The Uninvited - Damon Barnes

af Gæst Tirs 12 Nov 2013 - 16:03

Tid: 19:30
Vejr: mørkt, det blæser og regner og luften er kold.
Sted: opholdsstuen, Madelaines Palæ, Terrorville District.
Omgivelser: ingen er i det samme rum, men rundt omkring kan man nok støde på rengøringspiger, køkkenpiger og husholdersken. Rundt om palæet går en masse vagter rundt og sørger for at ingen trænger ind uden tilladelse.
På: et sort korset kjole der er tynd og let at bevæge sig i. Stoffet rammer gulvet men den har intet slæb. Hun har lige farvet håret helt blond.

Den knitrende fyrige pejs sendte roligt sin varme ud i rummet som den havde gjort hele dagen. I hjørnet stod et kæmpe bornholmer ur, og dens rolige vedvarende tik kunne høres. De stengrå vægge var beklædt med bogreoler eller gobelinere. I den ende af rummet hvor pejsen var, var der to røde sofaer der dækkede de to sider a et maghoni sofabord der hade front mod pejsen, og på den fjerde side var en stor rød lænestol hvor i en ung kvinde sad og læste en bog. Hun havde en hvid perlemor hud, de klarede blå øjne og et blondt hår man ikke skulle tro var blevet farvet til denne farve. Man skulle ikke tro der var noget ondt i denne kvinde hvis man lagde sine øjne på hende i dette øjeblik.
Men Madelaine var langt fra en uskyldig kvinde. Hun havde slået hundredvis af mennesker ihjel for penge, hun havde udnyttet dem via sin evne og dræbt for sin egen overlevelse. Hun tog sig ikke af andre end sig selv og sin datter og hvorfor skulle hun også ændre det? Ingen kunne gøre hende noget, ikke andre end hendes datter. Rosa var den eneste der ikke blev påvirket af Madelaines evne, og det glædede Madelaine meget.
Med et lod Madelaine blikket fare op, lyden af svage trin kunne høres. Altid på vagt var hun, intet dårligt måtte ske Rosa.

af Gæst Tirs 12 Nov 2013 - 19:35

Hendes irriterende smil og opførsel, måden hun havde behandlet ham på. Duften af hendes blod og de blå øjne som grinte af ham. Det ville bare ikke ud af hovedet på ham, som om var det kun det han kunne tænke på. Han havde kastet med ting rundt i sit hjem, så havde fået sine undersotter til at flygte ind på deres værelser eller ud i havet. Smerten var så kraftig inde i ham, som lyset skinnede på hans hjem og forbød ham i at gå ud "jeg hader hende" gentog han flere gange igennem dagen, mens hans undersotter bestemt ikke forstod noget som helst. De turde vel heller ikke ligefrem at spørge ham, bange for at blive en ting som han kastede rundt med. Det var som om der gik flere Tusinde knive igennem hans bryst, som gjorde at han næsten ikke kunne stå op. Han havde aldrig følt sådan et stort had til nogen før, som han gjorde til den kvinde som nok forandrede hans liv. Han kunne jo ikke tænkte på andet, end om hun var i sikkerhed eller om hun lå død i sin lejlighed. Han havde ligefrem forladt sit hjem med det samme, når solen var gået ned over byen. Han måtte bare vide om hun stadig var i live, også derefter ville han glemme hende. Det var han fast besluttet på, også selv om det nok ikke var sikker på at det ville ske. Han troet dog på sine egne tanker, det havde han altid gjort også selv om de ikke altid var de rigtige. Han løb ligefrem op i indgangen til hendes lejlighed, hvor han bankede hårdt på døren "Madelaine.. luk op" råbte han med en rasende stemme, som fik en nysgerrig nabo til at åbne sin egen dør "hun er der ikke.. har ikke været der hele dagen" sagde den gamle mand som åbnede døren, som bestemt ikke så særlig rar ud. Smilet på hans læber, som lignede noget fra en psykopat og øjnene som afslørede at han ligefrem holde øje med hende. Damon greb hurtigt rundt om halsen på ham, og klemte blidt til for ikke at dræbe ham "hvor er hun?" snerrede han mens de gamle mand gispede efter vejret, og rystede svagt på hovedet "h... hun tog nogle ting... og s.. smuttede" stammede ham mens han prøvede på at komme fri, fra det stramme greb som Damon havde om han hals. Han gav slip på hans hals, og skubbede ham ind i lejligheden "bliv der" sagde han som fik den gamle mand til at lukke sin dør hurtigt i, i håb om at Damon ikke ville kunne komme ind. Han måtte bare finde hende, og det kunne bare ikke gå hurtigt nok, smerten inde i ham blev jo bare større og større. Han søgte og søgte i flere timer, til vejen for ham førte ham til det fine kvarter ikke så langt fra hans hjem. Han kiggede lidt undrende på det store hus, som bestemt ikke kunne være hendes. Vagter rundt omkring, det kunne en fattig kvinde da ikke have råd til? hun måtte jo ligefrem være i knibe. Han måtte finde en vej ind for at redde hende, for hvilke end problemer hun var i. Han holde godt øje med vagterne, som han bevægede sig ind på grundende. Det var jo ikke ligefrem fordi det var lidt vagter, men han viste at han ville kunne klare det. Han bevægede sig tættere på huset, og kravlede ind af et svagt åbnet vindue.

af Gæst Tirs 12 Nov 2013 - 19:53

Silver :: Se perofil.

Rosa var ikke mere end 12 år gammel, selv om hun lignede en helt normalt barn, var hun en helt særlig race og hun havde aldrig helt forstået hvad denne race betyd for hende, for hun havde et særligt bøn til en hun ved navn Silver, det var som om at denne hund kunne snakke med hende, at den kunne mærke hvordan hun havde det, det værste var nok at Rosa mente at hunden snakkede til hende, bare hvor det kun var hende som kunne hører det, hun var bange for at sige det til sin mor for hun var bange for at hun ville få sine vagter til at tage hunden fra hende, han var sådan set hendes eneste ven hun havde når der ikke var nogen i huset, hendes mor var jo tit ude for at arbejde, og hendes vagter var ikke ligefrem de sjovest man kunne snakke med.

Rosa sad inde på sit værelse og lege med dukker som andre små piger også nok gjord i hendes alder, ved hendes side lå hunden ved navn Silver, og lod som om han sov, selv om hans hørelse var skarp og kunne hører næsten alt hvad der forgik på værelset, en lille knurren kom fra ham da han så småt kunne hører nogen komme ind af Rosa's vindue, Rosa sad bare og sang så hun havde intet hørt ikke før at Sliver begynde at gø som en vanvittig hund, Rosa vente blikket på Sliver og der efter på en mand som stod i hendes værelse, før nogen kunne gøre noget skrig Rosa voldsomt højt, og råbte alt hvad hun kunne på sin mor, "MOOORRRR!"

af Gæst Tirs 12 Nov 2013 - 21:48

I det ene sekund sad Madelaine roligt i stolen og læste sin bog, i det næste var hun panikslagen ovre ved døren og på vej mod trappen op til første salen hvor Rosas værelse lå. Skrækslagen var hun og hendes hjerte sad helt oppe i halsen da hun sparkede døren op til værelset med en flok vagter efter sig som også havde hørt skriget. Hurtigt og adræt orienterede hun sig om sine omgivelser og rev sin Datter om bag sig som for at beskytte hende, hun havde ikke genkendt Damon som sådan, bare set ham som en mand der brød ind i hendes datters værelse. En voldsom truende snerren kom fra hende da hun uden videre kastede en af sine daggerter efter ham som havde siddet i en holder på hendes inderlår.
Den anden daggert var så få sekunder fra forlade hendes hånd da hun genkendte ham og hendes øjne blev mørke og ulmende, raseriet i hende var tydeligt, hele hendes udstråling viste det. Hun var som en dyremor, ubeskrivelig farlig lige nu. Ingen skulle gøre hendes datter fortræd, end ikke tænke tanken. Vagterne var kommet ind i rummet og havde omringet Damon. De var alle sammen forskellige racer, folk der var ramt af hendes beskyttelse, de ville dø for Madelaine og hendes datter."Damon"hans navn kom hvislende ud mellem hendes læber, hendes vrede var en blokering for yderligere ord. hunden der stadig stod og gøede modtog et blik fra Madelaine og holdt med det samme inde.
Hurtigt vendte hun sig om og gik ned på knæ, hendes fingre kærtegnede blidt Rosas fine ansigt og kørte en hårlok om bag hendes ene øre"Er du okay lille skat?"hendes stemme var så blid at man ikke skulle tro det var muligt efter den ondskab og kulde den lige havde besiddet da hun havde udtalt Damons navn. Hendes hænder undersøgte hurtigt Rosa efter en bekræftigelse på at hun var i live, og da hun var sikker på det rejste hun sig op og kyssede hende blidt på panden inden hun vendte sig om mod Damon.Hun havde taget fat i Rosas hånd og kiggede nu isende koldt på ham, hendes had til ham var tydeligt"Må jeg så få en forklaring?"hendes stemme var mere kontrolleret men viste tydeligt at han var uvelkommen.

af Gæst Tirs 12 Nov 2013 - 22:34

Damon nået ikke engang at kigge sig omkring, før det høje skrig kom inde fra det værelse som han havde kommet ind i. Hans øjne blev store da han fik øje på den unge pige, som åbenbart havde fået øje på ham. Han havde stor lyst til at flygte ud af huset igen, men kunne bare ikke når han troet at Madelaine var fanget der inde. Han kunne ikke få sig selv til at gøre det, forlade hende hvis hun var i fare der inde. Han fik ikke engang lov til at reagere, før døren blev sparket op og en kniv blev fastet efter ham. Der kom en lille lyd ud mellem hans læber, når kniven ramte ham i maven ”hvem fanden troet du det var?” sagde han og træk langsomt kniven ud af sin mave, mens hans trøje begynde at få en mere klistrende farve. Han kiggede kort rundt på vagterne, som havde omringet ham som var han en trussel. Han hævede bare sit øjebryn en lille smugle, og vende sit blik mod hende igen ”lille skat?” mumlede han undrende, søster? Datter? Madelaine kunne da ikke have nogen af delene, hun var jo en fattig kvinde. Det var som om hun forandrede sig helt, når hun snakkede til den lille pige. Det var ikke ligefrem fordi han havde lyst til at tro sine egne øre, at hun faktisk kunne være sød i det. En af vagterne greb hurtigt fat i hans hånd med kniven i, som fik Damon til at skubbe ham væk ”du skal ikke røre mig” snerrede han og vende blikket mod Madelaine igen ”hvad tror du at jeg laver her?” snerrede han svagt og gik et skridt tættere på hende ”hvad laver du her?” spurgte han om kort tid efter, mens vagterne bare gik tættere på ham.

//Damon virker slet ikke som en pædofil, ved at hoppe ind af vinduet til Rosa's værelse//

af Gæst Tirs 12 Nov 2013 - 22:41

Rosa hørte døren bag hende blev sparkede op og hun viste at det var hendes elskede mor som var kommet efter at havde hørt hendes skrig, Rosa rystede over alt på kroppen tænk at nogen kunne finde på at overfalde sådan en ung pige som Rosa, Rosa var bange for denne and, hvem han så end var, ville Rosa ikke være i nærheden af ham, overhovedet, aldrig nogen sinde, og hun ville sige det til sin mor, sige at hun skulle smide manden ud med det samme, men hun kunne ikke så nogen ord ud af munden, hun var bange hun frygtede mand.

Damon? hed manden virkelig det? kendte de hinanden, kendte hendes mor virkelig en mand som kunne find at overfalde hendes datter, Rosa så op på sin mor og rystede stadig, hun rystede på hovedet og så væk igen, hunden var kommet hen til Rosa og lade sin snude i hendes frie hånd, i håb om at Rosa ville komme på andre tanker, selvfølelig havde hunden det på samme møde som Rosa havde det de var jo bror og søster, selv om at Rosa ikke gad at ind se at Silver kunne sende tanker til hende, hun kiggede igen på manden ved navn Damon og gemte sig på samme tid bag sin mor med Silver's snude i den anden hånd.

// Nej Nej overhovedet ikke Wink

//

af Gæst Tirs 12 Nov 2013 - 23:34

Hun kiggede vredt på ham og tog Rosa op i sine arme selvom hun var så stor, men hun kunne mærke chokket hendes datter udstrålede. Blidt kyssede hun Rosa i håret." Ja hvor fanden skulle jeg vide hvem det var når du kommer kravlende ind i min datters værelse midt om aftenen" hendes hvæssen var truende og rasende. Beroligende aede hun Rosa op og ned over ryggen. Hun kiggede stadig vredt på ham" ja lille skat, hun er min største og mest dyrebare skat!" Hendes stemme var kold og fortalte at hvis han rørte hendes datter ville hun personligt slå ham ihjel på den mest modbydelige og brutale måde man ikke engang kunne fantasere sig til.
"Du skal ikke snakke sådan til mine vagter når du kommer ind på den måde" hun nærmest råbte af ham, hun var stadig meget rørt af det der lige var sket, aldrig før havde hun frygtet en elskets død og Rosa var den eneste Madelaine havde hvilket kun havde gjort hele oplevelsen værre.
Hun kiggede irreteret på han og gennede vagterne væk." velkommen til mit virkelige liv" sagde hun koldt med sammen snerpede læber. Med et vendte hun om og bar Rosa ud af døren og ned mod stue etagen" vil du have noget varm kakao?" Igen var hendes stemme helt kærlig og blid.
// det er fordi du er herre pædofil xD //

af Gæst Ons 13 Nov 2013 - 13:36

Hvad lavede han der, når han alligevel ikke gad at kigge på hendes ansigt? hvorfor skulle den evne virke så meget på ham, som den gjorde og fik den smerte til at komme frem i hans bryst når han ikke viste om hun var i sikkerhed. Han kiggede kort hen på den unge pige, og rystede kort på hovedet "hvordan skulle jeg vide hvems værelse det var? ikke ligefrem fordi du har fortalt om hende" sagde han og pegede hen på Rosa, roligt med sin frie hånd. Han lod den rolig falde ned af siden på sig selv igen, og nikkede kort "så det er hun?" sagde han også selv om det overhovedet ikke var et spørgsmål, han kunne jo godt forstå det også selv om han ikke havde havde nogen børn eller haft for den sags skyld. Han snerrede blot af hende "han kan bare holde sine fingre væk fra mig" råbte han lige så højt tilbage til hende, før han tog en dyb indånding. Han viste jo udmærket godt at det ikke ville komme noget ud af det, at stå og råbe af hinanden og slet ikke når der var et barn til stede. Han blev bare stående mens vagterne bevægede sig væk fra ham, og han atter igen kunne trække vejret uden at risikere at blive overfaldt. Han hævede bare sit øjebryn en lille smugle "er du blevet gift ind i dette?" spurgte han om og fulgte roligt efter, da han bestemt ikke troet på at hun selv havde haft pengene til det "tvunget?" sagde han kort tid efter, der var jo ingen der gik fra fattig til rig over dagen. Han smilte svagt til Rosa, som hun blev båret af sin mor "nej ellers tak.. heller et glas whisky" sagde han også selv om han godt viste at det ikke blev snakket til ham.

//har jeg måske været sammen med et barn? Razz

//

af Gæst Ons 13 Nov 2013 - 20:11

Rosa holdte stadig sin mor i hånden, og da hun hørte hvordan manden foran dem begynde at råbe af hendes mor, havde hun den største lyst til at skrige så han ville holde kæft, men så alligevel ville han nok bare gøre hende ondt, hun lukkede sine øjne og prøvede at holde lyden væk da de begge to begynde at råbe, hun åbnede igen øjne og sagde med en rigtig barne stemme til manden "Hold dine finger fra mit hjem!" Hvad fanden tænkte hun på at svare denne mand igen, men hun var jo sådan set i sikkerhed for hun var hos sin mor sammen med nogen vagter så hvad skulle hun være bange for?

Hunden Silver knurrede af manden og stilede sig ind foran manden og rosa, han ville gøre alt hvad det stod i hans magt at beskytte sin søster, og selvfølelig ville han også selv passe på at han ikke blev dræbt fordi så mistede Rosa også bare sit liv, Silver var brun og hvis, det bunde som fra Rosa's selv samme hårfarve, og det hvid kom fra Rosa's rende hjerte.

Rosa så på Silver med triste øjne og ønskede sådan at han ville holde op med at knurrer, Silver mærkede det selvfølelig og stoppede med det samme, Rosa mærkede hvordan hun blev taget og af sin mor, Rosa's øjne var rattet imod manden da de gik ud af værelset, Rosa så ind i hendes mors øjne og nikkede til varm kakao, hun så igen på manden som prøvede at smilede til hende, at det viste sig at Rosa bare blev endnu mere bange for ham.

af Gæst Tors 14 Nov 2013 - 22:34

Hun kiggede irreteret på ham" hvorfor fanden skulle jeg fortælle dig om hende ?" hendes stemme var streng. Hendes blik var glødende da han begyndte at råbe. Hun så ned på Rosa, og Ømheden i hendes øjne var stor da hun så hvordan Rosa lukkede øjnene" hold din kæft Damon" snerrede hun bare af ham.
Roligt som hun bar Rosa ned mod køkkenet rullede hun med øjnene af hans spørgsmål" jeg har aldrig været gift, aldrig blevet tvunget til noget, det er kun Rosa og jeg der bor her udover tjeneste folkene, jeg er ikke fattig. Tværtimod jeg var en stor succes indenfor det fag du arbejder med, men så blev jeg mor" hendes ord var kolde og svirpede udover hendes læber som en pisk.
Kærligt smilede hun til Rosa" jeg vil gerne vide når vi får husdyr Rosa, ellers kan jeg jo ikke sørge for at der er mad til ham" hendes stemme var varm og kærlig, blidt plantede hun et kys på Rosas pande og ignorerede demonstrativt Damons ord.

af Gæst Tors 14 Nov 2013 - 23:28

Damon var bestemt ikke kommet der hen for at skændes, men han kunne vel også bare lade være med at hoppe ind af vinduet. Han viste jo bare ikke at det var hendes hjem, og derfor havde han vel følt sig tvunget til det. Han hævede bare det ene øjebryn af den lille pige, som valgte at svare ham imod "du ligner din mor" sagde han bare og var sikker på at det bare var en kvinde ting, at være sådan snerrende i det. Der var bare nogle mænd som valgte at være kujoner og lade kvinder behandle dem sådan, og andre som bare valgte at give igen "måske.. fordi når denne evne holde op med at virke på mig, så ville jeg tjene de sidste penge på dig" sagde han og mente hvert et ord, han havde jo store lyster til at dræbe hende og dog kunne han jo ikke på grund af evnen. Han ville bare finde en måde at stoppe virkningen, også gøre sin opgave færdig. Han viste bare at han ikke ville kunne se sig selv i øjnene, hvis han slog Rosa's mor ihjel og efterlod den pige alene "du burde snakke pænt.. når der er et barn til stede" sagde han og kunne ikke lade være med at smile imens, hvor han dog elskede at irritere hende som han var sikker på at hun gjorde med ham "hvad laver du så nede i den lejlighed?" spurgte han om og blev ret så nysgerrig omkring det, det kunne jo være derfor at Jack ville have hende slået ihjel.

af Gæst Tirs 19 Nov 2013 - 21:36

Rosa så både på sin mor og på denne mand som nok synes at det var sjovt at råbe af hendes mor, det smertede hende da hendes mor snakkede sådan til en mand og men det sårede dov mest at se at en mand stod og råbte hendes mor ind i hovedet, Rosa hadet folk som råber af hinanden, hun forstod ikke hvorfor folk ikke bare kan være gode venner, hvorfor skulle der være noget som hed vold i denne ellers dejlige verden hun selv levede i, Rosa så med vrede øjne på Damon og råbte de næste ord ud, "Hold dig fra min mor eller jeg slår dig ihjel!" Rosa viste godt at manden nok ikke ville tage af hvad hun sagde, men Rosa mente det fuldt ud, ingen skulle dræbe hendes mor og slet ikke en mand som Damon.

Rosa så stadig vredt på Damon og sagde så igen, "Min mor bestemmer selv hvordan hun taler, det er hendes hus vampyr!" Ja Rosa viste godt at Damon var vampyr, derfor var Rosa meget mere ind at han var i deres hjem i sær på hendes værelse, hvordan ville hendes mor få hende til at sove igen, nu hvor en man har brudt ind, ville hun jo selvfølelig frygte at han ville gøre det igen, og måske endda slå hende ihjel, Undskyld mor, skal jeg nok huske til næste gang"[/color]

af Gæst Tirs 19 Nov 2013 - 22:16

Hendes blik isnede da han stod og snakkede om at dræbe hende foran hendes datter. på så kort tid at det var umuligt at sige det præcise antal sekunder havde hun sat Rosa ned og slået hårdt ud mod ham så,hvis hun ramte, ville han ryge ind i væggen. Hun greb derefter udefter hans strube og strammede grebet om den."hvad vil du gøre Damon?"hendes hvislen var så lav at Rosa ikke ville kunne høre det og den var sukkersød på en måde der burde få en hver alarmklokke til at ringe hos alle."min evne vil ikke stoppe dens virkning før den dag jeg er død eller jeg lærer at styre min evne, og hvis jeg lærer at styre min evne så jeg kan hive dig ud af den..Så vil du være en af de personer jeg aldrig vil gøre det ved, du er en trussel mod mig, mod min datter. Og jeg har ikke tænkt mig at udsætte mig selv for unødvendig fare"hun hviskede det lavt og intenst i hans øre, intensiteten kom fra et begær efter at se ham brænde i helved, måske, ville hun tage ham ud af hendes evne hvis det nogensinde blev en mulighed bare for at han kunne hade hende endnu mere når hun langsomt torturerede ham til døde. Han havde ramt et ømt punkt, og det havde gjort hende rasende, han ville dræbe hende selv i den viden om at hun havde Rosa.
Hun vendte sig om mod Rosa og tog hende endnu engang op i sin favn og gik nu ud i køkkenet. På meget kort tid fik hun lavet den varme kakao og bar derefter Rosa med sig ind i stuen, hun vidste godt at Rosa var bange for at sove nu og hun viftede derfor en stuepige afsted efter Rosas hovedpude og dyne så det kunne komme ind i en af sofaerne og ligge. Madelaine var alligevel længe vågen hver nat og derfor kunne Rosa jo ligge og sove med hovedet i hendes skød indtil Madelaine valgte at gå i seng, også ville hun jo selvfølgelig bære Rosa med sig og Silver.
"det rager ikke dig hvad jeg laver Damon"bed hun af ham og kiggede ham direkte ind i øjnene med et strengt blik inden hun forsatte ind i stuen.

af Gæst Tors 21 Nov 2013 - 16:55

Damon synes ligefrem at det var synd for Rosa at ligne sin mor så meget, ikke kunne finde ud af at snakke pænt til folk. Der måtte jo bare være noget galt med det hjem som de boet i, siden de ikke kunne finde ud af at opføre sig ordenligt.. ellers var de bare blevet opdraget forkert begge to, men ikke alle kunne vel finde ud af at snakke pænt til andre. Han kiggede bare på Rosa og kunne ikke lade være med at grine af hendes ord "glæder jeg mig til at se kære lille barn" sagde han og undgik Madelaine slag med nød og næppe "hvad sker der for dig kvinde" sagde han og vende blikket mod hende med et hævet øjenbryn, og kunne ikke lade være med at grine af hende "kan godt se at du ikke rigtigt høre efter... må være en kvindeting at kun høre hvad de vil eller ikke vil høre" sagde han og tog fat omkring hendes håndled og strammede til, for at få hende til at give slip på ham. Han vende til sidst blikket mod Rosa, og rystede på hovedet "hvis hun altid snakker sådan.. kan jeg da godt forstå at du er som hende" sagde han og vende blikket mod Madelaine igen "det rager mig.. når jeg er nysgerrig.. prøver jo at finde ud af hvorfor nogen ønsker dig død, også selv om jeg kan give flere grunde til det" sagde han og ønskede bestemt selv at hun var død, også selv om det ikke ville blive ham som slog hende ihjel pågrund af at hun havde en datter.

af Sponsoreret inhold

The Uninvited - Damon Barnes

The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes

Sv: The Uninvited - Damon Barnes