Let the game begin. -Mikayla-

Søvnen havde for længst overmandet ham. Han bemærkede slet ikke at Mikayla kom listende ind til ham og lagde sig ved siden af ham. Bag de lukkede øjenlåg var en drøm ved at danne sig for ham, en drøm han ikke vidste om ville ende som et mareridt, ligesom alle de andre nætter. Drømmen startede fredeligt med fuglesang, orangerøde blade der faldt ned fra træet og gjorde klar til vinter, dyr der gik rundt i skoven for at samle føde og lyden af en flod der brusede kraftigt, vandet der piskede imod stenene. Han vidste at dette måtte være en drøm. Det kunne ikke være andet. Skoven havde han ikke set i over 35 år og han kom nok heller aldrig til at se den igen. Hans barndomshjem. Pludselig ændrede det sig fra fredeligt, til katastrofalt. Overalt omkring ham, dansede flammer nu rundt og slikkede på træerne med deres varme tunger. Tunger der var i stand til at ødelægge alt på sin vej! De dansede og dansede, grinte så højt de kunne med en hånende latter der løb en koldt ned af ryggen! De røde og gule farver smeltede sammen i et i deres dans. En så loggende farve. En farve der betød død. "River!" skreg en stemme pludselig. Han ville svare, men han kunne ikke sige noget, som var hans stemme blevet taget fra ham endnu engang. "River hjælp mig!" Den skingre tone viste sig at tilhøre Mikayla. Flammerne dansede hånende omkring ham, grinte og gentog med deres skingre stemme: River!
Han ville råbe hendes navn, sige at han var på vej og at hun måtte holde ud. Foran hans blik blev flammerne ved med at danse, gjorde alting sløret for ham og til sidst var der ikke andet end mørke..
I sin søvn lå han og vred sig en smule. Engang imellem forlod et par klynk hans læber, sammen med navnet Mikayla.. Han vendte og drejede sig flere gange. Dynen var som lavet af metal og han følte sig kvalt.. Det var først da han kunne sanse noget af Mikaylas hud at han faldt en smule til ro.. Øjnene forblev lukket hele natten, men han forblev ikke rolig. Mareridtene overfaldt ham, time, efter time.

Næste morgen åbnede han svagt øjnene op. Dynen lå helt rodet til og en af puderne lå på gulvet, ved siden af skjorten og bukserne. Han tog en dyb indånding, velvidende om mareridtene ikke havde været virkelighed.

Mikayla havde ikke selv den bedste drøm, eller den var anderledes end de andre.. Denne her handlede ikke om hende som sådan, det var mere River, Josh og hendes mor.. De var fanget i et bur sejlet ud på havet hvor de blev smidt i og druknet.. Det fik hende til at klynke kort, men så skiftede drømmen.. Nogle jagtede hende i skovene, det sjove ved denne drøm var at det var hendes nye krop der løb. Panikken var malet i ansigtet, så stoppede hun op og kiggede rundt omkring sig. En pil skar igennem den tynde luft og blev placeret perfekt nok til at skære stubehovedet over.
River var vågnet men det var hun ikke helt selv, og da pilen ramte halsen gispede hun ekstremt efter luft som om hun snart ikke ville kunne få vejret en automatisk hånd gled i søvne op til hendes hals.. Det kunne ses på hendes vejrtrækning at det var som om hun blev kvalt.
Drømmen skiftede dog igen, men spolede virkelig hurtigt til hun så sig selv i sin gamle form få spiddet hjertet.. I et sæt satte hun sig op, med den ene hånd ved sit hjerte og den anden ved sin hals.. Hun åndede hurtigt ud dog også tungt, vejrtrækningen blev hurtigere og hurtigere.. Imens hun så overpå River.

Mikayla havde vist også en dårlig drøm. Et enkelt klynk undslap hendes læber i løbet af hver time nærmest. Han var så nysgerrig omkring hendes mareridt, at det slet ikke gik op for ham at hun faktisk lå inde ved ham, når hun burde at lægge i sin egen seng inde på værelset. I det øjeblik han ville ryste på hovedet, satte hun sig op med et sæt og gispede efter vejret, som var hun lige kommet med hovedet op ad vandets dyb. Det skræmte udtryk i hendes øjne tog ikke fejl. Mareridtet havde forsøgt at sluge hende op, ligesom hans eget havde forsøgt. Forsigtigt placerede han en hånd på hendes kind, så ind i hendes øjne og lagde hovedet på skrå, så en af de pjuskede brune lokker faldt til den ene side. Det mindede meget om en fuglerede efter hans søvn. "Klare du den?" Han smilte svagt til hende. Det med at det ikke var hende havde forladt ham et kort øjeblik, lige nu tænkte han mere på om hun var okay og om han skulle hente noget til hende. Vredt rystede han tanken fra sig. Han måtte holde op med at have sådanne tanker, det var jo ikke engang sikkert at det var hende! Først da han var sikker på at hun var okay, sendte han hende et advarende blik, der dog stadig havde et lille pus af kækhed over sig. "Hvad laver du herinde? Jeg giver dig et fint værelse, også vil du ikke engang tage imod det? Hvad.. mangler der noget derinde, for at du kan falde til ro?". Hun skulle være glad for at han i det hele taget havde lukket hende ind! Han kunne have vendt hende ryggen, efterladt hende udenfor og aldrig givet hende en chance til at bevise at hun var Mikayla. "Jeg kunne have bidt dig i søvne, du må ikke lægge dig ind til mig om natten. Det kan ende med at slå dig ihjel," Han rejste sig fra sengen med afslappede bevægelser i hele sin krop.. Med et lumsk smil på læben, vendte han sig om imod hende og var ikke påklædt af andet end sine natbukser af brunt ugl.. "Så, nu når du spiser rigtigt mad, går jeg ud fra at du selv laver noget?" Han satte hovedet på skrå og foldede armene på kors, mens de mørke øjne strålede af selvtillid og kækhed. Et kort øjeblik gik han hen til et højt, brunt skab og åbnede det op, så en garderobe med tøj afslørede sig. Skjorter på bølger, sweatshirts på hylderne sammen med t-shirtsene og buskerne havde selv deres egen hylde..

Hun kiggede River ind i øjnene og  nikkede da han spurgte om hun klarede den.. Det gjorde hun jo, det gjorde bare ondt mærkeligt nok.. men ikke i alverdens langtid det var mere bare et par minutter efter.
”Jeg klare den, det bare hver eneste nat dør jeg om og om igen. Det plager kun at være to gange, men jeg tror jeg ved hvordan Jane døde nu." Så smilede hun skævt til ham og forlod et kækt fnøs fra sig.
”Jeg mangler kun en ting. Dig.” Svarede hun drillende, dog var det sandt nok..  ”Og hvad så, jeg er ikke bange for om du skulle bide mig. Desuden så gælder det hele om din viljestyrke til at lade hver med at slå mig ihjel. Men hvis ret skal være ret så ved jeg jo godt jeg er så lækker at jeg lige er til at sætte tænderne i.” Sluttede hun af med sarkasme. Hun lyttede til det næste han sagde og lod sit blik kigge på ham imens han klædte om.
”Jo det gør jeg, men har du overhovedet nogle råvare nu når Lily ikke har været her til at købe ind.”  Mikayla vidste River godt kunne lide det mad han fik fra da han ikke var vampyr, sikke en skam for ham! Mikayla var en smule sulten, hun kunne mærke den knurrende fornemmelse i hendes mave.. Det irriterede hende grufuldt. Hun svang de lange karamelfarvede ben udover sengekanten og rejste sig op, hun vendte sig imod River igen, og lod det mørke hår falde ned yndefuldt over hendes skulder.  Hun kørte hånden igennem sit hår, hvorfor kunne han ikke bare overfalde hende ned i sengen igen og kysse hende!? Ville det være for meget forlangt? Hun stod og betragtede ham kort, hun overvejede hvad hun skulle gøre ved sig selv.. Hun følte ikke helt for bare at stå stille, det var ikke hendes stil og hun blev hurtigt rastløs af bare at stå stille.. Så gik hun et skridt frem og grinede lidt.
”Dit hår ligner noget der er løgn.” Sagde hun kærligt men imens hun grinte med ham. ”Lad mig hjælpe dig.” Tilføjede hun og gik hen til ham for at rette hans hår til så det sad pænt igen. Hun smilede for sig selv og da hun var færdig kiggede hun ham bare ind i øjnene.
”Vil du hører hvad jeg virkelig ville ønske? Jeg ville ønske du tog fat om livet på mig, smed mig tilbage i sengen og kyssede mig. Men ja du jo ikke helt sikker i om det er mig som er mig, så det kommer jo ikke til at ske forløbeligt gør det? Jamen så vil jeg glæde mig til en god omgang før eller senere.” Hviskede hun imod hans læber og kiggede ham derefter i øjnene. ”Du kunne også bare tage det som du vil have, som en mand.” Hviskede hun så drillende inden hun vendte ryggen imod ham og gik ind i stuen. Hun rystede på hovedet af sig selv imens han ikke så det og lagde sig så i sofaen.[/b]

Han smilte svagt til det hun sagde. Hvor ville han gerne tro helt på hende, lade alle andre tanker forsvinde og bare holde sin Miky i sine arme, men han var stadig i tvivl, eller, det ville sige at noget af ham var. En lille del frygtede at blive snydt, en lille del der blev ved med at hviske ham i øret, som en lille skytsengel på skulderen. Han kunne dog ikke ignorere at det meste af ham skreg at det var hende, så kroppen slappede af i hendes nærvær, mens han snakkede til hende og behandlede hende som han havde gjort før i tiden, og som han altid ville behandle hende.
"Hvordan døde hun så?" spurgte han og tog en skjorte ud af skabet. Den var mørkeblå som himmelen inden stjernerne dukkede op. Han tog den omkring sig, lukkede den og så engang imellem over på hende, med de nysgerrige mørke øjne, der funklede i det svage lys fra lampen på en mørkebrun reol med 3 skuffer og to skabe. Da han var færdig med skjorten, fandt han et par gråsorte cowboybukser frem og begyndte at tage dem på. En enkelt gang stoppede han det han var i færd med, for at se hen på hende, med et løftet øjenbryn der skreg at der var en drilsk kommentar på vej. "Mangler du mig? Den bliver svær at erstatte," Han rettede opmærksomheden imod bukserne igen, fik dem ordentligt på og tilføjede et ekstra brunt bælte, som skulle holde dem oppe. Efter han var blevet vampyr, havde han taget til byen og da han skulle købe nyt tøj, i stedet for de gamle slidte elverlaser, havde han helt glemt at tjekke efter størrelsen på bukserne, så nogen af dem behøvede et bælte for ikke at falde ned hele tiden. Det føltes behageligt at have blødt stof til at kærtegne huden. "Jeg har skam nogen råvare tilbage, som sagt spiser jeg det stadig, selvom det ikke smager vidunderligt godt,".. Nu gik opmærksomheden til håret. Det var nok noget af det mest besværgelige, når han trods alt ikke kunne se det. Han gravede hænderne igennem det, men uden held til at få det til at sidde. Følelsen af at Mikayla betragtede ham, fik ham til at kigge nysgerrigt hen imod hende, med et spørgende mine på sit ansigt. Lige som han skulle til at spørge hende, kom hun ham i forkøbet, ved at snakke om hans hår og kom med sine tyndefingre hen for at sætte det. Hendes kærlige latter fik det til at rumle inde i ham, en behagelig og varm rumlen. Med et svagt smil på læben, lod han hende sætte det ordentligt, eller, som hun nu syndes at det skulle sidde. Efter hun var færdig med sit værk, sendte han hende et taknemligt smil og ville til at vende sig om, da hun snakkede til ham så han forblev stående. Hendes ord fik ham til at smelte. Han var helt sikker på at han snart ville ende som en lille pyt på gulvet. Det kriblede ned af ryggen på ham at han kunne føle hendes ånde nær hans læber. En enkelt gang så han ned på dem, men kiggede hurtigt op igen og ind i hendes smukke brune øjne.. Hvis bare hun vidste hvor meget han også ønskede at kysse hende! Desværre, var han stædig lige nu og forsøgte at holde hormoner og kærlighed tilbage! Han smilte kækt til hende for at skjule de inderste tanker. Drillende lænede han sig tættere på hende, hviskede svagt imod hendes læber, med en stemme der summede drilsk omkring hendes mund. "Måske gør du, måske gør du ikke, jeg kan lide at se dig på denne måde, tigge efter mig," Han sendte hende et drillende smil. Ordene som en mand, fik ham bare til at himle med øjnene, og inden han fulgte med hende ind i stuen, rettede han en sidste gang på sin skjorte og knappede de øverste knapper. Han gik ud i køkkenet, så kort hen på Miky med et drillende blik, hvor han derefter åbnede skabet og begyndt at finde råvare frem, som brød, frugter der bestod af druer, æbler og bananer, samt en enkelt lille kokos kage med creme. Det var frisk, ingen mugpletter at se. River var god til at holde sine vare friske. "Her, håber noget af det kan bruges lille sveske," Han smilte drillende og satte sig derefter i sofaen.

Mikayla tog en dybt indånding.
”Hun virkede til at løbe fra nogle vampyrer den nat, og da hun endelig stoppede op for at opservere hvor hun var.. Kom de hende i forkøbet, og en pil fløj igennem luften, perfekt ramte hende så spidsen skar strubehovedet over.. Hun døde på stedet.” Sagde hun og kiggede op på River. Hun havde fjender nu, folk som kendte denne Jane, og Mikayla måtte vel forsvare sin egen røv nu. Dog virkede det ikke så ligetil når hun ikke kendte til denne Janes liv.. overhovedet!
”Du kan ikke erstattes, det er derfor det vigtigt at holde dig i live.” Svarede hun med et skævt smil, han var jo helt unik, og hun elskede ham.. Derfor havde hun ofret sig for ham..
”Måske skulle du være glad for at jeg ikke kan læse dine tanker mere” Sagde hun drillende, ikke at hun vidste hvad han tænkte på eller noget. De eneste hun nu kunne sende var hendes egne minder tanker ved at rører folks kind med sin venstre hånd, det var lidt uhyggeligt at tænke på at de på den måde kunne snyde sig til at tvinge hendes minder samt tanker udaf hende, hvis de da vidste hvordan de skulle få dem ud af hende.
”Jeg tigger kun fordi jeg er født desperat det ved du godt, specielt så ved jeg hvad jeg vil have. Og jeg får altid hvad jeg vil have, det ved du godt snuske.” Sagde hun drilsk og gik så ud i køkkenet, hvor hun kiggede på råvarene og lavede sig en dejlig lille vegetar menu, og ryddede resten på plads efter sig.
[b]”Det helt fint, jeg tager ud og jager kød med Fortney senere.” Svarede hun og tog tallerkenen med sig hen til sofaen og satte sig ved siden af ham. Derpå begyndte hun at spise imens hun så på ham, hun havde skåret frugterne perfekt ud så det nærmest lignede kunst. Det føltes godt at få sig noget at spise, det ville i hvert fald mætte i lidt tid. Så kiggede hun på River igen efter at have spist halvdelen.
”Vil du have noget?” Spurgte hun ham så og løftede tallerkenen over imod ham. ”Vent det må du endelig ikke, det mit!” Sagde hun i det tallerkenen blev trukket tilbage på hendes skød. Mikayla smilede for sig selv. Da hun endelig var færdig med at spise satte hun tallerkenen fra sig på sofa bordet og kiggede på River. Så kom hun i tanke om noget.
”Vent et øjeblik jeg har en ide til hvordan du kan blive overbevist om at det er mig! Det eneste er jeg er fuld af energi, så tankerne vil jeg helt selv bestemme hvem der får hvad at vide og om de gør. Men hvis jeg er tom for energi og træt, så vil du kunne bestemme hvilke af mine minder og tanker du vil se. Og derpå se lige hvad du faktisk vil, men jeg stoler nok på dig til at lade dig rode rundt inde i mit hoved. Det eneste vi skal finde en løsning på er hvordan vi gør mig så træt at jeg mister næsten al min energi. Jeg ville sige du skulle drikke noget af mit blod, men tænk nu hvis du drikker for meget det ville være for risikabelt. Nogle ideeR?” Spurgte hun og kiggede på River. Det var da alle tiders ide hun havde fået sig der! Eller det syntes hun selv, der var bare den lille ting at hun var helt udhvilet og faktisk ret udholden når hun var ude at løbe og træne.. Altså der var jo også det med at nogle kunne begive sig så langt væk når de var sammen med en de elskede at deres tanker var helt væk.. Det ville også være en muligthed.. Men sikkert den sidste han ville vælge.

Vigtigst at holde ham i live. Af en eller anden grund varmede det ham om hjertet. Det var rart at nogen bekymrede sig om ham, på en mærkelig måde han ikke kunne forklare, selvom han engang havde været hundrede procent sikker på at han ikke ønskede det. Han ønskede det stadig væk ikke fra andre, men at Mikayla gjorde, betød mere for ham end han troede. Han smilte kærligt til hende et kort øjeblik. Hurtigt fjernede han det dog igen, ved at se væk og fokusere på noget andet end lige hendes ord og varme smil. De ord hun sagde fik ham bare til at himle med øjnene og samtidig stikke tungen ud.
"Så det gør du? Det skal nok blive interessant så," hviskede han kort for sig selv..
Duften af frugten fra hendes tallerken fik hans tidligere elver til at savle. Han savnede den lækre smag af druer og banan! Deres smage havde dengang danset på hans tunge og nu, smagte de bare som cement og var lige så tungt at synke! Han sukkede kort, satte sig i sofaen ved siden af hende og kiggede frem for sig, mens han prøvede at ignorere lyden af frugten der knustes imellem hendes tænder. Inden han overhovedet nåede at sige noget til hendes spørgsmål, trak hun det tilbage igen og spiste det hele selv, hvilket fik den indre elver til at skrige efter mad! Han himlede med øjnene over hende, lænede hovedet i sin ene hånd og så endnu engang foran sig. Først da hun stillede tallerken fra sig, vågnede han op til dåd og så hen på hende, stadig med hovedet hvilende i sin hånd. Hendes ord fik ham til at løfte på begge øjenbryn. Den var god, men han var ikke sikker på hvor vidt han kunne stoppe med at tage blod fra hende igen, trods alt smagte shapeshifter blod vidunderligt! Tøvende bed han sig i underlæben. "Jeg tror godt at jeg kan stoppe, men, er du sikker? Jeg mener, at blive bidt er ikke det rareste, hvis man altså ikke syndes om det," Med det mente han at nogen faktisk tændte på det og gjorde man ikke, så var det slet ikke sjovt at blive udsat for de skarpe tænder! Han lænede sig langsomt frem imod hendes hals, lagde en hånd på hendes kind og drejede det blidt, så den smukke hals var lige foran hans læber. Forsigtigt lænede han sine læber ned på den, kyssede den blidt, inden han satte tænderne i hende og sugede det guddommelige blod til sig! Det smagte vidunderligt, drillede hans tunge med kærtegn! Det blev svære at trække væk end han havde troet.. Smagen greb fat i ham og lod ham ikke trække væk. Takket være hans stædige sind, kunne han trække væk fra hende og det kunne man kun sige at han gjorde. Han rejste sig fra sofaen og gik nogen meter væk. Hendes blod trillede ned af mundvigen på ham.. Duften var så fristende! Han tørrede det ivrigt væk med sin håndryg og så spørgende hen på hende.. "Er.. du.." Han måtte finde ordene efter den dejlige smagsoplevelse. "Drænet for energi nu?"

Hun nikkede blot til ham, hun var rimlig sikker på at det ville kunne hjælpe ham med at få vejen til hendes tanker. Mikayla lod ham tage roret, hun vidste godt det ikke var behageligt at blive bidt, men ja hun havde vendet sig til nogle vilde ofre fra da hun var dæmon. Hun måtte da kunne tage lidt ikke sandt? Da hans læber ramte hendes hals, snart kunne hun mærke jaget fra tænderne der skar igennem hendes hud.. Det spændte sig omkring der hvor han sugede blodet til sig, hun kunne godt mærke jo mere han sugede til sig jo mere sløret blev hendes blik det var lidt uhyggeligt, men så trak han sig væk.. Hurra for selv kontrol. Hun nikkede til ham da han spurgte om hun var drænet for energi.
”Altså.. Jeg er drænet for noget af den, hvis jeg var drænet helt var jeg død.” Sagde hun lidt halv udmattet, men satte sig op efter at have faldet lidt tilbage. Selv var hun meget stædig, hendes stemme havde startet med et lille skøn af udmattelse men hendes sarkasme havde ikke rejst væk overhovedet. Hun lod sin hals være, hvor blodet stadigvæk trillede ud.. Det klamme tykke røde væske trillede langtsom ned fra hendes hals og ned over hendes kraveben. Hendes blik var en smule sløret og hun blev mere og mere træt.. Dog ikke over i det livstruende.. ”Tag mine minder når jeg går fra bevistheden, bare rolig jeg forlader ikke dig.” Sagde hun inden hendes øjne lukkede i, hendes hjerte pumpede stadigvæk normalt.. Hun var i live, bare for træt til at være vågen. Det var ham selv der måtte gøre resten, han kunne se alt han ville se.. Løgne og sandheder, tanker om alt.. Tanker om hvad hun havde tænkt da hun så ham igen her osv. Han kunne vide mere om hende end han allerede vidste. Men specielt historien fra fremtiden hvor han havde hende Rose som kæreste. Mikayla havde ivrigt fortalt i forsvar for sig selv at hun ikke havde været misundelig, men det havde hun jo været så kraftig. Han kunne vide alt om hende, og hvis han havde ville hende ondt havde hun været bekymret. Men trods alt stolede hun på River!

Han så minderne, de skyllede ind over ham, som en flodbølge af opnåelse, kærlighed og sandhed. Alt hvad hun havde fortalt ham havde været sandt. Hvert et eneste ord, det var Mikayla der sad foran ham! Det var ikke bare en drøm som han snart ville vågne op fra! En fantastisk sandhed sad foran ham og han havde ikke åbnet øjnene op for den! Han kunne ikke vente med til at hun vågnede op, så han kunne trykke hende ind til sig og med sikkerhed vide at det var hans Miky foran ham og ikke en eller anden skør pige, der på sin vis ville have ham for sig selv. Ikke at han nogensinde troede at det ville ske.
Han så minderne igennem. Lige fra deres første møde, hvor de blev fanget af en engel og tortureret, indtil de arbejdede sammen og stak af, til den rejse Mikayla tog ud i skoven for at finde hans stemme og derved sætte sit eget liv på spil for ham! Det sidste minde der ramte ham, havde han dog ikke regnet med at se. Han så sig selv sidde på sofaen med et kærligt smil på sine læber og ved siden af ham, sad en anden kvinde og kyssede hans kind engang imellem med sine lyserøde læber der var formet som et hjerte.. Til at starte med kunne han ikke rigtig forstå hvad dette var for en mine. Han huskede ikke denne pige.. Spørgsmålet blev dog besvaret, da pigen i sofaen løftede sit ansigt og så hen imod det han ville betegne som køkkenet. "Så Mikayla, hvordan går det egentlig med din kærlighed for tiden?" spurgte hun med en stemme så flydende og sød som honning. Dette måtte være Mikaylas minder fra fremtiden. I pigens blik kunne man ane et svagt glimt af hån.. Hån. Hån over hvad? Han nåede ikke at se hvad Mikayla svaret, før alting blev sort og han havde det som en vind trak ham med bagfra, ind i en sort karrusel der kunne køre rundt i dagevis. Den stoppede først efter et lys langsomt svævede ind i den.. Han trak sig væk med et sæt. I brystet hamrede hans hjerte som 20 vilde hestehove imod jorden. Det hele havde været så virkeligt.
Der gik noget tid før han kom til sig selv igen. Han kiggede ned på den sovende Mikayla med et smil. Alt hvad hun havde fortalt havde været sandt. Forsigtigt lænede han sig ned og placerede et kys på hendes læber, i håb om at hun ville vågne, så han kunne fortælle hvad han havde set..

Hun bemærkede ikke hun fik rodet hendes tanker igennem, hun var helt væk i udmattelsenssøvn. Mikayla lod dog mærke til hun vågnede mere og mere, da hun endelig slog øjnene op var der gået mere end en halvtime. Hans kys på hendes læber havde desværre ikke vækket hende. Men hun var blevet lidt mere frisk selvom hun havde mistet nået af sit blod, hun kiggede River i øjnene.
”Nå, fandt du hvad du skulle bruge?” Sprugte hun nysgerrigt og satte sig helt ret op. Hun var lidt nysgerrig for om han havde fundet beviser nok for at det var hende. Mikayla kørte en hånd igennem sit hår hvorpå hun derefter tog et kig ned af sig selv hvor blodet var størknet fra hendes hals og ned over hendes trøje heldigvis var det stoppet der..
”Du skulle aldrig have mere engleblod på flaske vel?” Spurgte hun med et skævt smil, da hendes øjne endelig rettede sig op på hans igen. Fortney havde lagt sig ubemærket under sofabordet, han var sulten.. Han spiste trods alt kun rå kød.. Mikayla bemærkede den klynkende ulv.
”Ja du skal nok komme ud og jage.. Det alt for fa..” Hun stoppede sig selv, skulle hun til at sige alt for farligt!? Hun var sku da ikke bange.? Men hendes energi var ikke helt oppe til at jage..
”River vil du gøre mig en tjenete at fange en harer eller sådan noget til Fortney, ellers dør han bare af sult han kan bare tage med dig og det kan jeg også. Jeg ved bare ikke om jeg er for doven eller jeg ikke orker. Desuden er det nu alle i vampyrer og dæmoner danser rundt.” Sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå, til hun smilede drillende.

Hun vågnede ikke ved kysset. Sådan var det jo, man kunne jo ikke vide med sikkerhed om hun ville vågne af et par læber trykket imod hendes egne, ligesom Tornerose gjorde det. Sandsynligheden var nok ret lille. Men, nu havde han forsøgt og fået et kys ud af det, eller, næsten, et kys der ikke blev gengældt med andre ord. Han smilte til hende da hun vågnede, et oprigtigt smil fyldt med varme og kærlighed. "Det kan du tro at jeg gjorde, det kan du tro," Med de ord, placerede han endnu engang sine læber på hendes og forsvandt i dem. Kysset var uskyldigt og ømt. Øjnene var lukket i imens hans ene hånd langsomt sneg sig om bag hendes nakke, hvor den placerede sig der, så han var sikker på at hun ikke bare trak væk med det samme. Lidt efter trak han væk, så ind i hendes øjne og bed svagt i sin underlæbe. "Du aner ikke hvor meget jeg har savnet dig Miky, du må aldrig, aldrig ofre dig en gang til okay?". Et sidste kys blev placeret på hendes læber, inden han rejste sig fra sofaen og gik ud i køkkenet for at hente engleblodet til hende. En lille fin flaske blev rakt til hende. Det mørkerøde blod reflekterede ens spejlbillede. Han smilte til hende, et oprigtigt smil der var venligt og ømt. Efter han havde rakt hende flasken, satte han sig i en lænestol med en blodrøde pude og lænede sig tilbage. "Miky, svar mig ærligt, hende Rose.. var du nogensinde jaloux på hende og jeg? Og svar mig ærligt, jeg så minderne ved du nok,". Han så ikke på hende imens han spurgte om det. Hovedet var lænet tilbage i stolen og de mørke øjne var lukket i.
Et svagt klynk under spisebordet fik ham til at åbne øjnene og løfte hovedet. Den lille pelsklump lå under bordet med en brokkende mave. Han smilte svagt. Dyret skulle vel også have noget at spise. Efter Mikaylas spørgsmål, rejste han sig fra stolen og gik hen imod døren med afslappede bevægelser. "Du bliver her, jeg tager ud for at finde noget mad til jer, nu skal jeg trods alt vende mig til at der bor nogen her igen,". Det varede ikke mere end et sekund, så var han ude af døren og havde efterladt dem alene hjemme, med døren låst så ingen kunne bryde ind til dem..

En halvanden time senere kom han hjem med en død hare i sin ene hånd, samt en pose fyldt med friske råvare i den anden hånd. Han låste døren op, skubbede den ind og kiggede rundt for at se om han kunne få øje på Mikayla og pelsklumpen med det samme. Da det ikke lå til det, gik han ud i køkkenet og fik råvarerne på plads. Nær dem stillede han en flaske med is i, for at forholde det køligt, så det kunne holde et par dage længere. Han lukkede skabet i igen, hvor han derefter kiggede rundt efter pelsklumpen, med haren svingende i sin hånd.
"Der er mad pelsklump!" råbte han i lejligheden, smed haren på køkkengulvet og blev enig om at gøre rent senere. Så længe den blev ude i køkkenet med det døde dyr! Han vaskede sine hænder, inden han gik rundt i lejligheden efter Mikayla.

Kysset var mere end at sige tusinde ord, hun behøvede ikke at holde sig tilbage mere! Selvom hun ikke havde haft tænkt sig at gøre det alligevel! Hun gengældte kysset ømt, øjnene gled i. Hun tog imod engleblodet da han rakte hende det, og trak det. Ikke fordi det smage specielt godt, det healede hende bare indefra. Det var en skøn fornemmelse!
”Altså jeg vil ikke lyve så jeg kan ikke love at jeg ikke vil gøre det igen.” Svarede hun med et skævt smil. Det gik ikke langtid efter Fortneys lille klage at River var ude afdøren, hun hørte nøglen låste døren da han gik. Mikayla rejste sig op og gik så ud på badeværelset for at gå i bad, hun skulle have det blodskyllet af sin hud, og hun trængte til en hurtig skylder. Mikayla lukkede øjnene imens vandet ramte hendes nøgne hud, der var som at lade et vandfald skylde nedover sig, beroligende.. Det var afslappende.. Hun var dog hurtig, og fandt sig et håndklæde som hun kunne tørre sig med da hun var færdig. Hun tog det rundt om sig da der kom nogle, Rivers stemme skar igennem lejeligheden og hun stak hovedet ud.
”Du er da hurtig til at handle, er du sådan en totalt hemmelig kok ninja eller noget?” Spurgte hun drilsk og hævede lidt på et bryn.
Fortney havde duftet kødet og løb så hurtigt han var ved at glide på gulvet. Han spurgtede ud på køkkengulvet hvor han tog for sig af den døde hare. Mikayla grinte bare af ham.
”Han er lidt grådig når han er sulten, men hvem er ikke det når man er sulten?” Spurgte hun drillende og kiggede på River. Hendes påklædning var da rigtig fin som hun bare stod der op af muren kun i ført et håndklæde omkring sig. Men genert, det var hun ikke. Den følelse ejede hun ikke! Mikayla kunne ikke lade hver med at grine lidt.
”Det er jo synd for dig, nu er du nød til at se på mig hver eneste dag igen. Bare lidt anderledes udgave, men ja.” Sagde hun drillende, og ventede endelig bare på at han kom over til hende fordi hun gerne ville kysse ham. Dog gav hun bare ikke til at gå derhen, desuden stod hun godt lige her.

I det øjeblik han kaldte, kom den lille pelsklump løbende hen ad gulvet og havde det ikke været for hans trædepuder, var han sikkert end i den ene ende af lejligheden. Han smilte svagt ved synet, rystede på hovedet og inden længe fangede hans blik Mikayla, der ikke var i ført andet end et håndklæde. Den pige vidste da også bare hvordan hun skulle gøre ham skør. Lige som hende lænede han sig op af væggen. Han stod ikke mere end et par meter fra hende. "Selvfølgelig er jeg en Ninja Miky, du kender mig ikke hundrede procent," Langsomt gik han tættere på hende, med bevægelser der var smidig og loggende. Da han var helt henne ved hende, placerede han sin ene arm ved siden af hendes ansigt og fangede hende på den måde op af muren. "Siger du at jeg er grådig når jeg er sulten, fornærmer du mig?" Han lænede sig tættere og tættere på hendes læber. De var ikke mere end to centimeter fra hinanden. "Du er bare jaloux over at jeg forføre mine ofre som jeg gør,". Drillende kørte han sine læber ned af hendes hals, slikkede blidt der hvor hendes sår fra pilen var.. "Det gør mig skam ikke noget, det er mere synd for dig at du skal glo på en gammel elver som mig," Han løftede hovedet og så ind i hendes øjne. Panden tillod han sig at læne op af hendes. "Dit nye udseende er skam nydeligt nok at kigge på," Med et drillende smil på læben, trak han sig lidt væk fra hende og så kort op og ned af hende, betragtede svagt kroppen der gemte sig under håndklædet. "Jeg må sige at det er en nydelig kjole du har valgt der," Han blinkede drilsk til hende og lænede sig derefter op af muren, ved siden af hende og med armene foldet bag ryggen. "Er der mon mere varmt vand tilbage til mig?" Han nikkede ud imod badeværelset.

Mikayla så imod ham med hovedet lidt på skrå, hun havde fået denne dyriske side af sig selv som skreg for at springe på ham.. Helle hendes krop var vildt efter hans kolde hud.. Det irriterede hende næsten helt, men så alligevel ikke.
”Kattens og mig som ellers troede vi ikke havde nogle hemmeligheder for hinanden længere?” Svarede hun drillende og kiggede ham så i øjnene jo tættere og tættere han kom hende jo mere skreg hendes indre.. ”Du er så grådig at det burde være ulovligt.” Tilføjede hun drilsk. Hun kiggede ham dybt ind i øjnene ligenu, det var typisk dem at stå på denne måde prøve at tiltrække hinaden ekstremt.
”Du kunne ikke engang forføre mig i baren, og mig som troede du var god?” Svarede hun igen drillende, hun nød hans læber imod hendes hals igen det fik hende bare til at smile.
”Jo du har ret.” Svarede hun. ”Nydlig nok? Hvad skal det betyde?” Spurgte hun en smule fornærmet men mest bare af sjov. ”Ja ikke? Den er lige min størrelse og det hele.” Svarede hun blot og holdt øjnene på ham da han bevægede sig igen.
”Det ved man aldrig, du kunne følge med mig ind og finde ud af det. Hvis du tør?” Sagde hun udfordrende og gik så lidt væk fra muren og opforan ham. Her plasserede hun sine læber ømt på hans og lagde den anden hånd på hans skulder. Hun vidste at hvis hun lagde den på hans kind ville han få et chok af alle de tanker der kunne komme. Hun var jo lidt dirtyminded.

Han grinte bare til hendes kommentar omkring Ninja én. Det var skønt at de kunne have humor imellem sig og det hele ikke bare var det rene alvor. Sarkasme, drillerier og humor, der manglede ikke noget hos de to! Latteren han formåede at undslippe var varm og syngende, en latter han ikke havde haft brugt i lang tid. Han elskede at være sammen med Mikayla. Hvis bare hun vidste hvor meget hun kunne få ham til at grine og smile!
"Jeg stoppede med at prøve at forføre dig, efter at du havde opdaget at jeg ville bide dig, for har byttet allerede opdaget det, kan man jo ligeså godt gå direkte til fadet?" Han så på hende med munden åbnet i en drilsk grimasse. "ja? Nydelig nok, altså med andre ord, er du skøn nok til at gå og savle over du kære dyrebasse," Ved det sidste ord lavede han en trutmund, et tegn på drilleri som altid. "Jeg er god til at forføre at du ved det," Han foldede armene over brystet. "Du vil bare ikke indrømme det,".. Med et drilsk smil på læben, lænede han hovedet tilbage op af muren og nåede ikke rigtigt at kommentere det hun sagde, før hun stod oppe ved ham og placerede sine læber på hans i et ømt kys. Uden at tøve kyssede han hende ømt tilbage, lukkede øjnene i og med en bestemt bevægelse, sneg han sine arme under hendes lår og løftede hende op så hun kunne svinge benene om ham. "Udfordringen er accepteret," hviskede han drillende imod hendes læber.. Før hun kunne nå at sige noget, bar han hende med derud og skubbede hende drillende ind under bruseren med håndklæde og det hele på, derefter tændte han den så vandet nu skyllede ned over hende og gjorde håndklædet vådt. Han grinte kærligt af hende, et grin der kunne lyde som om han lige havde vundet over hende i et spil.. Lidt efter gik han dog selv ind til hende, med tøjet og det hele på. Han var ligeglad med at det blev vådt. Kærligt placerede han sine læber på hendes igen, lagde sine hænder på hendes kinder og nussede dem svagt, ved at køre tommeltotten op og ned. Han grinte lidt efter imod hendes læber. "Jeg står i en bruser med tøj på, den er ny," hviskede han imod dem.. Den latter han undslap derefter blev næsten overdøvet af det rillende vand fra bruseren. "Men, jeg er her sammen med dig, så det under mig egentlig ikke," Han smilte kærligt til hende og kyssede hendes hals.

Mikayla nikkede blot.
”Den ville jeg også have brugt.” Svarede hun blot, hun grinede ved hans lille skøn nok til at salve over kommentar. ”Måske, men jeg er stadigvæk bedre.” svarede hun drillende.
Hans hud imod hendes var noget hun havde været bange for ikke at opleve igen, men nu var det ikke noget at være bange for mere. Hun svang benene omkring livet på ham, og lod ham bærer hende i et kærligt grin imod hans læber. Hun mærkede vandet vande hendes hud atter engang, håndklædet blev vådt og tungt. Dog nogetede hun ikke at sige noget før at han stod der inde sammen med hende og kyssede hende igen. Hun lagde armene omkring hans nakke og kyssede ham tilbage, lod det tunge håndklæde glide af hendes krop, så vandet endnu engang ramte ned over hendes nøgne hud.
”Ja det lige pludselig ikke så underligt vel?” svarede hun ham drillende da han kyssede hendes hals, hun nød det og lukkede kort øjnene, inden hun lavede en bevægelse op så at hun kyssede hans læber imens hun trak ham ind til sig. Op da den ene af klinkevæggene selvom det gav et kort koldstød op af hendes ryg. Hun var ligeglad. Hun kyssede ham dybt, og kyssede så hans halslinje.

Vandet trillede ned af ham og gjorde den mørkeblå skjorte våd, sammen med de gråsorte cowboybukser. Det klistrede ind til hans krop, afslørede dets form og fik det nærmest til at se ud som om at det var hans hudfarve. Han grinte imod Mikaylas læber. De føltes som det blødeste silke. At hun trak ham tættere ind til sig, gjorde bare at de endte op af den kolde klinkevæg. Eller, Mikayla endte op af den kolde klinkevæg. Det gik først op for ham nu at hun stod nøgen foran ham. Hendes karamelfarvet hud blottet fra top til tå. Vampyr instinktet, greb om hendes hofter og trak hende tættere ind til sig, selvom hun allerede var så tæt som man overhovedet kunne være på hinanden. Skulle de være mere tætte, skulle de være en og samme krop. Han kyssede dybt hendes læber, forsvandt i sine tanker og vågnede først op, ved følelsen af silke imod hans hals. Nydende lukkede han øjnene i, bed sig i underlæben for at holde de nydende suk inde. For at distrahere hende en smule, løftede han hende igen og op pressede hende op imod den kolde klinkevæg med den kræft han havde i kroppen. I det øjeblik havde han skubbet tanken om at hun kun var en shapeshifter væk. Han fulgte hendes karamelfarvet hals linje, mens han hænder var viklet ind i de ravnefarvede lokker, der føltes blødt som pels imod hans kolde hænder. "Hvad med din lille pelsklump? klare han den alene?" han havde kort adskilt deres læber for at stille hende spørgsmålet. Hans ånde dansede blidt henover hendes læber.

Der var så meget kemi imellem dem, der slog gnister hver eneste gang deres læber mødte hinanden. Selvom hun ikke længere var dæmon, og det gjorde hende skrøbeligere så havde hun ikke noget imod lidt hårde tilnærmelser fra ham. Det at det var ham, gjorde det bare.. godt. Hun havde fundet tilbage til virkeligheden da han snakkede til hende, hun kiggede på hans læber hvorefter blikket havnede i hans øjne igen. Hun smilede til ham, og lod sin håndryg glide fra hans tinding og ned til hans kæbe, hvorefter hendes fingre gled nedover hans overarm, hvor hans trøje klistrede sig helt til den muskuløse overarm.
”Han klare sig, han har været alene i flere timer før. Han skal nok klare den.” Svarede hun i en forførende hvisken, inden hun kyssede ham igen imens hendes hænder lagde sig på hver sin side af hans hals. Vandet ramte dem stadigvæk som om de stod under et vandfald, og vandet trillede ned af deres hud som små perler. Han hænder var skam kolde, men varmen fra bruseren gjorde at det var til at holde til. Desuden så ville hun bare ignorer den lille smule kulde nu når hun kunne være sammen med ham!

Han smilte imod hendes læber, lod sine kolde hænder udforske hendes varme krop og havde det som om at de smeltede på hendes hud, for derefter at forsvinde med vandet ned i dækslet. Egentlig vidste han godt at pelsklumpen kunne klare sig alene, den havde trods alt et måltid hos sig og det var jo ikke fordi at den var alene i huset, de var der stadig, men de var bare ikke ude hos den de næste par minutter. Efter at have fokuseret på sine læber, startede han med at fokusere på hendes øreflip og halsen linje. Kravebenene skulle heller ikke snydes.
"Godt så," hviskede han imod hendes hals, da han havde været nede og kærtegne de tydelige kraveben. Han placerede sine læber imod hendes igen, smagte på det bløde silke og elskede hvert minut af det. Imens han brugte sin krops styrke, ved at presse hende op af klinkevæggen, fjernede han sin skjorte og smed den ud fra bruseren, lod den falde til det kolde klinkegulv. Det varede ikke længe før bukserne røg den samme vej. Han smilte en sidste gang imod hendes læber. Vandet trillede stadig ned af deres hud..

Han stod op af køkkenbordet, med et håndklæde snoet om sin hofte. De våde gyldenbrune lokker var nu mørkebrune og klistrende. Et par enkle dråber kildede hans hud ved at trille blidt ned af brystet. I hans ene hånd var der en whiskyflaske uden låg. Han førte den op til sine læber og så hen imod Mikayla. "Det må jeg sige, et bad kan også bruges til det," sagde han efter at have fjernet flasken fra sine læber. "Nu fik du hvad du ville have, er du så tilfreds?" Han blinkede drilsk til hende, smilte sarkastisk og førte derefter flasken op til sine læber igen.

Som hun sagde hun forventede noget ekstra når det gik op for ham, og det var jo det hun havde fået. Og så havde hun endda kunne lokke ham ud på badeværelset, hvad blev der af den 'søde' elverbasse der kun troede man gjorde det i sengen? Men så igen, han havde sex med hende, det var ikke ham der bestemte stederne men hans homoner og den indre vampyr.
Nu havde hun tilgængel taget en morgenkåbe over den karamelfarvede krop samt undertøj. Hun satte sig på sofaen og kiggede overpå River.
"Det skulle jeg da have troet at jeg havde fortalt dig?" Svarede hun drillende og smilede drillende til ham. "Jeps jeg er godt tilfreds.. For nu." Hendes for nu var blot drillende anlagt, som det normalt ville være.
Fortney havde slæbt haren fra køkkent og ind på Rivers soveværelse, hvor han havde lagt liget fra det døde dyr, der havde jo ikke været nogle til at holde øje med ham.
Mikayla havde dog set sporet af dyrblod på gulvet, og kiggede lidt på det hvorefter hun rystede på hovedet.
"Øhm, det der med at lukke døren til soveværelset? Det skal du måske øve dig lidt på." Sagde hun og skar en lille ups grimasse. Hendes ryg var lidt øm, men hvorfor mon? Mikayla overlevede dog, hun ville nok slippe med et par blåmærker, men det var jo ingenting.

Inden hun overhovedet nåede at fortælle det med soveværelset døren, kunne han lugte den døde hare inde fra soveværelset af. Han spærrede øjnene op i en overrasket, samt sur og irriteret grimasse. Før man overhovedet kunne nå at blinke, gik han derind og kiggede rundt efter pelsklumpen, eller hvad vigtigere var, han kiggede efter det døde dyr til en hare. Den snævre lugt irriterede hans næse. Det lykkedes ham hurtigt at finde det døde dyr. Fra hale til hals var det godt og grundigt tykkede i. Blodet trillede ned af kroppen på den, gjorde den grå pels sort og klistret. River himlede med øjnene, hvor han derefter samlede dyret op i ørene, åbnede vinduet og smed det ud der. Om det ramte nogen var han fuldkommen ligeglad med! Hurtigt var han ude i køkkenet for at vaske hænderne, finde en gulvklud, for med det samme at gå ind på soveværelset og vaske blod resterne op. Gulvkluden røg med det samme ud i skraldespanden, efter han også havde tørret blodet op fra køkkengulvet. Han åndede ud, så hen på Mikayla med et drillende smil, placerede armene på sine hofter og løftede på et øjenbryn. "Næste gang, gør vi det ikke imens din pelsklump spiser middag!". Efter at have undsluppet en latter, satte han sig ned ved siden af hende og kiggede hende ind i øjnene. Af en eller anden grund fik han øje på et blåt mærke nær hendes ene knæ. Forsigtigt lagde han sin hånd på det og så spørgende op på hende. "Er jeg skyld i det?"