Who are you? And what kind of world is this?

Tid Klokken er lidt over 22:30
Sted En gyde i Doomsville
Omgivelser Da det er en gyde, kan man se snavs og skrald. Derudover ligger det ved en gade. Pr personer er der ingen andre end Veltóiog Ava selv
Vejr Da solen er gået ned, er det en smule kølligere end normalt
Påklædning Hun er nøgen

Emnet er tilegnet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

"Ava, hvad har du så tegnet for os i dag" sagde manden på den anden side af glasset. Han rettede med jævne mellemrum på sine briller, alt i mens han iagtog den unge kvinde der sad overfor ham. Hun havde været en del af deres eksperiment i godt et år, så man kunne nemt sige hun ikke kendte til andet end dette liv. Ava eller Daisy som hun hed i sit menneskelige liv, havde været en lovende forsker og en som havde alt. Hun havde en forlovede, en lovende fremtid og en god stilling. Dog takket være en ulykke blev det alt taget væk, og havde det ikke været for hende og Alex små forsøg, så hade hun været fuldkommen væk. Dog havde hans håb om at genoplive hende, dog denne gang i formen af en cyborg, gået totalt galt og hun endte op med ingen minder om hendes tidligere liv. Hun holde tegningen op, således manden kunne se den. Det forestillede ikke det store, faktisk var det blot en masse mønstre der var blandet sammen. Ingen vidste hvorfor, men hun havde tegnet en ny tegning hver evig eneste dag, så dette spørgsmål var altid det første der blev stillet ved hvert møde. Hun lagde sin hånd imod glasruden og lagde samtidig også hovedet på skrå. Hun sad der nøgen, det var en vanesag og siden hun aldrig havde sagt noget for det, så havde de ikke tvunget hende ud i noget tøj. De unaturlige blå øjne betragtede ham nysgerrigt og alligevel med noget trist bag nysgerrigheden "hvornår lukker i mig ud, hvornår kan jeg komme til at opleve verden" spurgte hun. Dette var et gentagende spørgsmål der kom hver evig eneste dag og som forventet fik hun det sædvanlige svar "Snart" manden forsøgte at lyde beroligende, hvilket han altid havde gjort. Dette havde været en teknik der havde fungeret, men lige netop i dag gjorde det hende bare ufattelig sur.
Hun smed tegningen fra sig, knyttede næverne og med et susede der en kræft igennem hende. Det var som hver evig eneste gang hun blev opladet. Hun følte alt i hende blev stærkere og mere vågent, opmærksomt på hvad der foregik omkring hende. Manden før op og så sig forskrækket omkring, dog var det som at være en del af sit værste mareridt da han igen vendte blikket imod Ava. Hendes blå øjne glødede og uden det store besvær hamrede hun sin hånd igennem ruden. Hun greb fat i mandens krave og hamrede ham hårdt imod ruden, hvilket fik ham slået bevidstløs. Med denne gjort, gik det blot ud på at komme ud af dette rum også ud i virkeligheden. Hun tog tilløb og lød imod ruden, og som forventet blev den smadret da hun bragede igennem den. Det viste sig hun ikke var den eneste som besluttede sig for at stikke af, for i det hun løb ud i halen, var der længere nede en anden mand. Hans ansigt virkede bekendt, og dog kunne hun ikke sætte et navn på det. Strømmen var gået, og kaos var brudt løs. De to løb af sted, og på en eller anden måde lykkedes det dem at stikke af.

Udenfor var det nat, så da de listede af sted var der ingen der rent faktisk lagde mærke til dem. Den unge mand trak i hende, fik hende blot til at gå hurtigere, alt i mens hun betragtede sine omgivelser. Hendes hjerne huskede hver enkel detalje, og lærrede dem som værende en ting for en anden dag. Manden virkede til at vide, præcis hvad han ledte efter og hun gjorde intet andet end at følge efter. De kom ind til en gyde, hvor en smuk anordning formede sig. Hendes øjne opfangede hver enkel detalje, og her kunne hun regne sig frem til det var en portal, men hvor den ledte hen vidste hun ikke. Manden virkede dog sikker i sin sag, og af ukendte grunde stolede hun på ham, hvilket nok i sidste ende var fordi hun kendte ham. Hun kendte ham fra alle de gange i cellen, alle de gange hvor hun var alene og han var den eneste hun kunne snakke med. Da de gik ind, formede der sig en underlig sensation i hendes krop. Hun havde aldrig oplevede noget lignende før, og før hun vidste af det var det ovre og de stod i en ny gyde.
Denne gang var natteluften koldere, og på trods af sin syntetiske hud, kunne hun sagtens føle kulden imod sin krop. Alt i mens hun betragtede omgivelserne, samt hvad der gjorde ved hende, havde han efterladt hende i gyden. Hun tog sig dog ikke meget i det, og fortsatte med at betragte gyden. Modsat den forrige gyde, så virkede denne anderledes og hun kunne ikke få fat i et netværk, hvilket nok betød hun var ude for rækkevide. De blå øjne lyste nærmest i mørket, og hvis man ikke kunne se hende, ville man helt sikkert være i stand til at ane hendes øjne. Stille trådte hun frem, og her tog hun nu for alvor et godt kig på denne nye verden. Gaden lå ødet, men alligevel kunne hun fornemme nogle øjne på sig. Stille vendte hun de lysende øjne imod vedkommende, og her fik hun øje på en ung mand. Straks summede hendes øjne ind på hver enkel detalje, hun betragtede ham fra hovedet til tå. Intet blev misset og alt blev fundet. Hun trådte imod ham, og her lagde hun hovedet på skrå


//håber det er godt nok

Hun analyserede enhver del af ham, blot for at se om han skulle være en mulig trussel. Dette betød også hans vægt, højde, muskelmasse og alt andet lignende dette. Hun anså ham ikke som værende en stor trussel, og derved ville hun ikke gå til angreb. Hans spørgsmål kunne anses for klogt, men i hendes hjerne var den uden grund. Hun lagde hovedet på skrå og vendte blikket op imod ham "Jeg anser der er en minimal chance for fange nogen form for virus" pointerede hun. Hendes stemme var ikke som alle andres. Der var noget ukendt ved den, og det gav hende også en helt anden klang til sig. Den bar dog sødmen fra en kvinde, men det ukendte var fra det robotiske.
Da han snakkede om voldtægt, søgte hun sine minder igennem efter den gang, hvor hun havde fået en ordbog og her kiggede den igennem "Voldtægt, samleje, der er fremtvunget af den ene part ved at bruge vold, trussel om vold eller andre former for ulovlig tvang eller ved at bringe den anden part i en tilstand, hvor hun eller han ikke kan modsætte sig handlingen" hun lagde hovedet på skrå, men kiggede dog samtidig rundt "Jeg ser ingen trusler i området" hendes øjne var gode til at opfange de små detaljer, hvilket betød hun så mange af de ting andre ikke gjorde.

Som hun blev givet tøjet, betragtede og nærmest analyserede hun det. Hun var aldrig givet noget tøj før, og et øjeblik vidste hun ikke hvad hun skulle gøre ved det. Trusserne betragtede hun underligt, men efter lidt tid fik hun dem taget på. T-shirten var dog nemmere, og efter kort tid stod hun påklædt. Hans ønske om hun skulle komme med ham, fik hende til at knibe øjnene sammen. Hun var ikke vant til dette, så det forekom ganske underligt at komme med sådan et ønske og specielt fordi hun ikke kendte ham. Hun kunne ikke genkende ham fra nogle tidligere samtaler, og derved var han en ukendt person. Dog før hun rent faktisk kunne nå at sige noget, kom en mand gående imod dem "Din idiot! Du stjal mit tøj" råbte han og kastede med en mindre genstand. Hans forsøg på at virke truende, var langt fra succesrig og derfor lignede han egentlig blot en idiot.
Ava trådte frem imod ham, hendes lysende blå øjne betragtede ham og selvom han ikke var en trussel, så var han ganske irriterende. Før han kunne komme for tæt på denne fremmede mand, greb hun fat omkring hans krave. Manden var åbenlyst beruset, hvilket gjorde at han nok ikke helt kunne finde rundt i hvad han så "Hej din kælling, få fingrene væk" da hun aldrig havde hørt ordet kælling før, søgte hun sine minder igennem "Kælling, en ord der nedsætter kvinder. Det var ikke særlig sødt" hun slog ham i ansigtet og derpå gik han ud som et lys. Hun så måske lille ud, men hun var en del stærkere end hvad man skulle tro om hende. Dog med ham ude af billedet, vendte hun sin opmærksomhed imod den unge mand. Hun lod blidt sine fingre glide hen over hans håndflade, før hun rent faktisk lukkede den omkring hånden. Hendes greb var blidt, før hun ville ikke gøre ham ondt.

//Hvis du vil høre hendes stemme, så se denne [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]