Gode råd er dyre. (Nille)

Hans svar på hendes spørgsmål overraskede hende. Havde hun misforstået noget af det han havde sagt? Hun havde troet at han ville have at dæmoner var som ham, og delte hans mening om verdenen. Man kunne tydeligt se på hende at hun blev forvirret og overrasket. "Var det ikke det du sagde? At du ville have at dæmoner var stolte?" Hun rynkede svagt på panden. Hun var så forvirret. Hun havde sikkert misforstået noget han havde sagt.
Han havde hørt det. Hun rankede sig og så på ham med et roligt blik. "Fordi at i dræber uskyldige. Hvad er der at være stolt over det?" Hun så udfordrende på ham. Nille rejste sig op, da han havde snakket færdigt. Hun så roligt på ham. "Jeg snakker om slavehandlere. Koldblodige mordere. Mænd som necromaneren." Sagde hun dæmpet. Hun mente ikke at hun havde mere at snakke med ham om. Hun ville dog stadig holde sin del af aftalen, hvis han også gjorde. "Lad os stoppe diskussionen, inden vi begge siger noget vi fortryder." Sagde hun og lagde armene over kors. "Jeg tror det er på tide at vi går hver til sit." Sagde hun høfligt.

Beskeden var tydelig: jeg ønsker ikke længere at snakke med dig. Hvis alle dog bare kunne gå på den måde, når de var uenige, så ville der aldrig være krig.
"Selvfølgelig vil jeg have de er stolte. Men ikke at de er som mig. En af mig er rigeligt...Syntes du ikke?" det viste han at hun gjorde, så han forventede intet svar på dette.
"Vi er uenige. Der er intet mere at sige. Vi ses en anden gang" nikkede han kort, men gjorde intet tilløb til at ville rejse sig, give hånd eller andre gestusser. Han blev blot siddende.

Nille smilede svagt over hans spørgsmål. Hun var usikker på om hun skulle svare på det, men hun valgte at gøre det. "Der er allerede en Sean for meget." Sagde hun med et drillende tonefald. Hun lavede selvfølgelig sjov. Hun var ikke helt sikker på om hun virkelig syntes at der var en Sean for meget. Det havde sine fordele at hun kendte ham, men det havde jo selvfølgelig også sine ulemper.
Nille så en smule mistænksomt på ham, da han bare blev siddende. Hun rystede dog på hovedet af sig selv. Hvorfor blev hun mistænksom over at han blev siddende? Det kunne jo være at han ville have en kop kaffe mere. "Ja, vi ses." Sagde hun. Hun gik hen til døren og åbnede den. Hun trak kappen tæt om sig, og gik udenfor. Døren lukkede af sig selv.

//Out.

/Out....kaffe? Må jeg være fri! //

//Var det ikke kaffe han bestilte før? :O

/Nej? Altid the //