Sådan er det når man ikke passer på - Sajro

Vejr: Mørket har langt om længe lagt sig, en kold brise kommer forbi ind i mellem.
Omgivelser: En tom gågade.
Tid: Klokken er lidt over 12 om aftenen.
Sted: Gågaderne Doomsville Rotten Root District.

Blair gik ned af en af de lange gågader. Hun var på udkig efter en tom butik, selvom de fleste var sådan. Mange af butikkerne var tøjbutikker, det var ikke tøj Blair behøvede, så hun kiggede mere efter madbutikker. Da Blair passerede en af de butikker hun sædvanligt plyndrede, gik hun kort forbi for at sikre sig der ikke var nogen derinde, det så ikke sådan ud. Så Blair greb chancen, hun lirkede forsigtigt låsen op med en hårnål hun havde på sig, forsigtigt gik hun ind og kiggede efter alarmer, men der var ikke noget at se, og heller ikke nogle at høre. Blair listede om i butikken og proppede lidt ting i lommerne og den taske hun havde på sig. Blair kunne høre skridt fra bagerst i butikken, hun gik i panik og så sig om for et sted at gemme sig.

____

George havde kort set den person der stjal fra hans butik, det var tydeligvis en lyshåret kvinde. Nu var hun der samtidig med George, så kunne det næsten ikke undgås at George fangede hende, det blev han nød til. Ellers ville hun bare komme igen, det måtte ikke ske igen. Han så over på skikkelsen der stod i den anden ene af butikken.

Sajro havde lige fået fri fra sit arbejde hos Sakref og hvar nu på vej ned igennem byen for at bevæge sig den halvlange vej hjem til firewoodvillage, hvor han stadig boede indtil han fandt noget passende som både ham og Lyssa kunne finde sig tilpas i inde i Doomsville...

Han gik bare stille og roligt ned igennem byens dårlige distrikt, og kiggede sig omkring fordi han havde lige fået en ekstra opgave, nemlig at han skulle holde øje med butikkerne i den del af byen, og stoppe forbrydere hvis han så nogen... Han havde ingen skilt eller form for symbol på der viste han var der som vagt...

Han kom gående hen imod den butik hvor Blair var i...

Blair så over på skikkelsen der tydeligvis tilhørte en mand. Hun så sig hurtigt omkring, det eneste hun kunne gøre var at stikke af. Men han ville fange hende hvis han løb nu, så Blair forsøgte at snyde ham. "Er det ikke dig der har haft en del tyverier på det seneste?"

____
George kneb øjnene sammen for at bedre at kunne se hende. Men det var ikke let at se hende når det var så mørkt. "Jo. Hvorfor?" George var sikker på kvinden der stod overfor ham var kvinden der havde stjålet fra hans butik op til flere gange.

Sajro kom gående tættere og tættere på den butik Blair var i, og han hørte tydeligt samtalen, og han kunne svagt høre hvad det var der foregik derinde, og han vidste at det var hans job at sørge for at tyve og andre forbrydere fik den straf de skulle have...

Han havde ikke hørt det var blair der var derinde, og han gik derfor bare ind med meget stille skridt så de to der stod og snakkede nok ikke lagde mærke til ham... Han lagde en hånd for Blairs mund, og tog hurtig fast rund om hende så han holdt om hende med den ene arm...

"Som vagt af Doomsville tager jeg mig af Problemet hr, gå blot tilbage til deres arbejde..."

Han begyndte så at hive Blair væk fra stedet, uden stadig at vide hvem han havde fået fast i...

Blair skulle til at åbne munden for at svare manden da en anden lagde en hånd for hendes mund. Det lød som Sargonis, men hans stemme var så almindelig at det kunne være hvem som helst. Blair prøvede at kæmpe sig fri af hans greb, men hun havde ingen mulighed for det overhovedet, hun var for svag og slap til det.

__
George nikkede og vendte tilbage til baglokalet af hans butik.

Han hev hende bare med udenfor butikken og med en 50 meter længere hen, hvor han slap hende, og kiggede ned mode hende med et fomanene blik... Uden stadig at han havde set det var Blair, han var bare fanget i at skulle sætte en lovovertræder på plads... Eller rettere han skulle hjælpe en lovovertræder ud af det problem denne nu engang var blevet fanget i...

"Nå hvad skal vi gøre med Dem? Hvorfor gør De rundt og stjæler?"

Blair kneb øjnene sammen for at finde ud af hvordan han så ud, men det var umuligt. Blair havde været i knibe før, og der havde hun brugt sin flirtende sans og forført dem der havde fanget hende. Blair lagde hovedet på skrå og sendte et par flirtende blikke og et sødt smil. Men det kunne han nok ikke se. Blair lagde et af sine ben op mod muren og lod en hårtot blive viklet ind i sin finger. "Du skal da lade mig gå, skal du ikke?" Hun skød brystet frem, for at virke mere forførende.

Han blev forvirret fordi den måde hun gjorde det på, den måde hun forsøgte at flirte med ham på gik ham grusomt på, og han var nød til at forsøge at sætte hende på plads, og forsøge at undgå noget med at blive forført, men hun gjorde det nu ret godt...

Han placerede sine hænder ved siden af hovedet på hende mod vægge og lænede sig frem mod hende...

"jeg spørger igen... Hvorfor stjæler De, og hviken straf er passende?"

Blair ville på ingen måde bukke under, hun var nærmest imun over for det, hun kunne flirte med ham hele natten hvis det skulle være. "Jeg skulle finde en gave, hvis jeg nu mødte en sød fyr, som dig. Hvad havde du i tankerne?" Blair så over på hans arme der blev placeret ved siden af hendes hoved. Man skulle tro han var tæt nok på at hun ville kunne genkende ham, men når hun var sådan så alle ens ud.

Han ville ikke lade sig knække og forføre selvom han godt vidste at det var det mange af vagterne der normalt var i området håbede på. Det var ikke ligefrem det han havde behov for men han måtte indrømme overfor sig selv at den unge pige gjorde et meget godt forsøg...

"Jeg overvejede at jeg nok burde smide Dem i en gabestok eller smide dig i en lille mørk celle i bunden af byen... Hvordan lyder det?"

Han var nød til at være så kold som mulig, og hvis det ikke var fordi han var nød til at bruge så mange kræfter på at holde facaden havde han måske set hvem han stod med...

Blair trak på skulderne, hun blev nød til at overveje hvad hun skulle sige. "Jeg er ikke så glad for gabestokke, men hvis du er i cellen behøver jeg slet ikke være bekymret for noget, gør jeg?" Blair fortsatte med at sno sin finger om håret. Hun fugtede sine læber med en langsom fornemmelse, hun blev ved med at prøve.

Han kunne ikke lade være med at smile lidt til hende, om ikke andet for at hun gjorde forsøget med at forføre ham og hun ikke ville lade ham styre showet det måtte han sgu give hende, en ihærdig en...

"jeg tror nu du burde være bange hvis jeg var i cellen med dig... Jeg kunne knække dig hvis jeg havde lyst..."

Det krævede stadig meget fokus at holde den hårde kolde vagt attityde... Han kunne godt mærke at hun lidt havde ham, men at hun ihvertfald måtte gøre mere hvis hun ville lykkedes med sit forsøg...

Blair rystede på hovedet over det han sagde. Hun havde slet ikke brug for at være bange. Blair lagde en hånd op til hans overarm og mærkede på den. "Det er ærgerligt, at en dejlig, stærk, attraktiv fyr som dig skal bruge sit liv på at fange piger som mig, uden at kunne gøre noget ved det. Men hvorfor gør du ikke noget ved det? Jeg vil jo gerne."

Han hadede at være en ung mand styret af hormoner og så samtidigt med at have et syr i sig som bare gjorde at hormonerne havde endnu nemmere ved at få lov til at styre hans handlinger, det var simpelthen dumt at han var så nem at manipulere når det kom dertil...
Han ville dog ikke bukke under han ville gøre alt for ikke at bukke under...

"Eller vil De bare lade som om De vil, så De slipper for de to muligheder jeg stillede op før?"

Blair følte sig ikke tilpas ved at han omtalte hende som De. Hun kunne ikke oplyse sit rigtige navn. "Jeg hedder Jenniffer, ikke De." Sagde hun med et skævt smil. Han var sværere end de andre hun havde forført, men selvfølgelig gav hun ikke op. Blair nærmede sig hans ansigt med sit og nærmede sig hans øre. "Jeg kan være din, du kan gøre hvad du vil med mig." Det kunne måske hjælpe, eller måske ikke. Det skadede ikke at forsøge.

Han vidste ikke hvad han skulle sige som svar på hendes navn, fordi han havde ingen grund til at oplyse sit eget navn, og så måtte de bare tage den derfra, hvor de nu engang kom til...

"Hvis jeg kan gøre med Dem som jeg vil Jenifer... Så har jeg noget passende..."

Han smilede lidt skævt til hende for at se hvilken reaktion det vil frembringe hos hende...

Blair hævede sine øjenbryn, hun havde på fornemmelsen at tingen han ville gøre ikke var positiv. "Du vil jo gerne, du behøver ikke bekymre dig om noget, jeg sladder ikke." Blair så på ham med at skævt smil der plejede at forføre folk. "Kom nu."Blair havde ikke troet det ville blive så svært. Men ingen opgivelse fra hendes side.

Hna så på hende men grundet mørket og den koncentration han var nød til at holde sig for ikke bare at lade sig forføre af hende, lagde han ikke mærke til at det var hende, og det var meget sjovt at han ikke gjorde det...

"Jamen Jenifer... Hvad med at vi lader det op til Dem hvad der sker?"

Han svarede bare lidt tilbage fordi hun havde fanget ham lidt, men ikke helt endnu... Bolden lå på hende banehalvdel, hun var der næsten fisken var på krogen nu skulle den bare hales ind...

Blair lændede sig ind i mod ham. "Du ved godt hvad der kommer til at ske så, ikke?" Blair hviskede det ligesom hun havde gjort tidligere, forførende og flirtende. Blair kunne fornemme at han var ved at blive overtalt, det var ikke unormalt for hende. Han var dog den der havde holdt længst, hun var vant til at sno folk om hendes lillefinge.r

Han kunne ikke lade være med at smile lidt til hende i mørket hvor ikke ret meget kunne ses af nogen af dem ikke engang for ham, selvom han ikke rigtigt fokuserede på hvad eller hvem han stod overfor... Han stod bare med hænderne mod muren så hun var fanget mellem ham og muren...

"Nej det ved jeg da ikke..."

Han var halvt overtalt og halvt legede han bare med... Men han hældede dog mest til at være blevet overtalt... Og det var nok til at mærke at der ikke skulle meget mere til før han var overtalt...

Blair lagde sig tilbage op af muren mens hun ventede på et svar, hans svar kom dog bag på hende. Så måtte hun vel vise ham det. Blair lændede sig ind imod ham og lod blidt hendes læber ramme hans, det var kun en forsmag, så det var meget stille og roligt.

Han mærkede hendes læber men reagerede ikke rigtigt på det, han havde jo stadig Lyssa som lige nu var begyndt langsomt at indtage hans tanker, og han forsøgte at se hende for sig istedet for den kvinde der nu rigtigt var der...

Han blev bare stående på samme måde, og lod hende bare stå lidt sådan dum over at have kysset ham uden at have fået nogen synderlig reaktion ud af det...

Blair trak sig tilbage da der ikke skete noget, han virkede ubeskrivelig kold? Det gav slet ingen mening. Blair begyndte snart at give op. Hun ville hellere sendes ned i en kold kælder og stå der og virke dum. "Jeg hedder ikke Jenifer, jeg hedder Blair. Du kan bare tage mig med nu. Jeg er ligeglad."

Han knækkede fuldstændigt invendigt da hun nævnte sit rigtige navn, og han kunne nu sagtens se at det var hende han stod med... Han vidste ikke hvad han skulle gøre overhovedet. Han kunne ikke helt arbejde med de indtryk i hovedet og han slog bare hovedet fra igen... Han faldt bare om på jorden med nogle enkelte ord der undslap hans læber...

"Undskyld Blair..."

han var bare sunket sammen på jorden som en slatten klud...

Blair så afventende på ham, hun var sikker på han ville tage hende med, men han han faldt ned på jorden, og undskyldte? Blair satte sig på hug og så nærmere på ham. Hun havde nu fået hendes 'almindelige' syn tilbage og kunne se det var Sargonis. Blair satte sig helt ned og tog fat i ham. Blair vidste slet ikke hvad hun skulle gøre. "Nej, det var min skyld. Jeg skal undskylde." Blair vidste slet ikke hvad der skete. Alt snurrede rundt.