i fremtiden. Men det var 8 år ude i fremtiden, og Mikayla havde aldrig været god til matematik. Dog kunne hun ikke tage øjnene fra mia overhovedet, hvilket kunne opfattes på mange måder. Nogle ville finde det ubehageligt, nogle charmerende, andre uhyggeligt. Det kom helt an på personen.
"Mia." Det var nok bare glæden ved at se hende der gjorde at Mias navn flød udover hendes læber, hurtigt og elegant i udtalelsen. Hurtigt gik det op for Mikayla at hun havde talt og smilede uskyldigt.. Eller prøvede ihvertfald på det.

Mia havde altid haft en svaghed for mørke farver.. Især bodorød og mørkeblå. Det gav ligesom det hele en lidt mere dyster tilgang.. Et skud af spænding! Et eller andet mystisk, men samtidig også farligt...
Mia havde altid været lidt af en problemmagnet. Folk havde det bare med at have en hvis holdning til hendes væremåde, der bare gjorde det hele enormt svært.. Det faktum at hun var født med en lys og venlig baggrund, vokset op i en familie, omgivet af engle, gav hende myrekryb... Hendes forældre havde altid været så omsorgsfulde og hjælpsomme... Og hendes lillebror.. Den kvalmende, perfekte lillebror.. De var væk! Alle sammen. Døde. Brændt og myrdet.
"Mia." Nogen sagde hendes navn... Men hvem? De blå øjne undersøgte nysgerrigt krostuen for muligeheder, og landede straks på en ung kvinde, lidt yngre end Mia.. Kvinden stod og betragtede hende, og det fik noget koldt til at risle med af ryggen. Hvem var denne fremmede? Og hvad ville hun?